torsdag den 29. august 2013

Bank Erhvervskonto eller privatkonto


Erhvervskonto og personlig konto er to forskellige konto typer.

Nogle iværksættere oplever problemer med at få en egentlig erhvervskonto i banken. Faktisk oplever jeg, at for mange bliver afvist, uden egentlig begrundelse, og det er et stort problem da selskaber ikke kan drives uden - ligesom selv personlig virksomhed, oftest vil finde det nødvendigt med erhvervskonto, både efter krav fra banken - og for at modtage penge fra det offentlige, moms, støttepakker mm.

Det går let med at stifte virksomhed, men hvis man behøver en erhvervskonto, så er det en af de ting det ofte betaler sig at undersøge allerede i opstartsfasen. En personlig konto og en erhvervskonto/virksomhedskonto, registreres helt forskelligt i bankernes systemer.

Krav:

Personlig virksomhed kan bruge personlig konto men banken skal godkende det, da de skal tilknytte CVR nr til kontoen som NemKonto. Driver man erhverv fra personlig konto, uden at informere banken, kan banken få bod, da det jo ikke har haft orden i hvidvask kontrol og, banken må så lukke ens personlige konto og afvise personlig konto - og henvise til en anden bank.

Selskaber SKAL have erhvervskonto da økonomien skal være helt adskilt fra ejerens.

NemKonto loven foreskriver, uanset firma form, at firmaet skal have CVR tilknyttet som NemKonto inden første betalingskontakt fra det offentlige,

2020- og kravene er klart skærpede:

Reglen er stadigt, at du må bruge en privat konto hvis dit CVR tilknyttes som nemKonto i en personlig virksomhed. 

Næsten ALLE banker siger dog i dag, at det skal være en egentlig erhvervskonto. 

Det er ikke kun for at få penge ud af aftalen, for det kunne de jo også tage for at tilknytte CVR til en personlig konto, hvis de ville, men kravene til hvidvask lov er meget skærpede, og banker vil derfor som udgangspunkt IKKE have sammenblanding af privat og firma længere.
Det giver faktisk fin mening.

At de så også kan have klart større risiko med erhverv er en anden sag, for som sagt kunne de jo bare tage gebyret for selve tilknytningen af CVR

Risikoen, selv med en simpel konto er bla, at banken står for tilbagebetaling til kunder der laver charge back (returvarer f.eks ) når konto er tom, og at bl.a moms kan trækkes fra kontoen uden banken ved det inden, så den kan gå i voldsomt minus.

 Al erfaring siger at der flere og større overtræk når erhverv er tilknyttet. Standard er idag at man mødes med krav om erhvervskonto i de fleste fald.

Enkelte banker, f.eks Jyske - er begyndt at kræve at firmaet bruger revisorhjælp, inden der oprettes konto. Det er dog stadigt langt fra standard

Standard er derimod en pris på mellem 2.000 og 5.000 for oprettelse, og kvartalsgebyrer oveni.

I princip mener jeg alle banker burde tilbyde en helt simpel konto - evt med et top op type hævekort og forbud mod automatiske nets betalinger - med mindre der er meget gode grunde til at nægte det, som et minumum.

Bankens normale krav om oplysninger:

Mange bliver forskrækkede over, at banken kræver en lang række oplysninger, men det er helt enkelt noget man skal lægge til side, og frem for at føle sig fornærmet, i stedet selv aktivt medvirke til at banken får alt den behøver. Loven, som er skarp og stiller store krav til bankers dokumentation af kundekendskab og hvidvask risiko siger, at banken inden et kundeforhold, og løbende i selve forholdet skal:
  • Sikre sig identitet på den der stifter, personen  - legitimation + selskabet via registreringsattest
  • Sikre sig de forstår formålet med forretning = generelt forretningsplan
  • Sikre sig de forstår omfanget af forretningen = generelt budget.
Herudover vil de oftest, hvis de ikke kender stifter, kræve oplysninger om stifterne som personer, hvilket kan inkludere f.eks udskrift af årsopgørelse fra skat.

Jo mere man kan være forberedt og selv proaktivt give banken, jo bedre.

Alle har ret til en personlig nemkonto  - men ikke til en erhvervskonto

ALLE som ikke direkte har været truende overfor banken har krav på en personlig konto der kan tilknyttes som Nemkonto hvorved løn og alle offentlige betalinger kan indgå på den. 

Kan man bruge en personlig konto til et selskab (modsat til personlig virksomhed)?

Absolut NEJ. At modtage penge ind på en personlig konto svarer til at man tager penge fra en juridisk enhed til en anden og, er det ejerens konto svarer det til et at de absolut ulovlige aktionærlån, der er klart ulovligt og kan give mere end 110% skat.

Erhvervskonto er en konto der normalt kun er tilknyttet ens CVR nummer:

En ægte erhvervskonto er kun tilknyttet ens CVR nummer og er specielt vigtig for selskaber hvor man jo ikke må risikere, at selskabets penge går ind på ens personlige konto. Her er det generelt påkrævet at få åbnet en erhvervskonto. 

En erhvervskonto vil ofte også være nødvendig ved f.eks. tilknytning til Nets og visse andre betalingsløsninger, selv for personlige virksomheder.

I og med en erhvervskonto er helt selvstændig og aldrig behøver modtage noget personligt fra andre, og fungerer som helt selvstændig nemKonto, så sikrer den naturligvis også, at det er lettere med regnskabets sammenhæng til banken, også i personlig virksomhed.

Personlig virksomhed kan som tidl nævnt, hvis banken er indstillet på det, få CVR tilknyttet en personlig konto, men normalt vil man i dag få nej.

Hvorfor er det spor svært at få erhvervskonto hvis man slet ikke beder om lån, bare vil lade penge gå ind?

Det er et af de spørgsmål man oftest møder og jeg skal prøve at forklare lidt om årsagen:

Renten er negativ hvilket betyder, at bankerne ikke får rente i nationalbanken for de penge der står på indlånskonti og som ikke er bundet/låst. Alene der gør, at banken ofte ikke har interesse i at stille en konto til rådighed eller, vil tage sig godt betalt for oprettelse og årsgebyr

Selve oprettelsen er langt mere kompliceret for erhverv (Banken SKAL kende formål (forretningsplan) kende omfang (budget) - personlig kaution skal ofte udarbejdes og mange bliver forskrækkede over sådanne krav, og banken får bare besvær ud af diskussionen.

Dertil kommer, at der jo i sagens natur er langt flere transaktioner generelt på erhvervskonti, og jo flere transaktioner, jo mere træk på systemerne OG jo mere risiko for fejl.
Ofte, hvis ikke man står i RKI og ikke i forvejen er kendt for at skylde penge væk til f.eks. banken, så vil man absolut ikke kunne få en erhvervskonto. Man vil også kunne blive mødt med krav om, at man har den personlige økonomi i samme bank. Det er fordi det både giver banken et større overblik OG giver banken på at tjene på karrusellerne hvis de skulle tabe på gyngerne.

Er der nogen der slet ikke kan få erhvervskonto?
Ja flere og flere oplever det sådan. Har man gæld og står man i RKI er det bedste råd, hvor svært det end er, at se at få gælden betalt, inden man skal regne med hjælp fra banken.

Det er tydeligvis også vanskeligere for visse brancher (cafe - restaurant f.eks) og vanskeligere jo flere ejere man er, eller jo mere komplicerede ejerforhold man har - holding selskaber mm.

START ALTID I DIN EGEN PERSONLIGE BANK

Med mindre du direkte har dårligt forhold til din personlige bank, så er det helt sikkert der du skal henvende dig først.

Det offentlig har reelt pligt til at sikre personer, foreninger og virksomheder, der ikke kan få NemKonto modtager deres penge på anden vis - men:

Jeg oplever, at man skal meget langt, før det offentlige accepterer at finde alternative metoder til at udbetale, end til CVR nemkonto. Loven af 1/7-2006 siger at virksomheder der modtager udbetalinger fra det offentlige, fra d. 1. juli 2006 også skal have en NemKonto.
Loven betyder, at borgere, virksomheder og foreninger er forpligtet til at have en NemKonto, som det offentlige kan udbetale til og at det er deres ansvar at opdatere NemKonto ved eksempelvis bankskifte.

Samtidig skal de udbetalende myndigheder sikre at alle får deres penge – også i tilfælde hvor borgeren, virksomheder eller foreningen ikke har en NemKonto.

Dette sidste, er det mit indtryk af kræver ganske meget, for at overbevise om, at man slet ikke kan få nemKonto, for udbetaling af moms og f.eks. statens hjælpepakker

SKAT har beskrevet i svar til mig, hvorledes du kan få penge ud, hvis banken nægter at tage dig som kunde:Hvis virksomheden ikke kan få oprettet en NemKonto, skal de skrive til os med:
- Dokumentation for, hvorfor de ikke kan få oprettet en NemKonto via deres pengeinstitut. Dokumentationen skal være et skriftligt brev fra pengeinstituttet, hvor det fremgår hvorfor pengeinstituttet ikke vil oprette en NemKonto
- Fuldmagter fra alle tegningsberettigede
- Oplysninger om regnr. og konto nr.

Virksomheden skal sende en henvendelse via TastSelv Erhverv ⇒ Moms, lønsum, told og punktafgifter ⇒ Moms ⇒ Ind- og udbetaling, rykkere og renter ⇒ Andet om moms og betaling

Jeg spurgte så igen, om bare en bank nægtede med skriftlig begrundelse var nok, til at penge kom uden om CVR nemKonto og svaret viser, at der sikkert, i individuel behandling ligger, at SKAT og Erhvervsstyrelsen vil presse meget på, for at få en NemKonto til CVR igennem, og i alle fald, at det at man ikke vil acceptere pris eller bankkrav, IKKE vil række. Der vil blive presset på for at man får den NemKonto og - betaler den pris det har i alle fald.

Det er nok ret klart, at hvis banken svarer, at de gerne stiller konto til rådighed, hvis de får xx materiale og du har revisor på og vil betale xxxxx kr om året - så har du muligheden og SKAL tage den. Det offentlig vil derfor kontakte banken og sikre sig, at de fastholder alle NEJ . uanset hvad du vil betale og udlevere af materiale.


De skrev: Vi har meget få der ikke kan få nemKonto og hvis bank skriver fuld begrundelse til os og vi får øvrige dokumentation, så er det en individuel behandling. Virksomhedsformer spiller så ikke en rolle

Det sidst må så betyder, at de evt bare udbetaler til en person i værste fald, men for selskaber vil det givet ses som ulovligt aktionærlån og skulle anmeldes til bagmandspoliti og skat, efter de nye regler. Det er vel også utænkeligt, at nogen driver selskab uden en bankkonto
--------------------------------------------------------------
I dette LINK kan du finde gennemgang af en række banker og deres kendte priser, inkl special institutter som Lunar, N26 og Revolut.

Hvis ikke der kommer det ønskede svar fra ens egen bank, så må man ud og prøve lykken hos flere andre.
Venligst John Hannover   



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO
MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

8 kommentarer:

  1. Du skriver:

    "...Den konto skal indberettes som virksomhedens NemKonto - også selvom den allerede fungerer som virksomheds-ejerens private NemKonto.

    Hermed turde være slået fast, at myndighederne inkl. skat næppe kan kræve at ens CVR nummer skal være specifikt knyttet til nemKontoen..."

    Det sidste afsnit er jeg usikker på, hvad du reelt mener? Lad os slå fast at man kan bruge den samme konto som nemKonto både som ens private nemKonto og som sit firmas nemKonto.

    MEN det kræver at man både tilmelder kontoen som sin private nemKonto og at man tilmelder sin virksomhed (CVRnr.) til samme konto. Altså i alt to tilmeldinger.

    SvarSlet
  2. Jeg tror jeg havde rettet lidt inden du spurgte - men i alle fald

    Jeg har været til møde i anden forbindelse med bl.a. Torben Lausten fra Nordeas ledelse og en del af deres erhvervsfolk og

    Det er klart korrekt at man kan knytte både CPR og CVR til samme konto som nemkonto.

    Det er ofte en skidt ide ud fra at ha seperate konti + renter indberettes jo samlet person og virksomhed til skat

    Moms vil betale til en Nemkonto som er/var privat men har fået CVR tilknyttet uden problem

    Det er stadigt ikke en virksomhedskonto - men en personlig, hvilket ex NETS kan se i deres systemer, så man vil stadigt kunne opleve problemer med en NemKonto som også har CPR tilknyttet hvis man vil ha NETS aftale

    Jeg har rettet i min slut tekst - erkender den er lidt lang, men ser på den igen senere :)
    vh og tak for kommentarer John H

    SvarSlet
  3. Hvad ville der være i vejen for at oprette en ekstra privat konto og tilknytte den til min virksomheds NemKonto? Jeg skal ikke sælge noget på nettet, så NETS behøver ikke godkende for fx dankorttransaktioner.
    På forhånd tak,
    Anders

    SvarSlet
  4. Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt - så mener jeg det står i mit oprindelige. Man kan som person KUN ha EN NemKonto til ens CPR
    Denne ENE kan man så i to separate processer tilknytte sin person og sit CVR til som NemKonto - Vil banken f.eks ikke knytte CVR ud over CPR, kan få det via NemKonto direkte - men du kan ikke ha to nemkonti til din CPR og ikke få dit CVR knyttet til på anden vis, end som tilknytning til eksisterende CPR NemKonto - eller som en NY NemKonto knyttet kun til CVR
    Så enten roder man lidt privat og virksomhed sammen eller - får en erhvervskonto med NemKonto tilknyttet separat til ens CVR

    God vind med det- det er ikke så svært normalt at få OK til en erhvervskonto - men ja der kan være en pris i mange banker
    vh JH

    SvarSlet
  5. Jeg siger tak for hjælpen. Sikke noget bøvl - jeg tager det med banken og ser hvad de siger.

    SvarSlet
  6. Danmark dejlg Danmark, Jeg tror erhvervsdrivende har det nemmer i Nord korea!
    Efter så meget bøvl med det ene efter det andet flyttet vi selskabet til tyskland
    vI fik en chock over den kongelig behandling vi fik I banken selv om vi ikke en gang havde en tysk cpr. nr !
    At en bank kan stå i vejen for den næste Skype fordi han står i RKI!!!


    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du skal regne med at det jo ikke er EN bank der gør det, men alle banker. Svaret her er desværre, hvor vanskeligt det end lyder, at se at komme ud af RKI som altid vil være et h.... hvis man vil drive virksomhed - og nye skype er svært at overbevise en långiver om i den situation. Det er bare at ønske held og lykke med Tyskland som jo har flere mulige selskabsformer, kort nævnt UG - men tyske banker er heller ikke helt lette at danse med.
      God vind med projektet i alle fald John

      Slet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog