tirsdag den 11. november 2014

Fri bil

Fri bil kan man kun ha som ansat eller hvis man driver personlig virksomhed under virksomhedsskatteordningen (VSO) - eller er ejer, og dermed lønansat i et selskab.

Første afsnit dækker hvidpladebiler som stilles til rådighed af arbejdspladsen til ansatte og ejere:

Kort beskrevet udløser bil skat når bilen tages med hjem så man har rådighed over den personligt - også selv om man siger man ikke bruger den som hovedregel

Her kan man beregne omk og læse mere fra PWC REGN FRI BIL





Skatten udgør 25% af værdien op til 300.000 kr og 20% af værdien derover samt en miljøtillæg der udgør 150% af bilens årlige ejerafgift (denne afgift er stedet lidt for en del dieselbiler specielt 1/1-2018 så skatten til tilrettes)

Bilens værdi udregnes så værdien af en firmabil anskaffet maksimum 3 år efter første registrering opgøres som nyvognspris i disse 3 år efter første registrering, og derefter til 75% af værdien. 
Biler anskaffet mere end 3 år efter første registrering ansættes til købsprisen inkl. evt udgifter til istandsættelse.

Minimumspris for beskatning er 160.000 kr som grundlag uanset bilens pris/værdi

Er man selv ejer af virksomheden eller selskabet, skal man huske, at ud over skatten af værdi af fri bil, så betaler man jo selv som ejer stadigt en væsentlig del af udgiften til bilen og dens drift. Dette kompenseres jo så af, at man uden den fri bil, ville skulle udbetale sig en løn der kunne dække bilen og for den ansatte svarer fri bil til løn - idet man jo normalt vil kunne gå til arbejdsgiveren og bede om mere i løn imod selv at lægge bil til.

Papegøje plade biler (klistermærkeordning) for biler købt med betalt moms:

Der gælder særlige regler for disse biler og de kan ofte være fordelagtige f.eks for ejere af personlig virksomhed.

Bruger du din varebil på gule plader til privatkørsel, så skal den være registreret til hel eller delvis privat anvendelse. Du skal så betale privatbenyttelsesafgift og du skal så have papepøjeplader på bilen.

Papegøjeplader (hvor moms ikke er fratrukket ved køb af bilen) giver ret til momsfradrag i virksomheden for drift - som er brændstof - reparation - færgebillet og bro moms. Bemærk, det er kun momsen der tages ind som købsmoms, selve udgiften må ikke tages ind.

Ud over den købsmoms som tages i firmaets regnskab og dermed giver fradrag - så er der fradrag for kørebogs km efter statens takster.

Beløbet som udbetales med statens takster, efter kørebog, udbetales ikke i personlig virksomhed og tages ikke ind i virksomhedens regnskab - men tages som skatte regulering = reducerer virksomhedens resultat til den udvidede selvangivelse, hvorved man får fradrag for beløbet i den personlige indkomst

Ordningen medfører som nævnt privatbenyttelsesafgift (str orden 950 til 5150 kr per år i 2014 tal) - Her må du undersøge prisen præcist, ud fra bilens vægt, anskaffelsesår og om du bruger den rent privat eller delvist privat/erhverv - efter krav fra din arbejdsgiver m.m. 

Link til skat om PAPEGØJEPLADE OG SKAT


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Befordringsfradrag

BEFORDRINGSFRADRAG - transport hjem til sædvanlig arbejdsplads:

Kort:

  1. Transportmidlet er underordnet
  2. Det er det faktiske antal arbejdsdage som gælder (skat regner 216 standard)
  3. Fradraget beregnes fra folkeregisteradressen
  4. Flere jobs eller flere indkald til arbejde samme dag lægges sammen
  5. Studerende har ikke fradrag for kørsel til studie - men ved betalt studiearbejde
  6. Betaler arbejdsgiver for transport er der ikke ret til befordringsfradrag

Befordringsfradrag gives for transport mellem hjem og arbejdsplads til alle efter følgende regler:

Befordringsfradraget gives som fradrag over selvangivelsen. Det gives som ligningsmæssigt fradrag hvilket betyder at det generelt giver ca 32% i fradragsværdi - og det kan ikke som fradrag i personlig indkomst reducere f.eks. topskatten. 

Der er i rubrik 51 en regnemaskine på skat.dk, så man selv kan beregne fradraget, hvis man ikke er enig i skats beregning. 

Der gives befordringsfradrag for transport mellem hjem og arbejde. Eneste kriterium er her afstanden mellem hjem og arbejde. Det er såldes uden betydning om man benytter bil eller offentlig transport. Der gives også fradrag til alle hvis flere kører sammen. Fradraget gives ud fra det faktisk antal dage, og skat bruger som udgangspunkt selv 216 arbejdsdage i deres automatiske beregning.




Man kan ikke både få skattefri kørselsgodtgørelse OG befordringsfradrag for samme strækning/tid.

Afstanden opgøres i dag automatisk af skat ud fra skatteindberetninger fra arbejdsgiverne, men skal jo kontrolleres. Afstanden beregnes altid ud fra kørsel i bil. Man må derfor godt på cykel kunne komme gennem en skov og derved spare afstand. Omvendt får man ikke flere km, fordi toget kører en længere vej.

Her får du satserne for 2022 og 2023 
 for både befordring mellem arbejde og hjem og brug af egen bil for arbejdsgiver:

Hertil 110 kr per tur over Storebælt i egen bil, eller 15 kr i tog i 2023 takst. 2024 ikke kendt endnu

Man er ikke forpligtet til altid at beregne ud fra den korteste afstand. Der må tages hensyn til f.eks den tid det kræver. Kan man med en lidt længere vej spare en del tid, og kan man måske spare benzin ved mere jævn kørsel af en lidt længere vej, skal skat lægge vægt på disse forhold, som angivet af den skattepligtige.
Der er ingen øvre grænse for hvor langt man kan få befordringsfradrag for men der er ikke fradrag for de første 24 km
For lønmodtagere udregner skat selv kørsel fra hjem til arbejde - og foreslår fradrags størrelsen. Du bør kontrollere om tallet i forskud stemmer med virkeligheden.

Der er forhøjet befordringsfradrag for lavindkomstgrupper, specielt fradrag for Storebælt og Øresundsbro OG specielle fradrag for visse "udkantskommuner" og endeligt for personer med nedsat funktionsevne eller visse sygdomme. Se gerne DETTE LINK 

Du bør sætte dig ind i 60 dages reglen som muliggør kørselsfradag som linket hvis du ikke overskrider 60 dage hjem/arbejde inden for rullende 12 mdr periode. For de fleste betyder det kun noget helt i starten da man jo eller oftest vil overskride 60 dage på 12 mdr rullende Læs link til SKAT HER 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

torsdag den 6. november 2014

Rejseudgifter - fradrag og moms

Fradrag under Rejse:

Udgangspunktet er rejser over 24 timer. Det er som udgangspunkt et krav, at rejsen omfatter en nødvendig overnatning.



Du kan som lønmodtager eller som ejer af et selskab, enten få dækket de faktiske omkostninger efter regning, eller modtage diæter - i sidste fald kun ved samtidig reel løn.

Som personlig virksomhed tager du enten de faktiske udgifter som fradrag eller - trækker fra i henhold til statens takster - som skatteregulering af dit resultat.


Der er regler for hvornår et forhold regnes for "rejse" og kan udløse diæter - Afstand og tid. Skat gennemgår det her i LINK. Kort beskrevet er kravene:

  • Rejsen skal vare i mindst 24 timer, og du skal overnatte uden for hjemmet.
  • Din arbejdsgiver dækker ikke dine udgifter hverken som udlæg efter regning eller som fri kost og/eller frit logi.
  • Din arbejdsgiver udbetaler ikke skattefri godtgørelse.
  • Din arbejdsgiver udbetaler skattefri godtgørelse, men med et beløb lavere end standardsatserne.
Rejsens formål bør altid dokumenteres - Hvortil og hvorfor rejses?

Er du ejer selv, og dermed jo kontrollerer dig selv, skal du være meget omhyggelig med al dokumentation.

Kravet er naturligvis, at rejsen er rent firmabetinget. Kombinerer man med et par dages ferie, så skal disse afholdes for egen regning, ligesom evt. deltagende familie naturligvis holdes helt uden for firmaets omkostninger. Det er stadigt helt ok, at fratrække f.eks hele flyrejsen, hvis den er gennemført med firma formål og indtægt som hovedmål, også selv om man vælger at tage et par afslapningsdage på rejsemålet for egen regningen.

Her må man også bruge lidt sund fornuft. Det siger sig selv, at 10 dage i Thailand, hvor ejer af personlig virksomhed bruger en dag eller to på en leverandør men ellers har hele familien med, KAN give spørgsmål fra skat, men udgangspunktet er blot, at det skal være firma hensyn der udløser omkostningerne.

For ansatte er det lettere at påvise, at rejsen var firmabetinget, da ejeren næppe bare betaler for sjov, men stadigt er god dokumentation en fordel.

Det er ikke tilladt at nedsætte lønnen for i stedet at udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
De specifikke regler for ejere, ansatte og selvstændige gennemgås efterfølgende.


Her ser du hvad statens takster er for 2023 og 2024 hvis du vil benytte diæter frem for
faktiske omkostninger:




Krav - mindst 24 timers rejse - Ud over første 24 timer tæller hver time 1/24 af satsen

Hvis arbejdsgiveren betaler en del af omkostningerne til kost, nedsættes den skattefrie godtgørelse med

Fri kost                75% svarer til der er 25% til rest som er fradrag uanset godtgørelse
Fri morgenmad   15%
Fri frokost            30%
Fri aftensmad      30%

Faktiske udgifter eller diæter:

Man kan vælge mellem at bogføre de faktiske udgifter - eller diæter efter statens takster

Selskaber skal for ejer og ansatte opgive til skat hvis de udbetaler diæterne til den ansatte/ejeren

Ejere af virksomhed og selskab kan ved at lade firmaet betale de faktiske udgifter i stedet for diæter betale hvad det koster. 

Ejere af selskaber skal, for at benytte diæter i stedet for faktiske udgifter - have en helt reel løn samtidigt.

Ejere af personlig virksomhed skal tage diæterne som fradrag i personlig indtægt = ikke bogføre dem som udgift men tage dem som skatteregulering til regnskabet - 

Selvstændige, med personlig virksomhed, kan ikke ved brug af diæter anvende 25% fradraget til småfornødenheder.

Ansatte:

Også for ansatte der ikke modtager nogen form for rejsegodtgørelse fra arbejdsgiveren, kan der tages fradrag.

Satserne er de samme som angivet i skemaet med beløbsangivelser.

B-skatteydere/honorarmodtagere kan ikke modtage skattefrie diæter men kan i stedet fradrag de faktiske dokumenterede omkostninger direkte i indtægten.

Beløbet angives af arbejdsgiveren, dersom denne udbetaler, og hvis der ikke er arbejdsgiver til at udbetale, skrives beløbet i selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 53 og i forskud rubrik 429

Turistchauffører der kører uden for Danmark har en særlig grænse for kost på 150 kr per døgn. Ved kørsel indenfor Danmark er beløbet 75 kr.

Anvendelse af faktiske udgifter:

Alle udgifter skal dokumenteres efter regning

MOMSREGLER ved rejse:

Desværre er der lidt komplicerede momsregler for fratræk af moms for bespisning og hotel.

I DANMARK:

Bespisning: 25% af momsen kan fratrækkes for ejer og personale. Det kaldes kvartmoms.

Hotel: Tidligere var der begrænsninger i momsfradrag men siden 2016 har hele momsen kunne fratrækkes. Hoteller har pligt til at specificere morgenmad hvis den er en del af prisen. I så fald skal regningen deles i hotel og morgenmad, som man så kun har kvart momsfradrag for. (som øvrig bespisning)

I UDLANDET:

Udenlandsk moms på regningen kan aldrig fratrækkes danske moms. 

I lande hvor momsen kan refunderes (generelt EU):

Hvis den samlede moms betalt i et land som udgangspunkt overstiger 50 Euro, så kan man kræve denne moms refunderet. Det kan gøres ved at logge på skat.dk og der er der et punkt for refusion af udenlandsk moms. I så fald bogføres regningsbeløbet uden moms

Det samme gælder, hvis moms beløbet overstiger 50 Euro, og man vælger ikke at bruge tid på at søge refusion. Så har man selv påtaget sig den risiko og så må man kun bogføre og have skattefradrag for faktura beløbet uden moms. Momsen skal så tillægges resultatet når man laver årets skattereguleringer.

Hvis momsen per land og momsperiode er under 50 Euro, så kan man ikke få den refunderet og, man må så bogføre hele fakturabeløbet, inkl. den udenlandske moms, som omkostning i regnskabet.

I lande hvor momsen ikke kan refunderes

Her kan man tage hele beløbet ind i regnskabet som udgift. Stadigt naturligvis ikke noget med dansk moms.

Transport:

Transport vil generelt være uden moms. Jeg kan lige nævne en enkelt undtagelse, nemlig broafgift på Øresundsbroen. Der er der momsfradrag. Storebælt derimod, er der ikke momsfradrag for hvidpladebiler på broafgiften.

Slut op alm. info om rejsefradrag.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

onsdag den 5. november 2014

Tanker ved køb eller salg af mindre virksomhed

Dette indlæg er ikke rettet mod de som beskæftiger sig med salg og køb af store selskaber, men blot lidt lette overvejelser, for de som vil sælge eller købe en mindre virksomhed eller selskab.

FORSKEL PÅ OM MAN SÆLGER VIRKSOMHED ELLER SELSKAB:

En virksomhed er personligt ejet, og en enkeltmandsvirksomhed kan derfor ikke sælges i sin helhed som CVR. Den kan kun sælges ved at man sælger aktiver, varer, kundelister og goodwill. 

Køber skal ha nyt CVR nr. til den, eller - købe den fra et eksisterende firma. Alle aftaler skal af køber gentages, så de dækker det nye CVR nr. 

Sælger kan sælge uden moms, hvis køber er momsregistreret og køber overtager aktiviteten sammen med alle aktiver. Momsloven § 8

Sælger beskattes af prisen ved salget, ved at indtægten tages ind i regnskabet, og sælger kan derefter vælge at lukke CVR nummeret.

Et Selskab, IVS, ApS, A/S kan sælges i sin helhed og CVR nummeret følger automatisk med til de nye ejere. Ved salg til ren 3.person må prisen fastsættes ud fra det man kan blive enige om. Er det handel til nærstående familie, så skal der handles til en regulær handelsværdi, og her bør man aldrig være uden revisor til hjælp.
Sælger beskattes af gevinst på aktieindkomst (27-42% værdi) af alt over den kapital sælger gik ind i selskabet med - og har fradrag for evt. tab i forhold til samme.

PRISFASTSÆTTELSEN:


Der er ingen egentlig facitliste for prisfastsættelse. Prisen er altid blot det som sælger og køber kan blive enige om. 

Det er relativt let at sætte en pris på aktiver, men derimod kan det være langt vanskeligere,at sætte pris på f.eks. en udviklet webshop, kundemassen og goodwill.

Goodwill er udtryk for den merværdi, et firma kan have i form af f.eks. en opbygget kundekreds. Selve kundekredsens værdi vil dog ofte fremgå ret direkte af, hvor meget sælger man, og dermed af omsætning og resultat.

Man kan også beskrive goodwill som det, der fremtidigt kan give større overskud i virksomheden, som indtægter der vil komme, men endnu ikke er realiserede.

Selve ens ry og omdømme på markedet, og den betydning det kan have fremad, det er derimod en helt diffus værdi.. Hvordan sætter man pris på et firmas ry og omdømme på markedet. Det vil meget ofte være en af diskussionerne mellem en sælger, der mener det er en masse penge værd, og en køber der mener det er langt mindre værd.

Har der været kørt en stor reklamekampagne, er der kraftigt vækst i kundemasse, er firmaet ofte i medierne for det gode, ja så er det lidt lettere at beregne en værdi. Det vil nok afspejles i en stigende omsætningskurve, og den kan man jo så "fremskrive" = regne på hvordan resultatet kan se ud om et år, hvis stigningen forsætter.

SÆLGER OG KØBER SER FORSKELLIGT PÅ PRISEN:


Ofte vil sælger mene ting er MEGET værd, og ud fra kærlighed til firmaet og stolthed, anse prisen for at skulle ligge meget højt, mens køber i sagens natur, vil stå som den skeptiske, der ikke vil betale en krone for meget.

Det modsatte kan faktisk også være tilfældet. Det sker faktisk at køber overvurderer værdien, ofte fordi ønsket om at købe, kan være meget stærkt. 

Det kan være noget helt simpelt med, at køber VIL ha sådan en virksomhed der ER igang, men det kan også være, at køber mener at kunne få 1+1 til at blive 3 hvis han slår en ny virksomhed sammen med en eksisterende, fordi køber allerede har alle de faste omkostninger og vil kunne tjene styrtende på ny omsætning.

KØBERS RISIKO FOR OVERVURDERING:


Jeg vil ud fra min erfaring sige, at det nok ofte er tilfældet, at prisen på at overtage en eksisterende forretning bliver for høj, er langt mere almindeligt, end at den overtages for billigt.

Det skyldes netop, at køber ofte helt overvurderer det som hedder "synergieffekter" - at køber mener, at kunne lave hele den nye omsætning uden ret mange nye udgifter, og tilmed mener, at kunne "vækste" det nye firma der tages ind, langt bedre end sælger tidligere kunne.

Det er desværre en almindelig erfaring, at køber dermed helt overvurderer egne evner, og helt undervurderer, hvordan kunder og evt. ansatte i den virksomhed der overtages, reagerer.

Taler vi samme branche, så regn med, at der er ganske mange kunder som lader sig betjene af virksomhed B man vil overtage, og ikke af ens egen A, af den simple grund, at de langt bedre kan li B, service, varer, priser, attitude o.l. 

Mange kunder vil derfor slet ikke automatisk følge med fra købte B til ens egen A. De vil i stedet gå over til C. Det er en af årsagerne til, at mange fusioner bliver langt mere besværlige end parterne på forhånd regner med.

Jeg vil også lufte min egen mening, at der er noget vist tosset, ved at en køber skal betale sælger en stor pose penge, for den ekstra fortjeneste sælger mener at kunne skabe, ved at ændre en masse i den virksomhed der overtages. 

Prisen bør baseres på hvad virksomheden er værd, som den er ved overtagelsen inkl. goodwill, og ikke på hvad køber med SIN egen indsats kan tilføre af værdi. Han skal ikke op-front betale for sin egen indsats.

HVAD BESTÅR PRISEN AF?


Det er langt lettere at sætte en pris på en virksomhed der har historik, end på en relativt ny virksomhed.

For nye virksomheder, vil vældig meget baserer sig på forventninger, planer og  - følelser.

For virksomheder med historik, vil det være normalt at se på overskud over f.eks. 2 år + budget for kommende år. 

Her man man f.eks. vægte forskelligt så seneste år tæller gange to, og budget næste år og forrigere år kun tæller med faktor 1. Så lægges tallene sammen og der deles med 5 - for at finde et gennemsnitligt overskud der kan betales for. Man kan vægte på mange andre, måder, f.eks. kan det sidste år tælle for to mens tidligere 2 år kun tæller for 1, og igen lægge resultater sammen og så dele 5. Derved får det år, som man mener er vigtigst i forhold til prisen større indflydelse end tidligere år og evt. budget.

Overskuddet skal inden reguleres for evt hævninger/lønninger og andet specielt som ejerkredsen tidligere har taget ud. Det skal være det egentlige overskud, som den ny ejer skal anvende. 

Forestiller man sig en virksomhed kan indtjene 300.000 kr om året, inden løn til ejeren, ja så er der jo ikke en egentlig værdi i den virksomhed, hvis der skal arbejdes fuldtid af én person, for at holde det resultat. Så er de 300.000 kr jo bare udtryk for helt alm. arbejdsløn, og ikke en værdi ved selve firmaet. 

Derfor reguleres også for alm. løn til ejeren, i officielle goodwill beregninger.


AKTIVERS/LAGES VÆRDI ER LETTERE:



Aktivers værdi er langt lettere at gå til. Godt nok vil meget måske være købt som straksafskrivning og slet ikke fremgå af regnskabet. Her må man bare regulært vurdere værdien af de faste aktiver, maskiner, IT, borde osv realistisk.

Også lager er langt lettere, og ofte vil lager jo være optaget til den virkelige værdi, ellers er der jo ofte noget galt i regnskabet. Man må dog naturligvis her se på, om der er noget af lageret som i virkeligheden slet ikke sælger, eller andet som kan skulle omvurderes og lade dette påvirke prisen. 

Eventuelt kan der laves særlig aftale om, at alle varer bliver i firmaet, men køber betaler kun en del af varerne i selve købesummen, mens de varer der kan være tvivl om salgbarhed af, først betales efter 1 år, under forudsætning, at de faktisk ER blevet solgt. Ellers kan sælger få dem retur.

VÆRDI AF AKTIVERS VURDERING:


Her må man vurdere efter to principper. 1 - markedspris for alle almindelige aktiver og 2  om de har en lidt højere værdi fordi de indgår i en going-concern - allerede er godt med i driften af virksomheden. Aktiver der faktisk ikke indgår i driften, eller som sælger ikke anser for vigtige, har naturligvis mindre værdi for denne, end aktiver som er helt afgørende for driften fremover.

FAKTOR TIL VURDERING?


Ofte vil sælger og køber så prøve sig frem med lidt gange faktorer i forhold til f.eks. overskud, for at finde en realistisk pris.

Det kan  f.eks. være 10 gange det regulerede årsoverskud, som i pris svarer til, 10% forrentning af købesummen. Det vil nok være det mindste man vil forvente i forrrentning, hvis man overtager en forretning som jo har en vis risiko.


5 gange overskuddet betyder så tilsvarende 20% forretning af købesummen og ligger nok oftest tættere på købers rimelige forventning.


SÆLGERS FOKUS VIL OFTE VÆRE FREMTIDEN:


Sælger vil ofte lægge meget vægt på, at NU kommer resultaterne. NU er alt forarbejde lavet og NU strømmer pengene ind. Det kan jo være korrekt, men her må køber holde hovedet koldt, og realtisk bedømme de tal der nu en gang findes. Køber skal også huske, at hvis fremtiden i virkeligheden ser lys ud, fordi det netop er ham som køber der skal drive firmaet, så skal han jo jo ikke betale sælger, for den indsats og det han selv tilfører fremover.

Går virksomheden ikke med stort overskud, så vil sælger også generelt slå på, at det er lige ved at blive ændret og med nogle få drej på et par håndtag - så er alt godt. Igen må køber meget realistisk vurdere, om det nu også er korrekt.

Er der for få ordrer i en handelsvirksomhed, så vil sælger ofte messe op om, at der er utroligt meget lige på vej - pipeline viser masser af nye kunder der er lige ved at sige ja. Min erfaring er, at man ikke skal lægge for megen vægt i pipeline hvis ikke man meget kraftigt selv kan dokumentere den.

BETYDNING AF HISTORIK - ELLER BARE EN IDÉ MAN VIL SÆLGE?:


Historik er noget af det vigtigste ved vurdering. Uden historik, bliver vældig meget rene følelser og håb.

Har virksomheden en historik på bare et par år, er det langt lettere at basere en pris på realistiske tal end hvis det er en ny shop der måske er gået fra 1000 kr ind den første måned til nu 20.000 kr ind per måned efter 12 mdr. 

Her er man nødt til at tage større risiko - vægte fremtid mere ind, men det er langt farligere, og derfor vil man ofte kræve en sandsynlig forrentning på over 20% på den pris man betaler (højst gi 5 gange kommende forventede overskud

En Idé er som oftest meget vanskelig at sælge. Den skal mildest talt være sensationel for at kunne sælges. Sælger vil ofte selv mene han har opfundet deT nye apple eller facebook, mens køber nok vil stå mere skeptisk over for det.

I så fald skal mit råd til sælger være, at bruge kræfter på at sætte tingene i søen inden et salg.

Invester selv en del penge og tid i det store projekt. Det kan tage tid, og det kan kræve man skaffer finansiering, men først hvis man virkeligt kan vise sælger, at det er noget af virkelig betydning man har fået en idé til, giver det normalt en ordentlig pris for projektet. Skype var ikke blevet solgt på en tanke om internet samtaler med video, men på udførelsen af idéen.

AFTALER MED ANDRE - 3. PARTS AFTALER


Disse skal gennemgås nøje. Er der nogen der ikke følger med? 

F.eks., hvis det er aktiver man køber fra en personlig virksomhed, så følger aftaler generelt jo ikke med, da de er knyttet til CVR nummeret, og aftaler får man ikke med fra en personlig virksomhed, kun fra et selskab. I personlig virksomhed, hvor køber jo driver videre i nyt CVR nummer, skal alle aftaler genforhandles. Ved overtagelse af et selskab, hvor der drives videre i samme CVR nummer, kan alt bare køre videre

Er der indgået dyre aftaler, som køber skal overtage - men som køber måske ikke selv ville ha indgået fremover, ja så skal de jo ha negativ indflydelse på prisen.


SKELETTER I SKABET:


Et af de store problemer er de risici man ikke altid kender ved en overtagelse. Ved overtagelse af personlig virksomhed, overtager man jo kun aktiver og evt. goodwill men ansvarer ikke for alle de ukendte aftaler.

Ved køb af et selskab, der overtager man alle aftaler det sælgende selskab måtte ha indgået. Det kan være forpligtelser indgået overfor ansatte eller leverandører, aftaler med telefonselskaber og meget andet. Her er det vigtigt at dykke så dybt ned i aftalerne som muligt, og evt få sælger til at stille personlig garanti for, at der ikke findes yderligere aftaler, end de som er fremlagt i handlen.

DUE-DILIGENCE - RETTIDIG OMHU STÅR FØRST:


Først og fremmest er det køber der skal lave en såkaldt due-diligence. Det betyder en omhyggelig gennemgang af alle tænkelige forhold i det firma der skal købes. Denne due-diligence gennemgang er helt afgørende, både for både køber og sælger - og vil kunne understøtte prissætningen OG dække mange fremtidige konflikter godt af.

Due-diligence behøver ikke tage voldsomt med tid i de mindre virksomheder - men tag det meget seriøst uanset hvad.

Det vil senere vise sig, at det var vigtigt, og det gør det også meget lettere at drive virksomheden, hvis man faktisk køber den, at man har sat sig så godt ind i alt.

FORTROLIGHEDSERKLÆRING:


For at kunne få tilladelse til det, skal der oprettes en fortrolighedsaftale en såkaldt NDA som det kan være klogt at anvende advokathjælp til. 

Specielt er det vigtig at ha aftalt hvad konsekvensen er rent økonomisk, hvis aftalen brydes.

Overdriv ikke betydningen af fortrolighedserklæringer. 

Normalt stjæler køber og investor ikke planer og ingen med fornuft, vil underskrive fortrolighedserklæring, uden at vide rigtigt meget om hvad det hele drejer sig om. Du er derfor som sælger nødt til at lukke en del op for godteposen helt op-front, og som køber skal du lade være med at skrive under på fortrolighed før, du er sikker på det ikke er noget som kan skade dig i forhold til andre køb du vil gøre.

Det er oplagt at inden man lægger regnskaber frem og giver adgang til ting som kan misbruges, så skal der foreligge en fortrolighedserklæring, men ikke før man er klar over, at NU skal der forhandles.

SLUT FOR SÆLGER MED AT VÆRE I BRANCHEN:


Der bør som en del af handlens aftale være et punkt om købers fremtid. Det skal afteles om sælger skal forsætte i driften i en periode efter overtagelsen og hvad han så skal lave dér og betaling for hans arbejde.

Det må også aftale, hvordan sælger skal forholde sig efter at have solgt.

Det vil være naturligt at aftale, at sælger ikke må kunne konkurrere fremover i f.eks. 2 år. 

Det kan være, hvis det var en snedker, at denne ikke måtte optræde som snedker i helt samme område men det er ofte vigtigt, det så begrænses til kun at gælde et vist mindre område, da alt for omfattende konkurrence aftaler kan skabe problemer. 

Det kunne også være en webshop med skjorter, og så skal sælger måske forhindres i at starte en ny lignende skjorte webshop de førte år eller to. Det er helt individuelt, men køber skal tænke sig godt om, så han ikke køber noget, som sælger faktisk bare genstarter og kører konkurrence med.

BRUG AF EKSTERN HJÆLP, REVISOR/ADVOKAT:


Jeg vil råde til, at man for de mindre virksomheder selv laver et skelet til en aftale, men derefter bør der en jurist ind over til at udarbejde aftalen. 

Bedst er det, hvis det er hver sin jurist for køber og sælger, men i små firmaer, vil det ofte række med en.

Til slut lidt links til mine billige e-bøger - som jeg tror mange kan ha gavn af:

SELVSTÆNDIG - En bog om både personlig virksomhed, IVS og ApS for alle der vil igang eller er igang som selvstændige



INDHOLDSFORTEGNELSE BLOG MED MASSER AF RÅD LINK    FACEBOOK    GOOGLE+

venligst John Hannnover

mandag den 22. september 2014

PMV - Personlig-ejet Mindre Virksomhed

PMV er en enkeltmandsvirksomhed med omsætning 50.000 kr på 12 mdr. Virksomheden er UDEN moms - og følgende krav  gælder:



  • Stifter og ejer skal være myndig (over 18 år) 
  • Stiftes i virk.dk på navn og adresse hvor selskabet drives fra 
  • Virksomheden skal være ejet af EN person der står for alle beslutninger
  • Virksomheden kan således ikke drives af flere sammen 
  • Virksomheden må ikke forvente momspligtig omsætning over 50.000 kr på 12 mdr
  • Jeg kan ikke se hindring for meget større omsætning, så længde den er momsfri og ikke kræver lønsums registrering mm
  • Virksomheden må ikke ha ansatte 
  • Ingen momsfradrag ved køb, moms lægges ikke på salg 
  • Virksomheden skal drives erhvervsmæssigt (ikke ren hobby)
  • Virksomheden kan ikke importere fra uden for EU (importregistrering) 
  • Udenlandske personer bosat i udlandet kan ikke stifte dansk PMV

Stiftelse sker for 3 år ad gangen:

PMV stiftes som udgangspunkt for 3 år ad gangen. Du får besked inden udløbet af de tre år, om evt fornyelse. Du kan også afregistrere manuelt inden de tre år er gået, om du vil.

Regnskabspligt og skat:


Ejeren af et PMV skal føre regnskab efter bogføringsloven.
Personlig skat af overskud forskudsregistreres og selvangives.

Da PMV ikke er momsregistreret har momsregistrerede firmaer pligt til at indberette betaling af ydelser og arbejdsindsats, faktureret via et PMV til skat som honorar. 

Man indberetter ved at logge på skat.dk – under ansatte. Der vælges honorar gr 05 og i rullemenu vælges i stedet for CPR næste punkt ”person SE nr” og her skrives CVR nummeret.

Når der vælges "Se person" og derefter tastes på CVR nr, så bliver oplysningerne registreret under de personlige skatteoplysninger - men iflg. skat, kommer de ikke automatisk i rubrik 12, som de ville gøre, hvis der blev indberettet under CPR personnummer. PMV ejeren tager det derfor blot som del af regnskabsresultatet som alle andre. 

Indberetningspligt for firmaer der betaler ydelser gælder altid, hvis betalingsmodtageren er en virksomhed der faktisk driver momspligtig omsætning, men netop grundet størrelse, ikke er momsregistreret (Type PMV).

DET TYPISKE PMV:

Et typisk PMV vil iflg. erhvervsstyrelsen være en lille virksomhed i den tidlige opstart. F.eks. en lille mekaniker, en mobil frisør eller lille internethandel.

Det er ofte små virksomheder, hvor der er usikkerhed om omsætningen og hvor det derfor ikke er oplagt, at der skal momsregistreres fra start. 
Eftersom PMV skal drives erhvervsmæssigt - så vil udgangspunktet være fradrag for underskud i personlig indkomst - dog kan skat altid underkende, men det kan de ved alle former for CVR i princip

PMV TIL STORE HONORARINDTÆGTER:

Da man gerne må omsætte for langt mere end 50.000 kr, så længe der er tale om momsfri omsætning, så kan honorarmodtagere ofte med stor fordel registrere PMV.

Den der betaler den type honorar, uanset til PMV eller enkeltmands skal,
så længe det er faktureret uden moms, indberette beløbet til skat op CVR nummeret som SE person - og beløbet kommer så med på personens skatteoplysninger. Modtager skal så selv blot medtage i årsopgørelsen/oplysningssedlen rubrik 111.
DET ER FORSAT LOVLIGT AT DRIVE VIRKSOMHED UDEN CVR:

Det er fortsat lovligt at drive en sådan lille virksomhed uden registrering, blot i sit CPR nummer, men PMV giver mulighed for, at disse små virksomheder kan få CVR til brug for leverandører og andet.
Udgangspunktet er, at der er fradrag for udgifter i forhold til indtægt, men ikke for underskud samlet.

HVAD GIVER DET AF FORDELE AT STIFTE PMV?

Ved at få CVR nummer, får virksomheden adgang til en række digitale indberetningsmuligheder. Det kan være nyttigt i forbindelse med indberetninger til offentlige myndigheder.

En digital postkasse følger med og man skal logge ind regelmæssigt for at checke om der er post fra myndighederne, da det normalt er eneste måde man modtager post.

Visse leverandører kræver CVR, og here kan det være en fordel med PMV frem for at drive uregistreret virksomhed.


Det nævnte forhold, at PMV skal drives erhvervsmæssigt gør, at udgangspunktet skattemæssigt vil være, at der er fradrag for evt underskud.


I forhold til at drive noget i sit CPR nummer, så vil alle aftaler og registreringer man har lavet som PMV med CVR køre uændret videre hvis man forsætter som enkeltmandsvirksomhed med moms. Det kan være en klar fordel. 

HVIS din bank accepterer du har erhverv med i din personlige konto, så KAN du undvære CVR tilknytning til bank, da lovkravet her er, at du skal have det tilknyttet inden første udbetaling fra det offentlige, og uden moms vil det jo næppe opstå.

Ingen momsregistrering - kan være fordel hvis mange private kunder:

Da PMV ikke momsregistreres, så betaler man moms af sine momspligtige udgifter som en helt almindelig del af udgifterne. Man skal så heller ikke tillægge sit momspligtige salg moms. Derved slipper man naturligvis også for at skulle bogføre og angive moms.

Hvis man siden omregistrerer til alm enkeltmandsvirksomhed, så vil man kunne, og normalt skulle, momsregistrere, og man vil så stadigt ikke kunne få momsfradrag for de køb man foretog som PMV, da man jo tydeligt har indikeret at man drev momsfri virksomhed inden man stiftede PMV.


Manglende momsregistrering kan være en fordel, hvis man sælger til private, som jo ikke kan trække momsen fra, mens det vil være en ulempe, hvis man sælger til andre momsregistrerede. Dermed kan man virke billigere i forhold til private kunder, mens man ikke bliver billigere for de som trækker momsen fra, og her bare selv ikke kan trække købsmomsen fra.


Man skal have med i overvejelserne, at får man succes, så skal man pludseligt ændre alle priser til private 25% op, og det kan være en bagdel, ikke bare at have samme pris hele vejen.



Vækst til over 50.000 kr. momspligtig omsætning per år vil betyde, at man ikke længere kan være PMV

Ved over 50.000 kr. i forventet omsætning får man pligt til registrering som enkeltmandsvirksomhed og skal  - hvis man driver virksomhed med momspligt aktivitet, også momsregistreres. På det punkt, eller hvis man skal ha ansatte, eller importere fra uden for EU, skal PMV altid omregistreres.

Omregistrering til enkeltmandsvirksomhed:

Når man kan se man rammer 50.000 kr – eller inden, om man frivilligt vil omregistreres, så kan man omregistrere sin PMV til almindelig enkeltmandsvirksomhed. 

Ved omregistreringen skiftes driftsform til egentlig personlig virksomhed.

Samme CVR nummer forsat i personlig virksomhed:

Virksomheden beholder samme CVR nummer når der registreres om fra PMV til personlig virksomhed.

Digital registrering:

Registrering sker digitalt på virk.dk hvor formen PMV kan ´vælges.,

Personligt tror jeg det er en god idé med PMV. Det vil sætte specielt unge mennesker i gang med at forstå virksomheds drift og være lidt lettere end egentlig personlig virksomhed

Læs E-bogen om personlig virksomhed - PMV, enkeltmands, I/S - Godt opslagsværk



Klik på billede for at kunne vælge at købe

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd           

Søg i denne blog