Erhvervsministeren har et par gange været ude med, at han godt ville redde de mange IVS der har negativ kapital, og svært ved at omregistrere. Jeg så det i november 2019 allerede, og det blev gentaget i februar i år, hvor ministeren sagde, at han ville indkalde de andre partier til drøftelse hurtigt, men siden februar, er der i alle fald ikke, som jeg kan se, egentlige drøftelser eller udvalg nedsat. Corona kan få skylden, men det vil jeg ikke mene ville være den korrekte forklaring.
SKAL noget laves om, så skal det ske hurtigt, inden mange enten har lukket deres IVS eller brugt flere frie midler, end loven måske vil kræve i løbet af 2020. Det vil skabe surhed hos de som lukkede og de som skulle finde flere beskattede midler, fordi de ville være klar som ApS, fremfor de som bare ventede.
EN AKUT løsning, for de som SKAL omregistrere senest 15/4-2021, kunne være, at acceptere, at de IVS som dokumenterede indbetaling af 40.000 kr frie midler, uanset de samlet ville have negativ egenkapital derefter - måtte omregistrere til ApS inden 15/4-2021 - imod at de, helt som for eksisterende ApS, (som jo godt må have negativ egenkapital grundet drift og investeringer), skal afholde generalforsamling og vedtage hvornår kapitalen forventes genetableret. Det kunne suppleres med evt krav om udgivelse af regnskab med forholdet beskrevet, ved omregistreringen
Det ville i princip svare til, at man accepterede, at alle der havde stiftet IVS fik mulighed for at fortryde de ikke fra starten indskød 40.000 kr og stiftede som ApS - nu uanset evt negativ kapital ved omregistreringen.
Det ville løse det problem, som ejere af IVS der evt har investeret meget langsigtet og bygger op med større underskud til følge de første år, med forventning om indtjening - måske år 3 eller 5 - har, fordi de jo, med den ny lov, ikke har mulighed for at omregistrere til ApS, uden der skal både 40.000 kr ny kapital OG et, måske meget stort beløb ind, til dækning af den negative EK.
Der kan sagtens være seriøse IVS som har investeret langsigtet og bevidst tager underskud i startårene, som er fanget af en lov der nu tilbagevirkende, kan tvinge dem til tvangslukning.
IVS som selskabsform har uanset hvad bidraget med 5,2 mia. kr. i omsætning, 5.200 beskæftigede og 430 mio. kr. i eksport. Mange beskæftigede er dog nok også ejere.
Ser vil på de som skal omdannes inden 15/4-2021, så drejer det sig om ca 40.000 aktive IVS, og tal fra analyseinstituttet experian, angivet i InsideBusiness og refereret i flere aviser viser, at mindst 8.000 IVS er i fare for at blive tvangsopløst på skæringsdagen 15. april 2021.
De 8.000 IVS døjer med negativ egenkapital, og heraf skal 1.500 finde mere end 100.000 kr. for at blive omdannet til ApS og undgå en tvangsopløsning.
250 af dem skal tilmed finde mere end en halv million kr., og 85 skal bruge mere end en million kr. for at blive omdannet til et ApS
Min forventning er, at mange af disse, som altså har en betydelig gæld, over 100.000 kr - ja sågar ganske mange på over 1 mio, har denne gæld til enten ejerne selv, eller til investorer, som har vidst hvad risikoen var.
Flere beregninger viser, at det vil koste omkring 100 mio for staten at skulle tvangslukke de IVS som ikke forventes at nå at skaffe kapital til omregistrering. Det kan undgås med ny lov om at ejere betaler omkostninger ved tvangslukninger, eller ved at lade de eksisterende leve videre som IVS eller - en kombination af disse to.
FOR MANGE TVANGSLUKNINGER:
En væsentlig grund til, at EOS rapporten som lå til grund for beslutingen om stop for IVS var så negativ var, at for få af dem opnåede egentlig succes, som ikke kunne være nået i personlig virksomhed eller ApS - OG at alt for mange blev sendt til tvangsopløsning på det offentliges regning
Ud af de ialt ca 60.000 stiftede IVS, var på beslutningsdagen for loven om stop, så mange som ca 14.000 enten allerede gået konkurs eller var tvangsopløst, eller stod under tvangsopløsning. Ud af de ca 40.000 aktive, var ca 5.500 IVS eller knapt 13% af de eksisterende under tvangsopløsning.
Sammenlignes med de ca 230.000 eksisterende ApS var blot ca 3.000, eller 1,3% under tvangsopløsning.
Med andre ord, på beslutningsdagen var 13% eksisterende IVS under tvangsopløsning mod kun ca 1,3% af de eksisterende ApS.
Det er oplagt, at alt for mange IVS BLEV tvangsopløst på det offentliges regning.
ULOVLIGHEDER/MISBRUG OG SVINDEL:
Det har været fremhævet fra flere sider, at IVS var lette at anvende til svindel. Jeg tror noget af det eneste påviste var, at de blev brugt til skaffe taxi licenser med klar omgåelse af lov intentionerne. Man kan kun søge EN licens per selskab, men der kunne påvises personer der stiftede over 100 IVS alene for at søge taxi licens, og så sælge disse dyrt, når det lykkedes.
Ud over det mener jeg ikke der ligger klare beviser for, at IVS i speciel grad blev anvendt til svindel/misbrug.
DET OFFENTLIGES OMKOSTNINGER:
Skifteretternes omkostninger er siden iværksætterselskabets introduktion i 2014, steget fra 32,2 mio. kr. til 45,5 mio. kr. i 2016 niveau. En stigning på 13,3 mio. kr., hvilket derfor til dels kan skyldes IVS'er. Det estimeres, at 60 % af de 45,5 mio. kr. udgøres af IVS'er, og påvirker det offentliges ressource anvendelse (Erhvervsstyrelsen, september 2018, p. 44).
Hertil kommer IVS andelen af offentlige restancer som et problem. Her skal det dog fremhæves, at også andre selskabsformer har store restancer men:
HVAD BURDE MAN MÅSKE HAVE GJORT SOM ALTERNATIV TIL AT FORBYDE SELSKABSFORMEN - og hvad kan man måske stadigt gøre:
Almindelige kreditorer kan forsvare sig mod tab ved at handle med IVS. Det kan de gøre ved at kræve forudbetaling eller ved at kræve, at ejerne kautionerer. Det kan det offentlige ikke, de må bare tage alle tab som de kommer.
Formålet med mine forslag er at sikre, at alle der vil drive IVS seriøst, og i det mindste sørger for at holde pligter med regnskab og andet, kan gøre dette uforandret MEN, at de som udnytter beskyttelsen mod hæftelse og påfører det offentlige store omkostninger, ikke længere skal kunne dette.
Jeg har været til møder med erhvervsstyrelsen og repræsentanter for erhvervsministeriet, og her har jeg fremhævet, hvad jeg mener kunne være en løsning. Det var forslag, som skulle dække ikke bare IVS men naturligvis også ApS og A/S:
1
Indfør en selvrisiko for ledelsen, hvor denne skal kunne ifalde erstatning til det offentlige, til dækning af lukke omkostninger, hvis selskabet bringes til tvangsopløsning. Denne selvrisiko kunne ligge på 10-15.000 kr og ville få ledelsen/ejerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden et selskab bare blev tvangslukket.
2
Gør en hver bod for manglende indberetning og øvrige manglende lov overholdelse i forhold til det offentlige til personlig bod der IKKE bortfalder ved tvangslukning.
I dag slipper ledelse og ejere for bod til det offentlige, for manglende regnskabsaflæggelse, moms, selskabsselvangivelse, bare selskabet tvangsopløses på det offentliges regning.
