torsdag den 21. juni 2018

Bøger af John Hannover






Bøgerne er skrevet så de er letlæste og beregnet både for de som overvejer at blive selvstændig og stifte enten virksomhed eller selskab OG for de som allerede er igang, men kan bruge lidt ekstra viden.

E-bøgerne fungerer uanset de bruges på computer, iPad, anden tablet, eller måske printes.

Paperback udgaverne er gode til de af jer, som foretrækker helt almindelige bøger til skrive eller natbordet.

De kan så også bare hentes helt gratis, hvis man er mere til bibliotekerne - LINK HER til bestilling hos biblioteket


Indholdet bygger på de tusindvis af spørgsmål jeg gennem årene har set på en lang række fora, Amino, facebook og andre steder, og hensigten er, at føre læserne langt mere sikkert gennem selvstændigheden.

God læsning.   John Hannover  
 Saxo  alle bøger af John Hannover


lørdag den 16. juni 2018

Frist for regnskab og selvangivelse


De fleste husker heldigvis de forskellige frister for regnskab og selvangivelse, men for de som glemmer, kan det være en dyr forglemmelse.

Du skal derfor skrive alle frister ned, moms, regnskab og selvangivelse mm.

Der er forskel på selskaber og personlig virksomhed. Personlig virksomhed har ikke offentligt regnskab og skal ikke indsende regnskab nogen steder, med mindre skat anmoder om en kopi til kontrolbrug.

Jeg tager her først frister for regnskab, og dermed gælder denne første del alene for selskaber som IVS og ApS, idet jeg også udelader de lidt kortere frister for A/S.

REGNSKABER - SELSKABERNE IVS OG ApS FRISTER:

Selskaber skal indberette regnskabet til erhvervsstyrelsen - virk.dk digitalt i det som hedder "regnskab 2.0". Mit råd er, med mindre du er meget sikkert på det med regnskaber, at du tager hjælp til den indberetning, også selv om du i al væsentlighed selv har bogført.

Fristen er 5 mdr efter regnskabsårets afslutning. Det betyder, for det store flertal med regnskabsår der slutter 31/12, at fristen er 31/5.

Har du ikke indberettet inden fristen, så udsender styrelsen et rykkerbrev. De udsendes over en periode på normalt ca 8 dage fra ca 6 dage efter fristen til 14 dage efter. Det skyldes det at styrelsens servere ellers kom under pres, dels at vældig mange ringer til styrelsen efter at have modtaget rykker, ofte for at få yderligere udsendelse, og hvis alle fik rykker samme dag, ville telefonerne blive rødglødende.

Det hjælper i øvrigt ikke at ringe for at få udsættelse på den måde. Udsættelse gives meget sjældent og ikke efter fristen.

Rykkeren sendes til dit selskabs digitale postkasse. Det er derfor vigtigt at du får kontrolleret den. Det gør du bedst, ved at få tilknyttet en mail du checker hver dag, som notifikations mail, så du altid omgående får besked om ny post til selskabet i dets digitale postkasse.

I rykkerbrevet er der to frister. En frist der giver selskabet 8 dage til at indberette - 8 dage fra brevets datering. Indberettes inden udløbet af den frist, sker der ikke yderligere
Overholdes 8 dages fristen ikke, så får hvert medlem af selskabets øverste ledelse en bøde på 500 kr for den første måned fra den oprindelige frist, 2.000 kr for næste måned og så når man det maksimum bøden kan være, ved indsendelse mere end 2 måneder for sent.


Den anden frist er en 4 ugers frist fra datering af rykkerbrevet. Den angiver, at erhvervsstyrelsen efter disse 4 uger, uden yderligere varsel, kan indsende selskabet til tvangsopløsning. Der vil ofte gå lidt mere end disse 4 uger, men tag ikke en chance på det.

Hvis selskabet er indsendt til tvangsopløsning, så kan det kun genoptages, ved at der indsendes en erklæring fra en aut./godkendt revisor på, at kapitalen på genoptagelsesdatoen er intakt. Er den ikke det (ex negativ eller ikke fuld egenkapital på tidspunktet, så skal der tilføres ny kapital.

Prisen for denne erklæring + omkostninger til regnskabshjælp og bod for regnskaber får desværre nogen til blot at lade selskabet tvangsopløse. Dermed vil disse altid stå med et tvangsopløst selskab ved søgning i CVR.dk og det er IKKE en smuk løsning for at sige det mildt.
Uanset du evt lader selskabet tvangsopløse skal du inden en måned efter opløsningen sende anmeldelse til skat, med opgørelse af indkomsten for det afsluttede regnskab.


SELVANGIVELSE

Her er der to forskellige frister for selskaber og for personlig selvangivelse.

For selskaber:

Fristen for selskabsselvangivelsen er i det nævnte fald 30/6 året efter regnskabsåret.

Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2) 

Overholder man ikke denne frist, så påføres et skattetillæg for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. Dette starter uden yderligere varsel.

Maksimalt skattetillæg på 5.000 kr er for selskaber der indgår i sambeskatning per selskab, og det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets (holding normalt) årsopgørelse 

Regnskabet skal være indsendt til erhvervstyrelsen og godkendt på generalforsamlingen men ikke idag vedlægges selvangivelsen.


Hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. august i samme kalenderår

Link til SKAT om selvangivelse for selskaber.


For Personligt virksomhed:

Disse skal som nævnt ikke aflevere regnskab men skal udfylde udvidet selvangivelse til skat. Her er fristen som udgangspunkt 1/7 i året efter regnskabsåret. Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2)

Overskridelser koster et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides – dog højst 5.000 kr. i alt.
Hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 467.300 kr., er skattetillægget dog mindre, nemlig 100 kr. pr. dag og højst 2.500 kr. i alt.

Her har du LINK TIL HVORDAN du udfylder udvidet selvangivelse.

-------------------
To bøger fra mine udgivelser kunne være aktuelle for dig med regnskab - nemlig INTRODUKTION TIL REGNSKAB som IKKE har detaljer om selve angivelse men til gengæld giver det en masse viden om selve din bogføring og dit regnskab, så du er klar til indberetning, og så FRADRAG 2018 som gennemgår regler og praksis for fradrag og giver dig mere end 70 konkrete vigtige fradrag for firmaer, hvad må du og hvad må du ikke. Du finder begge i DETTE LINK og kan se indholdsfortegnelserne.

Jeg blogger ud af interesse og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl og misforstålser i mine blogindlæg

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


onsdag den 13. juni 2018

Udbytte - og hvordan indberettes det

Ejere af ApS, IVS og A/S kan modtage udbytte. Udbyttet kommer som udgangspunkt fra selskabernes overskud. Dette overskud er først beskattet i selskabet, i form af skat på selskabets overskud, og er så til rådighed, enten som overførsel til selskabets reserver, eller - som udbetaling af udbytte til ejerne.

Udgangspunktet er, at udbyttet fordeles helt ligeligt mellem ejerne af selskaberne, i forhold til ejernes andel af anparter og aktier i selskabet.

Man kan ikke beslutte, at Peter skal have udbytte mens Jens ikke skal som ejere, uden at man inden har opdelt anparter eller aktier, i forskellige klasser med forskellige udbytte rettigheder. Det er derfor som udgangspunkt vanskeligt at fordele udbytte andet end lige mellem ejernes % ejerandel.


Hvad er bedst, udbytte eller løn:

Som udgangspunkt kan kort siges, at man skal tage løn op til topskat, derefter udbytte op til de ca 50.000 kr som er grænsen for udbytte til 27% udbytteskat, og derefter vil man komme af med noget der svarer til topskat, uanset man vælger løn eller udbytte. Dette er gennemgået meget nøjere HER I LINK.


Hvornår må selskaber betale udbytte til ejerne?:

ApS og A/S må udbetale når der er frie reserver ud over den bundne kapital.  

For IVS gælder, at det er forpligtet til at opspare 25 pct. af et eventuelt overskud til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil dette udgør mindst 50.000 kr.Der må således først udloddes udbytte, når selskabskapitalen og den særlige opsparings-reserve udgør mere end 50.000 kr. 

En del ser på bankkontoen for at se om der er penge til udbytte, men bankkonto er ikke det samme som frie reserver. De opstår som udgangspunkt ved overskud, som der så betales selskabsskat af, inden overskuddet lægges til reservene.

Tre hovedformer for udbytte.
Hvordan vedtages udbytte - og 

Hvornår beskattes modtager:

ORDINÆRT UDBYTTE:

Det centrale ledelsesorgan eller kapitalejerne/anpartshaverne, stiller forslag om udbetaling af ordinært udbytte. Beslutning om udbetaling af ordinært udbytte må kun træffes af den ordinære generalforsamling på grundlag af den årsrapport, som generalforsamlingen samtidigt tager stilling


Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.
Dette betyder, at selv om udbytte først kan kræves udbetalt året efter at det er deklareret, skal det beskattes i det år det deklareres. 
EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE

Der kan træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt den første årsrapport. Ifølge selskabsloven kan generalforsamlingen enten selv beslutte udlodning af ekstraordinært udbytte, eller generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe beslutning herom.

Hvis udbyttet ikke er deklareret på generalforsamlingen, har aktionæren først erhvervet endelig ret til udbyttet på udbetalingstidspunktet. Udbyttet skal derfor medtages i indkomsten i udbetalingsåret.
ACCONTOUDBYTTE: Beskattes i udbetalingsåret.
I DETTE LINK kan man læse meget mere om både ordinært og ekstraordinært udbytte,
Selskabets pligt til at indberette udbyttet skattemæssigt:

Selskabet skal indberette det udbetalte udbytte til skat og tilbageholde 27% (22%) udbytteskat for modtageren - og indbetale skatten til SKAT og udbetale resten til den glade modtager.


Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:

Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.

Her har du mulighederne, at:

  • Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
  • Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.
Du skal under skat være tilmeldt og have tildelt dig disse punkter under administration under tilmeldingsoplysninger men har du angivet løn og andet, så vil du kende dette og normalt være forberedt.
Du kan også tildele din revisor ret til at indberette for dig. Det kan revisor så forklare dig.

Du vil møde forskellige rubrikker til udbytteskat satser.
  • Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.
  • 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS/IVS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.
  • Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19
  • Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.
  • Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.
  • Til slut en rubrik som bruges ved mange udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er:
Moderselskab med ret til skattefrit udbytte =
  1. Et Moderselskab med mindst 10% af selskabskapitalen
  2. Koncernselskab (som sammen med moderselskab og andre ejer mindst 10%)
  3. Et selskab er har gyldigt udbytte-skattefrikort fra SKAT (gælder max 10 år)
  4. En pensionsopsparingsordning hvor det udloddende selskab har modtaget brev fra depot forvaltningsinstituttet om, at udbytte indgår i en pensionsopsparingsordning.
Lad mig igen slå fast - at det at holding kan modtage udbytte fra datter skattefrit IKKE betyder lavere skat for ejerne. Den vil altid som minimum være det samme, uanset penge kommer direkte fra datter drift - eller moder holding.¨

Fristen for at indberette og indbetale udbytteskat:

Fristen for angivelse og betaling er den sammen. Som standard er fristen den 10. i måneden efter den måned hvor udlodning besluttet. Dog er fristen for evt besluting i Januar sat til den 17 januar.(eller nærmeste efterfølgende hverdag)

Der opkræves rente ved for sen betaling samt rykkergebyr. Det er strafbart ikke at angive og/eller betale rettidig.

Til slut kan nævnes, at likvidations-provenu som udloddes i det år hvor et selskab endeligt opløses, ikke skal indberettes. Det vil i stedet være aktieindkomst eller tab på samme for ejeren.

Har du behov for mere viden om det at drive selskaber, skat, moms og alt det andet, så overvej mine e-bøger eller paperbacks for henholdsvis IVS eller ApS som LINK HER


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 24. april 2018

Ansat i eget selskab


EJER ANSAT I EGET SELSKAB

PLIGTER OG RETTIGHEDER 


Det er overordentlig let og uformelt, at være ansat i eget selskab, uanset vi taler IVS eller ApS mm.

Som ejer af personlig virksomhed, som f.eks enkeltmandsvirksomhed, er man selvstændig - og ikke som sådan ansat. En kontrakt er derfor uhyre simpel og udbetaler ikke løn, men beskattes af virksomhedens resultat.

Denne artikel er derfor alene for ejere af selskaber, hvor ejeren altid er at anse som - ansat.


Ejeren i et selskab har ansvaret for at selskabet har den fornødne styring - og kan så i en del tilfælde selv også være direktør. Direktøren varetager, uanset denne er ejer samtidigt, den daglige ledelse og administrere de overordnede beslutninger som ejer eller direktør har angivet. Ansvares fordeling vil jeg ikke her komme ind på, men alene beskrive hvordan man som ejer fungerer som ansat.

Der er meget få regler at overholde. Faktisk er den eneste lovpligtige regel, at man som ejer i et selskab, helt uanset ansættelseskontrakt eller løn, og uanset om selskabet har omsætning eller ej, skal være omfattet af lovpligtig arbejdsskadeforsikring og - at alle udbetalinger til ejer skal ske med indberetning til skat og - uanset det er ren formalitet, en bittelille aftale mellem dig som selskab og dig som direktør, som i princip ikke behøver sige andet, end har aftalt du skal være direktør.

Der er ikke andre helt formelle regler der skal overholdes, men vi kan jo godt se lidt på hvad der kan være klogt:

ARBEJDSSKADEFORSIKRING er som nævnt lovpligtig

ALLE UDBETALINGER:

Hovedreglen er, at alle udbetalinger der sker fra et selskab til dets ejer/direktør, skal ske som løn og der skal samtidigt indberettes løn og indbetales skat af denne til skat.
Har selskabet haft overskud OG har en fri kapital ud over den bundne ( og specielle regler for Iværksætterselskaber IVS), så kan der udbetales udbytte  som dog skattemæssigt ikke er en fordel, med mindre man betaler topskat.


ANSÆTTELSESKONTRAKT:

Der er ikke et krav om at der skal være ansættelseskontrakt for dig selv som eneejer - men så snart man er flere ejere, vil jeg meget anbefale,, at der laves ansættelseskontrakt for hver ejer der skal have løn.

Selskabslovens § 127 stk 2 siger ganske vist, at kontrakter mellem eneejer og selskabet kun er gyldige såfremt de kan dokumenteres men den siger også "medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende" og kontrakten står jo klart, i og med I har registreret dig som direktør i selskabsstyrelsen

Så længe forholdet ikke omfatter andet end helt alm udtage af løn, spontant eller fast efter eget valg, så er en kontrakt i virkeligheden både unødvendig og ret meningsløs, især da du jo i de fald som ejer og ene direktør jo vil være registreret som sådan i virk.dk

Vil du være på den helt sikre side man du altid blot skrive at selskab xxx har ansat yyy som adm. direktør. Der er ikke aftalt fast løn - denne kan udbetales spontant eller fast efterhånden som selskabets økonomi tillader det.  Dateret x/xx og underskrevet af dig selv som dir og ejer.


Meget mere er der jo ikke i det, da der ikke SKAL aftales ferie, atp, opsigelse eller noget som helst andet. Jeg har dog til gode at se en dom eller situation, hvor en ebeejer har fået problem med eller uden kontrakt, så længe alle pligter med kapitalberedskab osv overholdes.


Husk uanset hvad, at du som ejer og direktør skal se til at selskabet overholder sine forpligtelser hvad angår kapitalberedskabet, så du vil uanset hvad kunne komme i problem, hvis du udbetaler en løn der på uforsvarligvis ikke tager hensyn til kapitalberedskabet, men reelt tømmer selskabet inden kreditorerne kan komme til.


ANSÆTTELSESKONTRAKTENS INDHOLD,

Kontrakten for direktøren, der ikke er enejer, bør som minimum indeholde lidt om arbejdstid, ferie eventuelt samt alle specielle rettigheder og pligter mm og evt opsigelse og i det hele taget, alle vigtige punkter som parterne ønsker respekteret.


Dette er ikke anvisning på en specifik ansættelseskontrakt, netop fordi der ikke som sådan er større krav, når vi taler om direktørkontrakt for ejere. Der er ikke pligter i forhold til funktionærlov mm når vi taler hovedaktionærens egen ansættelse.

Kontrakten handler derfor mest om at fastslå hvad der aftalt, hvad firmaet og direktøren skal leve op til.

Er man mindretals ejer og/eller ansættes som andet - end en del af øverste ledelsesgruppe/direktør, så skal alle de normale regler for ansættelseskontrakter, funktionærlov, ferielov med mere følges. Her er godt link til lidt om direktørkontrakter.


Øverste direktør er ikke som udgangspunkt omfattet af f.eks krav om funktionærloven, mens andre i ledelsesgruppen som udgangspunkt vil være det. Man kan godt vælge at skrive, at direktørens ansættelse følger funktionærlovens krav, men det er frivilligt.

TITEL: Hvilken titel skal man give sig selv hvis man er ejer uden ansætte?

Mange finder det lidt "pudsigt" hvis man slår om sig med store titler uden faktisk at have et større selskab som begrundelse. 


I et selskab uden ansatte, og i en enkeltmandsvirksomhed vil en titel som administrerende direktør kunne virke lidt prætensiøst?

Direktør uden administrerende foran vil kunne virke mindre prangende, men mange vil hellere i starten stå som stifter eller ejer, frem for den "fine" direktør titel, så længe der ikke er ansatte.


Det kan dog godt spille en rolle, specielt i forhold til udenlandske forretningsforbindelser. Her kan det have en vis betydning, at man kan mødes og lægge visitkortet med "Chief Executive officer - CEO" frem.

Det er jo frit for enhver, selv at vælge sin egen titel hvis man er ejer, men tænk over hvordan det vil virke på omgivelserne. 



I ethvert selskab ejet af mere end en ejer, bør der altid udarbejdes en livsvigtig 
EJERAFTALE som LINK 

Den erstatter ikke som sådan en ansættelseskontrakt, som alene handler om selve ansættelsens forhold men en ejeraftale regulerer alle aftaler som er indgået ejerne imellem. Eksterne leverandører og kunder, skal naturligvis ikke forholde sig til en ejeraftale, men ejeraftale sætter interne regler for - f.eks løn, hvem der har ret til at ansætte, købe for xx kr, hvem der har pligt til at sørge for der er bogført og alle andre rettigheder og pligter, som ejerne indbyrdes aftaler.
Ejeraftalen skal også have et afsnit med "hvad man gør ved stor uenighed". Skal der så en 3. part (ex advokat) ind og mægle og til syvende og sidst træffe afgørelsen? og kan man slet ikke blive enige, hvordan så med udtræden af selskabet?

Disse ting overses ofte når man stifter selskab flere sammen, men skaber alt for ofte også voldsomme konflikter.

   
LØN: Lønnen kan sættes helt frit, fra 0 kr til alt hvad selskabet har råd til. Løn er eneste måde man kan få penge ud af sit selskab helt fra starten. 

Når selskabet har opbygget overskud og afsat til selskabsskat, så kan der være en fri kapital der kan udloddes som udbytte, men i starten er løn eneste mulighed.

Løn er, så længe man ikke er oppe i topskat, også skattemæssigt fuldt så god som evt. udbytte.

Eneste du skal er, at se til at overholde selskabets kapitalberedskab - så du ikke ved en konkurs kan risikere, at en kurator kan se din løn som ren tømning af selskabskapital


Lønnen skal indberettes til skat når den udbetales. 

For at kunne det, skal man være arbejdsgiverregistret. Det er et flueben i selskabets registrering i "virk.dk" under ændringer. Man kan vælge alm arbejdsgiver registrering og skal så 0 indberette til skat hvis der ikke er løn,  eller - hvis man f.eks kun er sig selv og kun får løn en gang imellem, vælge at registrere for sporadisk løn = får kun løn med større mellemrum, og dermed ikke krav om 0 indberetning.

Selve indberetningen til skat  kan så ske som indlogget i skat.dk erhverv under punktet E.indkomst eller, man kan gratis benytte skats Letløn som findes samme sted.

Ofte skal man først ned under "rettigheder" i skat, og tildele sin nemID signatur rettighed til at indberette løn og skat.

Man kan også vælge at bruge lønprogrammer som Bluegarden/Dataløn, Danløn eller mange andre nye programmer.

Du bør aldrig hæve penge til dig selv i dit selskab uden samtidig indberetning til skat.

Hæver du som ejer penge til dig selv i dit selskab, uden det samtidigt indberettes som løn, eller udbetales lovligt som udbytte med indberetning, så vil det være et ulovligt aktionærlån når du er hovedaktionær. Det vil også være ulovligt skattemæssigt, og konsekvensen vil være, at du både skal betale skat af pengene OG betale det fulde lån tilbage, selv om du nu ikke har alle pengene, efter skattetræk. Du kan oveni det få en bod, så hæv aldrig løn eller penge til dig selv, uden samtidig indberetning.

Løn fast hver måned eller bare enkelte gange?: Man afgør som ejer selv helt hvornår man vil have løn. Nogen tager det hver måned, for at have et fast beløb til personlige udgifter, andre tager det måske EN gang om året når man kender selskabets resultat og kan se, hvor meget man kan tage ud i løn, uden at selskabet får underskud, og atter andre tager det helt sporadisk, når der er plads en gang om året. 

Løn i IVS - må det tages før der er sparet 50.000 kr bunden reserve? 

Det er korrekt, at et IVS skal opspare 25% af sit resultat efter skat til en bunden reserve men løn må man altid betale

Det betyder jo så, at overskuddet går ned så der muligvis slet ikke er et overskud at spare 25% op af, men man må gerne udbetale løn, også til ejeren selv, så overskud ender i et rent 0 (eller underskud som så kan give andre problemer)

FERIEPENGE: 

Du kan efter min klare overbevisning godt undlade feriepenge, hvis du samtidigt er eneejeren i selskabet - men, det er faktisk lovligt at afsætte feriepenge i regnskabet. Det kan have den fordel, at du med det samme kan tage denne udgift ind. LINK til lovligheden for dette, og ja - måske endda det tilrådelige i at afsætte feriepenge HER FRA BDO 

FERIE: 

Aftales i kontrakten hvis man er flere ejere, og ellers styrer man jo helt det selv.

FRI TELEFON OG SKAT: 

Skat af fri telefon forsvinder fra 2020, men for 2018 skal angives 2800 kr i fri telefon for den ansatte til skat - eller 233,33 kr per måned, da man for ansatte skal angive det månedligt (man kan jo ikke vide om den ansatte har fri telefon hele året eller forlader arbejdet eller andet) - Der er rubrik til firmaers indberetning for ansatte i E-indkomst og i alle kendte lønprogrammer.

ANSVAR ANSVAR ANSVAR: Er du alene i dit selskab, så er du jo givet automatisk registreret som direktør, for sådan en skal jo findes i alle selskaber. Uanset hvad, er det vigtigt at være klare over, at direktøren faktisk har en del ansvar. og kan få straf og bod, hvis pligterne ikke opfyldes. Det kan du læse meget mere om HER i link. 

Jeg blogger efter bedste viden og påtager mig ikke ansvar for evt. fejl eller misforståelse 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:


”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

torsdag den 12. april 2018

Momsfri undervisning


I en årrække var der ikke momsfritagelse for en del former for undervisning. I Juni 2017 har skat udsendt nyt styresignal der "genoptager " momsfriheden for de områder der tidl. (fra 1994 til 2017, ikke fik momsfrihed.

Skat styresignal har overskriften:


"Praksisændring - Genoptagelse - Momsfritagelse af undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning mv."

Og skats resume, samler godt op, med hvilket niveau undervisningen skal have, for at være omfattet af momsfritagelsen som vist her:

"Undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning leveret uden for egentlige skoleforløb er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, når undervisningen har et fagligt indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter."

Det er helt afgørende, at der er tale om undervisning på fagligt niveau der svarer til skole/universitets niveau, faglig uddannelse, omskoling og anden form for undervisning, der har karakter af egentlig skolemæssig faglig uddannelse.

Det er helt afgørende, at der er tale om et egentligt lærer/elev forhold hvor der er kontakt lærer og elev kontinuerligt i undervisnings forholdet.

Baggrunden findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Her fremgår hovedreglen, men også, at momsfritagelsen ikke omfatter f.eks. kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, primært rettet mod virksomheder og institutioner.
"Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv."
Skat udpensler videre godt:
Det er en betingelse for momsfritagelse, at undervisningen i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning har karakter af skoleundervisning, dvs. undervisningen skal have karakter af– og fagligt indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter, idet undervisningen herved opfylder momslovens § 13, stk. 1, nr. 3’s betingelse om, at undervisningen skal være skolemæssig. 

Et kriterium vil også kunne være, at underviseren har en helt relevant baggrund rent fagligt, for at undervise i det pågældende område. Om denne vurdering skriver SKAT:

"Der kan ved vurderingen af, om undervisningen er skolemæssig, lægges vægt på, om undervisningen er godkendt som tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven, eller om udbyderen kan sammenlignes med en folkeoplysende forening, jf. SKM2008.522.LSR og SKM2013.48.LSR, men disse kriterier alene kan ikke anses for afgørende.
Dette ses bl.a. illustreret af Skatterådets afgørelse SKM2016.236.SR, hvor klaverundervisning givet som én-til-én undervisning, hvor underviseren var pianist, uddannet cand.mag. i musik fra Københavns Universitet, kunne omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Dette uanset undervisningen foregik uden for et egentligt skoleforløb, ligesom undervisningen ikke var godkendt som tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven.
Skatterådet lagde vægt på, at undervisningen efter sin karakter og indhold kunne sammenlignes med undervisning i klaver, som foregår på eksempelvis momsfritagne musikskoler.
Ligeledes kunne stemmetræning, som består af en kombination af undervisning i legemsøvelser og undervisning i sang, sammenlignes med undervisning på en momsfritaget musikskole. Se SKM2016.107.SR.
Det bemærkes endvidere, at lektiehjælp vil kunne omfattes af momsfritagelsen i det omfang lektiehjælpen relaterer sig direkte til et fag, som udbydes på en momsfritaget undervisningsinstitution, ligesom leverandøren skal have tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund/erfaring, som underviserne på den pågældende undervisningsinstitution"
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+.

Søg i denne blog