Arbejdsskadeforsikring

En arbejdsskadeforsikring dækker ulykke eller sygdom som skyldes selve arbejdet eller arbejdsforholdene. Det kan være alt fra en regulær arbejdsulykke, med en brækket arm e.l. til langvarige skader, på f.eks. ryg - museskader ved brug af computermus - indånding af skadelige emner, voldsom psykisk belastning osv. 
Det er en forudsætning, at skade skyldes selv arbejdet, og f.eks. en ulykke på vej til og fra arbejde, vil normalt ikke være en arbejdsskade.

Forsikringen kan tegnes i næsten alle almindelige forsikringsselskaber. Personligt (og jeg får ikke provision) har jeg set flere få forsikringen billigt i selskabet IF - specielt de som har selskab ved siden af f.eks. andet arbejde hvor der i forvejen er arbejdsskade forsikring - eller har flere selskaber.

Personlig virksomhed - enkeltmands og I/S: Her må man selv tegne en evt. arbejdsskadeforsikring for sig selv. Har man ansatte, er det lovpligt at forsikre disse.

Forsikringen er LOVPLIGT FOR ALLE AKTIVE EJERE AF SELSKABER SÅ SOM IVS OG ApS, uanset disse er lønnede og uanset, selskabet har omsætning eller negativt eller positivt resultat. Også ejere af Holdingselskaber er omfattet (med mindre -
De kan vise, alle opgaver, regnskab, årsrapport - investering osv - er lagt ud til ekstern underleverandør - revisor e.l. - men så har man jo den omkostning at bevise)

Selskaber - så som IVS og ApS - ejere: Alle aktive ejere, der er engageret i selskaber og som fungere i Danmark, skal ha tegnet arbejdsskadeforsikring. Grundlaget er, at direktører altid anses som aktive i et selskab, uanset løn eller ikke. 

Dette gælder, uanset den pågældende er lønnet og uanset selskabets økonomi, omsætning eller resultat.

Det er også vigtigt at understrege, at det gælder alle ejere, så er der flere aktive ejere (hovedaktionærer generelt) i et selskab, skal forsikringen tegnes til at dække dem alle.

Det vil i en del tilfælde være muligt, at tegne forsikringen som deltid, specielt hvis ejer har andet arbejde ved siden af.

Selskaber skal, helt som selvstændige, forsikre alle ansatte med arbejdsskadeforsikring.

Mangler en forsikring, vil boden være et beløb svarende til det som er sparet ved den manglende forsikring over alle år - er beløb arbejdsskade styrelsen skal udbetale til de samlede forsikringsselskaber + en bod for første gang mange 5.000 og 10.000 i gentagelsesfald. Der kan derved efter få år ligge en betaling på 10.000 - 20.000 kr for mangel, bare ved EN ansat. Selve boden er ikke fradragsberettiget heller så det vil kunne være en meget dyr chance at tage, at undvære forsikringen.

Ved grov uagtsomhed kan der desuden opstå yderligere problemer hvis der opstår faktiske arbejdsskade, og firmaet ikke har forsikret ejer og ansatte.

Det er ikke muligt at fravælge arbejdsskadeforsikring for ejere af selskaber eller for ansatte

Holdingselskaber kan ofte få en aftale med et forsikringsselskab om, at drift og holding tegnes på samme police, hvis der kun er en ansat - dog ofte mod en vis ekstra pris - og holdingselskaber kan ofte få en deltidsaftale i alle fald.
Grundlaget findes i loven om lov om arbejdskadeforsikring § 48 og 49 

Der er også en mulighed for at være fritaget for et holdingselskab, hvis regnskabet i et holding er udliciteret til f.eks. proff revisor eller andre- så direktøren reelt intet arbejde udfører. Jeg anser det for bedre at slå de CVR sammen på EN police for drift og holding sammen. Styrelsen forbeholder sig ret til vurdering, men udliciteres alt så det kan bevises (normalt ved betaling) så kan man i stedet undvære arbejdsskadeforsikring hvis direktør så intet arbejde har.

Læs også link til arbejdsskadestyrelsen med den klare tekst:

Citat: "Ejere af aktieselskaber A/S,  iværksætterselskab (IVS) og anpartsselskaber ApS er ikke selvstændige i arbejdsskadesikringslovens forstand. Selskabet er en selvstændig juridisk person, som skal sikre de personer, der arbejder for selskabet - herunder også ejeren, når denne arbejder for virksomheden. Dette gælder uanset om pågældende er lønmodtager eller får løn ved overførsel at overskud fra virksomheden. Det gælder også uanset om selskabet ikke har et reelt økonomisk overskud.

Hvis ejeren af et A/S, IVS eller ApS udfører arbejde i A/S'et eller ApS'et, IVS'et  vil personen derfor være omfattet af arbejdsskadesikringsloven på samme vilkår som en  almindelig ansat.

Derfor har A/S, IVS  og ApS pligt til at sikre ejeren som de øvrige ansatte mod arbejdsskader ved at oprette en arbejdsskadeforsikring og tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Det er ikke muligt fravælge arbejdsskadesikringen for ejerne af A/S, IVS  og ApS",  Citat slut.

og her svar til mig fra arbejdsskadestyrelsens omkring det, at ejere af holding selskaber også skal have den lovpligtige arbejdsskadeforsikring:

Kære John Hannover

Som du selv skriver, er et IVS og et ApS forpligtet til at have tegnet arbejdsskadeforsikring.

Hvis man er selvstændig og har et selskab i form ApS, IVS, eller A/S betragtes man som ansat af selskabet, og derfor er selskabet efter Arbejdsskadesikringsloven også forpligtet til at have tegnet arbejdsskadeforsikring for ansatte. Direktører betragtes også som ansatte – uanset om selskabet udbetaler løn eller ej, da man lægger til grund, at direktører udfører aktiviteter/opgaver i selskabets interesse. Da holdingselskabet skal have en direktion, skal der således også tegnes lovpligtig arbejdsskadeforsikring i et holding ApS.

Venlig hilsen

Astrid Alsing,

Arbejdsskadestyrelsen

Også dette link hvor revisor foreningen for ikke længe siden spurgte styrelsen - med fokus på holding - siger klart, at hvis ikke alt arbejde med regnskab og rapporter er outsourced (ex selskabet har en betalt revisor eller anden ekstern der udfører alt) så skal der være arbejdsskadeforsikring - og selv ved outsouce af alt - kan der være risiko i forhold til direktøren jo faktisk ansvarer, men den turde jeg nok løbe, ved betalt outcouce https://www.fdr.dk/images/Fagligt/Artikler/199%20Arbejdsskadesikring%20i%20holding.pdf   Se "firkanten specielt om holding om det har interesse

Og endeligt igen fra 1/5-2019 klart svar fra AES:

Da selskabslovens § 111 kræver, at der altid skal være en direktør for et kapitalselskab, så vil et kapitalselskab også altid have et ansvar efter lov om arbejdsskadesikring for direktøren, som skal afdækkes ved arbejdsulykkesforsikring. 

-------------------

JEG vil derfor altid anbefale holding at have forsikringen - gerne billigt sammen med drift (for nogen gratis at få CVR holding med) for ikke at løbe en risiko

venligst John Hannover  INDHOLDSFORTEGNELSE   FACEBOOK    GOOGLE+

E-BOG OM IVS SOM SELSKAB - OG/ELLER - PERSONLIG VIRKSOMHED OG I/S

ALLE 55 KR. INKL. MOMS VÆRD. KLIK PÅ BILLEDE FOR KØB MED KREDITKORT OG DANKORT

-                        

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

 

Forening - Skattefri eller skattepligtig forening

Dette indlæg skal søge at give lidt grundregler for stiftelse af foreninger. 

Indlægget bygger i høj grad op skats gennemgange af forhold omkring foreninger       

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke skal erstatte en jurist som jeg ALTID mener man skal benytte ved oprettelse af forening. Det er blot for at give læseren et første indtryk af begrebet:

Et vigtigt sted også at gennemlæse er skats redegørelse i DETTE LINK

Og her andet superlink fra Frivillighed.dk 

Først kan jeg prøve at redegøre for, hvornår der i det hele taget kan være tale om en forening og ikke et selskab eller en virksomhed:

En foreninger består af en kreds af personer, der danner fælleskab og et formål, som ofte vil være af almennyttig og velgørende art. Det velgørende formål skal være klart specificeret

Foreningen vil ofte have en række af disse karakteristika:

Den fremstår som en selvstændig enhed som via et fællesskab søger et formål at fremme et fælles formål, og formålet vil ofte være et såkaldt ideelt formål. Det kunne være idræt, forsamlingshus, velgørende aktiviteter, støtteforeninger m.m.

Foreningen har afholdt en stiftende generalforsamling og har beslutte vedtægter, ligesom der er valgt en bestyrelse og/eller en ledelse. Der træffes også normalt beslutning om kontingentbetalingens størrelse.

På generalforsamlingen fremlægges også årsregnskabet og godkendes af forsamlingen i.h.t. vedtægterne.

Foreningens hæftelse er generelt adskilt fra personer/medlemmerne.

Endeligt skal der være en bestemmelse om foreningens opløsning, herunder hvad der skal ske, med foreningens formue, ved opløsning.Også dette punkt er det vigtigt at få korrekt på plads med juridisk hjælp - både af hensyn til lovkrav for foreningen og naturligvis skatteoverholdelse.

Indtægterne i en forening kommer ofte gennem medlemskontingenter og ofte i kombination med donationer eller erhvervsmæssige indtægter, til det besluttede formål, via drift.

Hvad kan så tale MOD noget er en forening?

Det vil i sagens natur rent faktisk være, når det som jeg nu har nævnt som værende FOR at der er tale om en forening, men et par typiske punkter, som vil tale MOD foreninger kunne være hvis:

Personerne bag foreningen hæfter personligt for foreningens gæld og forpligtelser
Få personer, eller en lille sluttet kreds af personer tegner foreningen og deler indtægterne mellem sig selv.
Foreningen er ikke åben og optager ikke medlemmer.
Baggrunden for foreningen beror på privatøkonomiske interesser i højere grad end på almennyttigt velgørende forhold.

SKATTE FRI ELLER SKATTEPLIGTIG FORENING

En forening kan være skattepligtig eller skattefri, alt efter dens formål og indkomsttype.

Det er også foreningens aktiviteter som afgør, om en forening skal registreres i Erhvervsstyrelsen og have CVR nummer som erhvervsdrivende

Pligt til at registrere en forening opstår, hvis foreningens aktiviteter i sig selv gør denne skattepligtig, eller hvis der skal afregnes A skatter, moms eller lønsum, eller endeligt hvis der er oplysningspligt over for skat ved. lønninger og honorarer. En forening, som har ansatte, er altid registreringspligtig og skal indberette løn m.m. og honorar til skat.

DEN SKATTEFRIE FORENING:

En forening vil være skattefri, hvis dens formål udelukkende er almennyttigt eller almen velgørende, eller hver den ingen form for erhvervsmæssig indkomst har.

Indkomster der alene stammer fra leverancer til medlemmerne, og herunder medlemmers kontingentbetaling, er ikke erhvervsmæssig indkomst.

En skattefri forening skal ikke indgive selvangivelse, men den har pligt til at udarbejde regnskab, uanset dette som nævnt, ikke skal indsendes til skat.

I praksis vil man dog skulle forvente, at hvis man som forening søger offentlig støtte, så vil man ofte blive mødt af krav om fremvisning af vedtægterne, de vedtagne tegningsregler (hvem må skrive under) og ofte også et krav om, at årsregnskabet bliver fuldt revideret af en godkendt/registreret revisor.

En skattefri forening kan trods den ingen forpligtelse måtte have, lade sig registrere frivilligt for at opnå et CVR nummer, f.eks. fordi det skal bruges i forbindelse med en bankkonto eller tilsvarende.

Hvad er så almennyttig eller alment velgørende forening?


For, at en forening vil blive regnet som almennyttig/almenvelgørende, så er det en betingelse, at foreningen helt enkelt anvender sine midler til støtte for en "større kreds af personer eller sammenslutninger".  Det betyder, at støtten skal være rettet mod personer eller grupper, som har vanskelige økonomiske formål eller formål som i befolkningens brede almindelige opfattelse kan anser for at være - nyttigt.

I visse fald kan en forening godt kombinere det at have erhvervsmæssigt indkomst og så være i gruppen af almennyttige foreninger. Det kræver, at den erhvervsmæssige indkomst, er helt tæt knyttet til det almene formål, og at hele indkomsten anvendes/hensættes til det almennyttige formål foreningen har som sin målsætning.

Man kan ikke være skattefri forening, hvis foreningens formål er varetagelse af politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser. Det falder udenfor begrebet - almennyttigt.

DEN SKATTEPLIGTIGE FORENING:

En forening der har erhvervsmæssig indkomst, er normalt skattepligtig. Det bliver den, når den fungerer som nærings- eller forretningsvirksomhed, ejendomsudlejning eller generelt beskæftiger sig med salg, service eller produktion.

Den skattepligtige forening skal registrere sig hos Erhvervsstyrelsen, hvor også alle ændringer løbende, eller foreningens ophør, skal registreres.

Den skattepligtige forening skal:

Selvangive resultat til skat. Registrering skal for foreninger, der som hovedregel har kalenderåret som regnskabsår, ske senest 6 mdr. efter årets udløb. Normalt vil første år løbe fra stiftelse til udløbet af kalenderåret, og derefter vil regnskabet følge kalenderåret. 

En forening kan dog godt søge om andet kalenderår, og der gælder så også en række særregler for evt. omlægning af kalenderår.

Foreningen skal opgøre indkomsten efter samme skatteregler som for selskaber. Der gælder en del sær regler, hvor hovedpunktet er, at det kun er den erhvervsmæssige indkomst, der er skattepligtig. 

Uden at dette skal anses for komplet, kan nævnes en række typiske indtægtsarter, som ikke hører med under erhvervsmæssig indkomst:

• Renter og udbytter, der ikke vedrører virksomheden.
• Kursgevinster ved salg af aktier og obligationer, der ikke vedrører virksomheden.
• Gaver og tilskud.
• Omsætning med medlemmer.
• Medlemmernes eventuelle betaling af kontingent.

Foreninger har også mulighed for visse særlige fradrag:

• Udlodninger til vedtægtsmæssige formål, der er almennyttige eller almenvelgørende.
• Henlæggelser til senere udlodninger til almennyttige eller almenvelgørende formål. 

Det må tilrådes alle der vil drive en sådan forening, at tilknytte en revisor til 
afklaring af alle denne type spørgsmål.. 


SKAT opgør foreningens skattepligtige indkomst på grundlag af foreningens indkomst i indkomståret. Foreningen modtager to a-conto opkrævninger for skat, med forfald marts og november (som for selskaber) og årsopgørelse i november efter indkomståret (samme tidspunkt selskabsskat der ikke er a-conto betalt forfalder. I startåret, kan foreninger se bort fra a-conto opkrævningerne, hvis der ikke forventes en positiv skattepligtig indkomst for året.
Selskaber kan ændre a-conto betaling selv, foreninger skal rette henvendelse til skat for at at anmode om ændring.

Godkendelse til at modtage skattefri gaver:

Almennyttige foreninger kan godkendes til at modtage skattefri gaver (donationer til velgørenhed) efter en langt række særregler, som jeg ikke vil medtage i denne gennemgang.

.......................................................................................

Frivillighed.dk har lavet en god guide på nettet her

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Hvorfor er erhvervskonto ofte dyrere end personlig konto?

Mange forstår slet ikke, at bankerne idag kræver penge for oprettelse, og ofte også drift, af erhvervskonto - eller nægter at tilføje CVR til en personlig konto, så den kan fungere som NemKonto i personlig virksomhed.

Det som er manges udgangspunkt er, at de da umulig kan skulle betale banken for at bruge dem til deres penge. Det er desværre et gammeldags synspunkt fra en tid, hvor banken kunne tjene på, at kunderne anbragte deres penge hos dem. Det kan de i 2016 ikke. Det er faktisk sådan, at banker skal betale nationalbanken for at opbevare penge - renten er 0 eller under for kontanter

MyBanker har beregnet, at en erhvervskonto koster bankerne mellem 700 og 1500 kr om året at drive. Det er udgifter til bankens netbank, og drift i forhold til antal transaktioner og med 0 kr i gevinst ved at ha penge stående, så har banker i princip intet ud af konti som bare står med penge på,når ikke pengene er bundet. 

Bankerne vil derfor rent faktisk langt hellere ha kunder der låner penge og derved betaler en rente til banken.

Jamen banken kan jo bare nægte overtræk så har de ikke risiko  - siger mange:

Det er så desværre heller ikke korrekt. 

Jo flere transaktioner, jo større risiko, og erhverv har flere transaktioner end privat. 

Der kan være kunder der betaler med kreditkort, og du kan så tømme din konto til 0 - hvorefter banken skal af med penge hvis kunden berettiget trækker penge tilbage. 

Det kan jo forekomme, at en sælger med CVR tilknyttet kontoen, sælger f.eks 10 TV til 4.000 kr stykket - modtager 40.000 kr ind på kontoen, og hæver disse. 

Alt fra 1 af de 10 kunder til alle kunderne, kan så vælge at returnere varen inden for 14 dage. Så er banken forpligtet til at se til, at kunden får sine penge igen, og det er så banken der må lægge ud, hvis du som ejer af kontoen har tømt pengene ud.

Der kan være autotilmelding til moms, og igen forsvinder pengene fra kontoen, uden banken kan se det inden. 

Der kan også være fejl overførsler. Det sker desværre ret ofte, at nogen taster en forkert konto ind ved overførsler. Sådanne penge kan kontoindehaver hæve, og så er banken stadigt forpligtet til at føre pengene tilbage - og så se at kradse dem ind fra dig.

Endeligt kan man jo altid trække en konto over med sit visakort - og banker vil ikke lave erhverskonti, hvis de skal lave dem, så der ikke må oprettes PBS og kun bruges hævekort eller debit kort. Der kan derfor sagtens trækkes over. Check IVS regnskaber og rigtigt mange har fået opbygget gæld. De fleste af dem har givet ikke en kassekredit.

Banker foretrækker at takke nej til engagement, hvis personerne bag et firma f.eks. ikke kan gives et helt alm. visadankort - som jo også giver mulighed for overtræk.  Måske kunne banker overveje en konto der ikke kan tilsluttes andet end et hævekort der kan bruges i banken alene eller type "visa elektron" og forbyde kunden at tilmelde noget til PBS - men igen, hvis kunden ikke har nogen form for sikkerhed, hvad skal banken så gøre for, at få deres penge igen?

Risiko frit er det desværre ikke for banken, uanset hvad.

Her lidt citater der viser at bankerne er forpligtede til at betale penge tilbage til personer der har betalt via kreditkort, hvis - Varen ikke leveres - Varen ikke er korrekt - Man udnytter til fortrydelsesret og returnerer. 

Samme krav om tilbagebetaling er der på banken, hvis kunden f.eks. får tastet 40.000 kr i stedet for 4.000 kr.

I alle disse fald, kan kontohaver har tømt kontoen, og banken skal så betale tilbage og må så slås med erhvervskontohaveren - eller den der har fået tilknyttet CVR til en personlig konto - om at få pengene retur til banken.

Først link fra POLITIKEN  og bare lidt af citatet

Når du har betalt med betalings- eller kreditkort ved at indtaste kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, kan banken tilbageføre pengene til din konto:

• hvis varen eller ydelsen ikke bliver leveret
• hvis sælgeren opkræver mere end det aftalte beløb
• hvis du udnytter din fortrydelsesret ved at undlade at modtage varen
• hvis der er hævet på din konto uden din tilladelse

Hvis banken skal tilbageføre pengene, er det vigtigt, at du er aktiv i sagen. Kontakt derfor straks banken, hvis du har problemer fx med at få penge retur ved fortrydelse.

Og her link fra typisk fælles betingelser i citat:

5.2. Bankens pligt til at føre penge tilbage

Er der ved en fejl hævet beløb, som du ikke kan godkende, vil banken sætte beløbet ind på din konto igen. Hvis det derefter viser sig, at der alligevel ikke var tale om en fejl, vil vi igen hæve beløbet på din konto og give dig besked.

5.3. Bankens ret til at føre penge tilbage

Banken kan tilbageføre beløb, der er sat ind på din konto ved en åbenbar fejl fra bankens side, f.eks. hvis det samme beløb sættes ind to gange. Det samme gælder, hvis vi - iflg. aftale med andre danske pengeinstitutter - er forpligtet til at foretage tilbageførsler. Fører banken et beløb tilbage, får du besked.

Udviklingen er derfor, at bankerne er tilbageholdende med bare at lade CVR tilknytte til personlig konto, selvom det jo er nødvendigt for at virksomheder kan ha NemKonto - og tilbageholdende med erhvervskonti.

Lovkrav om identifikation og andet papirarbejde + omkostning:

Tidligere, for bare et års tid siden, gik det relativt let, men idag er der lovklar om identifikation (let via pas eller kørekort) - om at kende formål (vil oftest betyde krav om en eller anden form for forretningsplan OG om at kende omfang (vil oftest betyde krav om budget i en eller anden form)

Disse "papir"krav forskrækker en del som tænke - "hvad rager det banken". Den tankegang er helt outdated i 2015 - Det rager i høj grad banken og er lovkrav helt enkelt.

Prismæssigt må man nok forvente noget omkring 500-1000 kr i stiftelse og muligvis også et årsgebyr, men det vil være meget individuelt og afhænger ofte af, om du har godt forhold til banken og kan gi den tillid til dig og dit projekt, så det er bare at forhandle, og se om du kan få ting gratis.

Alternativt prøv at få tilbud fra flere banker, store som små. Det er dog ikke let at finde ny bank, uden at blive mødt med krav om, at man også flytter anden økonomi med over.

Overvej også om det er arbejdet værd. Ofte kan man se folk arbejde i timevis for at finde en ny bank for at spare 1.000 kroner i oprettelse. Man skal vælge sine kampe med omhu, og tænke over, om det er mange timer værd, specielt fordi man faktisk ikke er spor sikker på at vinde.

Andre skriver på facebook og Amino m.m. at de betaler rent 0?

Ja - For det første kan det jo være folk der fik "bank" for et år eller mere siden, eller også kan det være nogen der har en god privat økonomi, nogle hvis familie er kendt som kunder, nogen der har fine projekter, nogen der bor i et lokal område med en lille bank. Der er masser af årsager til, at det er noget af det mest værdiløse med lange tråde, hvor folk skriver at de elsker DDB, hader DDB - betaler = hos DDB - betaler 1000 kr hos DDB eller en hvilken som helst anden bank

Det er helt enkelt så individuelt, og du kan lige så godt spørge folk hvor høje de er, for at finde ud af om du også bliver så høj - det er individuelt.

Her mere om en god start i banken 

                  

KØB E-BOG OM VIRKSOMHED             KØB E-BOG OM SELSKAB/ IVS

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 5 ØVRIGE E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Bogen om personlig virksomhed PMV og I/S

Letlæst på computer/iPad/Tablet eller som print. Også nem at bruge som opslagsværk - Klik på billedet for køb. 44 kr. + moms.

INDHOLDSFORTEGNELSE FORSTØR DEN MED KLIK PÅ BILLLEDET

Bogen om IVS

44 kr + moms for rigtig megen viden om IVS - Iværksætterselskaber

På computer/iPad/Tablet/print eller som opslagsværk bare

Klik på billedet for at købe bogen

Indholdsfortegnelse:

Velfærd og sundhedsydelser - skat

Om fradrag for sundhedsydelser kan læses konkret her fra skat:

Betaler du for sundhedsydelser til en medarbejder, er det som udgangspunkt skattepligtigt for medarbejderen. Du skal indberette den værdi, som sundhedsydelsen ville koste medarbejderen i almindelig fri handel.

For SELVSTÆNDIGE er der siden 2011 kun fradrag for udgifter til forsikringer  og behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning.
Dette er også meget fint dækket i dette LINK

Der er dog en del mere i dette emne også når det drejer sig om ANSATTE:

Hvis der er en konkret sammenhæng mellem en arbejdsbetinget skade og behandlingen af denne, så er behandlingen skattefri. Det skal tages bogstaveligt, at der skal være konkret sammenhæng mellem en forebyggelse eller behandling, og så medarbejderens konkrete arbejde og de skader det kan give.

I en konkret arbejdsbetinget skade kan også eneejer af firma have mulighed, men der skal være meget klare "bevis" for sammenhænget til det konkrete arbejde og behovet. Det ville her være fint med en udtalelse fra en læge om - f.eks - massage er en løsning på problemet.

Øvrige "personalegoder" kan eneejer som udgangspunkt ikke bevilge sig selv.,

Her følger skats oversigt over de mere almindelige skattefrie ydelser, som kan gives når der er denne konkrete sammenhæng med arbejdets udførelse, og behandling eller forebyggelse:

• Akupunktur
• Fysioterapi
• Kiropraktor
• Massage
• Medicin
• Psykolog eller psykiater
• Tandlægeydelser og/eller tandskader
• Zoneterapi

Du skal være omhyggelig med at kunne dokumentere en konkret sammenhæng mellem arbejdet og behovet for denne behandling. Det må ikke bare være, at det er godt for kontorfolk at få massage gratis o.l. Er der læge inde over, vil det altid være en god begrundelse. Tilbydes alle medarbejdere ex massage forebyggende - så kan der være en skattebesparelse i en bruttoløns ordning som del af alm. personalegoder, som dog så har beløbsgrænser


Adgang til motionsrum og fitness:
Der er tre betingelser for, at personale kan få adgang til dette:

1. Rummet skal være beliggende på arbejdspladsen.
2. Adgangen skal være uden væsentlig økonomisk værdi 
3. Rummet skal stå til rådighed for alle medarbejdere.

Til pt. 1 kan tilføjes, at det betyder, at træningsrum uden for arbejdspladsen aldrig vil opfylde betingelsen for skattefrihed.

Til pt 2 kan nævnes at værdien ikke sammen med værdien af andre mindre personalegoder på årsbasis må overskride 1.200 kr (2019)

Som pt 3 kan her tilføjes, at der i rådigheden og almindelige regler ligger, at enkeltmandsvirksomheder eller ene ejere af selskaber, ikke kan stille sådanne rum til rådighed for sig selv.

Kostrådgivning:

Denne form for rådgivning kan gives skattefrit for modtager, forudsat den stadigt sammen med værdien af andre mindre personalegoder ikke overstiger 1.200 kr pr år

Alkohol og andet misbrug:

Behandling af alkoholmisbrug, medicin og andre rusmidler er skattefri hvis der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandling og udgiften afholdes som del af den generelle personalepolitik, og dermed tilbydes alle medarbejdere

Forsikringsmuligheder:

Generelt er arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer at se som skattepligtigt personalegode. Dækker en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring både arbejdsrelaterede skader og skader, der opstår i privatlivet, så er medarbejderen skattepligtig af hele forsikringen, men mindre denne er klart opdelt i en police for det arbejdsrelaterede, og en police for det private.


Forsikring der dækker misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler og rygeafvænning er skattefrie. 

Syge og ulykkesforsikring:

Er skattefri for medarbejderen hvis den kun dækker i arbejdstiden. Betales en sådan forsikring så den dækker både arbejdstid og fritid, så er den skattefri hvis dækningen ikke overstiger ialt 500.000 kr  - forudsat forsikringen kun dækker medarbejderen og ikke dennes familiemedlemmer. 

Er dækningen over 500.000 kr, eller dækker forsikringen også andre familiemedlemmer, så vil den del af forsikringen som vedrører dækning af risikoen i arbejdstiden være skattefri, medens den del der går til dækning af risiko i fritiden, være skattepligtig for den ansatte.
Bedst vil det være med en opdelt forsikringspolice men er dette ikke muligt, er praksis, at præmien deles i 50% skattefri 50% skattepligtig.

Tilskud til medicin i forbindelse med misbrug:

Der er tilskud for betaling af medicin i forbindelse med misbrugsbehandlingen. Skattefriheden er dog begrænset til de første 6 mdr. efter 1. behandling, med mindre udgifterne afholdes under indlæggelse på hospital eller klinik

Rygeafvænning:

Rygestopkurser, terapi, rådgivning og farmakologiske hjælpemidler, herunder nikotinpræparater, er skattefrie for medarbejderen, hvis udgiften afholdes som del af den generelle personalepolitik og tilbydes alle medarbejdere. I tilfældet rygeafvænning må man dog begrænse generelt ud fra kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Der er ikke tidsbegrænsning på rygeafvænning (modsat de 6 mdr for alkoholafvænning)

Stressbehandling:

Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er skattefrit for medarbejderen, hvis det konkret påvises, at stressen er opstået som følge af arbejdet. Igen vil en lægeerklæring være god.

Sundhedstjek generelt:

Sundhedscheck kan være skattefrie efter to forskellige regler. Først efter personaleplejefritagelsen. Her er der tre betingelser der skal opfyldes:

Behandling skal ske på arbejdspladsen
Den skal være uden væsentlig økonomisk værdi som anden personalepleje
Der skal være samme tilbud i samme situation til alle medarbejdere.

Regel to er Bagatelgrænsen 2022 for personalegoder på de 6.600 kr pr år. Opfyldes denne, så kan også sundhedstjek UDEN for arbejdspladsen være skattefrit, så længe de samlede personale goder ikke overstiger de 6.600 kr. Bemærk det er personalegode, så ejer alene i selskabet kan ikke bruge noget der hedder personalegode, uden det er en del af hvad en personale gruppe alle benytter, aldrig alene 

Generelt er sundhedsundersøgelser skattepligtige, med mindre der er tale om undersøgelser med det formål at konstatere arbejdsrelaterede helbredsrisici.

Vaccinationer:

Kan være skattefri efter tre regler. Igen først personaleplejefritagelsen med dens tre betingelser

• Der vaccineres på arbejdspladsen
• Det er uden væsentlig økonomisk værdi
• Det tilbydes alle medarbejdere

Regel to er så den sædvanlige med bagatelgrænsen for mindre personalegoder som tillader at behandling foregår uden for arbejdspladsen forudsat, at værdien sammen med andre mindre personalegoder ikke overstiger 1.200 kr pr år.

Endeligt regel 3, bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder som er på 6.300 kr for 2020. Her er betingelsen blot, at vaccinationen i overvejende grad sker af hensyn til arbejdet og, ikke sammen med andre tilsvarende goder overstiger 6.300 grænsen. Det kunne være til medarbejdere som det ville være særligt svært at undvære på arbejdspladsen.

Der stilles en del krav til bedømmelse af, at vaccination i overvejende grad udføres af hensyn til arbejdet. At det er nøglemedarbejdere der kun vanskeligt kan undværes kan flere typer vaccination accepteres og vaccinationer i forbindelse med arbejdsmæssige rejser i udlandet vil også generet være skattefrie.

Er du ejer alene, kan du kun for fradrag for vaccine som måtte være nødvendigt for udlandsrejser krævet i det pågældende land, ikke for alm. dansk influenza vaccine.

Andre typer af fradrag er godt gennemgået i min bog FRADRAG - regler og praksis og med mange alfabetisk ordnede fradrag i dette link

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd           

SKAL jeg have ApS eller - er Personlig virksomhed fint nok?

Jeg skriver dette blogindlæg fordi jeg oplever så vældig mange spørgsmål på Amino og flere "Facebook iværksætter fora", som tror ApS er absolut nødvendigt, hvis man vil være selvstændig

Lad os lige slå fast - at lov vedtaget 15/4-2019 har sat stop for nye IVS og - stiller krav til eksisterende IVS, at de sparer 40.000 kr bunden kapital op inden 15/4 2021. Det vil kræve ca 50.000 kr overskud før skat for de fleste. Det kan for mange mindre IVS være en væsentlig del af overskuddet. 

Har man flere holding selskaber som ejere til det drift - så skal der kunne spares disse penge op til hvert holding, og det kan være meget vanskeligt, da der ikke må overføres udbytte før drift har sparet sin egen nye bundne kapital fuldt op.

ApS er derfor som udgangpunkt det valg du har idag, hvis du vil drive firmaet som et mindre selskab

Mange tilbyder meget billig hjælpstiftelse. HUSK at se om momsregistrering er med - og ligeså korrekt registrering af ejerbog på egen adresse, legal og reel ejerregister, og videresendelse af elektronisk post i IVS digitale postkasse.. Mange når ikke helt i mål og få så store problemer.

Der er mange gode grunde, til at ville ha selskab frem for virksomhed, men sandelig mindst lige så mange gode grunde, til at drive firmaet i personlig form.

Først og fremmest vil jeg med dette indlæg godt have, at alle der skal stifte selskab, skal overveje langt flere ting end tilfældet ofte er.

Lad os starte dybt forsimplet - og der er flere overvelser end disse - men her er i alle fald en basis:

Personlig virksomhed har som sin største bagside, at man hæfter personligt for evt tab. Fordelen er så, at man har personligt fradrag for det tab.

I selskaber har man ikke personlig hæftelse for tabet - man kan maksimum tabe det man har investeret i kapital. Forvent dog at banker næsten altid, og i visse fald leverandører, og på det seneste, også de fleste større betalingsindløsere, vil kræve personlig sikkerhed fra ejerne.

Inden jeg går mere i dybden, kan jeg lige i skemaform vise nogle af de store forskelle mellem personlig virksomhed og selskaber

Personlig virksomhed er lettere at gå til regnskabsmæssigt og - også på flere punkter billigere at drive i forhold til fastudgifter til lovpligtig forsikring, bank og årsregnskab, ligesom en lukning kan klares næsten fra dag til dag. Lukning af selskab er langt mere kompliceret. 

Personlig virksomhed betyder også, at regnskabet er fortroligt, i selskaber er regnskaber offentlige - ligsom man her kan hæve og sætte ind lige som man vil, uden det påvirker skat. 

I et selskab, må man kun sætte penge ind som lån man tager rente for og opgiver til skat, og man må intet hæve uden det er som løn eller skattepligtigt udbytte.

De som stifter med 1 krone skal generelt altid derefter til at låne selskabet penge, oprette gældsbrev og beregne rente til skat for sig selv og fradrag for selskabet allerede til lovpligt arbejdsskadeforsikring let låne selskabet 1500 kr - visitkort - hjemmeside og i almindelig erfaring masser af udgifter før den første krone ruller ind. 

Derfor skal man ikke stifte med for lille kapital. Dette link forklarer mere om hvorfor.

Der er ulovlige hævninger, regnskaber som er flikket forkert samme og slet ikke minder om lovlig årsrapport og oplever mange, at det at lukke er en lang og meget besværlig procedure

Det er derfor vigtigt at man kommer hele vejen rundt om spørgsmålet, behøver jeg et ApS eller klarer jeg mig i virkeligheden lige så godt med en personlig virksomhed, i alle fald i den lange opstart.

Man skal holde sig fra personlig virksomhed, hvis man mener,at det man driver kan medføre stor risiko, det er der ikke tvivl om. Omvendt kan en sådan risiko ofte begrænses. Dels ved at man ikke bruger penge før man tjener dem, og det forhold gælder jo også for selskaber, som jo heller ikke bare kan bruge flere penge end de tjener - ud over den investerede kapital. De vil nemlig ofte opleve, at der ikke er kredit at få.

Lever man derfor efter, at man ikke vil bruge flere penge end de penge der stille og roligt begynder at komme ind - ud over en eventuel startkapital man kan tåle at miste, uanset det er personlig virksomhed, eller selskab, så har man jo fjernet en masse risiko. 

Det vil mange opleve nødvendigt i alle fald, da banker med lånevilje og investorer ikke hænger på træerne, og der er derfor kun de penge at bruge, som indtjenes.

Visse typer virksomhed kan kun vanskeligt fjerne risiko. De som leverer noget der kan medføre større erstatningskrav - håndværker virksomhed og produktionsvirksomhed typisk, virksomheder der skal ha flere ansatte vil også ofte ha svært ved at undgå risiko. De typer skal klart overveje et selskab.

Selskaber er også mest oplagt, hvis man fra starten er flere og derfor vil undgå personlig solidarisk hæftelse i et I/S og - hvis man ved man let vil kunne tage nye partnere ind i samme CVR som man starter med. Der er derfor bestemt god grund til selskab i mange fald, men personlig virksomhed KAN omdannes til et ApS selskab og man skal ha alle bagdele i hovedet i alle fald.

Jeg vil mene, man skal regne med faste udgifter til erhvervskonto, lovpligt arbejdsskade forsikring og regnskab, herunder årsrapport, på mellem 6.000 og 10.000 år 1. Der kan findes gratis bank og man kan lave årsrapport selv, men for langt de fleste, vil det vise sig, at omkostninger er i den størrelsesorden. Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring kan man sætte til ca. 800 -1.600 kr alene, per aktiv ejer uanset løn eller ej.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 GOOGLE BUSINESS MED TILBUD   Facebook råd  og  Google+