fredag den 27. juli 2018

Bøger af John Hannover






Bøgerne er skrevet så de er letlæste og beregnet både for de som overvejer at blive selvstændig og stifte enten virksomhed eller selskab OG for de som allerede er igang, men kan bruge lidt ekstra viden.

E-bøgerne fungerer uanset de bruges på computer, iPad, anden tablet, eller måske printes.

Paperback udgaverne er gode til de af jer, som foretrækker helt almindelige bøger til skrive eller natbordet.

De kan så også bare hentes helt gratis, hvis man er mere til bibliotekerne - LINK HER til bestilling hos biblioteket


Indholdet bygger på de tusindvis af spørgsmål jeg gennem årene har set på en lang række fora, Amino, facebook og andre steder, og hensigten er, at føre læserne langt mere sikkert gennem selvstændigheden.

God læsning.   John Hannover  
 Saxo  alle bøger af John Hannover


fredag den 20. juli 2018

Skattekort

1   Hvilket skattekort skal man bruge?
2   Hvad er forskellen på A og B indkomst?
3   Hvad er et frikort?
4   Sparer man personlig skat ved at have selskab i stedet for personlig virksomhed?
5   Hvor meget betaler man egentlig i skat af sin indkomst?


Mange er lidt forvirrede over hvad de skal bruge - Hovedkort eller Bikort eller - omkring forskellen på angivelse og fradragene ved A indkomst og B indkomst

1 - Hovedkort eller Bi-kort?

Du bør benytte dit hovedkort der hvor du har størst indtægt, ganske uanset om det er fra selvstændig virksomhed, eller som lønmodtager.

Du angiver til din arbejdsgiver - eller der hvor du ønsker hovedkortet benyttet, at det er dit valg og så sker der det, at alle dine fradrag benyttes ved udbetalingen af de penge. Det er det du ser angivet fra SKAT i den røde cirkel markeret "Hovedkort".

Du bør benytte dit Bi kort hvis du har indtægt fra flere kilder, og så bruge det der hvor du ikke har din hovedindtægt - da dine fradrag jo allerede benyttes på din hovedindtægt. Ellers ville du få dobbelt fradrag, som ville betyde du skulle betale penge tilbage i skat.

2 A og B- indkomst:

Forskellen på A-skat og B-skat - eller A indkomst og B indkomst, forklares fint af skat som sådan (i dette link bl.a.) - Jeg citerer for at gøre det endnu nemmere:

I det danske skattesystem findes to forskellige former for indkomster, nemlig:

A-indkomst som er:
  • løn
  • dagpenge, f.eks. sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge
  • pensioner
  • honorarer
  • feriegodtgørelse
  • SU (statens uddannelsesstøtte)
  • m.v.

Af disse indkomster betales der A-skat.
A-skat indeholdes principielt af arbejdsgiveren.

A-skattepligtige indkomster vil også som udgangspunkt altid skulle indberettes af arbejdsgiveren.

B-indkomst er:
  • kapitalindkomster der ikke automatisk oplyses
  • underholdsbidrag
  • børnebidrag m.m.
  • civil værnepligt
  • løn som hushjælp, når arb.giver ikke kan fradrage nogen del af lønnen
  • vederlag der modtages fra en forening for udført frivilligt arbejde
  • kunstnere
  • principielt indtægter fra selvstændig virksomhed
Af disse indkomster betales der B-skat.
B-skat indbetales af den skattepligtige selv.

Udbetaler momsregistrerede firmaer honorar til personer, så er det et lovkrav, at disse virksomheder indberetter Honorar - bidragspligtig B indkomst til skat, på modtagerens CPR nummer. Herved vil beløbet automatisk fremgå af modtagerens årsopgørelse - rubrik 12.
Mangler tallet i rubrik 12, så er det din pligt at gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at denne mangler at indberette.

Det er klogt at forskudsregistrere hvis du ved du modtager honorar som B-indkomst, da du skatten jo ikke tilbageboldes af udbetaleren, men skal indbetales af dig selv.

Der er ikke frit valg for arbejdsgiveren at vælge mellem A-indkomst eller B-indkomst. Er der tale om lønmodtager arbejde, så vil det som udgangspunkt altid skulle indberettes korrekt som A-indkomst, og skat skal tilbageholdes.

Det vil forhåbentlig fremgå, at der derfor ikke som sådan er sammenhæng mellem valg af hovedkort eller bikort, og om indtægten er A indkomst eller ikke. Man kan sagtens benytte hovedkort til sin hoved A indkomst, og bi-kort til øvrige A indkomster.

Du kommer altid til at få dit fulde fradrag uanset du anvender dit hovedkort eller bi-kort og uanset du får løn eller er selvstændig. 
Så længe du forskudsregistrerer korrekt, også som selvstændig, så får du fradraget hver måned, og skulle du ikke have forskudsregistreret korrekt, så får du stadigt præcis hele dit fradrag, når skatten gøres op i forbindelse med årsopgørelsen. 
Du mister aldrig dit fradrag, uanset hvilke indkomstform du har - uanset skattekort og uanset a eller b-indkomst.

3 Frikort

Frikort er udtryk for det beløb du kan tjene uden at skulle betale almindelig skat, men du skal dog altid betale AM bidrag - også kaldet bruttoskat - af al indkomst.
Frikorts beløbet vil fremgå øverst på din forskudsopgørelse. 

Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene uden at betale skat. Det afhænger af dine fradrag, som igen afhænger af en række personlige forhold - din alder (personfradrag over eller under 18 år) og andre forhold.

Hvis du har et hovedkort, så vil der på det stå et fradrag, og det vil vise, hvor meget du må tjene per md/14 dg uden at skulle betale skat, men blot bruttoskat på 8%

4  Sparer man personlig skat ved at have selskab i stedet for personlig virksomhed?

Den personlige skat er helt den samme uanset, du driver virksomhed, selskab, eller er lønmodtager.

Du kan tjene penge i både virksomhed og selskab, og "nøjes" med at betale 22% skat hvis du ikke hæver pengene, men før pengene er i din egen lomme, så er skatten helt ens uanset hvad du vælger.

Det KAN ligge fordele i at kunne udskyde skat i både selskaber (22% selskabsskat) og i Personlig virksomhed ved at benytte VSO (22% a-kontoskat) men det kan i virkeligheden også blot give en samlet højere skat. Emnet er for kompliceret til denne gennemgang, så der må du søge videre råd - blot vær klar over, at før pengene er i egen lomme, er skatten i princip helt ens.

5   Hvad betaler man i skat af lønindtægter i Danmark

De fleste har personfradrag mm. Det udgør for 2018 - 46.000 kr hvis du er over 18 og 34.500 hvis du er under. Op til det beløb betaler alle blot bruttoskat / AM bidrag med 8% af al indkomst. Der kan være andre årsager til at du har et andet fradrag, og det vil fremgå af din forskudsopgørelse.

Derefter betaler man ca 41% inkl. bruttoskatten (svinger fra kommune til kommune) op til man rammer topskattegrænsen som ligger omkring ½ mio i indtægt, hvor skatteprocenten er 56% af alt over denne grænse.

Der er andre skatteformer, udbytteskat - aktieskat - kapitalindkomst skat - som ikke gennemgås i detaljer her. Skatten der der 27% op til ca 50.000 kr og 42% over. Da der inden udbytteskat vil være trukket en selskabsskat på 22%, vil udbytteskatten også svare til de 41% inden den er i lommen på modtageren - og 56% hvis man oppe i 42% grænsen.

Det er blot for at illustrere så simpelt som muligt at:

Man betaler 8% af al indkomst op til man har brugt sit fradag og derefter 41% op til grænsen på ca 1 mio og 56% derefter, inden man har pengene i egen lomme.
Jeg siger ikke, at der ikke kan skattetænkes og udnyttes udskydelser eller spares topskat ved f.eks. pensionsindbetalinger og andet - blot at skattesystemet som sådan er relativt meget enklere, end mange måske vil gøre det til - med det sigte, at alle før eller siden kommer af med samme skat af samme penge i egen lomme.
Har man en mere kompleks økonomi, eller driver et firma, så vil en god skatterådgiver let kunne være pengene værd.

Jeg påtager mig intet ansvar for evt fejl og misforståelse i mine blogindlæg som alene er skrevet ud fra bedste viden og med forbehold for evt fejl og senere lovændringer mm.

venlig hilsen John Hannover

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S



torsdag den 19. juli 2018

Skattefri eller skattepligtig omdannelse - kort svar



                                     

Man ser ofte råd på facebook - til folk der har personlig virksomhed men heller vil have IVS eller ApS, - at de bare skal lukke deres personlige virksomhed og stifte nyt selskab uden videre.

Det KAN være et godt råd, men det kan også være en af de dyreste fejl man kan kan jo stifte et selskab for 670 kr. Alt sammen fordi man jo idag helst vil gøre ALT uden nogen form for hjælp, og alle 

Når det kan gå helt galt, så er det i de tilfælde, hvor den personlige virksomhed har eksisteret lidt tid, og fået opbygget en værdi i form af kundelister, omdømme og måske har mange afskrevne aktiver.

1
 
Hvis du har aktiver du har købt over årene og måske straksafskrevet disse, eller blot almindeligt afskrevet aktiverne over en årrække, så kan der her ligge en ganske stor værdi, som så beskattes til aktivernes reelle værdi.

Hele den værdi skal beskattes, når du lukker det personlige og sælger aktiverne over i det nystiftede selskab.


Sælger du til 0 kr - overdrager frit, betyder det intet for den skat DU rammes af, for du må ikke forære noget fra personlig formue/skat og til et selskab, uden du beskattes af værdien af den indtægt Skat er meget efter at det sker korrekt når de kan se en tidligere personlig virksomhed er forsat i selskabsform. Det uanset man rent praktisk lukker eller bare laden den personlige ligge helt død. Kontrollen kan sagtens ske op til 3 år efter - og hvis skat kunne mene, det var direkte svindel, også længere tid efter. 

2

Du har måske en god kundekreds og så foretager skat ( eller du) en korrekt goodwill vurdering = hvad er din kundekreds og dit omdømme hver hvis det skulle sælges til en helt trediepart. Der findes en række retningslinjer for hvornår goodwill opstår. Man skal som udgangspunkt have et overskud der er højere end en alm minimumløn per år men der indgår en del andre faktorer i vurderingen

Uanset dit selskab bare får kundelisten gratis og kører videre med samme projekt UDEN at betale for den goodwill, ja så siger skat: Goodwill vurdering = kr xxx og så skal man af med personskat af det beløb.

Det er derfor, man kan lave skattefri omdannelse = man lægger alle aktiver og goodwill ind i et nyt ApS - fra det personlige UDEN skat. Man udskyder skatten af det hele, til man engang lukker (eller sælger til en eller anden pris)

Det er den vurdering man lige skal have foretaget, hvis man har drevet noget personlig med en eller anden vis succes. Det er ikke en helt simpel vurdering, og det er derfor, for langt de fleste noget jeg vil råde til, man betaler sig fra hos folk med erfaring i skattefri omdannelse.

Omsætter man ganske lidt, f.eks 100.000 kr per år over en årrække, kan man være ret rolig for, at der næppe regnes goodwill, men man kan jo stadigt have en masse afskrevne aktiver og dem skal man redegøre for - hver og en - til skat.

Man kan jo også forsætte det personlige - men det ændrer ikke ved at skat, hvis man får en kontrol - vil se, at ens ApS jo er samme forsatte aktivitet som ens gamle personlige virksomhed - og så kører møllen

Siger vurderingen at der IKKE er risiko for større aktiver og goodwill, ja så lukker man oftest - og stifter nyt. Det hedder Skattepligtig omdannelse - men der er så 0 eller næsten ingen skat og man klarer det selv - og man kan vælge at stifte et nyt IVS kontant, hvis det er det man vil.

Viser vurderingen at der ER aktiver og goodwill af en vis værdi, så laver man en Skattefri omdannelse - som så koster noget til revisor, men det skal man jo have med i beregningen af, hvad der bedst betaler sig.

Revisor skal så koste langt mindre end den skat man udskyder - og så slipper man jo generelt også for at skulle have kapital op af lommen samtidigt - da aktiverne osv jo erstatter kontanterne, ved at ApS så normalt apportstiftes med disse som værdi.

Den skattepligtige omdannelse kan kun ske til et ApS da aktiver og goodwill jo indgår og IVS netop kun kan stiftes kontant.

Jeg håber gennemgangen er forståelig - for det er et af de punkter jeg har set flest slå sig alvorligt på

Jeg påtager mig intet ansvar for evt fejl og misforståelse i mine blogindlæg som alene er skrevet ud fra bedste viden og med forbehold for evt fejl og senere lovændringer mm.
venlig hilsen John Hannover

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


lørdag den 16. juni 2018

Frist for regnskab og selvangivelse


De fleste husker heldigvis de forskellige frister for regnskab og selvangivelse, men for de som glemmer, kan det være en dyr forglemmelse.

Du skal derfor skrive alle frister ned, moms, regnskab og selvangivelse mm.

Der er forskel på selskaber og personlig virksomhed. Personlig virksomhed har ikke offentligt regnskab og skal ikke indsende regnskab nogen steder, med mindre skat anmoder om en kopi til kontrolbrug.

Jeg tager her først frister for regnskab, og dermed gælder denne første del alene for selskaber som IVS og ApS, idet jeg også udelader de lidt kortere frister for A/S.

REGNSKABER - SELSKABERNE IVS OG ApS FRISTER:

Selskaber skal indberette regnskabet til erhvervsstyrelsen - virk.dk digitalt i det som hedder "regnskab 2.0". Mit råd er, med mindre du er meget sikkert på det med regnskaber, at du tager hjælp til den indberetning, også selv om du i al væsentlighed selv har bogført.

Fristen er 5 mdr efter regnskabsårets afslutning. Det betyder, for det store flertal med regnskabsår der slutter 31/12, at fristen er 31/5.

Har du ikke indberettet inden fristen, så udsender styrelsen et rykkerbrev. De udsendes over en periode på normalt ca 8 dage fra ca 6 dage efter fristen til 14 dage efter. Det skyldes det at styrelsens servere ellers kom under pres, dels at vældig mange ringer til styrelsen efter at have modtaget rykker, ofte for at få yderligere udsendelse, og hvis alle fik rykker samme dag, ville telefonerne blive rødglødende.

Det hjælper i øvrigt ikke at ringe for at få udsættelse på den måde. Udsættelse gives meget sjældent og ikke efter fristen.

Rykkeren sendes til dit selskabs digitale postkasse. Det er derfor vigtigt at du får kontrolleret den. Det gør du bedst, ved at få tilknyttet en mail du checker hver dag, som notifikations mail, så du altid omgående får besked om ny post til selskabet i dets digitale postkasse.

I rykkerbrevet er der to frister. En frist der giver selskabet 8 dage til at indberette - 8 dage fra brevets datering. Indberettes inden udløbet af den frist, sker der ikke yderligere
Overholdes 8 dages fristen ikke, så får hvert medlem af selskabets øverste ledelse en bøde på 500 kr for den første måned fra den oprindelige frist, 2.000 kr for næste måned og så når man det maksimum bøden kan være, ved indsendelse mere end 2 måneder for sent.


Den anden frist er en 4 ugers frist fra datering af rykkerbrevet. Den angiver, at erhvervsstyrelsen efter disse 4 uger, uden yderligere varsel, kan indsende selskabet til tvangsopløsning. Der vil ofte gå lidt mere end disse 4 uger, men tag ikke en chance på det.

Hvis selskabet er indsendt til tvangsopløsning, så kan det kun genoptages, ved at der indsendes en erklæring fra en aut./godkendt revisor på, at kapitalen på genoptagelsesdatoen er intakt. Er den ikke det (ex negativ eller ikke fuld egenkapital på tidspunktet, så skal der tilføres ny kapital.

Prisen for denne erklæring + omkostninger til regnskabshjælp og bod for regnskaber får desværre nogen til blot at lade selskabet tvangsopløse. Dermed vil disse altid stå med et tvangsopløst selskab ved søgning i CVR.dk og det er IKKE en smuk løsning for at sige det mildt.
Uanset du evt lader selskabet tvangsopløse skal du inden en måned efter opløsningen sende anmeldelse til skat, med opgørelse af indkomsten for det afsluttede regnskab.


SELVANGIVELSE

Her er der to forskellige frister for selskaber og for personlig selvangivelse.

For selskaber:

Fristen for selskabsselvangivelsen er i det nævnte fald 30/6 året efter regnskabsåret.

Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2) 

Overholder man ikke denne frist, så påføres et skattetillæg for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. Dette starter uden yderligere varsel.

Maksimalt skattetillæg på 5.000 kr er for selskaber der indgår i sambeskatning per selskab, og det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets (holding normalt) årsopgørelse 

Regnskabet skal være indsendt til erhvervstyrelsen og godkendt på generalforsamlingen men ikke idag vedlægges selvangivelsen.


Hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. august i samme kalenderår

Link til SKAT om selvangivelse for selskaber.


For Personligt virksomhed:

Disse skal som nævnt ikke aflevere regnskab men skal udfylde udvidet selvangivelse til skat. Her er fristen som udgangspunkt 1/7 i året efter regnskabsåret. Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2)

Overskridelser koster et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides – dog højst 5.000 kr. i alt.
Hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 467.300 kr., er skattetillægget dog mindre, nemlig 100 kr. pr. dag og højst 2.500 kr. i alt.

Her har du LINK TIL HVORDAN du udfylder udvidet selvangivelse.

-------------------
To bøger fra mine udgivelser kunne være aktuelle for dig med regnskab - nemlig INTRODUKTION TIL REGNSKAB som IKKE har detaljer om selve angivelse men til gengæld giver det en masse viden om selve din bogføring og dit regnskab, så du er klar til indberetning, og så FRADRAG 2018 som gennemgår regler og praksis for fradrag og giver dig mere end 70 konkrete vigtige fradrag for firmaer, hvad må du og hvad må du ikke. Du finder begge i DETTE LINK og kan se indholdsfortegnelserne.

Jeg blogger ud af interesse og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl og misforstålser i mine blogindlæg

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


onsdag den 13. juni 2018

Udbytte - og hvordan indberettes det

Ejere af ApS, IVS og A/S kan modtage udbytte. Udbyttet kommer som udgangspunkt fra selskabernes overskud. Dette overskud er først beskattet i selskabet, i form af skat på selskabets overskud, og er så til rådighed, enten som overførsel til selskabets reserver, eller - som udbetaling af udbytte til ejerne.

Udgangspunktet er, at udbyttet fordeles helt ligeligt mellem ejerne af selskaberne, i forhold til ejernes andel af anparter og aktier i selskabet.

Man kan ikke beslutte, at Peter skal have udbytte mens Jens ikke skal som ejere, uden at man inden har opdelt anparter eller aktier, i forskellige klasser med forskellige udbytte rettigheder. Det er derfor som udgangspunkt vanskeligt at fordele udbytte andet end lige mellem ejernes % ejerandel.


Hvad er bedst, udbytte eller løn:

Som udgangspunkt kan kort siges, at man skal tage løn op til topskat, derefter udbytte op til de ca 50.000 kr som er grænsen for udbytte til 27% udbytteskat, og derefter vil man komme af med noget der svarer til topskat, uanset man vælger løn eller udbytte. Dette er gennemgået meget nøjere HER I LINK.


Hvornår må selskaber betale udbytte til ejerne?:

ApS og A/S må udbetale når der er frie reserver ud over den bundne kapital.  

For IVS gælder, at det er forpligtet til at opspare 25 pct. af et eventuelt overskud til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil dette udgør mindst 50.000 kr.Der må således først udloddes udbytte, når selskabskapitalen og den særlige opsparings-reserve udgør mere end 50.000 kr. 

En del ser på bankkontoen for at se om der er penge til udbytte, men bankkonto er ikke det samme som frie reserver. De opstår som udgangspunkt ved overskud, som der så betales selskabsskat af, inden overskuddet lægges til reservene.

Tre hovedformer for udbytte.
Hvordan vedtages udbytte - og 

Hvornår beskattes modtager:

ORDINÆRT UDBYTTE:

Det centrale ledelsesorgan eller kapitalejerne/anpartshaverne, stiller forslag om udbetaling af ordinært udbytte. Beslutning om udbetaling af ordinært udbytte må kun træffes af den ordinære generalforsamling på grundlag af den årsrapport, som generalforsamlingen samtidigt tager stilling


Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.
Dette betyder, at selv om udbytte først kan kræves udbetalt året efter at det er deklareret, skal det beskattes i det år det deklareres. 
EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE

Der kan træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt den første årsrapport. Ifølge selskabsloven kan generalforsamlingen enten selv beslutte udlodning af ekstraordinært udbytte, eller generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe beslutning herom.

Hvis udbyttet ikke er deklareret på generalforsamlingen, har aktionæren først erhvervet endelig ret til udbyttet på udbetalingstidspunktet. Udbyttet skal derfor medtages i indkomsten i udbetalingsåret.
ACCONTOUDBYTTE: Beskattes i udbetalingsåret.
I DETTE LINK kan man læse meget mere om både ordinært og ekstraordinært udbytte,
Selskabets pligt til at indberette udbyttet skattemæssigt:

Selskabet skal indberette det udbetalte udbytte til skat og tilbageholde 27% (22%) udbytteskat for modtageren - og indbetale skatten til SKAT og udbetale resten til den glade modtager.


Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:

Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.

Her har du mulighederne, at:

  • Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
  • Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.
Du skal under skat være tilmeldt og have tildelt dig disse punkter under administration under tilmeldingsoplysninger men har du angivet løn og andet, så vil du kende dette og normalt være forberedt.
Du kan også tildele din revisor ret til at indberette for dig. Det kan revisor så forklare dig.

Du vil møde forskellige rubrikker til udbytteskat satser.
  • Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.
  • 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS/IVS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.
  • Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19
  • Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.
  • Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.
  • Til slut en rubrik som bruges ved mange udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er:
Moderselskab med ret til skattefrit udbytte =
  1. Et Moderselskab med mindst 10% af selskabskapitalen
  2. Koncernselskab (som sammen med moderselskab og andre ejer mindst 10%)
  3. Et selskab er har gyldigt udbytte-skattefrikort fra SKAT (gælder max 10 år)
  4. En pensionsopsparingsordning hvor det udloddende selskab har modtaget brev fra depot forvaltningsinstituttet om, at udbytte indgår i en pensionsopsparingsordning.
Lad mig igen slå fast - at det at holding kan modtage udbytte fra datter skattefrit IKKE betyder lavere skat for ejerne. Den vil altid som minimum være det samme, uanset penge kommer direkte fra datter drift - eller moder holding.¨

Fristen for at indberette og indbetale udbytteskat:

Fristen for angivelse og betaling er den sammen. Som standard er fristen den 10. i måneden efter den måned hvor udlodning besluttet. Dog er fristen for evt besluting i Januar sat til den 17 januar.(eller nærmeste efterfølgende hverdag)

Der opkræves rente ved for sen betaling samt rykkergebyr. Det er strafbart ikke at angive og/eller betale rettidig.

Til slut kan nævnes, at likvidations-provenu som udloddes i det år hvor et selskab endeligt opløses, ikke skal indberettes. Det vil i stedet være aktieindkomst eller tab på samme for ejeren.

Har du behov for mere viden om det at drive selskaber, skat, moms og alt det andet, så overvej mine e-bøger eller paperbacks for henholdsvis IVS eller ApS som LINK HER


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog