søndag den 29. september 2013

ApS eller IVS og I/S ejer aftale

ApS  og I/S - En ejeraftale er top-vigtig:


Efter min bedste overbevisning, er ejeraftaler noget mange helt glemmer og det er absolut alvorligt.

Jeg vil også fremhæve, at netop ejeraftaler faktisk sjældent er "gør det selv arbejde" men noget man skal have helt professionel assistance til. Meget gerne fra en kyndig jurist, som har erfaring på området.

En ejeraftale forhindrer naturligvis ikke altid konflikter, men den kan styre hvordan, man kommer videre netop, hvis der opstår en uenighed. 

Lige så snart flere skal stifte virksomhed eller selskab sammen, er en aftale parterne imellem altid meget afgørende.

At drive I/S eller ApS uden en god og dækkende aftale er som at sejle på en armeret sømine.

Det er generelt let at aftale alt, når man starter op og er venner, men opstår der tvister eller problemer undervejs i et samarbejde, vil det ofte være meget vanskeligt at indgå en aftale alle er enige om. Det, at man er super gode venner eller kærester m.m. gør ikke en ejeraftale overflødig.

En ejeraftale kan IKKE overtrumfe vedtægterne. Vedtægterne er offentlige, og styrer helt overordnet. Det samme gør tegningsrettigheder (hvem må indgå store aftaler på firmaets vegne.)

Hvis selskabet skal være bundet af ejeraftalen, og ikke kun ejerne selv, så skal det integreres i vedtægterne.

Ejeraftalen er intern og styrer hvordan ejerne indbyrdes har besluttet at agere, både i den daglige drift, med  pligter og rettigheder, og hvordan de skal opføre sig, hvis der opstår uenighed, helt frem til hvordan en ejer kan træde ud af selskabet mm.

Skal ejeraftalen gælde som vedtægt skal dens forhold være indskrevet i vedtægterne.

For personlig virksomhed for flere ejere, som interessentskab, I/S er Ejeraftalen det eneste der rigtigt regulerer rettigheder.

Ejeraftalen bruges derfor kun internt, og juridisk i forhold til ejerne indbyrdes.

Alle ejere skal underskrive og her lidt beskrivelse af indhold:

Kort fortalt, skal aftalen underskrives af alle deltagere, og man skal bruge en aftale, uanset man er venner eller for den sags skyld kærester eller familie.

Vitterlighed?

Som med alle andre underskrifter kan det være klogt hvis en eller endnu bedre to helt udenforstående personer skriver under "til vitterlighed". Disse personer skal blot med navn og adresse, bekræfte, at de personer der skriver aftalen under (ejerne af selskabet) rent faktisk er disse personer. 

Indhold af aftalen:

Aftalen skal f.eks indeholde bestemmelse om evt fordeling af et overskud, specielt i I/S hvor fordelingen jo også afgør den personlige beskatning af overskuddet, som ikke behøver være i forhold til ejerandel men kan være afhængigt af, at nogen måske skal arbejde meget mere end andre.

Der kan også i aftalen indgå en  regulær lønaftale - en løn f.eks fordi en interessent skal arbejde meget mere end de andre - og en løn der indberettes til skat.

Pligter som typisk er omfattet:

  1. Hvem skal føre regnskabet.
  2. Hvem har ansvar for momsangivelse, årsopgørelse og selvangivelse for selskabers vedkommende. 
  3. Hvem står for opbevaring af officielle papirer.
  4. Hvem skal vedligeholde hjemmeside - hvem bestemmer - uenig om hjemmeside
  5. Hvem må indkøbe for hvor meget
  6. Besvarelse af e-mails osv . pligter
  7. Hvad hvis den ene ønsker den anden ud, eller den ene selv vil ud?
  8. Hvad er reglen hvis en ejer ønsker at sælge sin anparter eller dele af den til andre?
  9. Hvad hvis en ejer går bort ved døden
  10. Besvarelse af emails osv -

Og givet en lang række yderligere pligter

Rettigheder:

En ejeraftale kan omfatte aftale om løn - og i I/S in overskuddets fordeling eller løn i I/S.

Tegningsretten viser offentligheden, hvilke personer der må indgå aftaler, ud over den helt almindelige daglige drift, på vegne af firmaet

I ejeraftalen kan ejerne dog godt indbyrdes også aftale hvor meget de enkelte personer må indgå aftaler om. Man kan se eksempler på, at den administrerende direktør alene tegner firmaet. Det betyder, at han kan indgå alle former for aftaler på firmaets vegne.


Alligevel kan en ejeraftale, ganske som en direktør kontrakt godt give direktøren besked om, at ved køb for over xxxx kr, så skal en eller flere andre ejere skrive under. Det betyder så, at hvis en direktør, uden godkendelse, køber for mere end aftalt, så kan denne opsiges, og være ansvarlig over for de øvrige, for et evt. tab der følger af købet.

Typiske rettigheder der indskrives vil være:

  1. Hvem må bruge penge, måske op til kr x.000 alene og derudover efter skriftlig godkendelse af en eller flere af de øvrige.
  2. Hvem må ansætte og hvem må fyre.
  3. Hvem må bestille varer eller ydelser - og igen måske op til x.000 kr alene og derudover sammen med flere
  4. Regler for hvordan i optræder som selskab i forhold til 3.parter osv -
  5. Hvem skal officielt være direktør og skal der anmeldes bestyrelse til selskabsstyrelsen eller ikke.
  6. Må en ejer opstarte konkurrende virksomhed (nej)
  7. Må en ejer starte anden virksomhed samtidigt, eller skal al kraft bruges i den fælles virksomhed?

Hvordan løses uenighed:

I det afsnit beskriver parterne hvorledes de vil løse uenigheder. Hvornår kan et flertal trodse et mindretal, og hvornår må der ikke træffes store beslutninger, uden fuld enighed mm.

Her man man vælge at indlægge en vis beskyttelse af et mindretal blandt ejerne.

Dead-lock - når 50/50 skaber låst situation - Neutral opmand:

Det er en problemstilling ved 50/50 ejerskab, at hvis der beliver uenighed, så kan man ikke komme videre, hvis 50% trækker i en retning og de andre 50% i den anden. Det er et forhold som ofte kræver, at man har en neutral opmand som kan afgøre, hvad man gør eller, aftalen indeholder ret til at selskabet skal opløses efter x antal generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, hvor parterne ikke har kunne opnå enighed om den forsatte drift.

En model kan også være, at ved uenighed på væsentlige punkter, så skal en neutral opmand der udpeges i aftalen (kunne være et advokatselskab/person) have 3 uger til at få enighed mellem parterne, og ellers skal parterne følge opmandens forslag til løsning.

Kan der ikke opnås enighed, så skal parterne f.eks. købe hinanden ud, hvor den højest bydende så overtager den andens anpart og bliver 100% ejer. 

Det kan så kombineres med, at hvis ingen byder, så skal selskabet enten sælges (frist) eller lukkes på den måde opmanden finder bedst.

Brug hver sin rådgiver ved udformningen:

Det er sjældent en god ide, når der skal indgås bindende aftale mellem parter, at anvende fælles advokat/jurist. Det vil nemlig ofte vil være den ene parts advokat, og denne kan så have det svært med at være helt neutral.

Brug de få penge der skal til for, at få en jurakyndig til at gennemlæse aftalen. - en for hver part. Det sikrer større retfærdighed og større sandsynlighed for, at hver advokat ser til at udforme aftalen således, at der ved en senere strid også kan dømmes rimeligt enkelt i retten, helt enkelt ved at advokaterne kender domspraksis for rigtigt mange situationer.

Konkurrenceklausul:

En konkurrenceklausul er ofte vigtig i sammenhæng med en ejeraftale. 
Konkurrenceklausuler i forbindelse med ejere, og i forbindelse med salg af virksomhed, kan være skarpere end klausuler for almindelige ansatte.

  1. Hvis en ejer træder ud af firmaet - må denne så starte konkurrence?
  2. Må denne gøre det i en anden del af landet.
  3. Er det måske kun eksisterende kunder der ikke må besøges.
  4. I hvor lang tid må der ikke drives konkurrence.
  5. Hvad er "straffen" hvis klausulen brydes.

Her er det endnu vigtigere at tilråde´, at HVER part tager sin egen advokat til gennemlæsning og rådgivning af hele ejeraftalen, inkl. konkurrenceklausulen. 

Netop konkurrence klausuler bliver ofte forkastet eller begrænset i retten, hvis ikke de er helt korrekt udformet, ligesom boden kan være meget vanskelig at fastslå, hvis ikke den er juridisk velformuleret. 

En konkurrenceklausul står stærkest, hvis den der påtager sig den bliver betalt for dette, enten i lønnen eller bedre, under den periode den kræves overholdt, med forhåndsaftalt beløb. For ansatte er der lovkrav om kompensationen, men ejere har ikke samme lovkrav, ligesom man ved virksomhedshandler, kan se ejere låst i forhold til konkurrence, som del af hele handlen.

Den bør dække en afgrænset periode - et afgrænset geografisk område - og et meget præcist arbejdsområde.

Det vil ikke ha gang på jorden i et tandlæge I/S eller ApS, at forbyde en part at arbejde som tandlæge resten af livet overalt i landet, da det vil frarøve ham livsgrundlaget, og en dommer vil ganske ofte forkaste en sådan aftale - uanset hvad der måtte være underskrevet en gang

Når det er sagt, så er konkurrence klausul en helt naturlig ting at ha med, få bare udarbejdet den gensidigt af folk med viden om doms praksis på området

Løn og overskudsfordeling i I/S kan aftales i ejeraftalen.
I ApS reguleres løn generelt via direktør og ansættelseskontrakt.

I et I/S kan man anvende løn, og her skal lønnen så efter min mening absolut med i ejeraftalen. Det sker, at en i ejerkredsen skal aflønnes for helt konkret at udføre mere arbejde end andre, lige som der kan indgås aftaler om, at et overskud skal fordeles anderledes end efter ejerprocent. Det har i så tilfælde også betydning for skatten af overskuddet.

I et ApS vil lønnen normalt være reguleret i en konkret direktør eller ansættelseskontrakt lige som de øvrige ejere vil ha deres løn reguleret i ansættelseskontrakter


Husk stillingstagen til pantsætning:

Må ejere pantsætte deres anparter?

Hvis ejer ikke skal deltage i driften:

Hvis en ejer IKKE skal deltage overhovedet i ledelsen men blot være ejer og stifter, så bør det også ligge i ejeraftalen. Det vil så også normalt betyde, at denne, i modsætning til de aktive ejere, ikke er omfattet af kravet om lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Husk en klar aftale om hvordan man opløser  et ApS eller hvis en ejer vil træde ud af et I/S,  ApS:

Ejeraftalen skal beskrive, hvordan i forholder jer, hvis en part ønsker at udtræde af firmaet. 

Skal anparter først tilbydes de der forsætter til en kurs indre værdi f.eks. og tilsvarende for I/S - skal aktiver tilbydes de fortsættende til markedspris osv. På det punkt kan en neutral opmand, f.eks en revisor være nyttig at enes om, fra starten. Her må I så tage hensyn til hvem der skal være opmand, hvis den valgte revisor ikke længere er til rådighed, f.eks at revisor skal udpeges af xxx foreningen.

(Er I kun 2 i et I/S skal det så lukkes og den der forsætter skal gøre dette i en ny personlig virksomhed med nyt CVR)
...........................

Dette er bare eksempler på ting der skal med i ejeraftale som minimum og langt fra altid fuldt dækkende, men aftalen skal altid indrettes individuelt ud fra formål og deltagere.

Skabeloner:

Pas på med skabeloner. De vil sjældent passe på alle de konkrete forhold. Jeg ville ALTID bruge en jurist så jeg var sikker på, at aftalen ville være juridisk bindende. Alle de andre jeg har set, har givet problemer


Manglende ejeraftale giver masser af stridigheder


Der er mere god læsning, ikke blot om ejeraftaler men meget andet i mine ebøger.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook


1 kommentar:

  1. Tak for en god artikel! En yderligere ting, som er værd at have for øje er, hvad der sker i tilfælde af, at en person i ejerkredsen ikke er i stand til at træffe beslutning. Det kan være, at en ejer bliver dement eller på anden vis syg. I dette tilfælde vil det være Staten, der træffer beslutninger for person med mindre, at det er skrevet ind i aftalegrundlaget, hvordan situationen håndteres.
    Uanset, så bør alle ejere have oprettet fremtidsfuldmagter, så de sikrer, at andre kan træffe beslutninger for dem på deres vegne. Se evt. mere her https://dokument24.dk/fremtidsfuldmagt
    En fremtidsfuldmagt kan gives til ægtefælle, samlever eller en af de andre ejere i virksomheden. Således sikres, at virksomheden kan drives videre, hvis der er en person, der pludselig ikke er i stand til at træffe beslutninger.

    SvarSlet

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog