onsdag den 14. januar 2015

Hvad er betalingsgateway og hvad er indløser? Dankort eller ikke


Jeg har her tilladt mig her at opsummere lidt om forskellen på gateway og indløser – og også tilføjet lidt om forskellen i brug mellem rene dankort og visa dankort hvor jeg synes der er mange misforståelser i debatter på nettet.
Forskellen på Indløser og Betalingsgateway:
INDLØSEREN er som udgangspunkt en bank – dansk eller nordisk ofte, som helt enkelt modtager pengene fra din kundes konto. Indløseren skal inden ha godkendt din webshop eller forretning til at kunne modtage betalingskort af forskellig type, og denne godkendelse er så en INDLØSNINGSAFTALE.
BETALINGSGATEWAY lever en funktion hvor kunden kan indtaste sige kortoplysinger og formidler kontakten mellem din side og indløseren (banken) – Betalingsgatewayen fungerer i princippet helt som en dankortterminal i en butik – er bindeledet mellem din butik og banken.
Betalingsgateway kaldes også PSP eller payment service provider.

FORSKELLE KORT I RESUME:

Alt hvad der sker op til, at du hæver betalingen står din Betalingsgateway for og selve betalingen fra kunden, står din indløser for. 
Selve godkendelse af betalingen og overførslen af pengene står din indløser for, og du skal derfor han aftale både med en indløser og med en betalingsgateway.
Sagt på en anden måde: Det, der sker på din hjemmeside, vedrører din betalingsgateway og alt med penge og bankkonti vedrører indløseren.
Under selve betalingsforløbet har din betalingsgateway kontakt med din indløser og det er indløseren som kontrollerer kortets gyldighed og reserverer pengene på kortet til dig. Når det er sket, så er betalingen godkendt og autoriseret.
Succesfuld indløsning kræver at
  • Kortholder taster korrekt kortnummer og den lille CVC kontrol kode
  • At kortet ikke er spærret  i banken eller mangler dækning
  • At den korttype som kunden vælger at bruge, svare til en din shop er godkendt til at håndtere.
  • At kunden benytter en valuta som din shop er godkendt til.
Måden du siden får dine penge, er som udgangspunkt, at du skal sende varen før du hæver – eller samtidigt med at du hæver pengene og det sker ved at du er indlogget hos din betalingsgateway – og bekræfter afsendt som behandler betalingen så den frigives til din shop.
Dersom dit system er indrettet til omg. levering – f.eks typisk ved online produkter, så kan du bruge en instant-checkout, hvorved pengene frigives omgående.

DER ER KRAV FRA INDLØSERNE SOM SKAL OVERHOLDES FOR AT FÅ AFTALE:

Indløserne vil stille en række krav for at godkende din shop, også krav til selve din hjemmesides udformning.
 Du bør helt enkelt sætte siden op, enten som en død dummy der bare viser udseende, eller som virkelig side, som du teknisk skal sætte op, så forbrugerne ikke kan bruge den før du er klart til at gå i luften. 
Derved kan indløser lettest kontrollere din opsætning og dine betingelser. Her er også link til Nets krav i dette link 

REGN MED AT GODKENDELSE KAN TAGE TID:

Jo mere præcis du er med at følge dette, jo større mulighed for smidig godkendelse.  Skal du godkendes hos f.eks. Nets til dankort skal du regne med 4-9 ugers godkendelsestid p.t. Det er tilladt at rykke efter nogle uger, og det kan hjælpe. 
Sidst kendte statistik fra Nets selv sagde 24 arbejdsdage hvilket IKKE er meget, hvis det er det som er billigst - hvad det som nævnt er for 4 ud af 5 danske webshops.

KORT OM NETS OG TELLER

Nets står som den eneste for godkendelse af Dankort mens Teller, som søsterselskab til Nets står for alle de andre internationale kort. Der er også en række andre udbydere end Teller som står for kort – men ikke dankort.

SKAL MAN HA DANKORT:

Det kan man ikke svare enkelt på. Det vil afhænge af hvor mange transaktioner man har OG gennemsnitsbeløbet.
Lad mig aflive myten om, at Dankort skulle være overflødigt, alene af den årsag, at der i dag kun er 6-7 % af danskerne som kun har rent Dankort. Sandheden er, at Dankortet for en shop med mange transaktioner vil kunne være den langt billigste løsning, og statistisk står Dankortet for næsten 80 % af alle danske onlinetransaktioner.
Det skyldes, at næsten alle store danske shops har dankort som mulighed og selvom kunderne så ofte bruger deres VisaDankort, så vil det altid være den rene dankort del som bruges. Det sker med det lave dankort gebyr, hvis shoppen har Netsaftale.
Har shoppen ikke det, så vil et Visa Dankort blive brugt som rent Visa kort, med de klart større gebyrer forbundet med det.
Da de faste omkostninger ved en Netsaftale, kan være relativt høje, kan det sagtens være, at andre aftaler uden dankort, vil være billigst samlet.
Også her link til epay med deres forklaring af forskel dankort og visa dankort for evt uddybning http://blog.epay.dk/hvad-er-forskellen-pa-et-dankort-og-et-visadankort/

UDREGN HVAD DER ER BILLIGST FOR DIG

WWW.KORTGEBYR.DK er en glimrende og generelt up-to-date side, hvor du kan vælge at sætte flueben i forskellige løsninger, f.eks. vælge dankort til og fra, lige som du kan vælge andre optioner OG du indtaster så dit eget forventede antal transaktioner samt forventet gennemsnits pris per aftale.
Herefter kan du se den samlede pris, inkl. opstart og alt. Det vises ude til højre for en lang række udbydere og ud fra det, kan du evt. vælge hvad du synes passer bedst til dig.

SIKKERHEDSKRAV OG NETS:

Nets kan stille krav om sikkerhed. Denne sikkerhed skal dække den risiko der findes, hvis du har fået udløst penge og afsendt vare – og siden selv har brugt alle pengene, og varen viser sig defekt, eller hvis der sker fejl betalinger og meget andet. 
Dette sikkerhedskrav kan variere, alt efter om du arbejder inden for en branche med kendte risici – kunne være computer salg f.eks. og – af den styrke din virksomhed eller dit selskab virker til at have. F.eks. vil et helt nystiftede IVS med en kapital på 1 krone, kunne frembyde større usikkerhed end et stort A/S.

Sikkerhed er dog også et salgsparameter. Som kunde ved man, at tager en shop dankort, så har den levet op til høje standarder.

ANDRE LØSNINGER UDEN BANK:

Der findes løsninger, uden en bank indløser. F.eks Paypal og Stripe. 
Stripe kræver server opsat med sikkerhed SSL. 
Denne type indløsere har ofte ganske høje gebyrer per handel, typisk omkring 2,5% og fast pris måske 2 kr fast oveni for hver handel. De vil også for mange danskere kunne virke lidt fremmede og generelt opfatter mange, at disse ”konverterer” dårligere end egentligt kreditkortløsninger (flere springer fra handlen). De kan dog absolut være alternativ til egentlige kreditkort betalinger.

GROSSISTER: Der findes en række grossister, som sælger andre gateways løsninger sommen med indløsning i færdige pakker. Dermed er de naturligvis ikke billigere end dem de sælger for, men de kan måske tilbyde pakker som kan være lettere. Lettere måske for nogen - men generelt ikke billigere. Her kan nævnes PensoPay som en af disse.

KORT OM MOBILEPAY 


Mobilepay man nu fra slut Marts 2015 tage visadankort og rene dankort. 
Man skal ha aftale med en indløser af internationale kort (eksempelvis Teller, Clearhaus, Swedbank, Bambora eller anden indløser.


Til onlineshops kræves at man følger Mobilepay Online regler og laver aftale med sin PSP og Indløseraftale med en kortindløser for at kunne tage Mobilepay som online. Vær opmærksom på, at mobilepay er temmelig dyrt for webshop ejere. Der skal stadigt være en aftale med både en betalingsgateway og en indløser og prisen til dem + 49 kr til mobile pay + 1 krone per transaktion løber hurtigt op.
Dertil kan komme ekstra gebyr hvis den kunde der betaler dig med Mobilepay har tilknyttet et mastercard - hvor der er et ekstra gebyr på.
Jeg er ikke revisor eller bankmand, og taget påtager mig ikke ansvar for evt. fejl i artiklen
SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


tirsdag den 9. december 2014

Q & A - svar på en række alm. opstartsspørgsmål


INDDELT I AFSNIT SÅ DU KAN FINDE RUNDT:

MOMS OG OPSTART

Q: Hvornår skal jeg momsregistreres?
A: Så snart "det er åbenlyst" for dig, at du vil nå 50.000 kr i omsætning / salg (ikke fortjeneste) på en hver 12 mdr periode LINK (få undtagelser for momsfritagede). 
Da det er på forventning, betyder det i praksis at du bør overveje registrering, når du rammer ca 4.000 kr omsætning per måned.
Hvis du ved, du ikke kommer over 50.000 kr omsætning, kan du stifte PMV 


Q: Hvordan bliver jeg så momsregistreret?
A: Ved at registrere dig som firma og få CVR nr. - enten personlig virksomhed eller et selskab. Her sætter du blot flueben i Momsregistrering LINK TIL AT STIFTE 

Q: Kan jeg så slet ikke have virksomhed hvis ikke jeg vil momsregistreres?
A: Jo - Du kan som nævnt drive virksomheden som person CPR eller du kan oprette en lille virksomhed som PMV LINK  og bog om PMV LINK. Eneste forudsætninger er, at du er over 18 år

Q: Kan jeg drive virksomhed uden at være registreret og have CVR nummer?
A: Ja det må du gerne, men du skal være klar over, at du f.eks kan blive set som mindre seriøs og du kan generelt ikke få webshop med tilknyttet betalingsløsning, ligesom firmaer der betaler dig for ydelser, skal indberette honorar til skat. For mindre servicevirksomheder kan det fungere godt nok bare at være CPR.

REGNSKAB

Q: Regnskab? Kan jeg ikke bare føre regnskab i Excel eller i hånden?
A: Nej det vil jeg stærkt fraråde LINK. Dels er det ikke sikkert du kan gøre det efter lovens krav om at kunne følge transaktioner, dels giver det slet ikke overblik som et regnskabsprogram gør det. Også moms er langt lettere i et regnskabsprogram Der er flere gratis regnskabsprogrammer der er langt bedre end Excel

Q: Hvis jeg ikke har omsætning, så har jeg vel heller ikke noget arbejde med regnskab og moms når jeg har CVR
A: Jo hvis du er momsregistreret skal du indberette moms ved hver momsperiode, også selvom den er 0 - ellers koster det bod, og du skal ALTID lave regnskab, også med 0 og udfylde udvidet selvangivelse.

Q: Hvor kan jeg læse noget helt simpelt om det med regnskab i ny virksomhed - og moms?
A: Det kan du finde i LINK REGNSKAB BEGYNDER og LINK SKAT OG MOMS BEGYNDER

SKAT

Q: Hvis jeg tjener penge på f.eks salg uden at have virksomhed.Skal jeg så altid betale skat?
A: Det skal du, uanset om du har CVR eller driver det som person, lige fra den første krone du tjener. Opgiv dit overskud til forskudsopgørelse og selvangivelse. Du vælger punktet "flere rubrikker" og sætter kryds i, at du har stiftet personlig virksomhed. Så får du punkterne fra 111 og frem til selvangivelsen. Du kan også i dette LINK se lidt om virksomhed uden registrering. Vælger du at drive firmaet i selskabsform, som ApS, betaler du selskabsskat af overskud, og personlig skat af løn, og du bør nok bruge en "økonomi hjælper".

Q: Jeg har købt nogle ting inden jeg fik mit CVR - hvordan med dem?
A: Hvis det er MAX 6 mdr inden du fik CVR og du ikke har brugt dem privat inden du fik CVR og du ikke inden CVR har solgt noget uden moms, og de er købt kun med det formål, at stifte dit firma, så må du bogføre dem helt normalt - lige når du har startet firmaet i personlig virksomhed og også som selskab. Du skal have regningen og den skal være udstedt enten til stifters navn - eller til selskab xx under stiftelse. Se LINK aktiver købt før stiftelse

Q: Jeg synes fradragsjunglen virker uoverskuelig - hvordan undgår jeg at skat forkaster mit regnskab.
A: Der er desværre ikke en fradrags-facitliste, for fradrag afhænger af sammenhæng og helhed, men først og fremmest er der fradrag for de ting som SKAL til for at skabe og vedligeholde indtægten. Der er dog masser af special regler. Check med revisor - eller overvej opslagsbogen FRADRAG. I den kan du se generelle regler OG en lang række af de almindeligste fradrag listet i alfabetisk orden, med forklaring. 

UNDER 18 OG VIRKSOMHED

Q: Må jeg drive virksomhed hvis jeg ikke er fyldt 18 år?
A: Nej du må aldrig optræde som virksomhed (ex som webshop) hvis du er under 18 - uden dispensation fra statsforvaltningen - se LINK dispensationsansøgning - eller hvis voksne stifter et selskab og sælger det til dig - men selv forsætter som direktør. HER er LINK til mere om - hvorfor ikke.

HOBBYVIRKSOMHED?

Q: Jeg regner ikke med at komme til at tjene så meget, kan jeg ikke bare bruge hobbyvirksomhed?
A: Jo hvis det ER en hobby og ikke noget du gør, for at tjene penge. Det, at du ikke regner med at omsætte ret meget, gør det ikke til en hobby virksomhed. Hobby giver ikke skattefordele som sådan, i virkeligheden kun bagdel se HOBBY LINK


SU OG VIRKSOMHED

Q: Jeg får SU og så bliver min fortjeneste fra virksomheden jo bare modregnet?
A: Nej for det første er der stort bundfradrag (op til ca 140.000 kr) i SU hvor du må tjene penge - check med SU. For det andet kan du vælge at bruge VSO til skatten. Det kræver nok du bruger revisor. Se VSO LINK som fortæller mere om Virksomhedsskatteordeningen . Du kan også drive firmaet i selskabsform, som kan være dyrere. Her tæller kun løn med i SU.


PERSONLIG VIRKSOMHED ELLER SELSKAB

Q: Hvad er bedst, personlig virksomhed eller selskab?
A: Det kan man ikke svare på. Man kan sige at personlig virksomhed giver størst risiko men er noget billigere, og mindre administrations tungt end at drive et selskab. Man må derfor vælge i høj grad ud fra, om man kan begrænse risikoen. Det var med i link tidl. men du får det lige her igen LINK HVAD SKAL JEG STIFTE personlig virksomhed eller selskab

Q: Kan jeg stadigt stifte IVS - og hvad sker med eksisterende IVS
A: Nej IVS kan man ikke stifte mere efter 15. april 2019. Man kan købe færdigt stiftede, ofte ret dyrt, og det vil jeg slet ikke anbefale. Eksisterende IVS skal inden 15. april 2021 opbygge en bunden kapital på 40.000 kr = hvis stiftet med 1 kr, afsætte mere end 50.000 kr før skat, og klarer de ikke det, vil de blive tvangslukkede.

Q: Jeg vil starte sammen med nogle partnere - hvad gør vi så?
A: I stifter enten et I/S som er personlig virksomhed, eller et selskab, f.eks. IVS eller ApS. Læs her lidt HER I LINK om hvad der er for forskelle og for og bagdele. Personlig I/S er lidt billigere og enklere at drive end selskab. Her er E-bog med personlig virksomhed og I/S.

Q: Vi er jo flere der skal være sammen, er der så noget vi skal passe på i forhold til hvis vi kun er en?
A:  Ja i høj grad. Det er vigtigt, at I som det første i overhovedet gør, laver en god EJERAFTALE LINK - Jeg sidder lige nu i rådgivning med en som har et selskab, men slet ikke kan få kontakt til medejer. Han laver alt arbejdet og frygter medejeren en dag skal have 50% af en stor værdi. Han kan jo desværre ikke bare smide medejeren ud, så i selskaber med flere ejere skal man kende hinanden og have super ejeraftaler.

Q: Holding selskab skal man vel altid starte hvis man vil stifte selskab, lige fra starten?
A: Nej ikke absolut - det kan sagtens være spild af penge. Se HOLDING LINK

Q: Jeg vil godt teste en ide. Hvis den ikke holder, så er det vel bare at lukke mit firma igen?
A: Hvis du har stiftet personlig virksomhed, så er det rimeligt enkelt. Alle aktiver skal dog sælges ud forinden. Er det et selskab, så er det en langsommelig er let besværlig procedure at lukke. Det kan let tage 6 - 9 mdr. Se LINK om at lukke virksomhed og selskab.


LUKKE IGEN?

Q: Jeg bliver nødt til at lukke mit firma - Hvad gør jeg?
A: Her er der igen  stor forskel på personlig virksomhed og selskab. Personlig virksomhed går relativt let at lukke ved at sælge alle aktiver og afmelde moms + lave slut regnskab. Selskab er langt mere kompliceret at lukke, og en lukning tager let 6-12 mdr. Læs om begge dele i LINK HER
BANK

Q: Banken virker ikke særlig vild med at gi mig en erhvervskonto og spørger en masse?
A: Ja det er ind imellem ikke så let at få en bank med sig, men giv dem alt de spørger om og vis dem, at du har check på forretningsplan og budget og læs ellers LINK OM AT FÅ BANK :)

Q: Skal jeg ha erhvervskonto til mit firma eller kan jeg bruge en personlig konto?
A: Alle selskaber (ApS/A/S (IVS)) skal ha erhvervskonto. Personlig virksomhed kan, hvis banken accepterer det, bruge en personlig konto som banken tilknytter CVR til som ekstra NemKonto. Dette accepteres dog af meget få banker. 
Alle skal ha NemKonto tilknyttet CVR. Læs LINK 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

mandag den 1. december 2014

Holding - kort om fordele og ulemper


Mange mennesker er af den opfattelse, at man altid skal stifte et holdingselskab samtidigt med at man stifter et nyt driftsselskab. Det KAN være rigtigt, men det kan lige så godt være helt forkert.


Der lukkes masser af holdingselskaber, fordi ejerne har opdaget, de ikke har behov for dem, og set, at de kun koster dem penge.

Hvad er holding?


Holdingselskab er normalt et selskab der i princip ikke beskæftiger sig med andet, end at eje anparter i andre selskaber. 


Holding er ikke en selskabsform, handler om, at selskabet holder værdier i princippet. Holding kan dog også godt drive drift samtidigt hvis man ønsker det.

Du ejer holding eller dele af det, og holding ejer driftsselskabet eller driftsselskaberne.

Holding er, netop fordi det normalt ikke driver drift, normalt ikke momsregistreret.

Holding betaler normalt heller ikke alm. løn, da det jo ikke driver drift. Det er derfor normalt heller ikke arbejdsgiverregistret. Det må ikke betale løn med mindre der udføres helt reelt arbejde i selve holding = normalt meget begrænset.

Også i holdingselskaber SKAL der betales arbejdsskadeforsikring og husk, at det skal der også til alle tilknyttede datterselskaber. Alle aktive ejere - uanset løn og uanset der er omsætning skal være dækket af en arbejdsskadeforsikring.

Du kan ikke nøjes med forsikringen i drift, dit holding CVR SKAL fremgå af police.

Bod for at mangle forsikringen er 5.000 kr første gang - 10.000 ved ved gentagelse + besparelse i mindst 3 år opkræves.

Ofte kan du hos samme forsikringsselskab få både drift og holding CVR med på samme police hvis du er ene ejer af begge selskaber. Det vil kunne koste lidt ekstra, men være billigere end to selvstændige forsikringer. 

Du sparer ikke skat ved at have et holdingselskab - selskabsskatten falder på overskuddet i driftsselskabet og er ens, uanset pengene bliver stående i drift, eller flyttes op til holding som udbytte.


Fordele kort:

1
Penge kan bringes i relativ sikkerhed for kreditorer i drift. Fordelen er oplagt størst hvor man driver selskab med større risiko, og mindst hvis ens personlig indsats er største risiko, som måske tilmed kan afdækkes ved aftaler

2
Sambeskatning - en klar fordel hvis man har flere selskaber. 

3
Fleksibilitet - for de enkelte ejere i holding

4
Udskydelse af skat på salg af driftsselskaber

5
Lettere at lave blandet og større ejerstruktur

Ulemper:

1
Dyrere årsregnskab - mere kompliceret sambeskatning kan koste ekstra - Fra 2023/2024 senest - krav om brug af digital bogføringsprogram med alle filer i skyen og gemt af programmet i 5 år - omkostning ekstra ved det ekstra selskab til certificeret regnskabsprogram per selskab.

2
Mere administration - husk også kontrollerede transaktioner skema som privat skal til skat hvert år.

3
Stiftelsesomkostninger -

4
Oftest ekstra omkostninger til ekstra erhvervskonto i banken - forhandling mulig men ofte klar ekstra pris.

5
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring for dig som ejer i holding uanset løn og oms. Se evt om du kan kombinere holdingselskabet med drift på samme police - ellers klar ekstra omkostning.

7
Netbanksforsikring med mere koster ofte noget per selskab - En ejer af både holding og drift kan ofte få det til en pris for begge - men risiko er jo større ved to CVR der kan hackes.

7
Har begge CVR aktiver (computer osv) vil næsten alle forsikringsselskaber også her kræve hver sin indbo - og privat indbo dækker ikke. 

8. Man må ikke bruge reglerne om mikro virksomhed i årsregnskabet, hvis selskabet er et holdingselskab eller, overvejende investerer i værdipapirer.

Regn med, at hvert selskab, også holdingselskaber i dag let koster mindst 10.000 kr i faste omkostninger hvoraf nok halvdelen (banken) er uden fradrag i skatteresultatet.

Holding stiftelse:

Hvis man ikke har stiftet drift, og man ved, at man skal bruge et holdingselskab, så vil det være klogt at stifte holding først.'

Vælges ApS, skal det ske med en kapital på mindst 40.000 kr, og så kan man lade holding stifte et driftsselskab for de 40.000 kr, således at drift har 40.000 kontant og holding har værdien af drift. 


Der må KUN stiftes ET driftsselskab for stiftelseskapitalen, ikke flere selskaber nedad i rækken for samme kapital. Det er kædestiftelse og ulovligt.

Har man allerede drift, så kan man dog godt få holding som overbygning. Det sker så via revisorerklæring og en skattefri aktieombytning.


Hvad skal man så egentlig med holding? 


Den fordel de fleste går efter er SKATTEFRIT UDBYTTE FRA DRIFT TIL HOLDING

Det er korrekt, at drift kan betale udbytte til holding uden skat, det ligger jo i hele sambeskatningen - men der spares ikke en rød øre skat ved det. Du betaler selskabsskat af dit overskud i driftsselskabet, og der kan resten blive liggende uden yderligere skat. Du kan også få udbytte selv, fra driftsselskabet. Holding sparer, i forhold til et enkelt driftsselskab intet i skat.

Den store fordel ved at overføre udbytte til holding ligger i, at man kan føre gevinst fra drift i sikkerhed for eventuelle kreditorer i det selskab, og få pengene op i relativ sikkerhed i Holding.

En anden stor fordel kan være, hvis man har flere driftsselskaber med mere end 50%, så kan man sambeskatte, så underskud i ét selskab kan bruges mod overskud i et andet driftsselskab, da al beskatning via holding sker som sambeskatning når holding ejer mere end 50% af datter - eller har beslutningskraft for mere end 50% (kunne være via ejeraftaler eller andet).

Det skal også nævnes, at hvis man er flere ejere, så kan det være en fordel, at man udlodder udbytte op til holding. Herved kan hver ejer selv besluttet, hvornår pengene skal videre ud personligt, og hvornår pengene bare skal blive stående.

Endeligt er det vigtigt, at man kan sælge driftselskaber ejet af holding, uden der udløses skat i holding. Skatten kommer dog i det øjeblik man så personligt vil ha penge ud af holding, evt ved lukning, så der er igen tale om udskydelse.

Husk også, at evt udbytte fra drift vil være bundet hvis du bruger et IVS som holding, indtil IVS har opsparet bunden kapital på 40.000 kr. IVS kan ikke stiftes mere og eksisterende skal omdannes til ApS inden nov 2021 (GF beslutning senest 15/10-21)


Husk ved etablering af holding og drift OG ved senere indlemmelse af evt nyt drift som holding har mere end 50% indflydelser/ejerskab i, så SKAL du inden for en måned registrere dette som administrationselskab for driftselskabet.


Her i link er en fin anvisning fra skat i hvorledes du registrerer dette rent praktisk


Skal man have mange driftsselskaber hvis man har flere brancher?

Mange mener, at det er en fordel at have mange driftsselskaber - hvad det ikke nødvendigvis er. 


Hvert driftsselskab giver pligt til arbejdsskadeforsikring for alle aktive ejere uanset løn - og det er ganske dyrt. Dertil kommer en masse ekstra administration, hvor man jo sagtens kan have mange forskellige aktiviteter i samme selskab, og tilmed drive dem under binavne.

Regn med et holding selskab mindst vil koste dig 5.000 kr per år til lovpligtig forsikring, bankomkostninger og evt netbanksforsikring og sikkert mere, hvis du skal have hjælp til årsrapport med sambeskatning. Langt de fleste små holdingselskabers regnskaber jeg ser, er prop fyldt med fejl og skat har stort fokus på problemet.


Professionelle selskabs stiftere råder da altid til holding?

Nah - forhåbentlig ikke, selv om de jo ofte lever af at stifte. Det er klart, at der er en indtægt for revisorer og jurister hver gang der kommer nye holdingselskaber til, men hører de til good-guys, vil de da forhåbentlig også kunne fraråde dyre konstruktioner.

Når du så er klar til at stifte, så kan du læse alt om hvordan i detaljer og samtidigt få en masse vigtige råd om pligter, så du ikke pludseligt står med håret i postkassen, fra mine e-bøger eller paperbacks om netop ApS https://jh-e-books.blogspot.com/2019/09/aps-anden-udgave-sept-2019.html 


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

fredag den 28. november 2014

Kontanthjælp og CVR

Som udgangspunkt skal man, hvis man har kontanthjælp være til rådighed for arbejdsmarkedet. Af den grund vil man ikke kunne drive fuldtids CVR og ha kontanthjælp.

Der er ikke lovkrav om at kunne ha CVR men heller ikke lovkrav om forbud mod CVR, det er kontanthjælpskontoret der skal afgøre om de vil tillade det ene eller andet.

Selve det, at man har CVR skal ikke være grund nok alene til at nægte kontanthjælp, men omvendt, hvis kontanthjælpskontoret føler, at det kan stå i vejen for, at personen står til rådighed, eller at indtjening fra et CVR ikke kan kontrolleres, så vil de oftest nægte tilladelse.


FÅ CVR??

Vigtige kriterier for at få kontanthjælp

For at få kontanthjælp, er det vigtigt, at der foreligger en "social begivenhed". Der vil oftest være tale om arbejdsløshed i disse fald. Sygdom, invaliditet og andet der gør uarbejdsdygtig falder ind under andre ydelser.

Kontanthjælpsmodtageren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang.


Hvad kan man få i kontanthjælp og hvad modregnes:

For 2014 kan man normalt modtage op til 14.203 kr per måned hvis man er over 30 år og har forsørgerpligt - har man ikke pligt til at forsørge (børn) er beløbet 10.689

Der er lavere grænser for unge under 30 hvor unge får uddannelseshjælp på SU niveau. I perioder skal disse også deltage i aktive tilbud, og her får de en tillægsydelse der bringer dem op på samme niveau som kontanthjælp for personer over 30.

Man må ikke ha egentlig formue (over 10.000 kr) når man modtager kontanthjælp - dette gælder for en selv og ens ægtefælle. Også biler og sommerhuse tæller med under formue. 

Pensionsbundne midler tæller ikke med, og kan bevares.

Også ens ægtefælles - eller samlevers - indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælpen - igen efter lidt indviklede regler, hvor forsørgerpligt spiller ind. Det kan kontanthjælpskontoret være behjælpelige med at udregne.

Reglen om, at også samleveres indtægt trækkes fra, afskaffes fra 1/1-2016 - og frem til da regnes det efter finansloven 2014 ind med halv virkning.

Jeg skal her prøvet at beskrive et par typiske scenarier, men som nævnt er det de enkelte kommunder/kontanthjælpskontorer som træffer afgørelsen.

Person der driver fuldtids CVR og giver op og vil på kontanthjælp

Selve det, at man har CVR og bliver arbejdsløs, er som nævnt ikke i sig selv noget der umuliggør kontanthjælp. Der kan dog være tilfælde, hvor en lukning kan give betydelige problemer, og her kan man få tilladelse til at foretage en kontrolleret lukning, men kravet vil som hovedregel være, at virksomheden ligger helt stille under kontanthjælpen. 
Kan man påvise, at man kun har drevet CVR som ren faktisk bibeskæftigelse, f.eks. ved at man har passet fuldtidsjob ved siden af, så vil man kunne få tilladelse til at forsætte som bibeskæftigelse. Igen er det vigtigt at fremhæve, at der ikke er en fast lov på området, men det er de enkelte kontorer der må træffe afgørelsen, ud fra en beslutning om, man efterlever de vigtige kriterier for kontanthjælp  som gennemgået i starten. 

Person der er på kontanthjælp efter arbejdsløshed og ønsker at stifte NYT CVR samtidigt med kontanthjælp:

Her vil der ikke blive givet tilladelse til CVR som fuldtid, da det jo ville betyde, at man ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Man kan dog godt få tilladelse til CVR med eller uden moms - som bibeskæftigelse, så længe kontanthjælpskontoret føler sig overbevist om, at man står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og at indtjeningen er kontrollabel.

Indtjeningen modregnes fuldt ud krone for krone i kontanthjælpen. 

Hvis man får frem til at man vil overgå fra bibeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse med CVR, så ophører kontanthjælpen. Dette vil normalt være en helt konkret vurdering.

Opsamling:

Man skal først og fremmest seriøst begrunde og forklare, om hensigten med CVR mens man er på kontanthjælp, og forstå betydningen af, at kunne gøre det klart, at man faktisk er til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, trods kontant hjælp, og at man kan skaffe kontanthjælpskontoret fornuftig dokumentation for ens arbejde.
Dette forudsætter blot en positiv dialog, og kontanthjælpskontoret har ikke i sig selv interesse i, at forhindre nogen i at kunne klare sig selv delvis, og forbedrede udtræden af kontanthjælpssystemet

To gode links:


Jeg er har beskrevet dette efter bedste evne og ud fra dagens regler, og jeg påtager mig ikke ansvar for eventuelle fejl i materialet, men opfordrer alle til tæt kontant med kontanthjælpskontoret i disse spørgsmål

Venlig hilsen John Hannover   og Facebook startup advice    Hele indholdsfortegnelsen   google+

mandag den 24. november 2014

2014 = sidste år for populær pensionsfinte for selvstændige

30% af selvstændiges overskud kan indbetales til pension med høj fradragsværdi

Forudsætningen er, at man driver virksomheden i privat-regi -  personlig virksomhed.

Sidste mulighed for at udnytte ordningen er 2014 - fra regnskabsår der slutter i 2015, er ordningen afskaffet.

I en del år har selvstændige på den måde kunnet opspare helt op til 30% af årets overskud før skat til pension og derved kunne opnå fuldt fradrag i den personlige indkomst.
Dette kan selvstændige nu gøre for sidste gang for året 2014.

Det betyder, at selvstændige hidtil har kunnet opspare langt mere end det som lønmodtagere har kunnet i ratepension med fuldt fradrag i personlig indkomst, og fra 2015 vil selvstændige og lønmodtagere "kun" måtte indbetale 55.000 kr til ratepension med fuldt fradrag i personlig indkomst.


Hvornår skal den selvstændige indbetale?:

Der er fuldt skattefradrag for indbetaling af op til 30% af virksomhedens overskud før renter.
Indbetaling skal ske i selve regnskabsåret = 2014 for i år - og da man jo ikke kender det præcise overskud og dermed de 30%, så kan man siden, i 2015 frit hæve det beløb der ligger over ratepensionsloftet for 2014 på 50.900 kr, og blot betale helt samme personskat som af resten af ens overskud. 
Ganske kort, indbetaler man derfor på forventning, og viser det sig at være for meget, så kan man frit mod alm. skat hæve igen.


Vigtige punkter kort:


  • Indbetaling kan ske på ratepension eller på livrente. Tal med rådgiver inden det valg træffes.
  • Opsparingen indgår som pension og kan ikke hæves siden uden samme skat på 60% som for alle andre førtidige hævninger af ratepension/livrente
  • Pensionsordningen er kreditorbeskyttet = evt. kreditorer kan ikke gøre udlæg i penge der opspares på pensionsordninger
  • Indbetalinger giver ikke forpligtelser til andre fremtidige indbetalinger
  • Som ved alm. ratepension eller livrente, kan man selv vælge at administrere ordningen, f.eks. ved selv at ha stor indflydelse på hvilke papirer/aktier o.s.v. der investeres i.
  • Under opsparingsperioden beskattes afkast på ordningen kun med 15,3% mod normalt 37-42% på kapital indkomst fra frie midler - eller 27%-42% på udbyttebeskattet udkomme.
  • Bruges VSO som skatteordning vil der være begrænsning på hvilke papirer man må ha i pensionsordningen, nemlig obligationer og visse "godkendte" investeringsforeninger
  • Der kan tilknyttes forsikringsdækninger på pensionsordningen
  • Man kan indsætte begunstigede (arvinger) på pensionsopsparingen

Man kunne jo også bare lade pengene stå i VSO og ikke hæve opsparede overskud til pensionsalderen er nået?

Det kan man, men man skal være opmærksom på at det vil øge risikoen for nedsat folkepension hvis der er sparet et stort nok beløb op, da da hævning af opsparet overskud fra VSO efter pensionsalderen, tæller som personlig indkomst. 
Dette følger en afgørelse fra ankestyrelsen som siger, at overført overskud fra virksomhed som indgå i beregningen af indtægter fra personligt arbejde, da pensionisten jo har taget aktivt del i virksomheden under optjeningen, og dermed bare udskudt udbetalingen.

Uanset hvad - tal med pensionsrådgiver og kyndige, inden du træffer en beslutning, som kan omfatte store beløb og give binding, men også sparet skat og sikkerhed.

Jeg er ikke uddannet specialist i pension, og mine råd her er givet efter bedste overbevisning og helt uden ansvarspåtagelse

tirsdag den 11. november 2014

Fri bil

Fri bil kan man kun ha som ansat eller hvis man driver personlig virksomhed under virksomhedsskatteordningen (VSO) - eller er ejer, og dermed lønansat i et selskab.

Første afsnit dækker hvidpladebiler som stilles til rådighed af arbejdspladsen til ansatte og ejere:

Kort beskrevet udløser bil skat når bilen tages med hjem så man har rådighed over den personligt - også selv om man siger man ikke bruger den som hovedregel

Her kan man beregne omk og læse mere fra PWC REGN FRI BIL





Skatten udgør 25% af værdien op til 300.000 kr og 20% af værdien derover samt en miljøtillæg der udgør 150% af bilens årlige ejerafgift (denne afgift er stedet lidt for en del dieselbiler specielt 1/1-2018 så skatten til tilrettes)

Bilens værdi udregnes så værdien af en firmabil anskaffet maksimum 3 år efter første registrering opgøres som nyvognspris i disse 3 år efter første registrering, og derefter til 75% af værdien. 
Biler anskaffet mere end 3 år efter første registrering ansættes til købsprisen inkl. evt udgifter til istandsættelse.

Minimumspris for beskatning er 160.000 kr som grundlag uanset bilens pris/værdi

Er man selv ejer af virksomheden eller selskabet, skal man huske, at ud over skatten af værdi af fri bil, så betaler man jo selv som ejer stadigt en væsentlig del af udgiften til bilen og dens drift. Dette kompenseres jo så af, at man uden den fri bil, ville skulle udbetale sig en løn der kunne dække bilen og for den ansatte svarer fri bil til løn - idet man jo normalt vil kunne gå til arbejdsgiveren og bede om mere i løn imod selv at lægge bil til.

Papegøje plade biler (klistermærkeordning) for biler købt med betalt moms:

Der gælder særlige regler for disse biler og de kan ofte være fordelagtige f.eks for ejere af personlig virksomhed.

Bruger du din varebil på gule plader til privatkørsel, så skal den være registreret til hel eller delvis privat anvendelse. Du skal så betale privatbenyttelsesafgift og du skal så have papepøjeplader på bilen.

Papegøjeplader (hvor moms ikke er fratrukket ved køb af bilen) giver ret til momsfradrag i virksomheden for drift - som er brændstof - reparation - færgebillet og bro moms. Bemærk, det er kun momsen der tages ind som købsmoms, selve udgiften må ikke tages ind.

Ud over den købsmoms som tages i firmaets regnskab og dermed giver fradrag - så er der fradrag for kørebogs km efter statens takster.

Beløbet som udbetales med statens takster, efter kørebog, udbetales ikke i personlig virksomhed og tages ikke ind i virksomhedens regnskab - men tages som skatte regulering = reducerer virksomhedens resultat til den udvidede selvangivelse, hvorved man får fradrag for beløbet i den personlige indkomst

Ordningen medfører som nævnt privatbenyttelsesafgift (str orden 950 til 5150 kr per år i 2014 tal) - Her må du undersøge prisen præcist, ud fra bilens vægt, anskaffelsesår og om du bruger den rent privat eller delvist privat/erhverv - efter krav fra din arbejdsgiver m.m. 

Link til skat om PAPEGØJEPLADE OG SKAT


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Befordringsfradrag

BEFORDRINGSFRADRAG - transport hjem til sædvanlig arbejdsplads:

Kort:

  1. Transportmidlet er underordnet
  2. Det er det faktiske antal arbejdsdage som gælder (skat regner 216 standard)
  3. Fradraget beregnes fra folkeregisteradressen
  4. Flere jobs eller flere indkald til arbejde samme dag lægges sammen
  5. Studerende har ikke fradrag for kørsel til studie - men ved betalt studiearbejde
  6. Betaler arbejdsgiver for transport er der ikke ret til befordringsfradrag

Befordringsfradrag gives for transport mellem hjem og arbejdsplads til alle efter følgende regler:

Befordringsfradraget gives som fradrag over selvangivelsen. Det gives som ligningsmæssigt fradrag hvilket betyder at det generelt giver ca 32% i fradragsværdi - og det kan ikke som fradrag i personlig indkomst reducere f.eks. topskatten. 

Der er i rubrik 51 en regnemaskine på skat.dk, så man selv kan beregne fradraget, hvis man ikke er enig i skats beregning. 

Der gives befordringsfradrag for transport mellem hjem og arbejde. Eneste kriterium er her afstanden mellem hjem og arbejde. Det er såldes uden betydning om man benytter bil eller offentlig transport. Der gives også fradrag til alle hvis flere kører sammen. Fradraget gives ud fra det faktisk antal dage, og skat bruger som udgangspunkt selv 216 arbejdsdage i deres automatiske beregning.




Man kan ikke både få skattefri kørselsgodtgørelse OG befordringsfradrag for samme strækning/tid.

Afstanden opgøres i dag automatisk af skat ud fra skatteindberetninger fra arbejdsgiverne, men skal jo kontrolleres. Afstanden beregnes altid ud fra kørsel i bil. Man må derfor godt på cykel kunne komme gennem en skov og derved spare afstand. Omvendt får man ikke flere km, fordi toget kører en længere vej.

Her får du satserne for 2022 og 2023 
 for både befordring mellem arbejde og hjem og brug af egen bil for arbejdsgiver:

Hertil 110 kr per tur over Storebælt i egen bil, eller 15 kr i tog i 2023 takst. 2024 ikke kendt endnu

Man er ikke forpligtet til altid at beregne ud fra den korteste afstand. Der må tages hensyn til f.eks den tid det kræver. Kan man med en lidt længere vej spare en del tid, og kan man måske spare benzin ved mere jævn kørsel af en lidt længere vej, skal skat lægge vægt på disse forhold, som angivet af den skattepligtige.
Der er ingen øvre grænse for hvor langt man kan få befordringsfradrag for men der er ikke fradrag for de første 24 km
For lønmodtagere udregner skat selv kørsel fra hjem til arbejde - og foreslår fradrags størrelsen. Du bør kontrollere om tallet i forskud stemmer med virkeligheden.

Der er forhøjet befordringsfradrag for lavindkomstgrupper, specielt fradrag for Storebælt og Øresundsbro OG specielle fradrag for visse "udkantskommuner" og endeligt for personer med nedsat funktionsevne eller visse sygdomme. Se gerne DETTE LINK 

Du bør sætte dig ind i 60 dages reglen som muliggør kørselsfradag som linket hvis du ikke overskrider 60 dage hjem/arbejde inden for rullende 12 mdr periode. For de fleste betyder det kun noget helt i starten da man jo eller oftest vil overskride 60 dage på 12 mdr rullende Læs link til SKAT HER 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog