Kapitalberedskabet skal tages fuldt alvorligt
Der
kommer flere og flere spørgsmål om hvordan man får kapital nok til at klare
hverdagen og opstarten i de nye iværksættereselskaber (IVS). Læs evt mere helt generelt om IVS HER.
For både IVS og ApS gælder, at den kapital man stifter med, skal blive i selskabet og ikke igen må trækkes ud af ejerne, ved andet end lukning. Ved lukning, eller ved salg af anparterne trækker man så til gengæld det beløb man stiftede fra, inden man skal betale skat af en eventuel gevinst. Derved kommer kapitalen skattefrit tilbage ved lukning eller salg.
Lad mig starte med at slå fast, at et selskab skal ha en selskabskapital, som i princip er kreditorernes sikkerhed, og som gør, at personerne bag ikke skal hæfte personligt. Man kan som ejer/direktør dog godt optræde så ufornuftig i forhold til kapital og i forhold til kreditorer, at man i en konkurs kan ende med at være personlig ansvarlig.
Fra 1/1-2014 er reglen for minimumkrav til kapitalen nedsat til ½ af den oprindelige kapital.
Et ApS kan stiftes for 50.000 kr, og minimumkrav løbende er så 25.000 kr. Et IVS kan stiftes for 1 krone, og minimumkrav løbende, inden der skal afholdes generalforsmling er så 50 øre.
Det betyder naturligvis, at hvis man stifter med 1 krone og køber et stempel til selskabet for 40 kr, så er kapitalen negativ med 39 kroner, og i princippet - alt andet lig - skal der nu indkaldes til generalforsamling.
Skal selskabet, f.eks. IVS selv betale sin stiftelse - stiftelsesgebyr og eller advokat, så skal kapitalen altid være dobbelt op - da den aldrig må være under halv fra start
Hvis kapitalen i et selskab er faldet til under det halve, er ledelsen/ejerkredsen forpligtet til at afholde generalforsamling.
Her skal der i referat taget stilling til kapitalberedskabet og træffes beslutning om, at kapitalen på kortere sigt kan forventes genetableret. Der kan også være krav, i selskaber med revision specielt, til beskrivelse af baggrunden for disse forventninger. Kravet træder i kraft hvis kapitalen i 6 mdr ligger under det halve af den stiftede kapital - så generalforsamling er ikke kun ved årsregnskab.
Generealforsamlingen skal afholdes så snart direktionen burde have indset, at kapitalens størrelse gør, at man er omfattet reglerne om kapitaltab.
En dag eller to under halv kapital er næppe det store problem, men man skal tage reglen alvorligt, og få afholdt generalforsamling efter reglerne, hvis man oplever under halv kapital.
En overtrædelse kan betyde, at direktionen kan ifalde erstatningsansvar efter selskabslovens § 361 og overtrædelse give bøde efter § 367
Hvis selskabet er underlagt revision, og ikke har afholdt generalforsamlingen, så skal revisor gøre opmærksom på dette forhold i det offentlige regnskab. Er der afholdt generalforsamling, så skal revisor ikke oplyse om forholdet.
Man skal ikke forvente, at kunne gentage disse generalforsamlinger lovligt i evighed. Det vil kunne bringe en i personlig risiko, hvis kreditorer kan hævde, at det burde ha været klart der ikke var tilstrækkelig likviditet til at betale selskabets forpligtelser, og man forsatte drift og indkøb ud over det punkt. Man skal derfor altid, for at være sikker på ikke at kunne gøres personlig ansvarlig, stoppe gældsætningen hvis man bør kunne indse, at man ikke kan betale IVS gæld.
Kapitalberedskabet er ikke et punkt der kun måles ved årsregnskabet.
Af den grund kan det være meget vigtigt, at varelager hele tiden er korrekt vurderet og indlagt som varelager og ikke bare som varekøb som kun reguleres ved årsskifte.
Dette med kapitalberedskabet bliver i sagens natur et langt større problem i et IVS, jo mindre kapital der bindes ved stiftelsen. Som nævnt ved indkøb af et stempel betyde negativ kapital dag 1, hvor det i et ApS blot ville betyder fald i kapitalen fra 50.000 kr til 49.960 kr ved køb af stemplet til 40 kroner.Man kan generelt ikke komme ud over problemet ved f.eks. personligt at låne selskabet penge.
Hvis lånebehovet skyldes, at selskabet skal bruge penge til at dække udgifter eller underskud, så hjælper det ikke spor at ejeren låner selskabet penge.
Hvis man vil låne sit selskab penge, skal der oprettes et lånebevis - f.eks. et anfordringslån, og da det er fra hovedaktionær til selskab, skal der indsættes en rente der skal være markedsbaseret = det som det som udgangspunkt ville koste i rente at ha lånet i en bank, usikret skal man nok regne mellem 6 og 20%.
Gives lånet til køb af noget af blivende værdi - ex et varelager, vil lånet ikke påvirke hverken positivt eller negativt i forhold til kapitalen i selskabet, så længe varelager, eller det overskud det skal give at sælge det, har mindst samme værdi som lånet udgør som gæld.
Mit råd: Lån kun penge ind hvis det er ret kortvarrigt og budgetter viser det fint kan tilbagebetales fra snart kommende indtægter
Husk, at hvis man låner selskabet penge, og pengene tabes (selskabet går konkurs f.eks.) så er pengene tabt uden skattefradrag. Det ville kræve en lån indrettet som konvertibelt lån, hvor lånet kan konverteres til anparter, tal evt med en revisor om den mulighed.
Gives pengene ind som selskabskapital og tabes, så har man i det mindste fradrag i personlig indkomst svarende til værdien af skatten på tab på aktieindkomst.
Hvorfor hjælper det ikke, at ejer låner f.eks. 20.000 kr til selskabet hvis selskabet mangler kapital?
Hvis I stifter for 1 krone for nu at tage et eksempel - og selskabet så låner 20.000 kr af jer og lægger pengene i banken så har I:
Selskabskapital 1 krone - bankindstående 20.000 kr - gæld i selskab 20.000 kr = 1 krone i selskabskapital
Hvis I nu køber noget som IKKE i sig selv indgår som værdi, f.eks internet forbindelse, papir, den lovpligtige Arbejdsskadeforsikring (mis ikke den Ejer SKAL ha den i IVS) til ca 2000 kr, osv - så går banken ned uden andre værdier går op. Vi siger I køber for 10.000 kr af den slags
Nu har I: Selskabskapital 1 kr, - indestående i bank 10.000 kr, - gæld 20.000 kr = kapital samlet minus 9.999 kr
I skal så ha generalforsamling og beskrive hvorledes I forventer kapitalen genetbleret og I vil være i risiko for, at kreditorer kan sige, at I ikke har sikret kapitalberedskabet og ikke har haft penge til de order i afgiver, og så kan I få ansvaret over personligt
Køber man til lager i stedet for bare betaler udgifter, er problemet ikke det samme.
Lagervarer indgår i kapitalen som værdi når de bogføres som varelager, men alle udgifter man har - inden man har reelle indtægter, nedsætter ens kapital, og det er udpræget risiko land at bevæge sig i, hvis man hurtigt har tabt selskabskapitalen og ikke både overholder krav om generalforsamling hvor problemet behandles og tages stilling til - og sikrer, at man kan genetablere kapitalen rimeligt hurtigt
Læs gerne DIT SELSKAB som har en fin beskrivelse af problemet og den risiko man derved påfører sig.
At man låner selskabet penge hjælper derfor intet, for lånet vil stå som gæld i selskabet - og dermed nedsætte kapitalen lige så snart nogle af pengene bruges.
Eneste korrekte løsning er, at man stifter med en kapital der sikrer, at udgifterne i starten ikke kan forventes at overstige mere end halvdelen af kapitalen.
Man skal med andre ord, altid stifte med en kapital der er så stor, at den kan dække de reelle udgifter der overstiger indtægter den første tid, uden at den indbetalte kapital som maksimum
HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK
SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR
MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:
De følgene er alle links til bøgerne
”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS
Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring
