onsdag den 14. januar 2015

Hvad er betalingsgateway og hvad er indløser? Dankort eller ikke


Jeg har her tilladt mig her at opsummere lidt om forskellen på gateway og indløser – og også tilføjet lidt om forskellen i brug mellem rene dankort og visa dankort hvor jeg synes der er mange misforståelser i debatter på nettet.
Forskellen på Indløser og Betalingsgateway:
INDLØSEREN er som udgangspunkt en bank – dansk eller nordisk ofte, som helt enkelt modtager pengene fra din kundes konto. Indløseren skal inden ha godkendt din webshop eller forretning til at kunne modtage betalingskort af forskellig type, og denne godkendelse er så en INDLØSNINGSAFTALE.
BETALINGSGATEWAY lever en funktion hvor kunden kan indtaste sige kortoplysinger og formidler kontakten mellem din side og indløseren (banken) – Betalingsgatewayen fungerer i princippet helt som en dankortterminal i en butik – er bindeledet mellem din butik og banken.
Betalingsgateway kaldes også PSP eller payment service provider.

FORSKELLE KORT I RESUME:

Alt hvad der sker op til, at du hæver betalingen står din Betalingsgateway for og selve betalingen fra kunden, står din indløser for. 
Selve godkendelse af betalingen og overførslen af pengene står din indløser for, og du skal derfor han aftale både med en indløser og med en betalingsgateway.
Sagt på en anden måde: Det, der sker på din hjemmeside, vedrører din betalingsgateway og alt med penge og bankkonti vedrører indløseren.
Under selve betalingsforløbet har din betalingsgateway kontakt med din indløser og det er indløseren som kontrollerer kortets gyldighed og reserverer pengene på kortet til dig. Når det er sket, så er betalingen godkendt og autoriseret.
Succesfuld indløsning kræver at
  • Kortholder taster korrekt kortnummer og den lille CVC kontrol kode
  • At kortet ikke er spærret  i banken eller mangler dækning
  • At den korttype som kunden vælger at bruge, svare til en din shop er godkendt til at håndtere.
  • At kunden benytter en valuta som din shop er godkendt til.
Måden du siden får dine penge, er som udgangspunkt, at du skal sende varen før du hæver – eller samtidigt med at du hæver pengene og det sker ved at du er indlogget hos din betalingsgateway – og bekræfter afsendt som behandler betalingen så den frigives til din shop.
Dersom dit system er indrettet til omg. levering – f.eks typisk ved online produkter, så kan du bruge en instant-checkout, hvorved pengene frigives omgående.

DER ER KRAV FRA INDLØSERNE SOM SKAL OVERHOLDES FOR AT FÅ AFTALE:

Indløserne vil stille en række krav for at godkende din shop, også krav til selve din hjemmesides udformning.
 Du bør helt enkelt sætte siden op, enten som en død dummy der bare viser udseende, eller som virkelig side, som du teknisk skal sætte op, så forbrugerne ikke kan bruge den før du er klart til at gå i luften. 
Derved kan indløser lettest kontrollere din opsætning og dine betingelser. Her er også link til Nets krav i dette link 

REGN MED AT GODKENDELSE KAN TAGE TID:

Jo mere præcis du er med at følge dette, jo større mulighed for smidig godkendelse.  Skal du godkendes hos f.eks. Nets til dankort skal du regne med 4-9 ugers godkendelsestid p.t. Det er tilladt at rykke efter nogle uger, og det kan hjælpe. 
Sidst kendte statistik fra Nets selv sagde 24 arbejdsdage hvilket IKKE er meget, hvis det er det som er billigst - hvad det som nævnt er for 4 ud af 5 danske webshops.

KORT OM NETS OG TELLER

Nets står som den eneste for godkendelse af Dankort mens Teller, som søsterselskab til Nets står for alle de andre internationale kort. Der er også en række andre udbydere end Teller som står for kort – men ikke dankort.

SKAL MAN HA DANKORT:

Det kan man ikke svare enkelt på. Det vil afhænge af hvor mange transaktioner man har OG gennemsnitsbeløbet.
Lad mig aflive myten om, at Dankort skulle være overflødigt, alene af den årsag, at der i dag kun er 6-7 % af danskerne som kun har rent Dankort. Sandheden er, at Dankortet for en shop med mange transaktioner vil kunne være den langt billigste løsning, og statistisk står Dankortet for næsten 80 % af alle danske onlinetransaktioner.
Det skyldes, at næsten alle store danske shops har dankort som mulighed og selvom kunderne så ofte bruger deres VisaDankort, så vil det altid være den rene dankort del som bruges. Det sker med det lave dankort gebyr, hvis shoppen har Netsaftale.
Har shoppen ikke det, så vil et Visa Dankort blive brugt som rent Visa kort, med de klart større gebyrer forbundet med det.
Da de faste omkostninger ved en Netsaftale, kan være relativt høje, kan det sagtens være, at andre aftaler uden dankort, vil være billigst samlet.
Også her link til epay med deres forklaring af forskel dankort og visa dankort for evt uddybning http://blog.epay.dk/hvad-er-forskellen-pa-et-dankort-og-et-visadankort/

UDREGN HVAD DER ER BILLIGST FOR DIG

WWW.KORTGEBYR.DK er en glimrende og generelt up-to-date side, hvor du kan vælge at sætte flueben i forskellige løsninger, f.eks. vælge dankort til og fra, lige som du kan vælge andre optioner OG du indtaster så dit eget forventede antal transaktioner samt forventet gennemsnits pris per aftale.
Herefter kan du se den samlede pris, inkl. opstart og alt. Det vises ude til højre for en lang række udbydere og ud fra det, kan du evt. vælge hvad du synes passer bedst til dig.

SIKKERHEDSKRAV OG NETS:

Nets kan stille krav om sikkerhed. Denne sikkerhed skal dække den risiko der findes, hvis du har fået udløst penge og afsendt vare – og siden selv har brugt alle pengene, og varen viser sig defekt, eller hvis der sker fejl betalinger og meget andet. 
Dette sikkerhedskrav kan variere, alt efter om du arbejder inden for en branche med kendte risici – kunne være computer salg f.eks. og – af den styrke din virksomhed eller dit selskab virker til at have. F.eks. vil et helt nystiftede IVS med en kapital på 1 krone, kunne frembyde større usikkerhed end et stort A/S.

Sikkerhed er dog også et salgsparameter. Som kunde ved man, at tager en shop dankort, så har den levet op til høje standarder.

ANDRE LØSNINGER UDEN BANK:

Der findes løsninger, uden en bank indløser. F.eks Paypal og Stripe. 
Stripe kræver server opsat med sikkerhed SSL. 
Denne type indløsere har ofte ganske høje gebyrer per handel, typisk omkring 2,5% og fast pris måske 2 kr fast oveni for hver handel. De vil også for mange danskere kunne virke lidt fremmede og generelt opfatter mange, at disse ”konverterer” dårligere end egentligt kreditkortløsninger (flere springer fra handlen). De kan dog absolut være alternativ til egentlige kreditkort betalinger.

GROSSISTER: Der findes en række grossister, som sælger andre gateways løsninger sommen med indløsning i færdige pakker. Dermed er de naturligvis ikke billigere end dem de sælger for, men de kan måske tilbyde pakker som kan være lettere. Lettere måske for nogen - men generelt ikke billigere. Her kan nævnes PensoPay som en af disse.

KORT OM MOBILEPAY 


Mobilepay man nu fra slut Marts 2015 tage visadankort og rene dankort. 
Man skal ha aftale med en indløser af internationale kort (eksempelvis Teller, Clearhaus, Swedbank, Bambora eller anden indløser.


Til onlineshops kræves at man følger Mobilepay Online regler og laver aftale med sin PSP og Indløseraftale med en kortindløser for at kunne tage Mobilepay som online. Vær opmærksom på, at mobilepay er temmelig dyrt for webshop ejere. Der skal stadigt være en aftale med både en betalingsgateway og en indløser og prisen til dem + 49 kr til mobile pay + 1 krone per transaktion løber hurtigt op.
Dertil kan komme ekstra gebyr hvis den kunde der betaler dig med Mobilepay har tilknyttet et mastercard - hvor der er et ekstra gebyr på.
Jeg er ikke revisor eller bankmand, og taget påtager mig ikke ansvar for evt. fejl i artiklen

SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog