tirsdag den 10. januar 2023

Oplysningsskema - Udvidet selvangivelse

Alt her er efter min bedste viden og reglerne på tidspunktet for udgivelsen - men er du i tvivl, så køb dig til hjælp, jeg kan ikke påtage mig ansvarer for, at du får udfyldt korrekt 😇

Alle der har personlig virksomhed skal udfylde udvidet selvangivelse - som i dag hedder oplysningsskema/årsopgørelse. Den skal være indberettet senest 1/7 året efter. Tænk over at få rettet forskud til også, så næste år bliver korrekt.

For sen aflevering udløser bod med 200 kr per dag - dog maksimum 5.000 kr. Afleveres fortsat ikke, kan SKAT skønsmæssig selv sætte dine tal ind, så det er ikke en god ide.

Hvordan får man udvidet selvangivelse:

Fra omkring 10/3 og indtil 1/5 kan man som indlogget på skat.dk vælge udvidet selvangivelse. Derved får man hurtigt mulighed for at taste sit resultat og oftest se sin skat direkte.

Er du nystartet, skal du i alm. selvangivelse sætte flueben i feltet for "har startet virksomhed under året" 


Lad mig først lige linke til SKAT´s (skattestyrelsens) egen gennemgang - ikke helt detaljeret men let at bruge - følg LINKET HER.

Her har du link til hele oplysningsskemaet inkl. felter til selvstændig virksomhed

Her er så lidt mere om hvilke felter som skal udfyldes:

Hvilke rubrikker der skal udfyldes afhænger bl.a,. af, om virksomheden har omsat over eller under 300.000 kr under året. Under 300.000 kr i omsætning betyder, at man kan nøjes med færre rubrikker nemlig som udgangspunkt 111 til 118 og felterne 300 til 306 hvis der ikke er noget specielt.

Omsatte du får mindre end 300.000 kr under året, så skal du kun læse den del er følger, ned til billedet af min bog, "Personlig virksomhed" 
Kun I der har omsat mere, skal læse videre derfra.

Alle skal udfylde rubrikkerne fra 111 og frem til 118 som er de felter der skal udfyldes ud fra årsregnskabet og som danner udgangspunkt for skatten. Det vil fremgå hvis der er nogle felter man ikke skal skrive i, f.eks. hvis man har skrevet overskud i 111 så skal man i sagens natur ikke udfylde 112 med underskud


Rubrikkerne 125 til 139 er til de som anvender kapitalafkastmetoden og vil ofte betyde, at man kan ha behov for revisor eller økonomihjælp


Rubrikkerne 147 - 152 er til virksomhedsskatteordningen VSO - og igen vil revisor eller økonomihjælp klart være at anbefale


Rubrik 162 er til registrering af kapitalafkast ved aktier ved virksomhedserhvervelse - nok ikke en der kræver opmærksomhed i almindelighed 


Rubrikkerne 166 - 167 er til at bekræfte oplysningerne skat har om ejendomme, og vil normalt heller ikke give problem


Alle momsregistrerede skal udfylde rubrik 638

Rubrik 638 er til skyldig eller tilgodehavende moms.
Skyldig moms skrives med plus iflg skat og tilgodehavende med minus:
  • Har din virksomhed moms til gode fra SKAT ved regnskabsårets udløb, så skriver du minus foran beløbet.
  • Opdager du ved afslutningen af årsregnskabet, at der er fejl i din virksomheds momsindberetninger, skal du rette den for lidt eller for meget indberettede moms. Du retter momsen ved at logge på Tast Selv Erhverv og at gå til momsindberetning, hvor du vælger "Ret" og den tidligere momsperiode, der skal rettes.
Det er ikke ualmindeligt, at regnskabs-afslutningen giver anledning til, at tidligere indberettet moms skal rettes. Det er vigtigt, at du følger op og retter tallene i den eller de tidligere momsperioder, som fejlene vedrører.
Så er vi igen ovre i rubrikker som er virksomheds-oplysningerne så som CVR nummer og bekræftelse af, om der er anvendt revisor m.m.

Fra og med 2013 opgørelsen er 300 til 306 de eneste virksomheds oplysninger der skal udfyldes af virksomheder med under 300.000 kr i omsætning

For omsætning under 300.000 kr:

  • Udfyld CVR/SE-nr. i rubrik 300.
  • Sæt X i "Ja" i rubrik 301 om virksomheden er fritaget.
  • Sæt X under "3" i rubrik 302 om begrundelse for fritagelse.
  • Udfyld rubrik 303 - 306 om revisorbistand skal udfyldes.
  • Du skal ikke udfylde rubrik 320 - 380.
Det er vigtigt, at du har foretaget de korrekte skattemæssige korrektioner fra driftsregnskabet til skatteregnskabet, f.eks bespisning, visse rejseudgifter, møder, receptioner, gaver og reklameomkostninger, kan ha begrænset fradrag skattemæssigt, og her skal korrigeres så resultatet fra drift tillægges procenter for at komme frem til det skattemæssige resultat til rubrik 111. Tilsvarende kan der være kørefradrag efter statens takster og ført kørebog, som skal reducere regnskabets driftsresultat, inden det skrives i rubrik 111, da man har fradrag for den kørsel som fradrag i personlig indkomst.

Her kan alle der omsætter for mindre end 300.000 kr som udgangspunkt slutte læsningen -

I kan så overveje at skaffe min e-bog eller paperback Personlig virksomhed, som dækker PMV, enkeltmands og I/S. Klik på billedet for at se indholdsfortegnelse og evt køb.




Har virksomheden omsat for over 300.000 KR. SKAL OGSÅ rubrikkerne 320-335 udfyldes med regnskabstal og evt 345 til 349 med afskrivninger m.m. 

Disse rubrikker bruges ikke ved beregning af skatten, som baserer sig på de første 111 til 118, men de bruges til at kontrollere ting som moms og andet som disse regnskabstal fra 320 til 349 kan give skat indikation om, når det handler om at bedømme sandsynligheden i selvangivelsen

De sidste rubrikker, 350 til 359, også for virksomheder med omsætning over 300.000 kr omfatter afskrivninger o.l.


HER ER EN ANVISNING FRA SKAT TIL ALLE PUNKTER FRA 320 TIL 380 - UDFYLDES KUN HVIS MAN IKKE ER FRITAGET FOR REGNSKABSOPLYSNINGER (i princip over 300.000 kr omsætning med mere) ELLERS IKKE:


Oplysningerne angives som udgangspunkt uden fortegn og i hele tal. Dog benyttes fortegn i rubrikkerne 325, 327, 328 og 331 under udvalgte oplysninger fra regnskabet.
Rubrik 320: Nettoomsætning
Du skal altid oplyse nettoomsætningen. Når du opgør nettoomsætningen, skal du huske at medregne tilgodehavender for varer og tjenesteydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
Rubrik 321: Vareforbrug I rubrikken skal du skrive vareforbrug i form af køb af råvarer, hjælpematerialer, handelsvarer og emballage. Du skal huske at regulere for forøgelse/formindskelse af lagrene.
Rubrik 322: Fremmed arbejde I rubrikken skal du skrive udgifter til køb af fremmed arbejde, herunder underentrepriser, som indgår i virksomhedens ydelser.
Rubrik 323: Salgsfremmende udgifter I rubrikken skal du skrive omkostninger til rejser, reklame, annoncer, sponsorering, repræsentation og lignende.
Rubrik 324: Vedligeholdelse af fast ejendom I rubrikken skal du skrive omkostninger til vedligeholdelse af fast ejendom. Udgifter til vedligeholdelse af lejede lokaler skal ikke medtages i feltet.
Rubrik 325: Ordinært resultat før afskrivninger og renter I rubrikken skal du skrive din virksomheds resultat før afskrivninger og renter.
Hvis resultatet er negativt, skal du anføre et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 326: Regnskabsmæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive alle regnskabsmæssige afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver.
Rubrikken omfatter de løbende afskrivninger, som afspejler det mønster, hvor virksomheden forbruger anlægsaktivet.
Hvis regnskabet er aflagt efter skattemæssige principper, er det de skattemæssige afskrivninger, du skal angive i rubrikken.
Rubrik 327: Regnskabsmæssigt resultat efter renter Hvis resultatet er negativt, skal du skrive et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 328: Andel af regnskabsmæssigt resultat (for virksomheder med flere ejere) Du skal kun udfylde rubrikken, hvis virksomheden har flere ejere.
Skriv din andel af virksomhedens resultat. Hvis andelen er negativ, skal du skrive et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 329: Varebeholdninger I rubrikken skal du skrive varebeholdninger i form af råvarer og hjælpematerialer, varer under fremstilling og fremstillede varer (eventuelt inklusiv IPO) og handelsvarer.
Rubrik 330: Anlægsaktiver I rubrikken skal du skrive summen af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Rubrik 331: Egenkapital I rubrikken skal du skrive virksomhedens egenkapital. Hvis egenkapitalen er negativ, skal du skrive et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 332: Balancesum I rubrikken skal du skrive summen af alle aktiver, som skal svare til summen af egenkapital, hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser.
Rubrik 333: Årets tilgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver til købspris I rubrikken skal du skrive tilgang af aktiver, der er bestemt til virksomhedens vedvarende eje eller brug.
Hvis der i regnskabet indgår nye finansielle leasing-kontrakter, skal du medtage leasinggenstandens anskaffelsessum.
Rubrik 334: Årets afgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver til salgspris I rubrikken skal du skrive salgsprisen for afhændede aktiver. Afhændede bygninger og grunde skal medtages omregnet til kontantværdi.
Alternativt kan du anvende den bogførte værdi (de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger).
Rubrik 335: Gæld ved årets udgang på lån, der ikke er indberettet til SKAT I rubrikken skal du skrive gæld ved årets udgang på lån, der ikke er omfattet af en indberetningspligt til SKAT.
Rubrik 350: Private andele Hvis der indgår private andele ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal du anføre beløbet.
I rubrikken skriver du det beløb, du reducerer dine omkostninger med. Typisk er det beløbet før (eksklusiv) moms.
Sæt et eller flere krydser alt efter, om den private andel vedrører biludgifter (blandet benyttelse), fri bil i virksomhedsordningen, eget vareforbrug eller andet.
Rubrik 351: Fast ejendom, skattemæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer.
Straksfradrag eller nedrivnings-fradrag indgår ikke i posten, men skrives i rubrik 352.
Rubrik 352: Fast ejendom, straksfradrag/ned-rivningsfradrag I rubrikken skal du skrive straksfradrag af udgifter til ombygning eller forbedring/ned-rivningsfradrag ved nedrivning, udskiftning af installationer eller salg.
Rubrik 353: Fast ejendom, genvundne afskrivninger I rubrikken skal du skrive genvundne afskrivninger ved salg af fast ejendom.
Rubrik 354: Driftsmidler, skibe og inventar, skattemæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive saldoafskrivninger på driftsmidler og skibe, afskrivning på driftsmidler med levetid under tre år og afskrivning på blandede driftsmidler.
Straksafskrivning på småaktiver skal ikke medtages i rubrikken, men skrives i rubrik 356.
Rubrik 355: Immaterielle aktiver (goodwill, indretning af lejede lokaler mv.) skattemæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive skattemæssige afskrivninger på goodwill og andre immaterielle aktiver.
Rubrik 356: Straksafskrivning på småaktiver I rubrikken skal du skrive straksafskrivning på småaktiver.
Andre straksafskrivninger, fx af udgifter til software og driftsmidler med levetid under tre år, skal ikke medtages i rubrikken, men skrives i rubrik 354.
Rubrik 357: Tab på debitorer I rubrikken skal du skrive tab på debitorer, der er fratrukket skattemæssigt.
Rubrik 358: Nedskrivning af varelager for ukurans I rubrikken skal du skrive nedskrivning for ukurans på varelager, der er fratrukket skattemæssigt.
Rubrik 359: Fratrukne hensættelser I rubrikken skal du skrive hensættelser af enhver art, der er fratrukket skattemæssigt.
Eksempler herpå er hensættelser til tab på debitorer, service- og garantihensættelser og hensættelser til fremtidige udgifter.
Rubrik 380: Er der opnået gældseftergivelse eller akkord? Sæt kryds, hvis der er opnået gældseftergivelse eller akkord.

SÆRLIGT FOR I/S EJERE:
Resultatet i rubrik 111/112 angives med hver ejers andel i dette - Øvrige regnskabsoplysninger oplyser hver ejer med de fulde tal.
Man kan også hente selvangivelsen via virk i DETTE LINK og fra skat HER I LINK

----------------

Har man tvivl om udfyldelsen, vil jeg tilråde, at man tager fat i en økonomiperson, gerne en revisor, som ikke nødvendigvis skal lave fuld revision, men blot gennemgå regnskabet overordnet og lige få det korrekt klar til skat. www.agera.dk fra Amino er et site hvor man kan få nogle gratis uforpligtende tilbud på en sådan hjælp.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 


Hvad betaler man skat af i personlig virksomhed


Senest gennemgået update 2023

I en personlig virksomhed (personligt CVR) betaler man skat af sit overskud, hverken mere eller mindre. Personlig virksomhed omfatter:

PMV enkeltmands uden pligter som moms f.eks. 
Enkeltmandsvirksomhed - med pligter som moms mm og
I/S = Interessentskab - mere end en ejer.


Bruges VSO - virksomhedsskatteordningen gælder særlige skatteregler som jeg beskriver senere.


Kort version:

1) Du betaler udelukkende skat af din virksomheds overskud foråret.. Det vil sige samtlige indtægter modregnet samtlige fradragsberettigede udgifter for året.

2) Da visse udgifter kan være en driftsudgift, f.eks. repræsentation, gaver mm, så skal du ofte regulere dit resultat fra regnskab, til det resultat du angiver til skat.. 

I bogen Fradrag 2023 kan du konkret se hvad du har fuldt eller ikke fuldt fradrag for. Den vil gennemgå alle fradragsregler og skats praksis og mere end 70 helt konkrete firmafradrag i letlæst e-bog til ganske små penge.

3) Hvad der står på din konto i banken, har IKKE noget at gøre med hvad du skal betale i skat.. 
--------------


Private hævninger, eller indskud, vedrører således ikke skat, og bogføres i status under mellemregning i egenkapitalen som f.eks. "indskud" eller "private hævninger", så de slet ikke påvirker resultatet. De er enten tilgodehavende hos ejer eller gæld til ejer set med virksomhedens øjne. 


Man betaler således alene skat af indtægter minus fradragsberettigede udgifter helt uanset, hvor mange penge man hæver eller skyder ind. 

Det er alene indtægter minus fradragsberettigede udgifter som er lig overskud, som man betaler skat af, helt uafhængig af hvad man selv skyder ind eller hæver.

I en almindelig personlig virksomhed, enkeltmandsvirksomhed, benytter man ikke løn og indberetter ikke løn.

Det overskud man betaler skat af skal ofte reguleres fra driftsregnskabet til det skatte resultat

Typiske reguleringer fra drift, til det man bruger til udvidet selvangivelse kunne være f.eks:

  1. Skattefri rejsediæter - kørepenge - som skal nedsætte resultatet til skat - eller 
  2. Gaver man har givet og bespisning af forretningsforbindelser eller - af en selv m.m., som for en stor del skal tillægges resultatet til skat, da der ikke er fuldt fradrag. 
Husk også at varelager IKKE er en udgift. Varelager skal tælles op og flyttes fra udgift til værdi i status (eller værdien skal lægges til ens resultat sagt på andet vis) Efter det første år, er det blot en regulering, hvor forskellen i det nye varelager i slutingen af året, i forhold til slutningen af sidste år, reguleres på plads.  Mere om det HER I DETTE LINK

Man kan derfor ikke formindske sit overskud, ved bare at købe en masse varer ind til lager.

Vil du vide mere om skattereguleringer generelt - så er de forklaret fint i DETTE LINK

Hvis man er mere end en person der ejer en virksomhed - så det er et I/S:

Flere personer sammen om personlig virksomhed hedder et interessentskab eller et I/S og igen er det på samme måde, overskuddet man beskattes af.

I/S kan også ejes af selskaber, men det vil jeg ikke komme videre ind på her.


I et I/S kan man i ejeraftalen beslutte fordelingen af overskud mellem ejerne. Hver ejer angiver så den andel af overskuddet, man er blevet enige om til SKAT. Man må gerne ændre ejeraftale, og dermed fordelingen af overskuddet, fra år til år. Dette er en meget klar fordel ved et I/S frem for et selskab som ApS, hvor overskuddet alene kan deles i forhold til ejerprocent.

I et I/S må man også anvende løn, og indberette helt alm som løn til SKAT. hvis den ene ejer arbejder fuldtid og den anden langt mindre, er løn en god mulighed DETTE LINK OK TIL LØN I/S

Hvis f.eks. en af ejerne skal udføre mere konkret arbejde end de øvrige kan denne modtage mere end de øvrige. Er der ikke noget om dette i EJERAFTALEN vil det i stedet blot blive overskuddet der som udgangspunkt (med mindre andet står i aftalen) deles 50/50 og beskattes som almindelig personlig skat.

En ejeraftale er både i forhold til løn og overskudsdeling OG i mange andre forhold vigtigt, så læs gerne DETTE LINK OM EJERAFTALE.

Skal man opgive det man hæver til sig selv til skat?

NEJ - Det man hæver eller indsætter i personlig virksomhed - enkeltmands, PMV eller I/S påvirker slet ikke resultatet, som er det man betaler skat af.

Hæver man bare løs, udløser det ikke skat, men naturligvis må virksomheden jo have pengene et sted fra. Hæver man for meget, ja så kan man ganske enkelt ikke betale sine regninger og så kan det jo gå galt.

Går det helt galt, og man ikke kan betale sine regninger, ja så hænger man på regningerne personlig, ganske som hvis man havde købt tingene privat, og i værste fald, hvis virksomheden erklæres konkurs, så sker det ved, at man personligt erklæres konkurs.


Det vil jo svie hvis man hæver for meget, men det vil ikke udløse nogen form for skat. I personlig virksomhed bør man derfor ikke hæve mere end det, som svarer til virksomhedens løbende overskud.

Hvad man hæver eller sætter ind på bankkonto er derfor uden betydning for skat i almindelig personbeskattet virksomhed.

                                                                    


Virksomhedsskatteordningen VSO betyder, man i princip kun beskattes af hævninger, men ordningen er langt mere kompliceret:

VSO = virksomhedsskatteordningen er til for personlige virksomheder, der i princip vil køre deres virksomhed skattemæssigt i stil med selskaber. 

VSO kræver ofte revisor eller økonomi-hjælp til regnskabs-afslutningen, ligesom man skal følge en række regler der sikrer klar adskillelse mellem firma og privat

Under VSO kan man nøjes med at betale acontoskat på 22% af virksomhedens overskud - svarende til selskabsskat, forudsat man ikke hæver privat. 

Når man siden hæver privat, udløser det personlig skat, men den allerede betalte acontoskat modregnes. Det er mest personer der vil undgå topskat eller SU modregning som har umiddelbar fordel af VSO.

Betaler man ikke topskat, eller har behov for at undgå modregning i SU, så er det generelt klogt blot at anvende helt almindelig skatteordning. 


Sparer man overskud op i VSO uden at være i topskat, så risikerer man nemlig, at den dag man skal til at hæve pengene, så kommer man netop til at betale topskat af det store samlede overskud.

I et I/S kan hver enkelt ejer selv individuelt beslutte om anvendelse af VSO eller ikke. Mere om VSO her i VSO LINK

Man kan udsætte valget af brug af VSO til efter regnskabsåret, når man kan se om, overskuddet giver behov for det, men det er klogt at indrette bogføringen på det lige fra start, så beslutningen ikke giver besvær for en evt revisor.

Overordnet kan du ikke forvente at kunne bruge VSO korrekt uden hjælp fra en rutineret person i VSO (f.eks. en revisor)

Momsen er ALDRIG en del af dit resultat og har intet med den skat der skal betales at gøre:

Momsen er aldrig en del af resultatet og dermed hverken del af udgifter eller indtægter. Alle indtægter og udgifter ind i regnskabet uden moms. Moms ligger slet ikke som del af dit driftsresultat, men er alene poster i status der viser hvad du skylder, eller har til gode, i moms.

Moms er noget man bare opbevarer og opgør, normalt hvert kvartal eller halvår og, man betaler hvis salgsmoms overstiger købsmoms, og får penge tilbage hvis købsmoms overstiger salgsmoms. 

Regnskabspligt:

Vigtigt er, at man skal føre regnskab i henhold til bogføringsloven (for selskaber i forhold til årsregnskabsloven ) og regnskabet skal opbevares sammen med bilag i nummerorden i 5 år.

Regnskabet skal ikke indsendes for personlige virksomheder, men bruges til den udvidede selvangivelse og skal kunne fremlægges med bilag på opfordring af SKAT. 

Resultatet i alm. personlig virksomhed angives før renter:

For personlige virksomheder, der ikke anvender VSO eller kapitalafkastordningen, skal det bemærkes, at resultatet der indberettes og anvendes til personlig indkomst, er resultatet FØR renter.

Nettorenter, - også for virksomheden, behandles som al anden kapitalindkomst i den personlige selvangivelse. Også her kan renter - hvis disse er store, pege på anvendelse af en anden type VSO, nemlig Kapitalindkomst ordningen,  hvor renterne i stedet for blot at have skatteværdi som rente, indgår i resultatet og får værdi som personlig skat. Også her anbefaler jeg du tager hjælp til korrekt opsætning.

Forskudsskema og skat:

På basis af regnskabet skal man udfylde sit forskudsskema for at få betalt skat under året (Det er en pligt – men du kan rette flere gange under året, efterhånden som du har bedre overblik over overskuddet)

Det første år kan man i princip godt undlade at forskudsregistrere, og så blot gemme penge til skatten næste år, men næste år vil SKAT så, hvis du ikke angiver noget i forskud, kunne sætte et beløb (ofte 100.000 kr) i forskud for dig. Du bør derfor allerede år 1 vænne dig til altid at forskudsregistrere så godt du kan. 

Efter årsafslutningen - og senest inden 1/7, skal man, på basis af regnskabet, udfylde udvidet selvangivelse fra punkt 111 og frem. Se om udvidet selvangivelse i link her 

Først når man har udfyldt den udvidede selvangivelse, vil man kunne se sin årsopgørelse. Ens ægtefælle vil heller ikke kunne få årsopgørelsen, før den selvstændige har udfyldt udvidet selvangivelse.

KØREPENGE: Da kørepenge og fradrag for kørsel er noget man oplever mange spørgsmål til - fra selvstændige - kan du læse dette link om kørepenge

Overordnet er kørepenge, for personer med alm. personlig virksomhed, ikke noget man behøver bogføre men et fradrag i skat - som man angiver ved skatteregulering. En del regnskabsprogrammer har også mulighed for at bogføre beløbet, uden det giver udbetaling af disse direkte til ejeren. Ejer må IKKE i personlig virksomhed blot lade pengene udbetale skattefrit. 

Ejer skal føre fuld kørebog, og når året er gået, så trækker ejeren så de kørepenge - denne har FRADRAG for - fra i det resultatet der angives til skat. Der er så også en egen rubrik til at angive beløbet i. det ser du i linket. 

NEDSÆTTE OVERSKUD FOR AT SPARE I SKAT:

Man kan som nævnt fordele skat over gode og dårlige år ved at benytte VSO men man kan også nedsætte sit overskud, ved at indbetale til ratepension eller livsvarig pension. Om pension for selvstændige kan du læse mere HER I LINK



Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

torsdag den 8. december 2022

Forretningsplan og budget

UPDATE DEC 2022
Hvad skal man med en forretningsplan?

Det er vigtigt at forstå, at du ikke KUN skal lave en forretningsplan fordi en bank eller en investor ønsker det. Du skal udarbejde det, fordi du selv vil ha glæde af det.

En forretningsplan skal være et værktøj, som du kan bruge selv og ind imellem tage frem og måske ændre i, eller se om du arbejder frem mod det, du vil opnå.

Helt kort består forretningsplan af 
  • Hvem er jeg
  • hvor er jeg i dag
  • hvor vil jeg hen - hvad vil jeg opnå - hvad vil jeg skabe
  • hvordan kommer jeg derhen og 
  • hvornår regner jeg med at være der.

Dette skal ikke udgive sig for at være en skabelon. 

Jeg er ikke vild med skabeloner, som ofte bare bruges, ved at folk sætter deres navn ind, og ændrer ganske lidt, og ofte kan en hver god investor eller bank, med det samme spotte, at det her drejer sig om en gang copy/paste med små ændringer

Planen vil bl.a. kunne samle trådene fra dine øvrige forbe­redelser og derved gøre din start af virksomheden meget mere overskuelig - både for dig og dine rådgivere.

Jeg deler mine råd op, så der er overskrifter med stor skrift, som viser hvilke elementer jeg mener skal med i en god forretningsplan - så overskrifterne kan bruges som en slags indholdsfortegnelse til den forretningsplan du vil udarbejde.

Forretningsplanen:

Du bør starte med en sammenfatning der samler alt det du har i planen op - noget der max fylder en A 4 side, og lad den side være sat op, så det er let KUN at læse den, hvis det er første skridt for en bank eller investor. 

For nogen vil den ene side række som det eneste - f.eks. til en bank, men prøv selv at komme lidt videre - Vil du kun ha EN side f.eks. til banken, så kan du tage det der er med blåt her bare:

Denne "onepager" - en-side, indleder du med at kort beskrive dig selv som person, alder og evt. helt kort tidligere virke.

Du beskriver i hvilken form du vil drive dit firma. Er det som personlig virksomhed eller i selskabsform, og har du stiftet virksomhed skriver du dit CVR nr. - og ellers skriver du hvornår du venter at stifte virksomheden. Sammenfatningen er faktisk i sig selv en slags indholdsfortegnelse, for den omfatter helt kort det som står med flere ord i de enkelt afsnit.
  • Fortæl om dig selv - navn - adresse, alder - erfaring/uddannelse. Er I flere stiftere/ejere skal hver person beskrives.
  • Beskriv kort din forretningside - som jo kommer mere uddybet senere og du beskriver kort din baggrund for, at forvente, at du kan opfylde planen. Nøjes du med denne side 1, må du gå lidt dybere ind i idéen
  • Hvordan udføres planen (webshop/autoværksted/service) Opgiv CVR hvis du har fået CVR - eller beskriv hvornår du forventer at få CVR nummer.
  • Beskriv virksomhedsformen - personlig virksomhed alene eller som I/S eller vil du drive det i selskabsform (ApS).
  • Hvem er kunderne (aldersgrupper/køn)
  • Hvem er de forventede leverandører. Ikke nødvendigvis navne, men f.eks.: Leverandører for Kina, fra EU, fra Danmark osv.
  • Giv resume af hvordan du ser markedet for dine produkter eller services og hvor du forventer at skille dig ud fra de fleste konkurrenter.
  • Beskriv eventuelle risici du selv ser der kan være (kan du løbe ind i sager om ansvar, eller skal du købe et stort lager osv.

  • Beskriv, hvis der er regler du skal overholde (importregistrering/fødevaretilladelse/miljø osv. og hvor langt du evt er med dem)
  • Beskriv kort din økonomiske situation - hvad har du af midler og hvordan vil du finansiere forretningsplanen - og hvad er pengebehovet fremad. Henvis til budget og likviditetsbudget som du vedlægger.
Så skulle du ha et resume en enkelt forside - onepager.

For en dels vedkommende, er det som nævnt sådan, at denne side 1 vil være hele planen - og mere vil måske ikke være nødvendigt. Andre vil gøre denne forside endnu kortere, og lade flere mere detaljerede sider følge med.

Vil du kun lave denne forside som forretningsplan, så kan du hoppe videre til punktet budget længere ned, hvor skrift skrifter til sort farve. Til helt slut, finder du afsnit om hvad du kan forvente af ønsker, hvis du skal have en investor med ind.

Side 2 og frem i forretningsplanen.:

Fuld beskrivelse af dig selv, din virksomhed og eventuelle partnere og bestyrelse eller andet:

Her kan du bruge langt flere ord end du gjorde på side 1. 
  • Beskriv dig selv mere detaljeret. 
  • Hvad har du for uddannelse
  • Hvad har du tidligere beskæftiget dig med. 
  • Hvad er din økonomiske position 
  • Nævn gerne om du er gift osv.
  • Har du partnere med, skal disse beskrives lige så grundigt og du skal også, hvis du vil anvende revisor, nævne dennes navn.
  • Beskriv i hvilken form du vil drive firmaet som personlig virksomhed eller som selskab - alene eller med partnere og medejere. 
  • Opgiv dit CVR nummer - eller angiv din forventede stiftelsesdato 
  • Beskriv om du driver det fuldtids eller om du har andet arbejde samtidigt, og i så fald hvordan det påvirker din økonomi.
Alt dette er det som jeg kalder - hvem er jeg og hvor er jeg.

Din forretningside:

En grundig beskrivelse af hvad din idé f.eks.:
  • Du vil markedsføre xxx. 
  • En gennemgang der viser, at du har tænkt det hele igennem og har en plan. Hvilke produkter og eller services - og til hvilket marked - Danmark, private eller hvad det nu kan være.
Her har du det jeg kalder, hvor vil jeg hen

Udførelsen af idéen:

  • Hvordan har du planlagt at din ide skal blive til virkelighed ved f.eks.: 
  • Du vil ha en webshop
  • Du vil reklamere via xxx 
  • Du vil skaffe xxx som leverandører og hvordan skaffer du dem
  • Hvem er leverandørene
  • Hvad er der af lovmæssige krav, fødevaretilsyn, el-.prøvning osv
  • du vil ha varelager - eller du vil dropshippe
  • du vil adskille dig fra konkurrenter med
En grundig beskrivelse af dine tanker helt enkelt
  • Beskriv også:
  • Hvad du skal bruge. 
  • Skal der være ansatte
  • Skal der være produktionsmaskiner
  • Tilknytter du en betalingsløsning hvis det er en webshop og hvilken løsning har du i tankerne - og husk den skal med i dit budget så der er sammenhæng.
Det er det jeg kalder "Hvordan vil jeg komme der hen"

Markedet - kunderne og konkurrenterne:

  • Beskriv hvordan du mener markedet ser ud - hvor meget sælges der mon af de varer - eller 

  • Hvor mange andre er der på det marked
  • Er det lokalt salg eller over hele Danmark eller yderligere lande
  • Hvem der de største konkurrenter du vil løbe ind i.
  • Hvad kan de som kunne være et problem for dig .- og hvordan vil du alligevel skaffe dig plads på markedet
  • Kunderne - hvem er kundegruppen - alder - mand/kvinde/alle - geografisk beliggenhed.- hvor mange er der mon i alt i din kundegruppe
  • Risiko - Hvad er der for risici - ansvar du kan pådrage dig, lager der kan rådne, kunder der kan returnere varer - beskriv hvor stor du ser de forskellige risici og hvordan du vil tackle dem.

Aktiver - hvad skal du bruge:

Beskriv hvad du skal bruge og beskriv gerne hvis det skal anskaffes i flere omgange efterhånden som du tjener penge:
  • Computer   Anskaffes f.eks. dag 1
  • Telefon       Anskaffes f.eks. efter 2 mdr
  • Skrivebord  Anskaffes ??
  • Lokaler eksternt eller starte hjemmefra¨
  • Transportmidler
  • Varelager
  • og og og

Hvordan finansierer du din start omkostninger og den indledende periode:

HVORDAN får du finansieret alle disse ting - 
  • Hvad har du selv af midler 
  • Hvad købes på kredit 
  • Hvad forventer du at banken stiller op med - har du en aftale allerede nævn den eller ansku hvor meget du skal bruge
  • Investorer? Skal du har eksterne investorer ind og hvordan - er der allerede aftaler skal de være med i indledningen

Øvrig lovgivning:

Er der lovgivning du skal overholde    som f.eks:
Miljø.
Varesikkerhed - el- test.
Fødevaregodkendelse.
Kunders returret (webshop B2C)
Kemikalier (zink i smykker - kemikalier i krem, formaldehyd i tøj f.eks. )
Evt miljø mærker og andet du vil tilsluttes - Økotex tøj, svanemærke - E mærket for nethandel osv osv

Oversigt over indgåede aftaler

Har du allerede indgået aftaler med leverandører eller kunder eller ansatte, så skal de nævnens og beskrives.

Opsamling af den økonomiske situation:

Dette er jo til dels med i en del af det tidligere, men nu samler du så tingene sammen:

Din nuværende situation.

Situationen som du tror den ser ud om f.eks. 3 - 6 mdr

Henvisning til et budget for det første år.

Her vil du være noget til "hvornår vil jeg forvente at være i første ankomst"

Budget:

Det er altid sværere at budgettere indtægter end udgifter. Udgifterne til mange ting, kan man regne sig til. Hvad koster bankkontoen, skal jeg købe en boremaskine, skal jeg har webshop og meget mere. Indtægter er sværere, for her ved man ofte ikke, hvordan kunderne reagerer

For mange vil princippet - INDTÆGTER FØR UDGIFTER være det eneste rigtige.

Det betyder, at du sørger for at sætte penge ind på bankkontoen, som på forhånd dækker de udgifter du har til opstart, inden du forventer indtægterne komme ind OG, fremad undlader du at bruge penge, før du har tjent dem.. 

Dernæst budgetterer du forsigtigt, så du kun bruger penge, når du faktisk får penge ind. 

Hvor din regnskab absolut skal laves i et regnskabsprogram, så kan du absolut sagtens bruge Excel til budgettet.

Lav f.eks. en excel med et lille budget over din drift og forventede resultat. Det hedder et driftsbudget. Det består af indtægter minus udgifter - begge UDEN moms. Når driftsbudget er uden moms, så skylder det jo, at moms alene er noget du opkræver for SKAT og ikke del af dit resultat i virksomheden.

Lav også gerne et lille likviditetsbudget som, både for dig selv og for banken, er vigtigt, da det viser, om du har penge til din udgifter, uanset visse ting måske først betales senere, eller du skal bruge en masse penge på varer osv. - inden du kan begynde at sælge.

Likviditetsbudget er for mange mest af alt, at man viser, at man ved man skal gemme penge til at betale moms med, da moms jo kun kommer en gang i kvartalet i begyndelsen. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Driftsbudget og likviditetsbudget:

Start som nævnt med driftsbudget som er lettest - lad os se et helt tilfældigt lille bitte eksempel
















Likviditetsbudgettet adskiller sig fra driften ved, at man jo ikke altid får penge den dag man sender regningen ligesom man jo også ofte selv har f.eks. 30 dages kredit fra leverandører.
Endeligt så er moms ikke en del af driftsbudget og regnskabet, men i likviditetsbudget er man nødt til at regne uden salgsmoms og købsmoms, for at kunne se hvornår man skal betale moms, så man har pengene klar til betaling.

Likviditetsbudgettet vil derfor skubbe f.eks. indtægter og udgifter en måned frem, hvis det altid var 30 dages betaling. Andre får måske betaling samme dag, de sender varen via nettet, og her skal der jo så ikke ske en forskydning

Det kan laves på mange måder, men jeg har bare lavet et simpelt eksempel her, hvor jeg bla. a laver denne lille ekstra beregning af moms ind og ud.

Det vil ofte være en god idé at få en kyndig økonomimand eller revisor med ved udarbejdelse af det første budget - og resultatet vil gøre driften langt mere forudsigelig, også selv om et budget i sagens natur har mange usikkerheder.
Her det lille ex. på likviditetsbudget:









Hvis der skal en investor ind:

Beskriv her, for de tilfælde hvor du ønsker en investor med indover projektet:

Du har jo allerede i dit budget taget højde for det beløb du skal ha i overskud INDEN skat for at kunne klare dig selv (de 20.000 kr betyder, at du jo skal af med ca 8.900 kr i skat per måned ved et overskud på 20.000 kr .- alt andet lig. 

Hvis det er i personlig virksomhed er det bare overskud du behøver du skal angive. Hvis det er i et selskab, så kan du kalde det løn til dig selv.

Du mangler så evt at fortælle din investor, om dine tanker for denne:
  • Hvor meget forventer du investeret?
  • Bekræft til investor hvor meget du selv investerer i kroner.
  • Bekræft til investor hvor meget du selv har investeret i tid og hvor meget du fremover vil investere, og hvad du selv skal ha som overskud for at dække dine egne omkostninger.
  • Fortæl hvordan du forventer investor får sine penge igen.
  • Er det en type lån du ønsker - forvent så ret høj rente i forhold til banken og prøv altid banken først.
  • Er det tanken investor får andel i selskabet .- hvordan, hvor meget og hvornår. Her vil en ejeraftale som i dette link være meget vigtig.
  • Har du forventinger om aktiv deltagelse - og beslutningsret - beskriv det
Læs i det hele taget meget mere om de forventninger en INVESTOR KAN HA I DETTE LINK

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

mandag den 28. november 2022

Kapitalindskud - forhøjelse af selskabskapitalen - eller låne penge til selskabet?


En del spørger, hvad der er bedst for dem, at foretage et regulært kapitalindskud i deres selskab - ApS oftest, eller om det er bedre at bare låne selskabet penge.

Den afgørende forskel er, at kapitalforhøjelsen sker med beskattede midler og pengene bindes som selskabskapital, indtil man ved salg eller lukning får dem frigivet igen uden skat. Har man haft overskud, så man får mere end man skød ind, så betaler man aktieskat af gevinsten, men har man tabt kapitalen, så har man også fradrag for tab i aktieindkomst

Låner man selskabet penge - også beskattede penge, så bindes de ikke, men kan tilbagebetales uden skat,
når selskabet har likvider til at betale tilbage.

Her er der ikke fradrag for tabet, hvis ikke selskabet kan betale tilbage, og lånet er givet af hovedaktionær.

Der KAN være fordel for nogen i konvertible lån, men de har også risiko for at give øget skat og der er mange krav til dem. Hvis du vil nørde i det - så her i link værsgo 

Kapitalforhøjelse:

Du kan gennemføre en kapitalforhøjelse ved at tegne nye kapitalandele.

Dette kan ske kontant, eller ved evt. konvertering af gæld. 

Du skal via generalforsamling og selskabsstyrelsen med dette.


  • Du kan også øge kapitalen via en fondsforhøjelse, f.eks ved at selskabet overfører dets frie reserver til selskabskapitalen.

  • Endeligt kan forhøjelsen foretages ved at generalforsamlingen beslutter at udstede konvertible gældsbrev eller warrants.

Der er en del teknik i det, så måske du skal gå til nogen med juridisk viden om den slags, stifteselskaber, advokater, revisorer mm.

Det er klart, at en forhøjelse er godt til at sikre egenkapitalen ikke over lang tid er under halv eller negativ - men det MÅ den jo være rent lovmæssigt, hvis man ærligt kan sige, man forventer den genetableret ved overskud. Ellers kan man jo komme til hæftelsesgennembrud.

Den risiko bliver jo mindre ved kapitalforhøjelse end ved lån, hvor selskabet gæld jo øges med helt det samme som de modtager i lånet.

Låne selskabet penge:

Det er både hurtigt, ikke ret krævende for formaliteter, at låne selskabet penge i stedet, blot er selskabets kapital jo stadigt den samme dårlige, da lånet jo bare er nye penge som modsvares af helt samme beløb i gæld, og långiver, hvis det er ejer selv, har som nævnt, ikke fradrag hvis pengene tabes,

Du SKAL lave et lille lånebrev og SKAL beregne markedsrente af dit lån til selskabet - ofte pt 8% - 11% godkendt men - det som selskabet ville skulle betale for lån hos andre (banken), så bed om et tilbud, så er du garderet mod, at SKAT kan sætte dig i skat af anden %

Selskabet har fradrag for renten, du skal angive den til skat som renteindtægt personligt
Pengene kan du få igen når der er likvider til det men - tabes de får du ikke fradrag for det tabte lån

(Lånet kan laves konvertibelt men skal være i vedtægter og meget andet formelt og kan også give skatterisiko modsatte vej) 

Kan man ikke på nogen måde fastslå hvad selskabet skulle give for renten, så er minimum diskonto +4% men - i dag regnes den regel for farlig frem for konkret at vise tilbud.

Det er altså ikke hvad långiver kan få, men hvad selskabet skulle betale for et sådanne lån hvos en ekstern långiver. Se gerne dette LINK om det forhold og her vil du bl.a.. se teksten

Fremadrettet skal der altså foretages en konkret vurdering hver gang, der foretages udlån fra en aktionær til et selskab, hvor der foreligger kontrol. Normen diskonto + 4 % er ”død”.

--------------------------------------------

Det kan tilføjes, at det jo ikke er forbudt at anvende selskabskapitalen i driften, blot skal man følge regler for hvis, den falder til under halv eller mindre. Hvordan selskabskapitalen må anvendes kan du læse DETTE LINK

Der er således ikke en facitliste for hvad der er bedst - det vil afhænge af hvilket behov selskabet har, og ejernes villighed til at løbe risiko mm

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog