Bank Erhvervskonto eller privatkonto

Erhvervskonto og personlig konto er to forskellige konto typer.

Nogle iværksættere oplever problemer med at få en egentlig erhvervskonto i banken. Faktisk oplever jeg, at for mange bliver afvist, uden egentlig begrundelse, og det er et stort problem da selskaber ikke kan drives uden - ligesom selv personlig virksomhed, oftest vil finde det nødvendigt med erhvervskonto, både efter krav fra banken - og for at modtage penge fra det offentlige, moms, støttepakker mm.

Det går let med at stifte virksomhed, men hvis man behøver en erhvervskonto, så er det en af de ting det ofte betaler sig at undersøge allerede i opstartsfasen. En personlig konto og en erhvervskonto/virksomhedskonto, registreres helt forskelligt i bankernes systemer.

Krav:

Personlig virksomhed kan bruge personlig konto men banken skal godkende det, da de skal tilknytte CVR nr til kontoen som NemKonto. Driver man erhverv fra personlig konto, uden at informere banken, kan banken få bod, da det jo ikke har haft orden i hvidvask kontrol og, banken må så lukke ens personlige konto og afvise personlig konto - og henvise til en anden bank.

Selskaber SKAL have erhvervskonto da økonomien skal være helt adskilt fra ejerens.

NemKonto loven foreskriver, uanset firma form, at firmaet skal have CVR tilknyttet som NemKonto inden første betalingskontakt fra det offentlige,

2020- og kravene er klart skærpede:

Reglen er stadigt, at du må bruge en privat konto hvis dit CVR tilknyttes som nemKonto i en personlig virksomhed. 

Næsten ALLE banker siger dog i dag, at det skal være en egentlig erhvervskonto. 

Det er ikke kun for at få penge ud af aftalen, for det kunne de jo også tage for at tilknytte CVR til en personlig konto, hvis de ville, men kravene til hvidvask lov er meget skærpede, og banker vil derfor som udgangspunkt IKKE have sammenblanding af privat og firma længere.
Det giver faktisk fin mening.

At de så også kan have klart større risiko med erhverv er en anden sag, for som sagt kunne de jo bare tage gebyret for selve tilknytningen af CVR

Risikoen, selv med en simpel konto er bla, at banken står for tilbagebetaling til kunder der laver charge back (returvarer f.eks ) når konto er tom, og at bl.a moms kan trækkes fra kontoen uden banken ved det inden, så den kan gå i voldsomt minus.

 Al erfaring siger at der flere og større overtræk når erhverv er tilknyttet. Standard er idag at man mødes med krav om erhvervskonto i de fleste fald.

Enkelte banker, f.eks Jyske - er begyndt at kræve at firmaet bruger revisorhjælp, inden der oprettes konto. Det er dog stadigt langt fra standard

Standard er derimod en pris på mellem 2.000 og 5.000 for oprettelse, og kvartalsgebyrer oveni.

I princip mener jeg alle banker burde tilbyde en helt simpel konto - evt med et top op type hævekort og forbud mod automatiske nets betalinger - med mindre der er meget gode grunde til at nægte det, som et minumum.

Bankens normale krav om oplysninger:

Mange bliver forskrækkede over, at banken kræver en lang række oplysninger, men det er helt enkelt noget man skal lægge til side, og frem for at føle sig fornærmet, i stedet selv aktivt medvirke til at banken får alt den behøver. Loven, som er skarp og stiller store krav til bankers dokumentation af kundekendskab og hvidvask risiko siger, at banken inden et kundeforhold, og løbende i selve forholdet skal:

• Sikre sig identitet på den der stifter, personen  - legitimation + selskabet via registreringsattest
• Sikre sig de forstår formålet med forretning = generelt forretningsplan
• Sikre sig de forstår omfanget af forretningen = generelt budget.

Herudover vil de oftest, hvis de ikke kender stifter, kræve oplysninger om stifterne som personer, hvilket kan inkludere f.eks udskrift af årsopgørelse fra skat.

Jo mere man kan være forberedt og selv proaktivt give banken, jo bedre.

Alle har ret til en personlig nemkonto  - men ikke til en erhvervskonto

ALLE som ikke direkte har været truende overfor banken har krav på en personlig konto der kan tilknyttes som Nemkonto hvorved løn og alle offentlige betalinger kan indgå på den. 

Kan man bruge en personlig konto til et selskab (modsat til personlig virksomhed)?

Absolut NEJ. At modtage penge ind på en personlig konto svarer til at man tager penge fra en juridisk enhed til en anden og, er det ejerens konto svarer det til et at de absolut ulovlige aktionærlån, der er klart ulovligt og kan give mere end 110% skat.

Erhvervskonto er en konto der normalt kun er tilknyttet ens CVR nummer:

En ægte erhvervskonto er kun tilknyttet ens CVR nummer og er specielt vigtig for selskaber hvor man jo ikke må risikere, at selskabets penge går ind på ens personlige konto. Her er det generelt påkrævet at få åbnet en erhvervskonto. 

En erhvervskonto vil ofte også være nødvendig ved f.eks. tilknytning til Nets og visse andre betalingsløsninger, selv for personlige virksomheder.

I og med en erhvervskonto er helt selvstændig og aldrig behøver modtage noget personligt fra andre, og fungerer som helt selvstændig nemKonto, så sikrer den naturligvis også, at det er lettere med regnskabets sammenhæng til banken, også i personlig virksomhed.

Personlig virksomhed kan som tidl nævnt, hvis banken er indstillet på det, få CVR tilknyttet en personlig konto, men normalt vil man i dag få nej.

Hvorfor er det spor svært at få erhvervskonto hvis man slet ikke beder om lån, bare vil lade penge gå ind?

Det er et af de spørgsmål man oftest møder og jeg skal prøve at forklare lidt om årsagen:

Renten er negativ hvilket betyder, at bankerne ikke får rente i nationalbanken for de penge der står på indlånskonti og som ikke er bundet/låst. Alene der gør, at banken ofte ikke har interesse i at stille en konto til rådighed eller, vil tage sig godt betalt for oprettelse og årsgebyr

Selve oprettelsen er langt mere kompliceret for erhverv (Banken SKAL kende formål (forretningsplan) kende omfang (budget) - personlig kaution skal ofte udarbejdes og mange bliver forskrækkede over sådanne krav, og banken får bare besvær ud af diskussionen.

Dertil kommer, at der jo i sagens natur er langt flere transaktioner generelt på erhvervskonti, og jo flere transaktioner, jo mere træk på systemerne OG jo mere risiko for fejl.

Ofte, hvis ikke man står i RKI og ikke i forvejen er kendt for at skylde penge væk til f.eks. banken, så vil man absolut ikke kunne få en erhvervskonto. Man vil også kunne blive mødt med krav om, at man har den personlige økonomi i samme bank. Det er fordi det både giver banken et større overblik OG giver banken på at tjene på karrusellerne hvis de skulle tabe på gyngerne.

Er der nogen der slet ikke kan få erhvervskonto?Ja flere og flere oplever det sådan. Har man gæld og står man i RKI er det bedste råd, hvor svært det end er, at se at få gælden betalt, inden man skal regne med hjælp fra banken.

Det er tydeligvis også vanskeligere for visse brancher (cafe - restaurant f.eks) og vanskeligere jo flere ejere man er, eller jo mere komplicerede ejerforhold man har - holding selskaber mm.

START ALTID I DIN EGEN PERSONLIGE BANK

Med mindre du direkte har dårligt forhold til din personlige bank, så er det helt sikkert der du skal henvende dig først.

Det offentlig har reelt pligt til at sikre personer, foreninger og virksomheder, der ikke kan få NemKonto modtager deres penge på anden vis - men:

Jeg oplever, at man skal meget langt, før det offentlige accepterer at finde alternative metoder til at udbetale, end til CVR nemkonto. Loven af 1/7-2006 siger at virksomheder der modtager udbetalinger fra det offentlige, fra d. 1. juli 2006 også skal have en NemKonto.

Loven betyder, at borgere, virksomheder og foreninger er forpligtet til at have en NemKonto, som det offentlige kan udbetale til og at det er deres ansvar at opdatere NemKonto ved eksempelvis bankskifte.

Samtidig skal de udbetalende myndigheder sikre at alle får deres penge – også i tilfælde hvor borgeren, virksomheder eller foreningen ikke har en NemKonto.

Dette sidste, er det mit indtryk af kræver ganske meget, for at overbevise om, at man slet ikke kan få nemKonto, for udbetaling af moms og f.eks. statens hjælpepakker

SKAT har beskrevet i svar til mig, hvorledes du kan få penge ud, hvis banken nægter at tage dig som kunde:Hvis virksomheden ikke kan få oprettet en NemKonto, skal de skrive til os med:
- Dokumentation for, hvorfor de ikke kan få oprettet en NemKonto via deres pengeinstitut. Dokumentationen skal være et skriftligt brev fra pengeinstituttet, hvor det fremgår hvorfor pengeinstituttet ikke vil oprette en NemKonto
- Fuldmagter fra alle tegningsberettigede
- Oplysninger om regnr. og konto nr.

Virksomheden skal sende en henvendelse via TastSelv Erhverv ⇒ Moms, lønsum, told og punktafgifter ⇒ Moms ⇒ Ind- og udbetaling, rykkere og renter ⇒ Andet om moms og betaling

Jeg spurgte så igen, om bare en bank nægtede med skriftlig begrundelse var nok, til at penge kom uden om CVR nemKonto og svaret viser, at der sikkert, i individuel behandling ligger, at SKAT og Erhvervsstyrelsen vil presse meget på, for at få en NemKonto til CVR igennem, og i alle fald, at det at man ikke vil acceptere pris eller bankkrav, IKKE vil række. Der vil blive presset på for at man får den NemKonto og - betaler den pris det har i alle fald.

Det er nok ret klart, at hvis banken svarer, at de gerne stiller konto til rådighed, hvis de får xx materiale og du har revisor på og vil betale xxxxx kr om året - så har du muligheden og SKAL tage den. Det offentlig vil derfor kontakte banken og sikre sig, at de fastholder alle NEJ . uanset hvad du vil betale og udlevere af materiale.

De skrev: Vi har meget få der ikke kan få nemKonto og hvis bank skriver fuld begrundelse til os og vi får øvrige dokumentation, så er det en individuel behandling. Virksomhedsformer spiller så ikke en rolle

Det sidst må så betyder, at de evt bare udbetaler til en person i værste fald, men for selskaber vil det givet ses som ulovligt aktionærlån og skulle anmeldes til bagmandspoliti og skat, efter de nye regler. Det er vel også utænkeligt, at nogen driver selskab uden en bankkonto

--------------------------------------------------------------

I dette LINK kan du finde gennemgang af en række banker og deres kendte priser, inkl special institutter som Lunar, N26 og Revolut.

Hvis ikke der kommer det ønskede svar fra ens egen bank, så må man ud og prøve lykken hos flere andre.

Venligst John Hannover   

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD

Banklån - investor

Mange nye iværksættere stiller spørgsmålet: Skal jeg vælge banklån eller investor.

Ofte vil svaret, til en der lige står over for at starte op, være: Ingen af delene, men lad os se på mulighederne:


INVESTOR:

Du skal ikke forvente at finde en investor, hvis du starter på en idé. Investorer kræver generelt, at du har sat ting igang. De vil se, at du har kræfterne til at allerede have fundet kunder, skabt omsætning, og bruger din egen tid 100% på projektet, og de vil ikke betale din løn eller andet - du skal selv kunne lægge dig selv 100% i projektet.

En investor vil generelt bruge ganske megen tid på at sætte sig ind i det konkrete projekt og vurdere potentialet. Investorer vil også generelt være et dyrere alternativ end et banklån/en kassekredit - man vil generelt skulle afgive ejerforhold og miste megen indflydelse.

Der er mange muligheder i forhold til en investor. Det vil ofte være som et lån, og ofte med en langt højere rente end bankrente - simpelthen fordi investor er smart nok til at bedømme, at banken nok allerede har sagt nej, og derfor ser risikoen og vil have en ordentlig mulighed for indtægt, for at påtage sig den risiko banen ikke vil røre ved.

Der er mange kombinationer når vi taler investor, men ofte vil indflydelse på driften af virksomheden være et krav.

Det sker ofte i form af enten et medejerskab (for selskaber) eller en "royalty" hvor investor skal ha en vis % af overskuddet, og da % af overskuddet jo kan være elastik i metermål set med investorøjne, hvis ikke denne har ganske stor kontrol med resultatet, så vil det ofte være meget vanskeligt, eller rent ud sagt umuligt, for personlige virksomheder. 

Du får generelt kun en investor med ind hvis du driver dit firma i selskabsform (ApS)

SKAL/SKAL IKKE:

Man kan overordnet sige, at det er klogt at have sparet op selv til at klare f.eks. et års drift uden penge til sig selv. Gæld til bank eller andre, er dræbende for mange og, er det som kan ende helt galt, hvis ikke tingene udvikler sig som man håber. Uanset investor eller bank, så er det af stor betydning, at man kan vise, at man kan leve mindst et år, og arbejde på projektet, uden man lever af investors penge.


Omvendt: Hvis man virkeligt har projektet, så kan et lån/investering jo speede processen meget op. Man kan få købt lager, ansat folk og hvad ved jeg MEN: Rigtigt mange start-ups lever jo netop på, at stifteren er supersikker på sit projekt, og overvurderer man sig selv, så er det meget risikofyldt.

Mere om at søge investor HER I LINK

BANKLÅN:

Du skal regne med, at du IKKE får banklån, med mindre du har sikkerhed at tilbyde. Her taler vi sikkerhed som er 100% lånet værd, hus eller andet - ellers får du som ny virksomhed et NEJ.

De vil oftest til virksomheder gives som tilsagn om en kassekredit. En kassekredit vil normalt indebære et maksimumloft for hvor meget man må trække på kreditten. For mange, vil der være en provision at betale, f.eks. 1% af af det loft man er bevilget (eller en anden %) så har man et loft på 100.000 kr, så betaler man 1.000 kr om året, uanset man bruge kreditten eller ej.
Dertil vil der være en rente på det beløb man rent faktisk udnytter - idag ofte mellem 6 og 14%

En kassekredit vil oftest være udformet sådan, at banken kan annullere den med rimeligt varsel, og ofte ret kort varsel, som et såkaldt "anfordringslån". Det er noget man skal ha sig for øje. Jeg har set en del, der bliver meget overraskede over at den bevilgede kassekredit med ret kort varsel opsiges.

Kassekreditten giver god frihed ved at have et måske ganske højt loft, uden at man betaler den høje rente af hele beløbet, hvis den ikke udnyttes. Det kan være en fordel frem for et fast lån.

Naturligvis kan man søge et fast lån - få en rente der minder om kassekreditten og få hele beløbet udbetalt på en gang, men så har man jo også rente af det fulde beløb. Faste lån vil så ofte ha en tilbagebetalings aftale tilknyttet, som angiver hvornår lånet skal være tilbagebetalt

I langt de fleste tilfælde, vil man blive mødt med krav om forretningsplan, driftsbudget og likviditetsbudget for at komme i betragtning. Her er det vigtigt ikke bare at se det som et "tosset" krav, men bruge det aktivt til virkeligt at gå egen forretningsplan og budget igennem med en tættekam. De som går galt, er oftest nogen der ikke har været realistiske i egne forventninger.

Hvis man driver virksomheden i selskabsform som ApS o.l., skal man forvente, at banken vil kræve selvskyldnerkaution = man hæfter personligt for lånet.

Flere råd om at få en god indgang til banken HER I LINK

SE OM IKKE DU KAN STARTE OP UDEN INVESTOR ELLER BANKLÅN

Det bedste du kan gøre for dig selv er, at stifte uden at skulle have hverken investor eller banklån ind over.  Start med små udgifter - lad indtægterne finansiere udgifterne efterhånde som de kommer, og hav selv penge klar, til den periode hvor der ikke er indtægter.

Brug egne penge og få eventuelt hjælp af den nærmest familie. Køb kun det nødvendige, og vent med det sjove, til indtægterne kan dække det.

