Momsregler for en del ydelselssalg til private i EU

Reglen om, at ALLE sælgere, uanset hvorfra i verden, skal beregne lokal moms i hvert EU land de har salg af elektroniske ydelser til private i EU, blev vedtaget 1/1-2015 og ændres nu 1/1-2019.

Betingelserne gælder alle i EU og alle udenfor EU - således at de omfattede ydelser, for private købere i EU, altid momsmæssigt behandles helt ens, uanset hvilket land man sælger dem fra. 

Reglen er indført, for at undgå, at sælgere vælger at sælge ydelsen fra de lande der har mindst momssats - eller for den sags skyld, ikke har moms - eller momsfrit. Dermed bliver sælgere i alle lande stillet helt ens, da køber altid har helt samme moms - købers lokale moms sats.

Hidtil har reglen omfattet alle der solgte elektronise ydelser til private i EU, men der en lempelse fra 1/1-2019.

Nye regler per 1/1-2019

Fra 1/1-2019 skal du ikke længere nødvendigvis være omfattet af one-stop-shop moms og registrere dine private kunder i EU land for land, og betale moms i hvert land.

Hvis du omsætter for under 10.000 €uro, så kan du nøjes med at være dansk momsregistreret og indberette og betale dansk moms af dit salg af elektroniske ydelser til private i EU. Alle dansk momsregistrerede skal således så lægge dansk moms på indtil 10.000 €uro grænsen.

Hvis du så alligevel, inden for et kalenderår (ikke de sædvanlige 12 lb måneder men kalenderår) alligevel omsætter over de 10.000 €uro, så skal du beregne salget efter hvor din kunde bor og indberette via one-stop-shop systemet i hvert EU land. Derfor må du nok lave din opsætning så du altid ved, i hvilket land kunden bor.

Det betyder også, at du som ikke momsregistreret, CVR som f.eks PMV eller CPR person, må sælge elektroniske ydelser til private i EU uden momsregistrering, så længe du momsregistreres i Danmark så snart, det er åbenlyst du vil sælge for over 50.000 kr på enhver 12 mdr periode, hvilket så bør ske når du rammer 4.000 kr om måneden i omsætning.

Omsætter du over 10.000 €uro skal du være registreret i one-stop-shop med det samme.

Da du jo ikke altid ved, om du vil komme over hverken den danske 50.000 kr grænse på alle 12 mdr perioder, eller EU 10.000 €uro grænse på et kalender år, så bør du indrette dit salg, så du har overblik over hvor din kunde kommer fra. Det kan f.eks gøres med IP adresseregistrering mm.

Dette vil nemlig være nødvendigt, hvis du kommer over 10.000 €uro grænsen, for så SKAL hele årets omsætning korrekt fordeles på moms efter købes land.

Leverandører fra uden for EU skal alle være momsregistrerede i EU lande for at sælge elektroniske ydelser til EU private - kun EU virksomheder har 10.000 kr grænsen

Du tilmelder dig hos Erhvervsstyrelsen via blanket fra skat - se her i link hvordan  Og fra Danmark - ved denne blanket 

-----------------------------

Fakturerings regler er samtidigt ændret. Hidtil har virksomheder i One-stop-shop ordningen skulle forholde sig til faktureringsregler i forbrugerens hjemland.

Fra 1. januar 2019 gælder i stedet faktureringsreglerne i det EU-land, hvor virksomheden er blevet tilmeldt One stop moms-ordningen, for dig jo dermed de danske faktura regler.

Tre hovedgrupper er omfattet:

Elektroniske ydelser – såkaldte e-services:

Omfatter bla.a.(ikke en fuldt dækkende liste) hosting af websites – elektronisk service og vedligeholdelse af IT software, salg og service af software samt salg af alle former for spil, billeder, musik, tekster og evt undervisning over nettet.

Diverse teleydelser:

Omfatter teleselskabers salg af telefoni, e-mails – net-opkoblinger og anden elektronisk kommunikation

Radio og TV:

Omfatter fakturering af udsendelse af TV og radio på tværs af EU.

ONE-STOP SHOP registrering = momsregistrering og indberetning for alle EU lande kan foretages hos SKAT i Danmark og skal foretages når du ved du vil nå 10.000 €uro salg på et kalenderår:

One Stop Shop kaldes også M1SS og MOSS (mini one stop shop)

Det betyder, at man kan indberette sin udenlandske moms – land for land -som indlogget hos skat.dk, og skat i Danmark vil så sørge for fordelingen af momsen til de øvrige EU lande ligesom systemet også betyder, at sælger kan registrere sig her i Danmark hos alle de øvrige EU lande.

Skat har forklaret det hele ret enkelt i DETTE LINK 

Det er i alle fald klart at:

• Det bliver et ekstra arbejde med momsregistreringen og angivelsen land for land selv om det hele kan gøres via skat.dk.
  

• Det bliver afgørende at man for disse elektroniske leverancer har fuldt overblik over i hvilket EU land kunden bor - OG at man har fuldt overblik over at det er privat personer det drejer sig om.

Indberetning og bogføring:

Indberetning af denne form for ydelsessalg skal ikke med i den sædvanlige rubrik B men derimod medtages det samlede beløb for salget i rubrik C på den almindelige momsangivelse og selve momsen skal så angives til de enkelt EU lande - enten via direkte registrering eller som foreslået - via dansk skats One Stop Shop

Indberetning skal ske kvartalsvis = for de som har f.eks. halvårsmoms skal der laves et udtræk af momsen til EU landene. En del regnskabssystemer er forberedt til det - f,eks Billys Billing hvor man dog selv skal ind og oprette nye konti og nye momssatser. Alternativt kan momsen køres i separat regnskab, f.eks Excel. 

I så fald bogføres alle salg UDEN moms på en konto for EU salg private - ydelser og i excel udregnes så de enkelt landes moms hvorefter man kan bogføre EU moms ind på en ny konto - under salgsmoms - som f.eks kan døbes EU moms one stop shop - f.eks. 

Salgspris kr 960 DKK  - heraf moms Østrig 20% = 160 kr

1. På konto for EU salg private - ydelser bogføres kr 800 kredit
2. På konto for salgsmoms EU one stop bogføres 160 kr kredit
3. På konto for udestående debitorer/ubetalte fakturaer - eller hvis der er betalt, bogføres debet 960 kr

Man man naturligvis også oprette flere konti til salget per land og momsen for hvert land - i stedet for bare fælles konto til salg og en fælles salgsmoms EU one stop -

I så fald skal man oprette en sådan konto til hvert land - under omsætning EU ydelsessalg Tyskland -  EU ydelsessalg Belgien osv. - og så -  under salgsmoms en konto til momsen for hvert EU land man sælger til. 

Derved kan man jo direkte se hvordan der skal indberettes til de enkelte lande - men det vil også fungere, at bare ha et samlet beløb og styre de enkelte landes moms tilgodehavende i en tilhørende fil - f.eks. excel.

Dette vil en del som ikke har et program der håndterer det automatisk, nok vælge at gøre f.eks. en gang om dagen/ugen alt efter salgsfrekvensen.

Når kvartalet er gået, vil konto for salgsmoms EU one stop nu ha en saldo der svarer helt til den excel man har og hvor man kan sortere efter de enkelt lande, og som man bruger til at indberette momsen efter i one stop shop.

Selve indberetningen sker så med indberetning af det samlede beløb for salg per land og den samlede moms til hvert land i one stop shop systemet 

Det er helt klart, at dette vil være noget med at holde tungen lige i munden, så brug af regnskabsprogrammer der evt håndterer det automatisk vil være noget nær et must for de af jer der sælger mange af den type ydelser til private i EU. Min metode, som jeg ikke tør garantere for faktisk - har ikke selv testet den - bør fungere fuldt ud, men er nok kun egnet for nogen med begrænset mænge salg.

Formålet:

Formålet med den loven i EU er, at forhindre, at selskaber der leverer elektroniske ydelser for mere end 10.000 €uro per kalenderår etablerer sig i det land i EU med mindste moms sats (typisk Luxemburg) for derved at spekulere i, at holde deres priser mod private kunder nede.

EU landenes moms: (check altid om der er update)

Liste over alle landenes moms og bemærk at enkle har reduced rate for f.eks. broadcasting og et par ting der kan gå med under gruppen ydelser - LISTE HER

Jeg er ikke revisor eller skatteekspert og alle råd på bloggen er givet efter min bedste viden, men uden nogen form for ansvarspåtagelse, så undersøg altid selv tingene til bunds.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 Facebook råd og  Google+

Forbudt at drive virksomhed hvis man er under 18 og ikke har dispensation

 

Kun personer over 18 har som udgangspunkt ret til at drive virksomhed

For at drive virksomhed skal man være 18 som udgangspunkt. Fra man er 15 kan man søge dispensation hos statsamtet, og få tilladelse til at stifte personlig virksomhed. Det forudsætter, at ens forældre vil gå ind og påtage sig det fulde ansvar for en som virksomhed.

Det er også besvaret fra startvækst - som generelt har gode folk til at svare her i I LINK STARTVÆKST SVAR

Fremgangsmåden hvis man vil ha dispensation er beskrevet I DETTE LINK 

Det er som udgangspunkt kun muligt at få dispensation til enkeltmandsvirksomhed. Der gives ikke normalt dispensation til I/S som jo betyder, at forældrene skal påtage sig solidarisk hæftelse og aldrig til at stifte selskaber. Der sker jo i alle fald ikke noget ved at prøve at søge som I/S.

Hvorfor er det ulovligt?

Lad os først slå fast, at 17 årige godt må sælge ting direkte, f.eks. på et marked. Det gør de så ikke som virksomhed eller lignende men som unge personer. 
Du må ikke som under 18 påtage dig nogen gæld eller mulig gældsforpligtelse, men har du ting du vil sælge, må du godt det - direkte. Det store problem er f.eks. webshops.

Her vil det jo normalt slet ikke fremgå for køber, at det er en under 18 der driver shoppen og dermed vildleder man jo køber, som har ret til at forvente, at sælger har ansvar for det han sælger, både forbrugerretsligt, og på alle andre måder - sikkerhed - sundhed med mere. 

Det er det af den enkle grund, at en person under 18 ikke er strafferetsligt eller på anden måde ansvarlig over for 3. part i en handel. De unge kan ikke pålægges gældsforpligtelser når de ikke er myndige i forhold til værgemålsloven.

Unge under 18 - og uden tilladelse til CVR - kan ikke drive en webshop uden den risiko, for kunder har krav på at kunne returnere varer og skal ha penge retur i så fald - og der vil også kunne være andre ricisi - selv om den unge købte alt kontant.

Dertil kommer naturligvis, at der ofte vil være et behov for at importere ting til en shop fra uden for EU, hvilket kræver importregistrering og det kræver CVR.

Endeligt vil man ikke kunne lave aftaler om betalingsordninger - bankaftaler med mere.

Det er blandet andet værgemålsloven som reguleret, at den unge ikke må indgå sådanne aftaler. 

§ 43 er den som beskriver at for at drive næring (handle andet end privat indbo) skal der være givet dispensation. Citat

§ 43. Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan med statsforvaltningens godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed.

Stk. 2. En umyndig, der har tilladelse til at udøve næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder inden for virksomhedens område.

Stk. 3. Værgen kan med statsforvaltningens godkendelse tilbagekalde tilladelsen. Tilbagekaldelsen får kun virkning for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende den.

Selve paragrafen er jo klar med, at der skal statsforvaltnings godkendelse til - uanset hvad - hvis der er tale om drive næring - købe ind for videresalg, og videresælge

Lad os tage et citat mere fra værgemålsloven - der må omhandle f.eks. netop den risiko for vildledning det vil være hvis en under 18 driver alm. webshop og sælger noget en forbruger ikke mener lever op til aftalen:

§ 45. Bliver en aftale ugyldig efter § 44, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.

Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har medført.

Stk. 3. Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige 

erstatningsregler.

Og stk 3 fører jo til straffeloven - som vi også ganske kort kan se på:

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Vi kan konkludere, at loven ikke giver mulighed for at unge under 18 optræder som virksomhed i salgs situationer. 

Løsninger?

Lad forældre stifte og så ansætte den unge?

Som personlig virksomhed:

Mange overvejer om så en forældre kan stifte virksomhed og ansætte den unge, og ja det er muligt men forældren har så det fulde ansvar og skattemæssige konsekvenser, ligesom der kan være konsekvenser i forhold til dagpenge og meget andet. Man bør i så fald ansætte den unge helt normalt, da denne jo skal ha løn for arbejdet, og det har så også den fordel, at den unge derved kan få en løn der ligner overskuddet, og dermed er det den unge der skal betale skat, og ikke en af forældrene, som dog stadigt skal indberette resultat til skat - indberette moms osv. 

Når den unge fylder 18 så skal der nyt CVR nummer til hvis den unge skal overtage og der vil ofte kunne være en del problematikker ved overdragelsen af aktiverne.

Jeg vil stærkt fraråde at to under 18 lader den enes far stifte personligt selskab for at de to så kan drive noget sammen - det vil kunne skabe masser af problemer, specielt for den der ikke er søn men bare ven.

Far eller anden stifte som selskab

En anden mulighed er at en forældre stifter selskab, IVS f.eks. Her kan den unge så ansættes. 

Det har så en del omkostninger, f.eks. vil der være lovpligtig arbejdsskade forsikring for begge, uanset den voksne slet ikke tager løn, ligesom der ofte vil være udgift til regnskabs assistance ved årsregnskabet. 

Man skal være klar over, at det ikke erhelt uden konsekvenser og tænk igen på dagpenge og meget andet, som det at stifte og være direktør (skal være den over 18 der er direktør) støder imod.

Fordelen er, at man har let ved at sælge anparterne til den unge når denne bliver 18 år, og så ejer den unge det hele og kører videre med samme CVR nr.

Et selskab som et ApS kan også bruges hvis f.eks. to unge vil drive noget sammen og den ene er over 18 og den anden under. Her kan den over 18 stifte ApS - og så efter stiftelsen sælge halvdelen af anparterne til den under 18.

Den under 18 må så bare være almindeligt lønansat indtil denne bliver 18 og den over 18 må så tage det fulde ansvar formelt for selskabet, som direktør i det.

Der skal i så fald, som for alle selskaber, tegnes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring både til direktøren (også selv om denne måtte være uden løn) og til den ansatte. 

Husk lige, at der ER risiko også ved et ApS hvis man stifter gæld man burde ha kunne indse man ikke ville kunne betale, og regn med at det ikke alt tid er hverken let eller gratis at få erhvervskonto til et IVS med ejere på 18 og under 18 og 18 årig direktør, men det kan lade sig gøre.

Men der er mange der gør det??

Muligvis! Nogle stykker har jeg da set. Jeg tror ikke de kommer i store vanskeligheder så længe de ikke importerer fra uden for EU, ikke kommer i nærheden af 50.000 kr omsætning på 12 mdr. - og fører regnskab og betaler deres skat. 

Dertil kommer at de jo så altid SKAL sørge for at levere det bestilte eller give penge tilbage uden vrøvl (nok ofte via paypal hvor kunden jo kan protestere over handlen og få penge igen). 

På den led er der sikkert nogen der hverken stifter gæld og bytter alle varer uden vrøvl - ligesom pengene ligger med en del forbrugerbeskyttelse i Paypal.

Man godt forestille sig at man i shoppen ville bede kunden bekræfte at denne var bekendt med at man var under 18 og ikke kunne holdes ansvarlig - som del af købsprocessen, men det ville ikke fritage en shop for at følge forbrugerloven, og så har vi en klar konflikt, for det giver automatisk gældsrisiko.

Udgangspunktet er, at man ikke som umyndig må drive virksomhed uden dispensation, så få dispensation - og en webshop påfører en ikke myndig ansvar, som denne ikke må påtage sig.

Hvad med at sælge ydelser, lave websider og andet?

Ydelser - hvor man jo dels ikke påtager sig gæld og dels klart fremstår som under 18 - er der ikke problemer i at "sælge".  Det kunne være at hjælpe med en hjemmeside, affiliate, blogs, græsslåning og lignende.

Her skal man selv indberette en evt fortjeneste i selvangivelsens rubrik 15 - og i forskudsregistreringens rubrik 11 (skat har fuldstændigt tosset ikke samme numre i forskud og skat)  
Hvis det er penge man har tjent fra andre private og har man udført ydelsen/arbejdet for en registreret CVR virksomhed/selskab, så skal dette CVR stå for indberetning af honoraret - eller lønnen - til skat efter disse regler Indberetningspligt.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

 

Regnskabsregulering fra drift til skat

Regnskabsregulering fra driftsregnskab til skat:

Uanset man driver virksomhed, type enkeltmandsvirksomhed eller I/S - eller driver i selskabsform som f.eks. IVS, ApS og A/S, skal man som oftes lave en regulering af regnskabsresultatet som opgives til skat.

Denne regulering er givet ganske overset af mange, men en ting skat er meget opmærksomme på ved kontroller.

Hvad er det man f.eks skal regulere for?

Kørepenge:

Der kan være mange ting. Lad os først tage et punkt som generelt kun skal reguleres for i personlig virksomhed, nemlig kørepenge efter statens takster. Forholder forklaret mere uddybende i dette link om KØRSEL/BEFORDRINGSGODTGØRELSE 

Kort beskrevet er det sådan, at i personlig enkeltmandsvirksomhed, må man ikke udbetale sig selv kørepenge for kørsel i privat bil for virksomheden. Man fører købebog og det beløb man kommer frem til, får man fradrag for i personlig indkomst. Fradraget fremkommer ved - skatteregulering. 

Man tager helt enkelt det samlede beløb, og trækker fra virksomhedens driftsresultat, når man laver skattereguleringen og dermed reducerer man resultatet med beløbet - og man får såldes fuldt personligt fradrag for det.

Man må godt hæve penge via mellemregning som altid, men man må ikke tage beløbet ind i regnskabet som en udgift og udbetale det, det skal tages via skatteregulering

For selskaber der udbetaler kørepenge efter statens takster til ansatte, tages dette som udgift over regnskabet og indberettes på modtagers skat som skattefri kørepenge. Ejer må kun tage det ud hvis ejer tager en løn der er klart højere (retfærdiggør at ikke løn erstattes) Uden løn ingen kørepenge.

Rigtigt mange ting der skal skatte-reguleres for:

Det er vigtigt lige at bemærke, at ud over at der er mange ting som der skal skattereguleres for, så er der for en del af dem også helt specielle regler for hvor stor andel af momsen der giver moms fradrag. Da dette omhandler skatteregulering, kommer jeg ikke med momsreglerne men de er rigtigt godt med i dette link fra DANSK REVISION 2014

Fælles regel for rigtigt mange punkter - nemlig:

Bespisning af forretningsforbindelser

Overnatning betalt for forretningsforbindelser

Omk. til jubilæum og receptioner m.m. for forretningsforbindelser 

Gaver til forretningsforbindelser 

Reklamegaver med navn til over 100 kr per stk

Fælles for disse gælder generelt - se igen linket til danske revision for detaljer:

Der er kun 25% fradrag for disse udgifter generelt. Derfor skal disse føres på en konto man dels har special moms på dels let kan finde igen, idet man ved årsafslutningen skal tage 75% af beløbet på disse konti, og tillægge firmaets resultat fra regnskabet, når man opgiver resultat til skat i selvangivelsen

Stiftelsesomkostninger til selskab:

Stiftelsesomkostninger, gebyr og evt advokat o.l. i forbindelse med stiftelse må gerne betales af selskabet MEN - der ikke fradrag for disse - så igen skal man føre dem på en konto man husker og beløbet skal lægges til, når man regulerer fra selskabets driftsresultat til resultat til skat.

Afskrivninger:

Kan være et andet punkt der skal reguleres for. I en del tilfælde vil man måske bare afskrive efter samme regler som skattereglerne, i andre tilfælde skal man, for at vise resultatet i drift korrekt, afskrive forskelligt driftsmæssigt og skattemæssigt, og igen skal der tages hensyn til dette ved selvangivelsen

Driller alt dette - kan det anbefales at anvende en bogholder - evt en via nettet - adgang til regnskabssystem og bilag i dropbox. Billedet her viser en bogholder og end da en med bog i 

Jeg er ikke revisor og tager ikke ansvar for evt fejl, alt er blot beskrevet bedst muligt og dækker heller ikke alle tilfælde.

venligst John Hannover  INDHOLDSFORTEGNELSE M.M.  FACEBOOK  GOOGLE+

Skyde penge ind i virksomhed - eller selskab - Ny kapital eller lån til firmaet - eller hæve

Hvordan skyder man penge ind og hvordan hæver man - og hvad med skat?

1. I personlig virksomhed (og i interessentskaber I/S)

Her skyder man penge ind OG hæver uden at det har nogen som helst betydning for ens skat, med mindre man skattemæssigt benytter virksomhedsskatteordningen VSO og der kræves ikke renter eller andet.

Penge ind og ud - kommer ind via status som jo ikke ændrer resultat til skat

Pengene skydes in på en konto der skal ligge under egenkapitalen - en såkaldt mellemregning og konto kan rent praktisk hedde Mellemregning med indehaver og som sådan både være i + hvis indehaver har penge til gode og i - hvis det er indehaver der har hævet.

Andre fortrækker at ha en konto med navn Privat indskud - som så altid vil være i 0 eller + - og en anden konto, privat hævet - som så altid vil være i minus eller 0

Det foregår alt sammen i status og har derfor ikke betydning for resultatet, og da det jo er resultatet man betaler skat af, påvirker hverken hævninger eller indsættelse ens skat.

Læs mere om det forhold her, så du også er med på hvorfor man netop ikke taler om løn i enkeltmandsvirksomhed (I I/S kan der godt aftales løn) HVAD BETALER MAN SKAT AF I PERSONLIG VIRKSOMHED 

2. Skyde penge i selskaber som f.eks. ApS:

Her det meget vigtigt at forstå, at der er et par væsentlige forskelle fra den personlige virksomhed. 

Penge skydes ind som kapitalforhøjelse, eller som lån som skal have en markedsrente som skal betales fra selskabet til ejeren, som så opgiver det til skat, mens selskabet har fradrag for den betalte rente. 

Kapitalforhøjelse eller lån beskrevet:

1: Kapitalforhøjelse 

Ved en kapitalforhøjelse binder ejerne midlerne som kapital i selskabet, og dette sker via selskabsstyrelsen. Her vil mange med fordel tage en revisor med ind over, så alle rettelser gennemføres korrekt.

Kapitalforhøjelse skal ske med beskattede midler og kan ikke hæves igen uden skat før lukning eller salg af anparterne.

Til gengæld er pengene skattefrie, ved salg af anparter eller lukning af selskabet - en gevinst i forhold til det indskudte, beskattes som aktieindkomst og tab i forhold til det indskudte, giver fradrag i aktieindkomst.

.
En kapitalforhøjelse kan som udgangspunkt ske på tre måder:

1. Ved nytegning af aktier/anparter. Det kan være penge fra eksisterende ejer, eller det kan være nye ejere eller investorer.
2. Ved overførsel af selskabet reserver til bunden selskabskapital (du bruger selskabets opsparing til overførsel til bunden kapital.
3. Ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller tegningsoptioner (warrants)

Kapitalforhøjelse kan vælges, fordi man vil sende et klart signal til banker, leverandører og kunder, om at man er en sund virksomhed. Også overfor kunder, kan en stærk kapital være et meget positivt signal. 

Endeligt kan en kapitaltilførsel være nødvendig, hvis egenkapitalen f.eks. er endeligt tabt. Her kan man ikke forhøje kapitalen med simpelt lån, da disse penge jo så godt nok kommer ind i banken, men samtidigt har selskabet jo en gæld på helt samme beløb.

Jeg vil som nævnt råde til at tage hjælp fra revisor eller advokat til dette.

2: Indskud i selskab som lån fra hovedaktionær - Pligt til markedsrente 

Helt kortvarige udlæg hvor hovedaktionær lægger ud for selskabet, skal ikke renteberegnes. Så snart der er tale om længerevarende udlæg, er der tale om lån.

Kommer et lån, fra en helt ren 3. person, så er der ikke krav om en bestemt rente størrelse. Den kan være fra 0 til lige så højt et tal man ønsker. 

Kommer lånet fra hovedaktionær eller dennes nærmeste familie, så er der krav om, at der skal beregnes en "markedsrente" Det betyder, en rente der svarer til den, som selskabet ville skulle betale for et tilsvarende lån fra en helt neutral, f.eks. fra banken, uden sikkerhed.

Hovedreglen er, at renten mindst skal udgøre diskontoen + 4%. I praksis vil man ofte finde renten i niveauet 5-9%. Lægges den for højt, så kan skat mene, at det er for at trække penge ud af selskabet, til den relativt lave skat for renteindtægter. 

I stedet for rente, må der aftales, at lånet skal tilbagebetales til en overkurs, der svarer til renten. (mere om overkurs LINK)

At hovedaktionær ikke må låne et selskab penge - heller ikke ved at kalde det "udlæg" hvis det rent faktisk er over længere tid - fremgår af LL § 2 stk 1 og dette LINK 

Med teksten: Hvis en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab skal der betales en sædvanlig markedsrente. Se LL § 2. stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Renten er fradragsberettiget for selskabet og skattepligtig for hovedaktionæren. En evt. rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet anses desuden for et skattepligtigt tilskud for selskabet. Se SL §§ 4og 6.

I selskab ligger gælden til hovedejer som en mellemregning, ikke under egenkapitalen men under kortfristet gæld:

Også i et selskab skydes pengene også ind i en "mellemregning", men da selskabet jo ikke er samme juridiske person som ejeren, må pengene her IKKE skydes ind under egenkapitalen

I stedet skydes lån ind på en post under kortfristet gæld.

Dersom selskabet ikke betaler renten, eller der er aftalt overkurs ved tilbagebetaling, så vil ejeren stadigt være løbende skattepligtig af renten. Skulle selskabet gå konkurs og ikke kunne betale lånet tilbage, så er pengene tabt uden fradrag OG hovedaktionæren vil blive beskatte af renten, uanset denne er modtaget eller ikke. Heller ikke skat, som hovedaktionæren har betalt af skyldige renter, vil blive refunderet. Mere om det i dette LINK fra BDO

Hvad hvis man ikke får betalt rente?

Er aftalen, at hovedaktionær ikke skal have renter, så kan/vil skat fastsætte en rente og den rente vil så blive betragtet som et tilskud fra ejer til selskabet. Selskabet vil så være skattepligtig af tilskuddet. Det vil medføre, at selskabet ikke får noget rentefradrag da resultatet for selskabet bliver  - renteudgift i fradrag minus tilskud i plus = ingen effekt.

Ejer bliver derimod beskattet af den rente skat fastsætter (markedsrenten) Det er derfor vigtigt, at man får orden i en faktisk rentebetaling.

HVORDAN UDFØRES LÅNET I PRAKSIS:

Da alle transaktioner mellem et selskab og dets ejer skal behandles efter armslængdeprincippet, d.v.s mellem to uafhængige parter helt som hvis det var en helt 3. part, du laver aftaler med, så skal der udformes et lille gældsbrev.

Armslængdeprincippet er indskrevet i ligningslovens § 2.

Gældsbrevet kan udformes simpelt - som et anfordringslån med markedsrente eller til overkurs, som forklaret i næste afsnit.

Lad gerne gældsbrevet undertegne af et par vitterlighedsvidner, da dette sætter dig i stand til ved en mulig diskussion med skat, at dokumentere dokumentets datering.

I DETTE LINK fra dokumenter kan der til lav pris downloades gode skabeloner.

Der er ikke fradrag for indbetaling af et beløb som lån, uanset hvordan man yder det men ved et almindeligt lån, vil pengene kunne tabes, uden fradrag, hvis selskabet går konkurs.

Der er en skillelinie - 27/1-2010. Før den dato var der ikke fradrag for tab på lån i det hele taget.

Efter den dato, indgår kursgevinster/tab på lån i den skattepligtige indkomst, dog med med den undtagelse, at for lån fra hovedaktionær til selskab - eller for lån til familie, er der ikke fradrag for et evt tab. 

Ejer man mindre end 49% af et selskab, vil der derimod være fradragsmulighed.

Konvertibelt gældsbrev giver mulighed for fradrag ved tab:

Man kan vælge at give lånet - stadigt med rente eller overkurs - som konvertibelt lån 

Dette er et gældsbrev som udstedes af selskabet og det kan så efter långiver (kreditors) ønske kræves betalt - enten kontant - eller - kan konverteres til aktie eller anpartskapital ved forfald.

Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal ske efter godkendelse fra selskabets generalforsamling lige som der er flere andre regler.

Fordelen ved at give lånet som konvertibelt, er den enkle, at dersom selskabet skulle gå konkurs og ikke dermed ikke kunne betale lånet tilbage, så kan långiver nu få fradrag for tabet, helt som hvis denne rent faktisk havde haft aktier/anparter for værdien. Det betyder det giver fradrag som tab på aktieindkomst - og har man ikke anden aktieindkomst, giver det fradrag med samme procent værdi som tab på aktieindkomst (27-42%) i anden skat.

Der kan søges efter skabeloner til konvertible gældsbreve, men jeg synes det kan være klogt at betale lidt for at få det korrekt oprettet og registreret hos en jurist.

Der er som nævnt en række vigtige regler der skal overholdes ved brug af konvertibelt lån -

Beslutning om konvertibelt gældsbrev træffes på generalforsamling i selskabet

Beslutningen anmeldes til erhvervsstyrelsen

Vedtægter ændres så vilkår for konvertibelt gældsbrev fremgår - vilkår om forrentning, forfaldstidspunkt, regler for konvertering, tidspunktet samt konverteringskursen.

Vedtægterne skal også rumme bestemmelse om betydning af evt. ændringer i kapitalgrundlaget inden konverteringstidspunktet
Det konvertible lån skal fremgå af selskabets årsrapport

Jeg ved der er advokater som ved stiftelsen allerede, indretter vedtægterne således, at ledelsen er bemyndiget til at udstede konvertible obligationer - for derved at kunne spare noget papirarbejde - hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at udstede nogle sådanne

Der er en skatterisiko hvor man vælger ikke at konvertere, og selskabet er steget i værdi. Der kan man blive beskattet af stigningen i alle fald, så det er ikke altid en fordel.

Endnu en gang må det derfor stærkt tilrådes, at man anvender revisor eller advokat ved udstedelse af konvertible lån.

Forbud mod at anpartshaver/aktionær låner i selskabet:

Ejer må ikke hæve penge i et selskab, som andet end løn eller udbytte med indberetning til skat. Selv helt kortfristet kan det være meget dyrt. Fra 1/1-2017 kom der nye regler som gør det muligt ejer kan låne i selskabet men selv om det kan være lovligt i.h.t. til selskabsloven vil det stadigt i skattelov kunne være meget dyrt. Det må derfor stærkt frarådes ejer at lån penge i eget selskab, uden meget skarp rådgivning fra aut. revisor eller jurist. Mere om dette her i LINK FRA HOMANN ADV.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd 

14 dages returret - også brugte varer

Ny lov om nethandel, 14 dages returret omfatter "brugte varer"

De nye regler om ret til retur af brugte varer inden for 14 dages returret ved nethandel har rystet mange.

Loven er jo som den er - en EU forordring der næppe ændres fordi en del tuder. Jeg vil derfor opfordre til at tage udfordringen konstruktivt op, frem for at bare diskuttere hvor slemt det er.

Indførelsen af loven er godt beskrevet og kommenteret i dette LINK FRA FDIH 

Forbrugerombudsmandens første tanker omkring returret og brugte varer i den nye lov, virker fornuftig.  Den forholder sig til brugte som - kort beskrevet:

Ikke forringet ud over hvad man normalt kan forvente i en fysisk butik – og ellers, at den kan sælges som ny, og er den decideret brugt og ikke kan sælges som ny – så er der værdiforringelse – og er den så stor, at efterspørgsel kan forventes at være 0 – så er værdien beskeden og kan være 0

Emballage må åbnes hvis det er nødvendigt for at fastslå varens art, hvis det samme er normalt for varen i butik (ex man må ikke bryde banderole på parfume o.l.)

Forbruger mandens første redegørelse er gennemgået her, inkl. regulær punktform: LINK TIL FORBRUGEROMBUDSMANDENS PRESSEMEDDELELSE

og dansk erhverv kommenter  godt og lister samme punkter i dette LINK DANSK ERHVERV 

 Mit eget input, efter en vis første forskrækkelse er:

1 - Jeg tror meget få mennesker aktivt vil returnere noget egentlig brugt

2 - Jeg forventer at praksis hurtigt vil vise OK til 0 kr retur for ex parfume der er lidt brugt - deodoranter osv - og at præcedens vil blive at shoppen fuldt får dækket en evt forringelse ved bruget -

3 - Brug det aktivt i salget ved at vise hvor sikre forbrugerne er i nethandel

4 - Skriv tydeligt ved handel hvad I nedskriver med ved brugte varer, en køkkenstol behøver det måske ikke - en sweaters en x % - en cigar 100% ned

5 - Overvej en "shop i shoppen" hvis I er store og har meget retur - sælg de "brugte" der - så kan I også bevise jeres værditab og vil stå supergodt i forhold til forbrugerråd osv

6 - Gå ikke på tv og i aviser som grædekoner over noget der næppe ændres, det gavner ikke jeres shop at i forventer at rigtigt mange kunder dybt fortryder handelen med jer

Loven bliver næppe ændret kortsigtet i alle fald, så det gælder om at indrette sig på den og jeg vil godt påstå, at nethandel som sådan ikke vil blive specielt påvirket af dette. Nethandel vil forsat vokse og blomstre helt generelt.

Fragt - hvad skal betales ved returret:

Hvis du vil returnere et køb foretaget på nettet, og der er betalt betalt særskilt for fragten af produktet fra sælger til dig, så har du krav på at også fragtomkostningerne tilbagebetales. Du skal dog selv afholde evt. omkostninger ved at sende varen retur igen til sælger

Visse varer er ikke omfattet af returret:

Iflg forbrug DK, er der naturligvis varer som ikke giver returret. Denne liste er ikke nødvendigvis fuldt dækkende, men har alle de væsentligste områder med:

Der er IKKE fortrydelsesret, når er indgås aftaler om:

• Varer der er specielt fremstillet til dig - såkaldt "bestillingskøb" hvor varen er fremstillet efter dine egne specifikationer eller er fremstillet efter din bestilling med et tydeligt personligt præg.
• Varer og ydelser i forbindelse med fritids- og kulturtilbud, f.eks  logi, forplejning, billeje og anden transport og billetter til kulturtilbud, når der er aftalt en fast dag eller en periode
• Levering af mad, drikke og andet til husholdningens løbende forbrug
• Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen - bemærk det skal være fuldt begrundet i sundhedsbeskyttelse eller hygiejne. Sælger skal allerede ved salgets indgåelse gøre opmærksom på forseglingen og at brud på denne, af sundhed og eller hygiejnemæssige årsager vil betyde afkald på returretten.
• Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du som forbruger har brudt plomberingen på - samt digitalt indhold som ikke leveres på fysisk medium (downloades) med dit samtykke og din anerkendelse ved download af, at du ikke har fortrydelsesret.
• Køb direkte ved bud på offentlig auktion. Du har returret ved køb via netauktioner
• Køb og leje af fast ejendom
• Timeshare og lignende ferieprodukter
• Opførelse af bygninger
• Spil med pengeindsats
• En række finansielle ydelser, kreditforeningslån og ydelser hvor prisen på ydelsen eller lånet svinger i den normale returrets periode, uden sælger har indflydelse på dette.
• Aviser og tidsskrifter direkte leveret – dog har du fortrydelsesret på et tegnet abonnement
• Pakkerejser, der er dækket af lov om pakkerejser
• Varer, der bliver uløseligt blandet sammen, fx fyringsolie hvor du ikke kan returnere 300 liter som er fyldt på din tank- og jo blandet sammen med resten af din egen olie - benzin på bilen o.l.

Jer er ikke jurist og har blot samlet denne viden så godt jeg kan - og påtager mig derfor intet ansvar for indholdet eller brugen - så undersøg gerne selv videre hos FORBRUG.DK hvor både købere og sælgere kan hente lidt hjælp lige som der i DETTE LINK også er meget mere at hente om returret

VH John Hannover - Indholdsfortegnelse med masser links    Facebook startup   Google+