3
Gør det umuligt at stifte et selskab uden ejerregister er helt korrekt registreret og uden man har tilknyttet en personlig e-mail til besked om post i selskabets digitale postkasse.
I dag glemmer mange at checke post i selskabets e-boks og dermed opdager de ofte slet ikke rykkere for forhold, som kan føre til tvangslukning.
4
Indfør langt bedre, gerne automatiseret regnskabskontrol, som dels kan fange de som ikke afsætter de kræve % til reserver, de som hæver penge personligt uden skatteindberetning, og de som i øvrigt laver en række typiske "regnskabsfejl" Det vil stoppe mange inden de kommer galt af sted.
5
Indfør kortere reaktionstid fra det offentlige, med rykkere og bod, for de som ikke indberetter moms, ikke indberetter selvangivelse eller afleverer regnskab til tiden.
I dag sendes en rykker første gang lidt over en måned efter fristen ikke er overholdt, og først mere end 3 mdr senere, sker de første overgivelser til skifteret for tvangslukning. Vi har 5 mdr til at få regnskabet indsendt, og det skal så give hårdere reaktion når vi ikke overholder den helt simple frist.
6
Forbyd personer der er ejere af selskaber, der er sendt til tvangslukning at stifte nye selskaber, inden de gamle er færdigt tvangslukkede.
Jeg ser en del, som bare lader et selskab (typisk IVS) gå til tvangslukning, for at slippe for en regnskabsbod på 3000 kr - for allerede dagen efter det er sendt til tvang, at åbne et nyt selskab med praktisk taget samme navn, og typisk, ulovligt men uopdaget, fortsætte med kundemassen i det ny selskab.
Hele formålet for mig er, at sikre eksisterende selskaber kan fortsætte det gode arbejde, og kan gøre det uden nye fordyrende krav til revisor og andet, og så banker kan få øget tillid til, at de som driver et selskab uden hæftelse, trods alt har hånden på den varme bageplade, i forhold til som minimum at drive selskabet seriøst. Som det er i dag, ser banker ikke med større glæde på små selskaber, og skulle IVS dukke op igen i en eller anden form, så tør jeg ikke tænke på de problemer disse vil få, når de skal have en erhvervskonto. Det kan være erhvervsministeren må åbne egen bank til disse 💀
Det skal blive spændende at se OM ministeren har noget i ærmet og HVIS han har, HVORNÅR der sker noget, for skal det redde en række IVS fra tvangslukning 15/4-2021, så skal der ske noget snart, eller kan en del have givet op inden.
En lille løsning kunne måske være, at lad de IVS som af offentligt regnskab har EK over 40.000 kr - (den kommer jo af sig selv ved succes via kravet om at der skal afsættes mindst 25% hvert år) og - ejeren så selv hæfter personligt hvis det siden viser sig at have være galt, så kunne man fritage de IVS ved omregistreringen inden 15/4-2021 som en undtagelse.
Nye 1 kr selskaber tror jeg ikke på, i alle fald ikke uden vi ændre den øvrige lovgivning lidt i stil med det jeg foreslår. Der er f.eks en del forskelle i hvilke "omgivelseskrav" der stilles til UD i Tyskland eller LTD i England, selv om formen basalt set er den sammen.
I Tyskland er der en anden insolvens/konkurslovgivning. Her er der for ledelse tale om pligt til at anmelde forhold med manglende likviditet, så snart der ikke blot er tale om en forbigående krise. Her er en række specifikke frister, og overholder ledelsen ikke disse, så vil man i Tyskland langt lettere end i Danmark risikere personlig hæftelse hvis det gør galt - og så går man ikke bare efter ejerne, men også efter direktøren/direktørerne.
Strafferammer er så også på et andet niveau end i Danmark, så der er en del forhold, der ikke bare helt kan sammenlignes og som kan være medvirkende til, at tyske 1€ UG ikke på samme niveau efterlades i det morads, som en del danske IVS har været.
Her er link til seneste fra erhvervsministeren mig bekendt