onsdag den 22. september 2021

Bankers gebyr for erhvervskonto NU fradrag fra juni 2022 og frem efter ændret skattepraksis

DENNE ARTIKEL ER NU UAKTUEL, DA SKAT HAR ÆNDRET PRAKSIS OG GIVER FRADRAG FOR GEBYR TIL ERHVERVSKONTO - OGSÅ TILBAGE FRA JUNI 2022 OG FREM


Jeg er ret overrasket over at lære, at SKAT faktisk ikke godkender udgiften til det gebyr banker generelt i dag tager for at oprette en erhvervskonto.

Det konkrete som har overrasket mig, går i første omgang på personlig virksomhed, da et af argumenterne fra SKAT har været, at der ikke er lovpligt om en erhvervskonto til personlig virksomhed, men jeg har nu svært at se, at det så ikke skulle kunne gælde for selskaber også.

Har nogen mere konkret viden, må I meget gerne svare på denne tråd.

Det var en Facebook forbindelse, som spurgte i spørg en revisor, om det var korrekt som SKAT oplyste hende, at årsgebyr til erhvervskonto ikke kunne fratrækkes. 

De fleste af os der svarede, svarede, at da denne konto jo var lovkrævet i form af, at alle virksomheder SKAL have CVR tilknyttet i NemKonto lov, og banker generelt absolut nægtede at man brugte personlig konto, så var det en nødvendig konto, for erhvervelsen af indtægterne. 

Det skulle dog vise sig, at de svar hun havde fra SKAT - var ganske tydelige i retning af, at der IKKE var fradrag.

Personen med det nægtede fradrag forklarede, at det var 4 forskellige i SKAT der gav samme "nej til fradrag" og henviste til citat, at "
SKAT´s svar argument er, at det jo ikke er dem som kræver separat erhvervs konto. "

SKAT skrev også til den berørte - her citat: Der er ikke fradrag for gebyr til erhvervskonto/årlige genforhandlingsomkostninger/revurderingsomkostninger for en erhvervskonto i et pengeinstitut, da denne omkostning ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jvnf. statsskattelovens § 6 stykke 1, men afholdt for at opretholde virksomhedens indkomstgrundlag. Gebyret er et fast årligt gebyr, som ikke beregnes af nogen hovedstol eller restgæld.

Det er ikke muligt at fratrække gebyret for kontoen i det skattemæssige regnskab. Gebyret anses for at vedrøre formuesfæren/indkomstgrundlaget og kan derfor ikke fratrækkes." 
Citat slut 

Dette må jo så reelt være samme tilfælde for et selskab som ApS, uanset det jo så trods alt der er lovkrav.

SKAT henviste også min Facebook forbindelse til afgørelsesdatabasen fra landsskatteretten - ligesom den faktisk har været afprøvet i en meget gammel højesteretsdom -(som jeg ikke selv har fundet - eller søgt specielt)

Jeg har så hørt skat, - godt nok via Facebook SKATTESTYRELSEN for at speede up, og her brugte de en dag på, at undersøge det hos overordnede inden svaret blev givet, og jeg er overrasket over at få samme svar, her citeret:

"Det er ikke muligt at fratrække gebyret for kontoen i det skattemæssige regnskab. Gebyret anses for at vedrøre formuesfæren/indkomstgrundlaget og kan derfor ikke fratrækkes". Det overrasker nu mindst lige så meget, at en god revisor i revisorforum har svaret:

Nu har jeg også spurgt Skattestyrelsen og fået samme svar.
Ikke alene det, men de vil heller ikke acceptere fradrag for gebyrer i forbindelse med internationale overførsler og lignende, hvilket jeg ellers skulle mene klart er en driftsomkostning. Alle bankgebyrer er formueomkostninger og derfor ikke fradragsberettigede.

Jeg har dog så også spurgt SKATTESTYRELEN og fået et svar, som jeg anser for langt mere korrekt, AT DER ER FRADRAG FOR GEBYRER DER OPSTÅR VED BETALING OG MODTAGELSE AF BETALING FOR VARER (OG YDELSER) nemlig:

Hej John 


Hvis udgiften knytter sig til en betaling for en vare, er der som udgangspunkt fradrag, fordi anskaffelsesprisen så bliver højere.


Vh. Silja

Det vil jeg udgå fra er det korrekte

IKKE FRADRAG FOR ÅRS/MÅNEDS GEBYR DER IKKE ER TILKNYTTET EN TRANSAKTION ELLER AFHÆNGER AF KONTO STØRRELSE, MEN FRADRAG FOR GEBYRER DER KOMMERE SOM FØLGE AF VARE OG YDELSES HANDEL

Jeg erkender mig overrasket, men også overbevist om, at SKAT klart vil nægte, at de årlige bankgebyr for en erhvervskonto, indgår som fradrag i skatteregnskabet.

Jeg forstår, at for en konto til indsættelse af kapital for at kunne stifte selskabet, vil det være etableringsomkostning og vel ikke fradrag, men her beskrives det jo som alle årsgebyrer generelt. 

Der var her også tale om personlig virksomhed, hvor banken midt i året nægtede kunden at forsat bruge en gratis CPR konto, og - som det er i 99% af alle fald - fremover krævede gebyr for drift af en ren erhvervskonto.

Jeg har som svar på dette indlæg fået besked fra aut revisor, der bekræfter, at SKAT kontrollerer punktet ved kontrol, og fremhæver at de ved kontrol kræver skattereguleret, så der ikke er skattefradrag.


Jeg kan ikke se den så forskellig som driftsudgift i forhold til f.eks. regnskabsprogrammet, som vel også er frivillig påtaget omkostning, men vel altid giver fradrag - men SKAT er tydelig i svar og links.

Med andre ord, når firmaet betaler dette gebyr, så skal der skattereguleres for det, så det ikke påvirker resultatet til skat.

Er der moms tydeligt med på din opkrævning - så er der fradrag for momsen, uanset selve udgiften ikke giver fradrag (i stil med moms på stiftelse mm)

Man kan måske finde en lille pendent i andre skatteforhold for både virksomheder og selskaber med teksten:

Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder, hvad enten der kun betales stempel- eller tinglysningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes. Minder nok lidt om årsgebyret
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2047221

Endeligt kan der nørdes i den oprindelige dom fra højesteret som formueforvaltning og ikke fradrag bygger på C.C.2.2.1.5 Formueforvaltning - Skat.dk 

Var det en rente, var der fradrag men årsgebyr er alene til administration mm og slet ikke knyttet til omsætningen eller driften som sådan direkte - iflg skatte praksis

Venlig hilsen John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften
”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd


fredag den 25. juni 2021

Om John Hannover



Jeg er ret aktiv på mange fora. Måske nogen vil vide lidt mere om mig.

Jeg er 71 år (juli 2021) og nu pensioneret efter langt forretningsliv.

Fra 1972 til 1988 selvstændig med virksomhed i Holstebro med ca 120 ansatte inden for branding af mode og Tekstil.

Jeg solgte virksomheden til svensk virksomhed i 1988 og forsatte i denne svenske virksomhed, som COO og ansvarlig for international udvidelse af denne som ansvarligt for opkøb af en lang række selskaber i Europa, hvor jeg havde mit store netværk. Dermed fik jeg også stor erfaring i virksomhedsovertagelser og prissætninger. 

Jeg var til stor del ansvarlig for udvidelse med selskaber i Schweiz, Tyskland, Belgien, Frankrig, England og Portugal og stiftede nye selskaber og skabte partner virksomheder i Hong Kong, Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.

I alle de udenlandske selskaber sad jeg i bestyrelsen, generelt som formand.

Omkring 1997 var jeg med i roadshows der førte til børsintroduktion af virksomheden. Jeg blev senere CEO for selskabet, frem til jeg valgte at slutte, og være med i indsættelse af min efterfølger, hvorefter jeg i en længere periode fungerede som senior advisor.¨

Jeg har siden deltaget i visse virksomhedshandler som adhoc opgaver for nogle større equity selskaber og været inde som rådgiver omkring lukning af en virksomheds og ansvarlig for salget af alle dennes aktiver til udlandet.. 

Jeg har siddet 25 år i bestyrelsen for Dansk Tekstilfabrikantforening (i dag mode og tekstil), lige som jeg en årrække var indsat i Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentantskab og Dansk standardiseringsråd - og endeligt var jeg dansk indsat som i Comite Directeur i den europæiske union for båndfabrikker, Aertel.

Jeg sidder fra juni 2021 i Advisory board i den spændende danske betalingsløsning Anyday.io   
______________________

Jeg har stor interesse i unge iværksættere, og støtter i høj grad op om disse, som rådgiver på en lang række facebooksider.

Selv har jeg facebook siden https://www.facebook.com/startupadvise/ hvor jeg giver lidt råd til iværksættere og bloggen https://johnhannover.blogspot.com/p/indholdfortegnelse.html med ca 30.000 besøg om måneden og - med et utal af gratis artikler om alle mulige iværksætter emner, med konkret gratis rådgivning. 

Derudover har jeg udgivet 8 bøger for iværksættere, holdt letlæst og konkret med det som kan behøves for en god start uanset personlig virksomhed eller i selskabsform. https://jh-e-books.blogspot.com/2019/09/8-bger-er-det-blevet-til.html giver link til indholdsfortegnelse af hver enkelt, inden evt køb som e-bog eller paperback hos Saxo.  

Jeg sælger ikke andre ydelser - end større adhoc opgaver for virksomheder. Mit mål er derfor slet ikke salg men blot et håb om, at så mange så muligt får det lettere som iværksættere, ved at sætte sig godt ind i tingene. Kan jeg på den måde skubbe iværksættere mere sikkert i gang, så er formålet opfyldt.

God vind til alle iværksættere og selvstændige.

John Hannover



torsdag den 24. juni 2021

Ny aftale om revisorpligt for risikobrancher og selskaber med store aktiver


Der er i folketinget indgået en ny aftale om skærpet pligt til brug af revisor (erklæring på regnskabet) for 11 “risiko-brancher” hvis omsætning er over 5-8 mio.

Samtidig er indført pligt til at anvende revisor for virksomheder med balancesum over 50 mio. Dette fordi aktiver over 50 mio lettere tiltrækker investorer, og det er et ønske, at bedre kunne beskytte disse, med mere sikre regnskaber.

Her er aftalen gengivet fra revisorforeningen I LINK

De 11 brancher er:

Vejgodstransport
Flytteforretninger
Restauranter 
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. 
Event catering 
Anden restaurationsvirksomhed 
Caféer, værtshuse, diskoteker mv. 
Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser 
Webportaler 
Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser 
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser

Grunden til det er mellem 5 og 8 mio skal findes i, at det jo i forvejen gælder, at man ikke kan fravælge revisoren, hvis et selskab to regnskabsår i træk sælger for over 8 millioner kroner og har 12 eller færre ansatte på fuld tid i gennemsnit.

Det vil ramme ca. 700 virksomheder, hvoraf størstedelen idag dog allerede benytter revisor.

Der er ikke tale om pligt til fuld revision. Der er tale om en erklæring fra en godkendt revisor om, at en sådanne har været “inde over” regnskabet” - ydet assistance ved regnskabet, eller naturligvis, har udført fuld revision.

SMV Danmark, som repræsenterer små og mellemstore virksomheder, glæder sig trods alt over, at man har undgået skærpet alm. revisionskrav men her fokuserer på risiko brancher.

Bag aftale står regeringen, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet, så et meget bredt flertal. 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD

lørdag den 12. juni 2021

Dropshipping - update juni 2021



Dropshipping er en salgsform, brugt af webshops - internethandlere (Dem kalder jeg fremover "shoppen"), hvor shoppen ikke selv har varerne på lager, men blot udstiller billeder og beskrivelser af varerne. 

Alt i denne gennemgang udgår fra, at du driver din dropshopping shop online fra Danmark som dansk firma.

Dropshipping fra leverandører uden for EU er ofte stort problem for kunderne. Kunderne skal nemlig selv rode med importen og selv betale moms og told i tillæg til den pris du giver dem, og det vil ofte gøre det meget vanskeligt for kunden at kende prisen ved købet OG, en del vil ganske enkelt nægte at udløse den fra told. Fortoldning kræver at DIN faktura bruges sammen med pakken, og ikke en faktura for den der sender.

Dropshipping hvor du leverer direkte fra ET lands afsender til en kunde inden for samme land, er MEGET vanskeligt MEN fra Juli 2021 kan du, hvis varen er mindre end 150 euro værd, tilmeldig dig importørordningen, hvorved du belastes med kundens moms og gebyr for moms ved ankomsten
Dette er beskrevet HER I LINK

Kunderne belastes mig bekendt så alene for tolden, mens moms og momsopkrævningsgebyr går til dig som sælger fra uden for EU og dropshipper til EU

Det at du ikke kan fortælle kunden slut prisen i mange fald, da du ikke kender den præcise told ved ankomsten, vil skabe mange returvarer fra overraskede kunder.

Hvor mange Kina varer tror du egentlig, at kunder i EU ikke kan købe i deres eget land? Købe fra en importør der køber i containermængder til super lav pris, og som sender efter max 1 dag - til præcis den pris kunden ser på hjemmesiden?
Mon ikke de fleste vil have dag til dag til helt kendt pris, frem for at vælge en shop, hvor der kommer ukendt told til - med mulige dokumentationskrav mm, og en forsendelse der i alle fald ikke er fra dag til dag??

ELLERS:

Hvis du f.eks har dansk shop og vil levere direkte fra leverandør i USA til kunde i USA, så skal du have USA firma (LIC f.eks) af hensyn til f.eks amerikansk local VAT mm. Leverandøren i USA må ikke sende lokalt i USA uden der indgår VAT

Hvis du har dansk shop og vil kunne levere f.eks direkte fra et EU land til et andet EU land der IKKE er Danmark, så har du samme problem. Producenten/afsenderen må ikke levere varer inden for EU uden der er lokal moms tillagt i forhold til modtagerlandet, og du vil skulle være momsregistreret i de EU lande varen ankommer til. 

Det er her det er nemt hvis der dropshippes fra EU til Danmark, for så er du jo dansk momsregistreret, og dermed er der faktura med korrekt dansk moms

Fra sommeren 2021 er der i øvrigt nye momsregler for varer inden for EU, hvor de ved samlet omsætning over 10.000 Euro SKAL være momsregistreret i hvert EU land - også fra varer helt som det nu er kendt for ydelser. Mere her I LINK
Ved dropshipping købes varerne i takt med, at kunderne afgiver ordre på nettet. Det sker ved, at ordren straks gives videre til en producent eller forhandler, som har varen på lager. Denne sender så varen direkte ud til shoppens kunder.

Herved undgår shoppen at skulle binde penge i varekøb til lager, og undgår samtidigt behov for lagerlokaler og forsikringer med mere.

Dette sparer shoppen ganske mange penge, men betyder også, at fortjenesten på den enkelte vare bliver langt mindre, da den forhandler der har varen på lager, og sender til kunden, jo skal have ganske mange penge, for at påtage sig det arbejde og den lagerbinding.

Shoppen mister også, i forhold til selv at have lager, kontrol med fejl, ligesom shoppen jo reelt afgiver kundelister til den forhandler, der skal sende varen direkte til kunden/forbrugeren.

Husk databehandlingsloven betyder, at du skal have klare databehandlingsaftaler med dine leverandører og evt lagerhotel som du videregiver navn, adresse, email og evt andet til.


Returvarer er dit problem, så du skal tage mod varer retur uden begrundelse i de 14 dages du skal yde fuld returret til dine online kunder.

ER DROPSHIPPING SÅ EN LØSNING, HVIS JEG VIL STARTE SHOP FOR 1 KRONE?

Det kan besvares med et klart nej. Selvom du ikke skal bruge penge til varelager, så er der masser af omkostninger ved at opbygge en shop på internettet. 

Du skal regne med LAV fortjeneste. I virkeligheden er du blot en slags affiliate - en der reklamerer og sælger leverandørens produkter, men det er leverandører der stadigt står med alt arbejdet. Alt du gøre, at er tage en retur risiko, og samtidigt skaber du konkurrence for leverandøren, som måske har mange andre shops der sælger produktet.


Du skal først og fremmest stifte enten en virksomhed eller er selskab, og til det skal du regne mindst 3 - 8.000 kr til stiftelse + bankkonto og i selskaber, + lovpligtig arbejdsskade forsikring hvis du vælger selskabsformen. Om du skal vælge personlig virksomhed eller selskab, kan du læse meget mere om i DETTE LINK. 

Du skal også gøre dig helt klart, at du ikke må sælge som webshop, eller på anden vis erhvervsmæssigt, hvis du ikke enten er fyldt 18 år, eller har fået dispensation fra statsamtet, eller - som mindreårig er ejer af et selskab, som så skal have en over 18 år som direktør. Du kan læse mere om de muligheder HER I LINKET "UNDER 18"

Udover selve det at stifte firmaet er der udgifter til at få designet en flot internet-shop - opsætning af varene i shoppen, og ofte udgift til programørhjælp fra start og løbende til forbedringer og løsning af problemer.

Betalingsløsning koster penge, uanset du vælger Nets med Dankort/visadankort, eller løsninger med lav omkostning til stiftelse,  men ofte store gebyrer pr handel. Pas på med blot at vælge det letteste - vælg efter hvad der billigst på sigt, når du har en egentlig shop. Test www.kortgebyr.dk med egne priser og antal pakker per måned.

Gebyr til konto i banken og løbende omkostninger i den forbindelse vil også være ret sikre omkostninger.

Der skal laves reklame for shoppen, måske via facebook, måske google reklamer eller andet, og du skal sikre dig, at så mange så muligt får kendskab til din shop.

En anden omkostning kommer som nævnt fra, at kunder jo returnerer varer ind imellem. Det kan ske inden for den alm. lovpligtige 14 dages returret for web-handler, og der kan varen være pakket ud og emballage skulle repareres eller fornyes, og du skal stadigt betale kunden det fulde beløb tilbage. 
Kun hvis varen er tydeligt forringet ved egentlig brug, kan du betale mindre end fuld pris tilbage. Det vil normalt ikke være sådan, at den der dropshipper fra dig, vil tage varen retur, så varen vil ofte komme retur til dig selv, og du vil nu pludseligt have et lager du skal sælge, eller en omkostning til at betale den vare du har liggende.

Det er ikke udelukket du kan lave aftale om, at din kunde kan returnere direkte til dropshipperen, men rigtigt mange dropshippere accepterer ikke det, og i mange fald betyder også, at din kunde jo så kender navnet på den der kan købes direkte fra og køber direkte næste gang, og så skal kunden måske returnere til udlandet - hvilket denne kan nægte, hvis købet er sket gennem dig som dansk shop.

Der kan også være returvarer som følge af 2 års reklamationsret. Igen er det noget du skal hænge på som udgangspunkt, i alle fald i første omgang. Her vil du også kunne skulle tage ansvar for, at f.eks. mekaniske ting bringes til reparation eller ombytning til nyt.

Regn dertil med, at der altid vil komme uforudsete omkostninger, så start ikke uden penge.

KAN MAN HAVE SIN DROPSHIPPER OVERALT I VERDEN?

Nej. Det er som nævnt mere end vanskeligt at have sin dropshipper uden for EU. Årsagen er, at alt fra uden for EU, ved ankomsten til din kunde i Danmark, vil skulle toldbehandles. 

Her pålægges told, moms og ofte en del gebyrer, og du må ikke påregne, at dine shop-kunder, vil skulle stå og rode med den slags, ligesom store dele af prisen dermed er ukendt fra kunden på forhånd. Du kan vælge, at du eller din leverandør skal betale alle omkostninger ved indfortoldning, men igen vil det være en uberegnelig, og ofte urimelig omkostninger når varen sendes pakke for pakke.

Du skal derfor regne med, at din dropshipper skal befinde sig indenfor EU. Her kommer varen frem til kunden uden problemer.


Går du skridtet videre, og vil ikke bare dropshippe fra Asien til Danmark, men tilmed fra f.eks. Asien til USA, så er her lidt at tænke på:


  • Risiko for kopivarer - med evt bod eller retur i told + sager fra original mærkerne
  • Varer som en amerikansk kunde anklager dig for at have skadet deres øjne, hud mm - store erstatningskrav klar risiko
  • At dine kunder i USA ikke kender prisen når de køber fra dig, da der jo løber importudgifter - evt fragt og i alle fald, told og gebyr på
  • De helt samme varer kan amerikanske kunder købe fra amerikanske selskaber uden at skulle rode med selv at fortolde osv.
  • Dokumentation af vareværdi når USA kunden skal fortolde - med en værdi som du betaler Kina og en anden værdi som kunden betaler dig.
  • Varer der forsvinder under transport
  • At der er 100.000 + webshops med firma i USA - amerikanske banker - betalingsløsninger amerikansk adresse som har samme vare som dig i kæmpeantal og derfor er du helt ukonkurrencedygtig mod dem
  • Din USA kunder skal returnere varer de ikke er tilfredse med - til dig eller Kina?
  • Og varer med fejl under garanti - skal retur til?

  • EN ELLER FLERE LEVERANDØRER:

    Jo flere leverandører, jo mere kompliceret, for du risikerer, at dine kunder bestiller varer, som måske skal komme fra 2 eller endnu flere forskellige leverandører. Det giver både større fragt omkostning og det giver også langt mere bøvl, med forskellige leverings tidspunkter, jo flere leverandører du har. 

    Her må du selv gøre dig dine overvejelser, om du rent praktisk kan finde én leverandør som kan klare alle de varer, du vil sælge, eller om du skal have 2, 3 eller flere.


    Overvej e-bog eller paperback om enten Personlig virksomhed eller ApS hvis du vil stifte CVR i denne forbindelse -  lige til at gå til og letlæste - se indholdsfortegnelse her

    Personlig virksomhed finder du link til køb af ved at klikke her 

    ApS finder du link til køb af ved at klikke her
    Klik på billedet giver link til begge sammen

    KUNDEAFTALER:

    Dine handelsbetingelser skal følge købeloven og leve op til alle forbrugerlove, danske som EU. Her må du ofte bruge lidt penge på en advokat, men du kan jo skæve til diverse konkurrenter og se hvorledes de løser handelsbetingelserne. Du må ikke kopiere andres betingelser direkte, da disse er underlagt copyright love som alle andre tekster. Det er dog som nævnt ikke forbudt, at lade sig inspirere.

    Du skal også sikre dig klare betingelser for hvortil varen skal returneres ved 14 dages returret og ved evt. brug af reklamationsretten. Som nævnt vil det ofte være vanskeligt, at få din dropshipper til at tage imod disse varer, så vær opmærksom på det forhold.

    LEVERANDØRAFTALER:

    Igen kan dette meget vel være et område, hvor du med fordel kan have en jurist med ind over aftalerne. De kan være ganske individuelle, men du skal altid have disse aftaler skriftligt og gensidigt underskrevet af både din leverandør, og af dig som kunde

    Aftalerne skal dels sikre, at din leverandør ikke bare en dag skriver rundt til hele den kundeliste denne har fået via dig, og tilbyder alle sine varer billigere i en direkte webshop.
    Der kan også være aftaler om hvorvidt din leverandør selv henvender sig til slutbrugere via nettet, og hvordan.

    Leveringstider, konsekvens ved for sen levering, pakning, forsendelsesmetode, leverandørens påtagelse af ansvaret hvis pakken kommer frem til kunden i beskadiget stand, og varen måske er skadet, returretten fra kunden, må kunden returnere til dropshipper eller skal det være til dig, og må du siden sende varer retur enkeltvis eller samlet. Dette og meget andet som kan være individuelt fra aftale til aftale, skal du have på plads inden du kan gå igang.

    DIT TIDSFORBRUG OG - PLADSBEHOV:

    Regn ikke med at kunne få succes med en webshop, ved blot at bruge en time eller to her og der, og regn som tidligere nævnt, med at sætte plads af til varer der kommer retur.

    ER DROPSHIPPING SÅ LET - GODT - ENKELT - ELLER - SVÆRT SOM ALT ANDET?

    Det tror jeg der er meget delte meninger om, men fortjenesten per vare er klart begrænset af, at også dropshipper skal have sin andel, og af, at du ofte ikke kan garantere dropshipper store kvantiteter og indgå forpligtelse om stor omsætning.

    Du vil også givet opleve, at det ikke er uden arbejde at holde shoppen updated med priser og varer, håndtere utilfredse kunder, arbejde med returvarer og meget andet. 

    Det er derfor absolut ikke nødvendigvis den letteste shopform for en nybegynder. Der er store forretninger der lever af at dropshippe. Ofte sælger de f.eks. hårde hvidevarer, som de køber ind fra store hvidevare leverandører i ind og udland, og leverer efterhånden som deres kunder bestiller, men det er i en helt anden størrelsesorden, end mange små nybegyndere kan drømme om.

    Selvfølgeligt kan dropshipping lære dig en masse om at sælge på nettet, men det er ikke en superlet og enkel forretningsform at kaste sig ud i.

    God vind med det i alle fald.

    Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

     

    HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

     

    SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
    DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

    MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

     

    ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

    "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

    ”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

    ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

    "ApS" Alt om anpartsselskaber

    ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

     

    Facebook 

    onsdag den 24. februar 2021

    Kontrolpakke for selskabet - Nye krav til f.eks kapitalforhøjelser, opbevaring af selskabets dokumenter mm

    I 2020 kom ny lovpakke som giver Erhvervs Og Selskabsstyrelsen (EOS) flere muligheder for at styrke regnskabskontrol - og f.eks kapitalforhøjelse i selskaber, ApS og A/S, og samme for IVS som måtte vælge at benytte den nye lov om kontant forhøjelse af kapitalen til samlet 40.000 for så at omregistrere til ApS (den lov træder i kraft senere i 2021)

    For de som vil nørde videre, er her link til EOS om Selskaber liv

    De punkter, der giver EOS øget kontrol med selskaber og deres regnskaber og indfører nye pligter for selskabers opbevaring af selskabsdokumenter, samt nye krav til dokumentation ved kontante kapitalforhøjelser i selskaber, trådte i kraft 1/1-2021

    EOS får med loven nye juridiske muligheder for at foretage indgreb over for selskaberne. 

    EOS kan derefter trække offentliggjorte årsrapporter tilbage hvis de konstaterer større mangler/fejl, lige som de kan kræve, at div. oplysninger givet af selskaberne skal bekræftes af en 3.part (ikke beskrevet om det nødvendigvis er revisor erklæring men - ren juridisk uafhængig 3. part - og hvem andre end revisorer og advokater vil normalt gøre det og få tillid)

    Skulle selskaber ikke efterfølge EOS påbud kan EOS kræve disse tvangsopløst direkte, ligesom EOS, administrativt, kan ændre såkaldt "åbenbart urigtige registrerede oplysninger".

    Et formål er klart også, at styrke EOS kontrol i forhold til selskaber der anvender stråmænd, fiktive adresser, falske identiteter mm.

    Dokumentationskrav ved kontante kapitalforhøjelser:

    Der indføres også nye dokumentationskrav ved kontante kapitalforhøjelser, herunder f.eks bekræftelse af 3.part via e-mail

    Formålet med at kræve indsendelse af dokumentation for kontante forhøjelser - eller IVS der omregistreres til ApS via kontant forhøjelse er klart, at sikre at disse rent faktisk tilfører disse kontante midler korrekt. 

    Her vil man blive mødt af "rullemenu" til at skulle angive f.eks forhøjelsesmetode - og efterfølgende f.eks skulle angive e-mail til en 3. person man ønsker at EOS kan få bekræftet ægtheden af oplysningerne fra.


    I følgende beskrives mere om en sådanne 3. persons godkendelse.

    Beviset der kan anvendes er iflg. loven ( bekendtgørelse nr. 1377 af 12. December 2019 § 18)

    1. Bankbilag hvor det fremgår, at kapital og evt overkurs er indsat på konto tilhørende selskabet. Udskrift fra netbank udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, så banken skal bekræfte.
    2. Udskift fra advokat klientkonto hvor det fremgår, at kapitalen er bogført i advokatens bogholderi på selskabets klient konto
    3. Erklæring fra advokat om, at kapitalen er indsat på advokatens bankkonto/klientkonto tilhørende selskabet.
    4. Erklæring fra revisor om, at kapitalen er indsat på advokatens bankkonto/klientkonto tilhørende selskabet.
    Dette gælder jo allerede i dag ved stiftelse af nye selskaber. Som jeg ser det betyder det, at fremover kan ApS kontantstiftes med kopi af bankkonto frem for efter krav om revisor/advokat bekræftelse. Dette fremgår også af pt 6 som jeg læser det hos EOS HER I LINK

      Opbevaring af selskabsdokumenter - fra 1/1-2021:

      Selskabets direktion har pligt til at sikre, at alle selskabsdokumenter opbevares på sikker vis i mindst 5 år efter afslutning af det år et selskabsdokument er udfærdiget. Pligten ligger på direktionen men en bestyrelse vil naturligvis har pligt til at kontrollere dette sker, som del af deres pligt til at sikre "selskabets forsvarlige organisation"

      Selskabsdokumenter er alle dokumenter et selskab er forpligtet at udfærdige i.h.t. selskabsloven, f.eks. vedtægter, forretningsorden, stiftelses dokumenter, ejerbogen, generalforsamlinger mm. Dokumenterne skal kunne gøres tilgængelige for danske myndigheder. I papirform skal de så opbevares i DK uden yderligere krav til opbevaringen, og for digitale dokumenter, skal disse til en hver tid kunne gøres tilgængelige for myndighederne.

      Overtrædelse kan straffes med bøde og i grelle fald med tvangsopløsning. 

      Kontrol mod stråmænd, falske identiteter mm:

      Nye regler i selskabsloven, til forhindring/besværliggørelse af brugen af "stråmænd" specificerer, at personer der registreres som ledelsesmedlemmer også reelt skal udføre de opgaver, de skal udføre i.h.t. lovgivningen.
      EOS kan afvise registrering af personer, og afmelde registrerede personer, hvis der er tvivl om, at personen faktisk udøver sin ledelsesret.

      EOS kan kræve bekræftelse af registrerede personer via identifikations oplysninger eller om ønsket, via fysisk fremmøde i EOS
      EOS får også øget mulighed for at kontrollere selskabers hjemstavns adresse, ledelses personers bopæls adresse mm, for at sikre at alle kan kontaktes på deres registrerede adresser.

      Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

       

      HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

       

      SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
      DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

      MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

       

      ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

       

      "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

       

      ”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

       

      Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

       

      ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

       

      "ApS" Alt om anpartsselskaber

       

      ”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

       

      ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

       

       Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD


      fredag den 18. december 2020

      Barsel for selvstændige - personlig virksomhed

      Ny lov om barsel for selvstændige med enkeltmandsvirksomhed og I/S


      Fra 2021 er der ny lov der muliggør bedre barsel for selvstændige

      Folketinget har vedtaget ny lov, at selvstændige bliver omfattet af Barsel.dk på samme vilkår som de private arbejdsgivere.  

      Dermed kan de få kompensation, når de er på barsel til fx at dække faste udgifter i virksomheden under orloven. Beløbet bliver beregnet ud fra, hvor meget den enkelte selvstændige tjener og er betinget af, at den selvstændige har ret til barselsdagpenge. 

      Barsel.dk er en fælles udligningsordning, som alle private arbejdsgivere indbetaler til, hvis ikke de er med i en overenskomstfastsat udligningsordning. Arbejdsgiverne kan via ordningen få refusion til at dække lønudgifterne til medarbejdere på barsel. 

      Selvstændige skal først indbetale til ordningen fra oktober 2021, når årsopgørelserne for 2020 ligger klar. Men retten til kompensation får de allerede fra 1. januar 2021. Af tekniske årsager vil de første måneders kompensation dog først kunne blive udbetalt i april 2021.

      Bidraget udgør 1.225 kr, svarende til arbejdsgiveres bidrag per fuldtidsansat

      Det foreslås også, at en selvstændigt erhvervsdrivende skal kunne modtage kompensation, hvis den pågældende modtager barselsdagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige erhvervsvirksomhed, som overstiger barselsdagpengemaksimum.

      Betingelsen er: 

      § 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til barselsudligningsordnin‐gen, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Den pågældende har i årsopgørelsen for det senest af‐ sluttede indkomstår et samlet resultat før renter og efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. bar‐ selslovens § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38. 2) Den pågældende har ikke i samme afsluttede indkomst‐ år personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat, jf. nr. 1

      Selvstændigt erhvervsdrivende opkræves et bidrag til barselsudligningsordningen, hvis den pågældende har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for barselsdagpenge. Det foreslås, at bidraget fastsættes til 1.225 kr., hvilket svarer til det bidrag, som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Maksimum barseldagpenge udgør ca 20.000 kr per måned.

      Du har som selvstændig tre muligheder for at arbejde under din orlov:

      • Du kan arbejde op til 25 pct. om ugen. Det betyder, at du holder orlov 75 pct. af tiden med 75 pct. af de barselsdagpenge, du kan få på fuld orlov.
      • Du kan arbejde mere end 25 pct. og op til 50 pct. om ugen. Det betyder, at du holder orlov 50 pct. af ugen med halve barselsdagpenge.
      • Genoptager du dit arbejde med mere end 50 pct. om ugen, er det som at arbejde på fuld tid. Du kan derfor ikke få udbetalt barselsdagpenge.

      Den tid du som selvstændig arbejder under din orlov, skal du beregne i forhold til det antal ugentlige timer, du har oplyst til Udbetaling Danmark.

      Her er link til den ny lov

      Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

       

      HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

       

      SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
      DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

      MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

       

      ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

      "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

      ”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

      ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

      "ApS" Alt om anpartsselskaber

      ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

       

      Facebook

       

      mandag den 9. november 2020

      Nye momsregler for salg og køb i EU fra 1/7-2021


      Dette vedrører vores B2C salg til private i EU - der er ikke ændring i handel mellem momsregistreret dansk virksomhed og momsregistrerede i EU.

      Jeg tager ganske enkelt så meget af teksten jeg kan fra Skats vejledning, for at sikre alt er med. Det korte og lange er, at fra 1/7-2021 skal der pålægges moms med den sats der er i kundens modtagerlande, for både varer og ydelser og 80 kr grænsen momsfrit ved import, bortfalder. 

      For privates KØB bliver der fra 1/7-2021 pålagt moms fra første krone for privates import at varer fra lande uden for EU. I dag er varer til værdi under 80 kr ex fragt momsfrie, men denne bundgrænse forsvinder.

      For salg til private i EU kommer der så også nye regler og både ydelser, som tidligere, og nu varer, er omfattet.

      De nye regler gælder typisk ved internethandel til forbrugere i EU.

      Det vil medføre, at også varer under 80 kr nu pålægges moms + fortoldningsgebyr/speditør udgift samt told.

      Tidligere "onestopshop" moms havde regler for hvorledes de første 10.000 Euro kunne være med dansk moms, og galt kun ydelser og ikke varer.10.000 Euro reglen videreføres således, at hvis dit samlede salg til EU holder sig under 10.000 Euro, så kan du pålægge dansk moms på hele salget, men det kan være klogt at tilmelde sig ordningen i alle fald, da du vil skulle dele momsen ud, hvis du pludseligt kommer over 10.000 Euro, så jeg ville tilmelde mig fra start.

      Melder du dig frivilligt, inden du ved du vil nå 10.000 Euro, så skal du bare vide den binder for 2 år i alle fald.

      Ordningen hedder fremover Moms One Stop Shop - forkortet MOSS i det daglige. 

      Der bliver indført nye grænser for hvornår og ved hvilke beløbsgrænser den praktiske indberetning til EU landene skal ske.

      Fra 1. juli 2021 bliver momsreglerne ved salg til private i EU udvidet til, at moms på salg af både varer og ydelser til private i EU skal indberettes og betales i det medlemsland, hvor den endelige forbruger bor eller varen/ydelsen bruges. Det vil sige, at virksomheder skal indberette og betale moms i alle de EU-lande, hvor de sælger varer og ydelser til private.

      Hvis du sælger til private i andre EU-lande via internettet, er salgene som hovedregel omfattet af reglerne om fjernsalg. Fjernsalg er salg af varer til private inden for EU, hvor du som sælger er direkte eller indirekte involveret i transporten af varen til kunden, for eksempel salg via internettet.

      Samtidig bliver de nuværende ordninger under One stop moms udvidet med en importordning.

      Reglen for varer omfatter ikke leveringer af brugte varer, transportmidler, kunstgenstande og antikviteter, som skal pålægges moms i afsenderlandet.(særordningens kapitel 17)

      Det har tidligere været planen, at reglerne skulle træde i kraft pr. 1. januar 2021, men på grund af Corona situationen, har EU-landene valgt at udskyde startdatoen for de nye momsregler med 6 måneder fra den 1. januar 2021 til 1. juli 2021.

      De vigtigste ændringer opsummeret:

      • Fra 1. juli 2021 gælder lovgivningen både varer og ydelser
      • Fra 1. juli 2021 bliver der lagt moms på første krone på import fra lande uden for EU
      • Der bliver indført en fælles grænse for EU-virksomheders afregning af moms ved salg til private i EU
      • Der bliver indført nogle ordninger, der gør det nemt at indberette og betale moms i ét land (Moms One Stop Shop; EU-ordningen, Ikke-EU-ordningen og Importordningen)
      • Virksomheder, der allerede er en del af One stop moms, bliver automatisk en del af den nye Moms One Stop Shop-ordning - Du skal således ikke rent praktisk foretage dig noget, hvis du allerede er tilmeldt den gamle ordning.

      Registrering og betaling:

      Du angiver momsbeløb per land i hele DKK kvartalsvis og det samlede beløb indbetales på en betalingsidentifikation (+71 linje) og SKAT står for fordeling til EU landene

      Link til SKAT om sagen her

      Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

       

      HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

       

      SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
      DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

      MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

       

      ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

      "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

      ”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

      ”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

      ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

      "ApS" Alt om anpartsselskaber

      ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

      ”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

       

      Facebook råd


      Søg i denne blog