torsdag den 3. juli 2014

14 dages returret - også brugte varer

Ny lov om nethandel, 14 dages returret omfatter "brugte varer"


De nye regler om ret til retur af brugte varer inden for 14 dages returret ved nethandel har rystet mange.

Loven er jo som den er - en EU forordring der næppe ændres fordi en del tuder. Jeg vil derfor opfordre til at tage udfordringen konstruktivt op, frem for at bare diskuttere hvor slemt det er.

Indførelsen af loven er godt beskrevet og kommenteret i dette LINK FRA FDIH 

Forbrugerombudsmandens første tanker omkring returret og brugte varer i den nye lov, virker fornuftig.  Den forholder sig til brugte som - kort beskrevet:
Ikke forringet ud over hvad man normalt kan forvente i en fysisk butik – og ellers, at den kan sælges som ny, og er den decideret brugt og ikke kan sælges som ny – så er der værdiforringelse – og er den så stor, at efterspørgsel kan forventes at være 0 – så er værdien beskeden og kan være 0

Emballage må åbnes hvis det er nødvendigt for at fastslå varens art, hvis det samme er normalt for varen i butik (ex man må ikke bryde banderole på parfume o.l.)

Forbruger mandens første redegørelse er gennemgået her, inkl. regulær punktform: LINK TIL FORBRUGEROMBUDSMANDENS PRESSEMEDDELELSE

og dansk erhverv kommenter  godt og lister samme punkter i dette LINK DANSK ERHVERV 

 Mit eget input, efter en vis første forskrækkelse er:

1 - Jeg tror meget få mennesker aktivt vil returnere noget egentlig brugt

2 - Jeg forventer at praksis hurtigt vil vise OK til 0 kr retur for ex parfume der er lidt brugt - deodoranter osv - og at præcedens vil blive at shoppen fuldt får dækket en evt forringelse ved bruget -

3 - Brug det aktivt i salget ved at vise hvor sikre forbrugerne er i nethandel

4 - Skriv tydeligt ved handel hvad I nedskriver med ved brugte varer, en køkkenstol behøver det måske ikke - en sweaters en x % - en cigar 100% ned

5 - Overvej en "shop i shoppen" hvis I er store og har meget retur - sælg de "brugte" der - så kan I også bevise jeres værditab og vil stå supergodt i forhold til forbrugerråd osv

6 - Gå ikke på tv og i aviser som grædekoner over noget der næppe ændres, det gavner ikke jeres shop at i forventer at rigtigt mange kunder dybt fortryder handelen med jer

Loven bliver næppe ændret kortsigtet i alle fald, så det gælder om at indrette sig på den og jeg vil godt påstå, at nethandel som sådan ikke vil blive specielt påvirket af dette. Nethandel vil forsat vokse og blomstre helt generelt.

Fragt - hvad skal betales ved returret:

Hvis du vil returnere et køb foretaget på nettet, og der er betalt betalt særskilt for fragten af produktet fra sælger til dig, så har du krav på at også fragtomkostningerne tilbagebetales. Du skal dog selv afholde evt. omkostninger ved at sende varen retur igen til sælger

Visse varer er ikke omfattet af returret:

Iflg forbrug DK, er der naturligvis varer som ikke giver returret. Denne liste er ikke nødvendigvis fuldt dækkende, men har alle de væsentligste områder med:

Der er IKKE fortrydelsesret, når er indgås aftaler om:
  • Varer der er specielt fremstillet til dig - såkaldt "bestillingskøb" hvor varen er fremstillet efter dine egne specifikationer eller er fremstillet efter din bestilling med et tydeligt personligt præg.
  • Varer og ydelser i forbindelse med fritids- og kulturtilbud, f.eks  logi, forplejning, billeje og anden transport og billetter til kulturtilbud, når der er aftalt en fast dag eller en periode
  • Levering af mad, drikke og andet til husholdningens løbende forbrug
  • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen - bemærk det skal være fuldt begrundet i sundhedsbeskyttelse eller hygiejne. Sælger skal allerede ved salgets indgåelse gøre opmærksom på forseglingen og at brud på denne, af sundhed og eller hygiejnemæssige årsager vil betyde afkald på returretten.
  • Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du som forbruger har brudt plomberingen på - samt digitalt indhold som ikke leveres på fysisk medium (downloades) med dit samtykke og din anerkendelse ved download af, at du ikke har fortrydelsesret.
  • Køb direkte ved bud på offentlig auktion. Du har returret ved køb via netauktioner
  • Køb og leje af fast ejendom
  • Timeshare og lignende ferieprodukter
  • Opførelse af bygninger
  • Spil med pengeindsats
  • En række finansielle ydelser, kreditforeningslån og ydelser hvor prisen på ydelsen eller lånet svinger i den normale returrets periode, uden sælger har indflydelse på dette.
  • Aviser og tidsskrifter direkte leveret – dog har du fortrydelsesret på et tegnet abonnement
  • Pakkerejser, der er dækket af lov om pakkerejser
  • Varer, der bliver uløseligt blandet sammen, fx fyringsolie hvor du ikke kan returnere 300 liter som er fyldt på din tank- og jo blandet sammen med resten af din egen olie - benzin på bilen o.l.
Jer er ikke jurist og har blot samlet denne viden så godt jeg kan - og påtager mig derfor intet ansvar for indholdet eller brugen - så undersøg gerne selv videre hos FORBRUG.DK hvor både købere og sælgere kan hente lidt hjælp lige som der i DETTE LINK også er meget mere at hente om returret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog