ApS eller IVS og I/S ejer aftale

ApS  og I/S - En ejeraftale er top-vigtig:

Efter min bedste overbevisning, er ejeraftaler noget mange helt glemmer og det er absolut alvorligt.

Jeg vil også fremhæve, at netop ejeraftaler faktisk sjældent er "gør det selv arbejde" men noget man skal have helt professionel assistance til. Meget gerne fra en kyndig jurist, som har erfaring på området.

En ejeraftale forhindrer naturligvis ikke altid konflikter, men den kan styre hvordan, man kommer videre netop, hvis der opstår en uenighed. 

Lige så snart flere skal stifte virksomhed eller selskab sammen, er en aftale parterne imellem altid meget afgørende.

At drive I/S eller ApS uden en god og dækkende aftale er som at sejle på en armeret sømine.

Det er generelt let at aftale alt, når man starter op og er venner, men opstår der tvister eller problemer undervejs i et samarbejde, vil det ofte være meget vanskeligt at indgå en aftale alle er enige om. Det, at man er super gode venner eller kærester m.m. gør ikke en ejeraftale overflødig.

En ejeraftale kan IKKE overtrumfe vedtægterne. Vedtægterne er offentlige, og styrer helt overordnet. Det samme gør tegningsrettigheder (hvem må indgå store aftaler på firmaets vegne.)

Hvis selskabet skal være bundet af ejeraftalen, og ikke kun ejerne selv, så skal det integreres i vedtægterne.

Ejeraftalen er intern og styrer hvordan ejerne indbyrdes har besluttet at agere, både i den daglige drift, med  pligter og rettigheder, og hvordan de skal opføre sig, hvis der opstår uenighed, helt frem til hvordan en ejer kan træde ud af selskabet mm.

Skal ejeraftalen gælde som vedtægt skal dens forhold være indskrevet i vedtægterne.

For personlig virksomhed for flere ejere, som interessentskab, I/S er Ejeraftalen det eneste der rigtigt regulerer rettigheder.

Ejeraftalen bruges derfor kun internt, og juridisk i forhold til ejerne indbyrdes.

Alle ejere skal underskrive og her lidt beskrivelse af indhold:

Kort fortalt, skal aftalen underskrives af alle deltagere, og man skal bruge en aftale, uanset man er venner eller for den sags skyld kærester eller familie.

Vitterlighed?

Som med alle andre underskrifter kan det være klogt hvis en eller endnu bedre to helt udenforstående personer skriver under "til vitterlighed". Disse personer skal blot med navn og adresse, bekræfte, at de personer der skriver aftalen under (ejerne af selskabet) rent faktisk er disse personer. 

Indhold af aftalen:

Aftalen skal f.eks indeholde bestemmelse om evt fordeling af et overskud, specielt i I/S hvor fordelingen jo også afgør den personlige beskatning af overskuddet, som ikke behøver være i forhold til ejerandel men kan være afhængigt af, at nogen måske skal arbejde meget mere end andre.

Der kan også i aftalen indgå en  regulær lønaftale - en løn f.eks fordi en interessent skal arbejde meget mere end de andre - og en løn der indberettes til skat.

Pligter som typisk er omfattet:

1. Hvem skal føre regnskabet.
2. Hvem har ansvar for momsangivelse, årsopgørelse og selvangivelse for selskabers vedkommende. 
3. Hvem står for opbevaring af officielle papirer.
4. Hvem skal vedligeholde hjemmeside - hvem bestemmer - uenig om hjemmeside
5. Hvem må indkøbe for hvor meget
6. Besvarelse af e-mails osv . pligter
7. Hvad hvis den ene ønsker den anden ud, eller den ene selv vil ud?
   
8. Hvad er reglen hvis en ejer ønsker at sælge sin anparter eller dele af den til andre?
9. Hvad hvis en ejer går bort ved døden
10. Besvarelse af emails osv -
    

Og givet en lang række yderligere pligter

Rettigheder:

En ejeraftale kan omfatte aftale om løn - og i I/S in overskuddets fordeling eller løn i I/S.

Tegningsretten viser offentligheden, hvilke personer der må indgå aftaler, ud over den helt almindelige daglige drift, på vegne af firmaet

I ejeraftalen kan ejerne dog godt indbyrdes også aftale hvor meget de enkelte personer må indgå aftaler om. Man kan se eksempler på, at den administrerende direktør alene tegner firmaet. Det betyder, at han kan indgå alle former for aftaler på firmaets vegne.

Alligevel kan en ejeraftale, ganske som en direktør kontrakt godt give direktøren besked om, at ved køb for over xxxx kr, så skal en eller flere andre ejere skrive under. Det betyder så, at hvis en direktør, uden godkendelse, køber for mere end aftalt, så kan denne opsiges, og være ansvarlig over for de øvrige, for et evt. tab der følger af købet.

Typiske rettigheder der indskrives vil være:

1. Hvem må bruge penge, måske op til kr x.000 alene og derudover efter skriftlig godkendelse af en eller flere af de øvrige.
2. Hvem må ansætte og hvem må fyre.
3. Hvem må bestille varer eller ydelser - og igen måske op til x.000 kr alene og derudover sammen med flere
4. Regler for hvordan i optræder som selskab i forhold til 3.parter osv -
5. Hvem skal officielt være direktør og skal der anmeldes bestyrelse til selskabsstyrelsen eller ikke.
6. Må en ejer opstarte konkurrende virksomhed (nej)
7. Må en ejer starte anden virksomhed samtidigt, eller skal al kraft bruges i den fælles virksomhed?

Hvordan løses uenighed:

I det afsnit beskriver parterne hvorledes de vil løse uenigheder. Hvornår kan et flertal trodse et mindretal, og hvornår må der ikke træffes store beslutninger, uden fuld enighed mm.

Her man man vælge at indlægge en vis beskyttelse af et mindretal blandt ejerne.

Dead-lock - når 50/50 skaber låst situation - Neutral opmand:

Det er en problemstilling ved 50/50 ejerskab, at hvis der beliver uenighed, så kan man ikke komme videre, hvis 50% trækker i en retning og de andre 50% i den anden. Det er et forhold som ofte kræver, at man har en neutral opmand som kan afgøre, hvad man gør eller, aftalen indeholder ret til at selskabet skal opløses efter x antal generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, hvor parterne ikke har kunne opnå enighed om den forsatte drift.

En model kan også være, at ved uenighed på væsentlige punkter, så skal en neutral opmand der udpeges i aftalen (kunne være et advokatselskab/person) have 3 uger til at få enighed mellem parterne, og ellers skal parterne følge opmandens forslag til løsning.

Kan der ikke opnås enighed, så skal parterne f.eks. købe hinanden ud, hvor den højest bydende så overtager den andens anpart og bliver 100% ejer. 

Det kan så kombineres med, at hvis ingen byder, så skal selskabet enten sælges (frist) eller lukkes på den måde opmanden finder bedst.

Brug hver sin rådgiver ved udformningen:

Det er sjældent en god ide, når der skal indgås bindende aftale mellem parter, at anvende fælles advokat/jurist. Det vil nemlig ofte vil være den ene parts advokat, og denne kan så have det svært med at være helt neutral.

Brug de få penge der skal til for, at få en jurakyndig til at gennemlæse aftalen. - en for hver part. Det sikrer større retfærdighed og større sandsynlighed for, at hver advokat ser til at udforme aftalen således, at der ved en senere strid også kan dømmes rimeligt enkelt i retten, helt enkelt ved at advokaterne kender domspraksis for rigtigt mange situationer.

Konkurrenceklausul:

En konkurrenceklausul er ofte vigtig i sammenhæng med en ejeraftale. 
Konkurrenceklausuler i forbindelse med ejere, og i forbindelse med salg af virksomhed, kan være skarpere end klausuler for almindelige ansatte.

1. Hvis en ejer træder ud af firmaet - må denne så starte konkurrence?
2. Må denne gøre det i en anden del af landet.
3. Er det måske kun eksisterende kunder der ikke må besøges.
4. I hvor lang tid må der ikke drives konkurrence.
5. Hvad er "straffen" hvis klausulen brydes.

Her er det endnu vigtigere at tilråde´, at HVER part tager sin egen advokat til gennemlæsning og rådgivning af hele ejeraftalen, inkl. konkurrenceklausulen. 

Netop konkurrence klausuler bliver ofte forkastet eller begrænset i retten, hvis ikke de er helt korrekt udformet, ligesom boden kan være meget vanskelig at fastslå, hvis ikke den er juridisk velformuleret. 

En konkurrenceklausul står stærkest, hvis den der påtager sig den bliver betalt for dette, enten i lønnen eller bedre, under den periode den kræves overholdt, med forhåndsaftalt beløb. For ansatte er der lovkrav om kompensationen, men ejere har ikke samme lovkrav, ligesom man ved virksomhedshandler, kan se ejere låst i forhold til konkurrence, som del af hele handlen.

Den bør dække en afgrænset periode - et afgrænset geografisk område - og et meget præcist arbejdsområde.

Det vil ikke ha gang på jorden i et tandlæge I/S eller ApS, at forbyde en part at arbejde som tandlæge resten af livet overalt i landet, da det vil frarøve ham livsgrundlaget, og en dommer vil ganske ofte forkaste en sådan aftale - uanset hvad der måtte være underskrevet en gang

Når det er sagt, så er konkurrence klausul en helt naturlig ting at ha med, få bare udarbejdet den gensidigt af folk med viden om doms praksis på området

Løn og overskudsfordeling i I/S kan aftales i ejeraftalen.
I ApS reguleres løn generelt via direktør og ansættelseskontrakt.

I et I/S kan man anvende løn, og her skal lønnen så efter min mening absolut med i ejeraftalen. Det sker, at en i ejerkredsen skal aflønnes for helt konkret at udføre mere arbejde end andre, lige som der kan indgås aftaler om, at et overskud skal fordeles anderledes end efter ejerprocent. Det har i så tilfælde også betydning for skatten af overskuddet.

I et ApS vil lønnen normalt være reguleret i en konkret direktør eller ansættelseskontrakt lige som de øvrige ejere vil ha deres løn reguleret i ansættelseskontrakter


Husk stillingstagen til pantsætning:

Må ejere pantsætte deres anparter?

Hvis ejer ikke skal deltage i driften:

Hvis en ejer IKKE skal deltage overhovedet i ledelsen men blot være ejer og stifter, så bør det også ligge i ejeraftalen. Det vil så også normalt betyde, at denne, i modsætning til de aktive ejere, ikke er omfattet af kravet om lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Husk en klar aftale om hvordan man opløser  et ApS eller hvis en ejer vil træde ud af et I/S,  ApS:

Ejeraftalen skal beskrive, hvordan i forholder jer, hvis en part ønsker at udtræde af firmaet. 

Skal anparter først tilbydes de der forsætter til en kurs indre værdi f.eks. og tilsvarende for I/S - skal aktiver tilbydes de fortsættende til markedspris osv. På det punkt kan en neutral opmand, f.eks en revisor være nyttig at enes om, fra starten. Her må I så tage hensyn til hvem der skal være opmand, hvis den valgte revisor ikke længere er til rådighed, f.eks at revisor skal udpeges af xxx foreningen.

(Er I kun 2 i et I/S skal det så lukkes og den der forsætter skal gøre dette i en ny personlig virksomhed med nyt CVR)

...........................

Dette er bare eksempler på ting der skal med i ejeraftale som minimum og langt fra altid fuldt dækkende, men aftalen skal altid indrettes individuelt ud fra formål og deltagere.

Skabeloner:

Pas på med skabeloner. De vil sjældent passe på alle de konkrete forhold. Jeg ville ALTID bruge en jurist så jeg var sikker på, at aftalen ville være juridisk bindende. Alle de andre jeg har set, har givet problemer

AMINO gratis skabelon

Manglende ejeraftale giver masser af stridigheder

Der er mere god læsning, ikke blot om ejeraftaler men meget andet i mine ebøger.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

Brugtmoms

Jeg skal her prøve at beskrive brugtmoms lidt grundliggende. Der er masser af muligheder for at google søge emnet Brugtmoms for yderligere oplysninger.

Lad mig starte med at sige der er krav om bevilling og fast driftssted for at drive virksomhed med handel med brugte varer  LINK

Den korte forklaring er, at brugtmoms kan benyttes af momsregistrerede virksomheder, som køber brugte varer med videresalg for øje. Ved at bruge ordningen korrekt, opnår virksomheden, at der kun skal opkræves moms af fortjenesten, modsat normalt, af hele salgsprisen

Har virksomheden andre udgifter - til drift eller køb af varer der sælges med med fuld moms, behandles disse helt som for alle andre momsregistrerede. Der er fradrag for købsmoms efter de helt almindelige momsregler og fuld salgsmoms på salget.

Selv om man handler med brugte varer, må man godt vælge at benytte helt almindelig moms, og købe uden moms og lægge fuld salgsmoms på sin fulde salgspris. Det kunne være aktuelt, hvis man kun har få brugte varer ind i mellem, lige som det kan være en fordel, hvis videresalg sker til en momsregistreret køber, som jo kan trække din salgsmoms fuldt fra i sin købsmoms, og helt det samme, hvis varen eksporteres ud af EU, hvor der jo ikke skal salgsmoms på til virksomheder.

Virksomheder der sælger brugte varer videre kan således frit vælge at bruge ordningen men skal være opmærksom på tre klare krav, nemlig

Det skal tydeligt fremgå af fakturaen, at varen er solgt i.h.t. brugmomsordningen - og der må ikke fremgå nogen som helst moms af fakturaen, heller ikke den moms du skal opgive som salgsmoms (af fortjenesten) må fremgå af fakturaen

Al handel der foregår under brugtmomsordningen skal der føres særligt regnskab for - det skal kunne trækkes ud af det samlede regnskab.


Tidl. var det ikke tilladt at skille varen ad og sælge i dele. Dette generede først og fremmest autohandel, og kunne føre til ophugning af ellers anvendelige dele.

En EU dom betyder nu, at skat godkender salg af reservedele fra biler som hørende under brugtmoms, hvis forhandleren skiller en bil ad, forudsat delen sælges som den var, og ikke i ændret tilstand:

Den ændrer definitionen af brugte varer iht momslovens §69 stk 3, og således også betingelserne for at anvende de særlige bestemmelser i for brugte varer i momsloven.

Dele, som er udtaget af brugte varer, kan herefter anses som "brugte varer" forudsat at delen der er udtaget, bevarer sin oprindelige funktionalitet, og således kan genanvendes til helt samme formål som hidtil, evt efter en reparation der bringer standen i den oprindeligt almindelige brugbare funktionsdygtighed.

Ordningen kan bruges på alle "såkaldt" brugte varer købt i Danmark eller i et andet EU land. 

Når jeg skriver "såkaldt" brugte, er det fordi den reelt også kan bruges på varer som ikke egentligt ville blive kaldt brugte, f.eks. dyr - som sælges fra en ikke momsregistreret person eller virksomhed til en momsregistreret med videresalg for øje - eller hjemmefremstillede produkter - som ikke tidligere har været handlet - vin brygget på gården osv.

Skat beskriver det:
En vare anses normalt for brugt, når den er taget i brug. Transportmidler, der er nævnt i ML § 11, stk. 6, anses dog kun for brugte, når de ikke er omfattet af definitionen af nye transportmidler i denne bestemmelse.
Varer, der ikke har været taget i brug, kan dog i visse tilfælde anses for "brugte varer". Det gælder fx varer, der har været ejet af privatpersoner. Det afgørende er her, at varen har været solgt til endeligt forbrug, og der dermed er blevet betalt moms af varen ved et tidligere salg, uden at denne moms kunne fradrages.

Varen må således ikke være indkøbt af privat der blot ikke er momspligtig grundet lav omsætning, med henblik på videresalg,

(Den kan også bruges til kunst/antikviteter fra uden for EU hvor importmoms er beregnet på reduceret grundlag, men den vil jeg hoppe lystigt over her)

Du må godt reparere varen hvis det behøves, men du må ikke som sådan ændre ved varen, så den ikke længere reelt er samme vare eller har fået andre funktioner tilføjet.

En EU dom har også slået fast - at du godt må købe f.eks. en bil af en privat - og så skille den ad og sælge reserve delene (så længe du ikke ændrer dem) videre som brugtmoms. Se evt LINK

Ved brug af ordningen, må der ikke på samme faktura blandes momset salg og brugt momssalg, som angivet i dette svar fra SKAT:

Ud fra ovenstående er min vejledning, at for at kunne sælge efter brugtmomsordningen, skal de særlige fakturakrav overholdes, og der skal dermed udstedes separate fakturaer over salgene der er solgt henholdsvis efter brugtmomsordningen og efter de almindelige regler.

----------------------

Brugtmoms kan beregnes efter 3 metoder, som hver især kan passe godt ind alt efter hvordan man handler

1
Den individulle metode - som bruges hvis man kender den enkelte vares indkøbspris, modsat hvis man har købt et større parti brugte varer til én samlet pris.

Momsgrundlaget er så 25% moms på fortjenesten (salgspris minus købspris gange 80%)
Den beregnes som salgspris minus indkøbspris x 80% f.eks. indkøb privat 100.000 kr , salg 120.000 kr = fortjeneste 20.000 kr. Momsgrundlaget udgør så 20.000 kr x 80% og momsen der skal bogføres udgør så 25% af dette beløn, i dette tilfælde 4.000 kr.

Sælger du med tab, så sættes momsgrundlaget til nul. Der kan altså ikke blive tale om at trække et tab på en vare fra i fortjeneste på andre varer efter den individuelle metode.

2
Samlemetoden - Som bruges netop når man køber samlede partier og nu blot skal opgøre den helt samlede brugtmoms for en periode. Du kan godt kombinere samlemetoden og den individuelle, men det er ganske kompliceret, da du skal ha to forskellige momsregnskaber ud over måske alm. moms.

Momsen udgør så stadigt 20% af forskellen. Igen forskellen mellem køb og salg af varer omfattet af samlemetoden for hele momsperioden. 

Dersom indkøbet overstiger salget i en momsperiode sættes momsgrundlaget til nul, MEN man kan så overføre det overskydende køb til næste momsperiode da det jo er det samlede salg der på sigt bare skal gå op.

Har du inkluderet nogle varer i dit regnskab som hørende til samlemetoden, kan du ikke siden lade dem overgå til den individuelle metode.

Momsloven beskriver det:

Virksomheder kan anvende samleordningen ved handel med brugte varer. Se ML § 70, stk. 5. Virksomheder, der anvender denne metode, skal føre en konto for virksomhedens samlede indkøb og en konto for det samlede salg inkl. moms af brugte varer. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende periode.
Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til købskontoen for den følgende periode. Det er altså her muligt at få overskudende køb overført til næste periode.

3 
Den særlige metode ved salg af brugte personbiler/motorcykler - Jeg vil ikke komme så tæt ind på den, blot forklare, at man her skal betale fuld moms af hele salgsprisen efter de helt normale momsregler, men man får fradrag for et beløb der beregnes som:

Momssats i procent (generelt 25%) x  forhandlerens indkøbspris                (100 + momssatsen i procent) Det vil for handler i Danmark svare til et fradrag på 20% af købsprisen. Noget af det vigtigste er som nævnt, at man overholder ganske klare: Krav til afregningsbilaget når du køber. Du skal som forhandler ved køb fra en ikke momsregistreret, udstede en faktura som tjener som afregningsbilag. Bilaget skal som minimum indeholde følgende oplysninger Et nummer eller andet der identificerer bilaget Dato for udstedelse af afregningsbilaget Navn og adresse på sælger Navn og adresse på din virksomhed som køber Specifikation af det leverede Prisen der handles til Et varenummer du giver varen, hvis du bruger den individuelle metode Sælges underskrift på bilaget eller helt tilsvarende bevis for sælgers bekræftelse - f.eks. et brev fra sælger, hvis ikke det er muligt at mødes personligt. Det afregningsbilag bruger du som dokumentation for handlen i din bogføring, og overholder det ikke alle punkterne, må du ikke bruge ordningen. Derudover er der helt absolutte: Krav til din faktura når du sælger videre: Du kan benytte en faktura eller en kassebon, forudsat denne indeholder helt samme oplysninger som kravene til en faktura. Afregningsbilaget er din dokumentation for varens købspris. Hvis afregningsbilaget ikke opfylder betingelserne, kan du ikke bruge brugtmomsordningen. Afhængigt af hvilke varer det drejer sig om, er der tre tekster at vælge imellem, og den korrekt SKAL fremgå tydeligt af fakturaen: Fortjenestemargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen Fortjenestemargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen Fortjenestemargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen Selve din Faktura skal som minimum indeholde følgende: Fortløbende nummer  Dato Sælgers (din virksomheds) navn og adresse Dit CVR nummer Købers navn og adresse. Altid hvis det drejer sig om en anden virksomhed, men det kan udelades af praktiske årsager, f.eks salg til private eller salg fra butik eller loppemarked m.m. Specifikation af varen/det leverede Varenummer, som skal være samme nummer som blev brugt ved varens køb, hvis den individuelle metode bruges, ved samlemetode kan dette undlades Der er næsten tilsvarende regler for brugt auktioner og auktionsholderes ansvar, men jeg kommer ikke ind på detaljerne. Så er der de specifikke:  Krav til regnskabet ved brugtmomsordningen: Der skal føres et regnskab der kan fremlægges separat for hver af de metoder man bruger brugtmomsordningen under (individuel, samle m.m.) Bruger du den individuelle metode, skal regnskabet give mulighed for konti for hvert køb og salg for hver vare så moms kan kontrollere: Lagernummer Købs dato  Købs pris Salgs-dato  Salgspris inkl. den moms du skal afregne Forskellen mellem købspris og salgspris Momsbeløbet, som så også er det beløb der skal bogføres som salgsmoms og angives som moms Anvender du samlemetoden skal der være to konti til dette i regnskabet: En konto for samlet salg af varer efter samlemetoden En konto for samlet indkøb hvor samlemetoden er benyttet Kontantsalg eller betaling via bank eller giro: Gør en forskel. Ved betaling via bank/giro kan der bogføres direkte, men ved kontantsalg skal der føres kassekladde - som ikke kan dækkes af regnskabers kassekladde men skal føres separat - læs KASSEKLADDE KONTANT hvor skat forklarer. Salg til private i EU efter ordningen har særlig regel for bogføring af salget og momsangivelsen-  her fra LINK - se punktet fjernsalg. Jeg vil ikke gå i detaljer om biler og auktioner men kan kort beskrive: For ordningen for biler m.m er kravene lagernummer, momsbeløb af salget, beregnet fradrag og endeligt momsbeløb af fradraget og er beløbet positivt, skal dette overføres til konto for salgsmoms og for auktioner kræves af regnskabet salgspris til køber og afregningspris til sælger. Almindeligt køb og salg med almindelig moms kan bruges helt sideløbende, bare naturligvis på andre konti - med moms Her LINK TIL SKAT OM BRUGTMOMS

Jeg er ikke specialist på brugtmoms og ikke revisor, så alle oplysninger er bare givet som bedst jeg ved, uden ansvarspådragelse

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd

Bank Erhvervskonto eller privatkonto

Erhvervskonto og personlig konto er to forskellige konto typer.

Nogle iværksættere oplever problemer med at få en egentlig erhvervskonto i banken. Faktisk oplever jeg, at for mange bliver afvist, uden egentlig begrundelse, og det er et stort problem da selskaber ikke kan drives uden - ligesom selv personlig virksomhed, oftest vil finde det nødvendigt med erhvervskonto, både efter krav fra banken - og for at modtage penge fra det offentlige, moms, støttepakker mm.

Det går let med at stifte virksomhed, men hvis man behøver en erhvervskonto, så er det en af de ting det ofte betaler sig at undersøge allerede i opstartsfasen. En personlig konto og en erhvervskonto/virksomhedskonto, registreres helt forskelligt i bankernes systemer.

Krav:

Personlig virksomhed kan bruge personlig konto men banken skal godkende det, da de skal tilknytte CVR nr til kontoen som NemKonto. Driver man erhverv fra personlig konto, uden at informere banken, kan banken få bod, da det jo ikke har haft orden i hvidvask kontrol og, banken må så lukke ens personlige konto og afvise personlig konto - og henvise til en anden bank.

Selskaber SKAL have erhvervskonto da økonomien skal være helt adskilt fra ejerens.

NemKonto loven foreskriver, uanset firma form, at firmaet skal have CVR tilknyttet som NemKonto inden første betalingskontakt fra det offentlige,

2020- og kravene er klart skærpede:

Reglen er stadigt, at du må bruge en privat konto hvis dit CVR tilknyttes som nemKonto i en personlig virksomhed. 

Næsten ALLE banker siger dog i dag, at det skal være en egentlig erhvervskonto. 

Det er ikke kun for at få penge ud af aftalen, for det kunne de jo også tage for at tilknytte CVR til en personlig konto, hvis de ville, men kravene til hvidvask lov er meget skærpede, og banker vil derfor som udgangspunkt IKKE have sammenblanding af privat og firma længere.
Det giver faktisk fin mening.

At de så også kan have klart større risiko med erhverv er en anden sag, for som sagt kunne de jo bare tage gebyret for selve tilknytningen af CVR

Risikoen, selv med en simpel konto er bla, at banken står for tilbagebetaling til kunder der laver charge back (returvarer f.eks ) når konto er tom, og at bl.a moms kan trækkes fra kontoen uden banken ved det inden, så den kan gå i voldsomt minus.

 Al erfaring siger at der flere og større overtræk når erhverv er tilknyttet. Standard er idag at man mødes med krav om erhvervskonto i de fleste fald.

Enkelte banker, f.eks Jyske - er begyndt at kræve at firmaet bruger revisorhjælp, inden der oprettes konto. Det er dog stadigt langt fra standard

Standard er derimod en pris på mellem 2.000 og 5.000 for oprettelse, og kvartalsgebyrer oveni.

I princip mener jeg alle banker burde tilbyde en helt simpel konto - evt med et top op type hævekort og forbud mod automatiske nets betalinger - med mindre der er meget gode grunde til at nægte det, som et minumum.

Bankens normale krav om oplysninger:

Mange bliver forskrækkede over, at banken kræver en lang række oplysninger, men det er helt enkelt noget man skal lægge til side, og frem for at føle sig fornærmet, i stedet selv aktivt medvirke til at banken får alt den behøver. Loven, som er skarp og stiller store krav til bankers dokumentation af kundekendskab og hvidvask risiko siger, at banken inden et kundeforhold, og løbende i selve forholdet skal:

• Sikre sig identitet på den der stifter, personen  - legitimation + selskabet via registreringsattest
• Sikre sig de forstår formålet med forretning = generelt forretningsplan
• Sikre sig de forstår omfanget af forretningen = generelt budget.

Herudover vil de oftest, hvis de ikke kender stifter, kræve oplysninger om stifterne som personer, hvilket kan inkludere f.eks udskrift af årsopgørelse fra skat.

Jo mere man kan være forberedt og selv proaktivt give banken, jo bedre.

Alle har ret til en personlig nemkonto  - men ikke til en erhvervskonto

ALLE som ikke direkte har været truende overfor banken har krav på en personlig konto der kan tilknyttes som Nemkonto hvorved løn og alle offentlige betalinger kan indgå på den. 

Kan man bruge en personlig konto til et selskab (modsat til personlig virksomhed)?

Absolut NEJ. At modtage penge ind på en personlig konto svarer til at man tager penge fra en juridisk enhed til en anden og, er det ejerens konto svarer det til et at de absolut ulovlige aktionærlån, der er klart ulovligt og kan give mere end 110% skat.

Erhvervskonto er en konto der normalt kun er tilknyttet ens CVR nummer:

En ægte erhvervskonto er kun tilknyttet ens CVR nummer og er specielt vigtig for selskaber hvor man jo ikke må risikere, at selskabets penge går ind på ens personlige konto. Her er det generelt påkrævet at få åbnet en erhvervskonto. 

En erhvervskonto vil ofte også være nødvendig ved f.eks. tilknytning til Nets og visse andre betalingsløsninger, selv for personlige virksomheder.

I og med en erhvervskonto er helt selvstændig og aldrig behøver modtage noget personligt fra andre, og fungerer som helt selvstændig nemKonto, så sikrer den naturligvis også, at det er lettere med regnskabets sammenhæng til banken, også i personlig virksomhed.

Personlig virksomhed kan som tidl nævnt, hvis banken er indstillet på det, få CVR tilknyttet en personlig konto, men normalt vil man i dag få nej.

Hvorfor er det spor svært at få erhvervskonto hvis man slet ikke beder om lån, bare vil lade penge gå ind?

Det er et af de spørgsmål man oftest møder og jeg skal prøve at forklare lidt om årsagen:

Renten er negativ hvilket betyder, at bankerne ikke får rente i nationalbanken for de penge der står på indlånskonti og som ikke er bundet/låst. Alene der gør, at banken ofte ikke har interesse i at stille en konto til rådighed eller, vil tage sig godt betalt for oprettelse og årsgebyr

Selve oprettelsen er langt mere kompliceret for erhverv (Banken SKAL kende formål (forretningsplan) kende omfang (budget) - personlig kaution skal ofte udarbejdes og mange bliver forskrækkede over sådanne krav, og banken får bare besvær ud af diskussionen.

Dertil kommer, at der jo i sagens natur er langt flere transaktioner generelt på erhvervskonti, og jo flere transaktioner, jo mere træk på systemerne OG jo mere risiko for fejl.

Ofte, hvis ikke man står i RKI og ikke i forvejen er kendt for at skylde penge væk til f.eks. banken, så vil man absolut ikke kunne få en erhvervskonto. Man vil også kunne blive mødt med krav om, at man har den personlige økonomi i samme bank. Det er fordi det både giver banken et større overblik OG giver banken på at tjene på karrusellerne hvis de skulle tabe på gyngerne.

Er der nogen der slet ikke kan få erhvervskonto?Ja flere og flere oplever det sådan. Har man gæld og står man i RKI er det bedste råd, hvor svært det end er, at se at få gælden betalt, inden man skal regne med hjælp fra banken.

Det er tydeligvis også vanskeligere for visse brancher (cafe - restaurant f.eks) og vanskeligere jo flere ejere man er, eller jo mere komplicerede ejerforhold man har - holding selskaber mm.

START ALTID I DIN EGEN PERSONLIGE BANK

Med mindre du direkte har dårligt forhold til din personlige bank, så er det helt sikkert der du skal henvende dig først.

Det offentlig har reelt pligt til at sikre personer, foreninger og virksomheder, der ikke kan få NemKonto modtager deres penge på anden vis - men:

Jeg oplever, at man skal meget langt, før det offentlige accepterer at finde alternative metoder til at udbetale, end til CVR nemkonto. Loven af 1/7-2006 siger at virksomheder der modtager udbetalinger fra det offentlige, fra d. 1. juli 2006 også skal have en NemKonto.

Loven betyder, at borgere, virksomheder og foreninger er forpligtet til at have en NemKonto, som det offentlige kan udbetale til og at det er deres ansvar at opdatere NemKonto ved eksempelvis bankskifte.

Samtidig skal de udbetalende myndigheder sikre at alle får deres penge – også i tilfælde hvor borgeren, virksomheder eller foreningen ikke har en NemKonto.

Dette sidste, er det mit indtryk af kræver ganske meget, for at overbevise om, at man slet ikke kan få nemKonto, for udbetaling af moms og f.eks. statens hjælpepakker

SKAT har beskrevet i svar til mig, hvorledes du kan få penge ud, hvis banken nægter at tage dig som kunde:Hvis virksomheden ikke kan få oprettet en NemKonto, skal de skrive til os med:
- Dokumentation for, hvorfor de ikke kan få oprettet en NemKonto via deres pengeinstitut. Dokumentationen skal være et skriftligt brev fra pengeinstituttet, hvor det fremgår hvorfor pengeinstituttet ikke vil oprette en NemKonto
- Fuldmagter fra alle tegningsberettigede
- Oplysninger om regnr. og konto nr.

Virksomheden skal sende en henvendelse via TastSelv Erhverv ⇒ Moms, lønsum, told og punktafgifter ⇒ Moms ⇒ Ind- og udbetaling, rykkere og renter ⇒ Andet om moms og betaling

Jeg spurgte så igen, om bare en bank nægtede med skriftlig begrundelse var nok, til at penge kom uden om CVR nemKonto og svaret viser, at der sikkert, i individuel behandling ligger, at SKAT og Erhvervsstyrelsen vil presse meget på, for at få en NemKonto til CVR igennem, og i alle fald, at det at man ikke vil acceptere pris eller bankkrav, IKKE vil række. Der vil blive presset på for at man får den NemKonto og - betaler den pris det har i alle fald.

Det er nok ret klart, at hvis banken svarer, at de gerne stiller konto til rådighed, hvis de får xx materiale og du har revisor på og vil betale xxxxx kr om året - så har du muligheden og SKAL tage den. Det offentlig vil derfor kontakte banken og sikre sig, at de fastholder alle NEJ . uanset hvad du vil betale og udlevere af materiale.

De skrev: Vi har meget få der ikke kan få nemKonto og hvis bank skriver fuld begrundelse til os og vi får øvrige dokumentation, så er det en individuel behandling. Virksomhedsformer spiller så ikke en rolle

Det sidst må så betyder, at de evt bare udbetaler til en person i værste fald, men for selskaber vil det givet ses som ulovligt aktionærlån og skulle anmeldes til bagmandspoliti og skat, efter de nye regler. Det er vel også utænkeligt, at nogen driver selskab uden en bankkonto

--------------------------------------------------------------

I dette LINK kan du finde gennemgang af en række banker og deres kendte priser, inkl special institutter som Lunar, N26 og Revolut.

Hvis ikke der kommer det ønskede svar fra ens egen bank, så må man ud og prøve lykken hos flere andre.

Venligst John Hannover   

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD

Banklån - investor

Mange nye iværksættere stiller spørgsmålet: Skal jeg vælge banklån eller investor.

Ofte vil svaret, til en der lige står over for at starte op, være: Ingen af delene, men lad os se på mulighederne:


INVESTOR:

Du skal ikke forvente at finde en investor, hvis du starter på en idé. Investorer kræver generelt, at du har sat ting igang. De vil se, at du har kræfterne til at allerede have fundet kunder, skabt omsætning, og bruger din egen tid 100% på projektet, og de vil ikke betale din løn eller andet - du skal selv kunne lægge dig selv 100% i projektet.

En investor vil generelt bruge ganske megen tid på at sætte sig ind i det konkrete projekt og vurdere potentialet. Investorer vil også generelt være et dyrere alternativ end et banklån/en kassekredit - man vil generelt skulle afgive ejerforhold og miste megen indflydelse.

Der er mange muligheder i forhold til en investor. Det vil ofte være som et lån, og ofte med en langt højere rente end bankrente - simpelthen fordi investor er smart nok til at bedømme, at banken nok allerede har sagt nej, og derfor ser risikoen og vil have en ordentlig mulighed for indtægt, for at påtage sig den risiko banen ikke vil røre ved.

Der er mange kombinationer når vi taler investor, men ofte vil indflydelse på driften af virksomheden være et krav.

Det sker ofte i form af enten et medejerskab (for selskaber) eller en "royalty" hvor investor skal ha en vis % af overskuddet, og da % af overskuddet jo kan være elastik i metermål set med investorøjne, hvis ikke denne har ganske stor kontrol med resultatet, så vil det ofte være meget vanskeligt, eller rent ud sagt umuligt, for personlige virksomheder. 

Du får generelt kun en investor med ind hvis du driver dit firma i selskabsform (ApS)

SKAL/SKAL IKKE:

Man kan overordnet sige, at det er klogt at have sparet op selv til at klare f.eks. et års drift uden penge til sig selv. Gæld til bank eller andre, er dræbende for mange og, er det som kan ende helt galt, hvis ikke tingene udvikler sig som man håber. Uanset investor eller bank, så er det af stor betydning, at man kan vise, at man kan leve mindst et år, og arbejde på projektet, uden man lever af investors penge.


Omvendt: Hvis man virkeligt har projektet, så kan et lån/investering jo speede processen meget op. Man kan få købt lager, ansat folk og hvad ved jeg MEN: Rigtigt mange start-ups lever jo netop på, at stifteren er supersikker på sit projekt, og overvurderer man sig selv, så er det meget risikofyldt.

Mere om at søge investor HER I LINK

BANKLÅN:

Du skal regne med, at du IKKE får banklån, med mindre du har sikkerhed at tilbyde. Her taler vi sikkerhed som er 100% lånet værd, hus eller andet - ellers får du som ny virksomhed et NEJ.

De vil oftest til virksomheder gives som tilsagn om en kassekredit. En kassekredit vil normalt indebære et maksimumloft for hvor meget man må trække på kreditten. For mange, vil der være en provision at betale, f.eks. 1% af af det loft man er bevilget (eller en anden %) så har man et loft på 100.000 kr, så betaler man 1.000 kr om året, uanset man bruge kreditten eller ej.
Dertil vil der være en rente på det beløb man rent faktisk udnytter - idag ofte mellem 6 og 14%

En kassekredit vil oftest være udformet sådan, at banken kan annullere den med rimeligt varsel, og ofte ret kort varsel, som et såkaldt "anfordringslån". Det er noget man skal ha sig for øje. Jeg har set en del, der bliver meget overraskede over at den bevilgede kassekredit med ret kort varsel opsiges.

Kassekreditten giver god frihed ved at have et måske ganske højt loft, uden at man betaler den høje rente af hele beløbet, hvis den ikke udnyttes. Det kan være en fordel frem for et fast lån.

Naturligvis kan man søge et fast lån - få en rente der minder om kassekreditten og få hele beløbet udbetalt på en gang, men så har man jo også rente af det fulde beløb. Faste lån vil så ofte ha en tilbagebetalings aftale tilknyttet, som angiver hvornår lånet skal være tilbagebetalt

I langt de fleste tilfælde, vil man blive mødt med krav om forretningsplan, driftsbudget og likviditetsbudget for at komme i betragtning. Her er det vigtigt ikke bare at se det som et "tosset" krav, men bruge det aktivt til virkeligt at gå egen forretningsplan og budget igennem med en tættekam. De som går galt, er oftest nogen der ikke har været realistiske i egne forventninger.

Hvis man driver virksomheden i selskabsform som ApS o.l., skal man forvente, at banken vil kræve selvskyldnerkaution = man hæfter personligt for lånet.

Flere råd om at få en god indgang til banken HER I LINK

SE OM IKKE DU KAN STARTE OP UDEN INVESTOR ELLER BANKLÅN

Det bedste du kan gøre for dig selv er, at stifte uden at skulle have hverken investor eller banklån ind over.  Start med små udgifter - lad indtægterne finansiere udgifterne efterhånde som de kommer, og hav selv penge klar, til den periode hvor der ikke er indtægter.

Brug egne penge og få eventuelt hjælp af den nærmest familie. Køb kun det nødvendige, og vent med det sjove, til indtægterne kan dække det.

Start gerne om aftenen og i weekender og fritid, sideløbende med studie eller andet arbejde der kan dække dine egne udgifter, så du har lidt sikkerhed når du går "all in".

Bevis, at din ide kan holde vand, at der kan komme både omsætning og overskud ind, inden du drømmer om flere penge ind i projektet.

Du skal have budget og forretningsplan 100% klar og kunne præsentere den for investor eller bank - Du skal føle dig 100% sikker på dine tal og dine planer - ellers vil hverken bank eller investor være med - så brug tid på at skabe total klarhed.

Hvem er jeg (tydelige beskrivelse af dig/jer som ejere)
Hvor er jeg (Hvad er mit udgangspunkt - hvor langt er jeg nået)
Hvor vil jeg hen (Hvad er det endelige mål med hele projektet)
Hvordan kommer jeg derhen (Hvilke midler bruger jeg - skaber salg, penge - osv)
Hvornår venter jeg at ankomme (Hvornår tror jeg selv på jeg når de forskellige delmål)

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 GOOGLE BUSINESS MED TILBUD   Facebook råd