Start gerne om aftenen og i weekender og fritid, sideløbende med studie eller andet arbejde der kan dække dine egne udgifter, så du har lidt sikkerhed når du går "all in".

Bevis, at din ide kan holde vand, at der kan komme både omsætning og overskud ind, inden du drømmer om flere penge ind i projektet.

Du skal have budget og forretningsplan 100% klar og kunne præsentere den for investor eller bank - Du skal føle dig 100% sikker på dine tal og dine planer - ellers vil hverken bank eller investor være med - så brug tid på at skabe total klarhed.

Hvem er jeg (tydelige beskrivelse af dig/jer som ejere)
Hvor er jeg (Hvad er mit udgangspunkt - hvor langt er jeg nået)
Hvor vil jeg hen (Hvad er det endelige mål med hele projektet)
Hvordan kommer jeg derhen (Hvilke midler bruger jeg - skaber salg, penge - osv)
Hvornår venter jeg at ankomme (Hvornår tror jeg selv på jeg når de forskellige delmål)

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 GOOGLE BUSINESS MED TILBUD   Facebook råd

IVS - Iværksætterselskab

                                                                                             

                            

1/1 - 2014 var startdato for den nye selskabsform "Iværksætterselskab" bedre kendt som IVS - eller i en del folkemunde - 1 krone selskab.

Kapitalkravet til et IVS er kun 1 krone. For 1 krone kan man dog ikke forvente at drive et selskab, så jeg anbefaler generelt ikke under 10.000 kr i stiftelses kapital. Stift med kapital nok til, at der er rimelig sikkerhed for, at der er penge til alle omkostninger indtil der er indtægter, for det er besværligt siden at skulle låne selskabet penge.

Lad være med at tro at IVS nu altid skal erstatte personlig virksomhed / I/S - eller ApS - der er mange gode grunde til at tænke sig godt om, som det vil fremgå lidt nede af afsnittet efter afsnittet med overskriften som også der er med rødt:

"Er det så den nye form til alle der ikke har 50.000 kr til ApS - erstatter det altid bare personlig virksomhed - og er der ekstra omkostninger i forhold til personlig virksomhed" 

Lad os dog starte med en række gode links fra Erhvervsstyrelsen -de er samlet her i
DETTE LINK MED ALLE VEJLEDNINGER

Selve stiftelsen foregår her:
GÅ TIL STARTBLANKET FOR STIFTELSE

Stiftelse op til 25.000 kr kan klares ved egen-erklæring, derover kræves bank eller advokatkonto bekræftelse

Og så bliver det klart, at ved stiftelse med under 25.000 kr kan kapitalen på f.eks. 1 krone bekræftes ved EGENERKLÆRING, hvor den ellers skal bekræftes f.eks. via advokat/stiftelsesselskabs - klient konto - i VEJLEDNING FOR EGENERKLÆRING 
Erklæringen afgives naturligvis under straffeansvar.

Endeligt er her erhvervsstyrelsens samlede vejledninger for kapitalselskaber, brug du først og fremmest hvis du ellers synes at mangle noget - ellers kan du sikkert klare dig uden ved stiftelse ALLE VEJLEDNINGER

Huskeliste ved stiftelse:

1:

Stift IVS selv - eller via advokat. Det koster via i omkring 2000 kr men er gratis hvis man selv gør det - ud over stiftelsesgebyr til selskabsstyrelsen 670 kr. Betaler man stiftelse bør man benytte et selskab/en advokat der samtidigt råder en om kapital og evt om personlig virksomhed kunne være bedre.

2: 
Husk momsregistrering (for momspligtig aktivitet)

3: Selskabskapital under 25.000 kan egen-bekræftes - over det skal den bekræftes via advokat eller elektronisk af banken

4: Opret erhverskonto. Under stiftelsen fremkommer en kode - et nummer - man bruger til at give sin bank, og med den kode kan banken oprette en erhvervskonto til selskab xxxxxx IVS under stiftelse - På denne konto kan kapitalen så indbetales - og denne konto er så nødvendigt for selskabet fremover til transaktioner, da man ikke må bruge personlig konto

5: Check med forsikringsselskaber hvad de kan tilbyde. Alle aktive ejere har lovpligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for ejer/direktør i det nye IVS (uanset man måtte ha en i forvejen) helt uanset man skal være lønnet eller ikke - tænk i retning af 1.500 kr per aktiv ejer
Det betyder at man skal regne med mindst disse 1.500 kr per aktiv ejer per år.

6: Så snart det måtte være klart, at man selv vil kunne hæve løn - eller man skal have ansatte, så bør man registrere det nye IVS som arbejdsgiver med det samme og tilmelde det til ATP som lovpligtigt. Husk derefter 0 angivelse af løn for alle måneder selskabet evt slet ikke har en lønudbetaling. Er man KUN sig selv og kun tager løn nogle få gange om året, kan man tilmelde som SPORADISK løn og så skal der ikke 0 angives.

7: Hvis man overvejer at selskabet skal kunne importere fra uden for EU, så sæt kryds i importregistrering og i eksportregistrering (sidstnævnte letter hvis varer skal sendes retur) når I stifter.

8: Overvej Danløn tilmelding for at gøre udbetaling af helt almindelig løn til jer selv enkelt - eller kan skat og e.indkomst/letløn bruges

Gebyr for stiftelse:

Endeligt er gebyret for stiftelse ved erhvervsstyrelsen sat til 670 kroner. Hertil findes eksempler på advokater og andre selskaber, som tilbyder at udføre arbejdet og fremsende standard vedtægter og lignende for helt ned til 1.000 kr + moms.

I starten (og hvor længe det er vides ikke) kan man ikke stifte digitalt hvilket dels kan øge omkostningen for de som vil stifte via advokat eller revisor, dels vil betyde MINDST 8 uges ventetid under registrering som tingene ser ud her og nu. Først fra oktober 2014 forventes det at det vil være muligt at foretage elektronisk stiftelse. Ventetid for stiftelse ligger fra marts 2014 og frem til nu på ca 3 uger.

Stiftelseskapitalen skal være med beskattede midler:

Overordnet skal stiftelseskapitalen være betalt med beskattede midler. For kontantstiftelse af IVS (eller ApS) skal der således være betalt personlig skat af midlerne der skydes ind som kapital.

Et overskud i et personligt selskab, vil f.eks. ikke kunne bruges som ApS eller IVS kapital, før det pågældende overskud er personligt beskattet. 

Dette gælder også ved såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse fra personlig virksomhed til ApS (Kan IKKE benyttes ved IVS der kun kan kontantstiftes) Det "skattefrie" ligger lidt simpelt forklaret i, at evt skat der ville fremkomme ved lukning af den personlige virksomhed i form af overværdi af aktiver eller andet, skattemæssigt videreføres (udskydes) til det nye selskab, men selve overskuddet vil stadigt skulle personligt beskattes.

Et selskab, f.eks. i IVS eller ApS kan stifte nye selskaber men det skal stadigvæk være med midler der er selskabsbeskattede. Her ligger en vis fordel i IVS, idet man her kan stifte for f.eks. 10.000 kr og derefter opspare overskud (efter selskabsskat), indtil kapitalen når 50.000 kr, og man kan omdanne til ApS. Her har man fået stiftet et ApS, hvor hovedparten af midlerne kun er selskabsbeskattede 25-22% - frem for personligt. Det skal dog med, at personlig beskatning jo kan være alt fra 8% (am bidrag) så længe man er under sine fradrag og 44% så længe man er under bundskat.

Samlet bliver skat dog det samme uanset man stifter ApS via IVS eller direkte - over tid

Når man stifter ApS direkte bruger man 50.000 kr som er personligt beskattet. Stifter man via IVS så spares de 50.000 kr op med selskabsbeskattede penge og der er en lavere % men: 
Ved at stifte ApS direkte, kan man sælge anparterne for 50.000 kr helt uden skat. Stifter man IVS for 1 krone og senere konverterer til ApS, så vil man få aktieindkomst skat af alt over 1 kr og derved ha betalt først selskabsskat og så aktieindkomstskat og det vil svare fuldstændigt til helt almindelig personskat. Vil man derfor kunne ha glæde af pengene en gang, måske når man vil på pension, så bliver skatten helt det samme.

Da en revisorerklæring som kræves, for at ændre IVS til ApS formodes at koste omkring 10.000 da revisor jo skal garantere værdier og revidere regnskab, så vil jeg råde til at stifte ApS direkte, hvis det på nogen måde er hensigten at få et ApS

Er det så den nye form til alle der ikke har 50.000 kr til ApS - erstatter det altid bare personlig virksomhed - og er der ekstra omkostninger i forhold til personlig virksomhed?

1
Inden alle så falder i svime og mener, at nu skal man ud af den personlige hæftelse, og stifte IVS, så skal man lige huske, at banker og en del større kreditorer sikkert være endnu skrappere med krav om kaution fra ejeren, hvorved der jo stadigt vil være krav om personlig hæftelse for en del.

2
Det er også en væsentlig forskel i forhold til personlige virksomheder, at underskud ikke kan trækkes fra i anden personlig indkomst, men fremskrives, og et evt underskud ved en lukning, vil i princip være tabt uden skattemodregning - ud over tab af anpartskapitalen som fradrag i tab på aktieindkomst.

3
Renteudgifter giver fradrag i virksomhedsindtægt 24,5% i personlig virksomhed med er fradraget højere.

4
Kravet til årsrapport øges væsentligt i forhold til personlig virksomhed og den er offentlighed i forhold til den personlige virksomhed. Dette kan øge omkostning til hjælp ved årsafslutning og indberetning i forhold til personlig virksomhed.

5
Der er lovpligtig arbejdsskade forsikring for ejer/direktør i IVS - dyr at undvære hvis man tages i ikke at have den. Regn ca 1.300 kr per år per aktiv ejer (for arbejde uden risiko ex kontor) for hver ejer/direktør (og naturligvis ansatte men det kræves også for de ansatte i personligt selskab, der er ejer bare fri. Forsikringen skal findes for hver aktiv ejer, uanset denne hæver løn.

6

Man må ikke låne penge af selskabet - det udløser skat selv om det kun var få dage man lige havde fejl-hævet på selskabets kreditkort f.eks. Skal man låne selskabet penge, skal det ske til markedsrente og man skal selv betale skat af renteindtægten og selskabet har så fradrag for samme, men igen er det mere arbejde end i personlig virksomhed hvor man må blande økonomien uden skat tager sig af det.

7
Udbetalinger til ejer kan kun ske som løn (eller efter årsafslutning og betalt selskabsskat som udbytte). Dette vil betyde pligter i forhold til ATP og er beløbet stort nok til ATP pligt vil denne kunne udløse opkrævning til barsel, arbejdsmarkedets uddannelsesfond, AER m.m. fra ATP fælles betaling. Personligt selskab kan man bare hæve penge i uden det påvirker skat. Se evt HER til forståelse.

8
Kørselsgodtgørelse efter statens takster og rejsediæter  må KUN udbetales hvis modtageren er lønmodtager i selskabet og modtager en løn som står i fornuftigt forhold til godtgørelsen. Godtgørelserne skal af selskabet indberettes til skat sammen med lønnen, og hæver man ikke løn til sig selv, kan man heller ikke få kørselsgodtgørelse eller rejsediæter.

9
Husk at tage banken i ed. Man behøver generelt en "erhvervskonto" for at drive selskab, og en del med nye IVS synes at opleve, at banker kan finde på at sige nej, så tage det med din bank når du overvejer at stifte. I alle fald vil gebyret for den nødvendige erhvervskonto ofte være højere end for en personlig konto. Dog vil erhvervskonto i mine øjne også være en fordel ofte i personlig virksomhed, men altså ikke et krav.

Man må overveje, om prisen i forhold til manglende modregning af tab i anden personlig indkomst - og de øgede krav ved et IVS frem for personlig virksomhed, er værd at betale i forhold til ens konkrete risiko.

Hæftelse:

Er man helt fri af personlig hæftelse i et IVS?

Man er overordnet fri af personlig hæftelse i et IVS frem for i personlig virksomhed MEN

Man er ikke nødvendigvis helt fri. Dels vil banker og muligvis også visse leverandører, givet kunne stille krav om personlig hæftelse fra ejerne og ledelsen kan også altid stilles til ansvar hvis ikke selskabet har en fuldt forsvarlig kapital i forhold til de forpligtelse selskabet indgår.

Hvis man ved man kun har 1 krone i kasse og bare køber ind og stifter gæld, vil der formentlig i ganske mange tilfælde kunne rejses sager om personligt ansvar - ganske som der kan i ApS hvis man stifter gæld, man burde kunne forudse man aldrig ville kunne klare at tilbagebetale. Der kan derfor let være behov for en kapital der i praksis er væsentligt over 1 kr.

Kapitalberedskabet skal tages alvorligt:

Jeg har skrevet om det meget vigtige kapitalberedskab man ikke må misse HER LINK

Jacob Tøjner fra Dit selskab har skrevet godt om krav til kapitalberedskab HER 

Et IVS er således ikke green-light til bare at eksperimentere med alt muligt og påføre en masse kreditorer et tab, uden man selv kan hænge på det. Kapitalberedskabet og kontrollen med dette er - også for ApS - i fokus. Ledelsen vil ha en tung pligt på sig, for via budgettere og fremadrettet tænkning ikke risikerer, at stifte gæld, som det burde ha været oplagt selskabet ikke ville kunne indfri, for det vil kunne føre ansvaret fra selskab til person.

Hæftelse fordel er størst hvis man ser IVS som alternativ til I/S med personlig solidarisk hæftelse, eller hvis en personlig virksomhed drives med større risiko.

Personligt tror jeg selskabsformen specielt kan være nyttig for personer der ellers ville stifte I/S. Her kan den manglende mulighed for at anvende underskud mod anden personlig indkomst nok for mange opleves som opvejet af, at man undergår den ubehagelige personlige solidarisk hæftelse i et I/S. Personlig solidarisk hæftelse betyder, at k.reditorer kan kræve alle pengene personligt af den af ejerne der er lettest at hente penge fra, og den "uheldige" ejer må så rode med at hente penge ind fra de øvrige ejere. 

IVS som form vil også kunne være naturlig, hvis den virksomhed man driver, er en der giver stor personlig risiko, ud over banken (som nok kræve personlig garanti i alle fald). 

Der er jo reelt i mange fald mulighed for at forsikre sig, hvis vi taler en lang række brancher, men ER der større personlig risiko for tab i ens virksomhed, vil IVS være naturlig, for de som ikke på forhånd kan mønstre ApS kapital på de kommende 50.000 kr.

Omdannelse til ApS

Det er ikke en pligt at omdanne IVS til ApS, men hvis man vil er der en del krav - og omkostninger:

Opsparing af overskud for omdannelse til ApS som krav:

Et IVS skal opspare 25% af dets overskud efter skat, gerne mere men mindst 25% af overskud og det må ikke udbetale udbytte, før selskabskapital-grundlaget har nået 50.000 kr. 

Det er på det tidspunkt, at man reelt jo kan omdanne til ApS og det betyder som jeg ser det, at det ikke er muligt at få direkte fordel af IVS i en holding konstruktion, før de 50.000 er nået, da der ikke må udloddes udbytte før dette punkt.

Mange personlige virksomheder kan jo køres med temmelig lav risiko så længe man har styr på driften, ligesom man jo kan forsikre tab på kunder og meget andet.

Et IVS kan eje andre IVS eller kan eje et ApS så længe det i øvrigt følger reglerne for IVS - f.eks opsparing af overskud.

Mindste kravet til kapitial er 1 kr, men man kan også stifte med større kapital, 10.000 eller hvad man måtte ha til rådighed. Derved kan man naturligvis forkorte rejsen frem mod et egentligt ApS.

Hvis man stifter med, f.eks. 10.000 kr, så betyder det jo, at man nu "kun" skal spare yderligere 40.000 kr op i form af selskabsbeskattet overskud, for at opnå de 50.000 kr der kræves i kapital for omdannelse til ApS

Omregistrering fra IVS til ApS rent praktisk:

I.h.t § 357 c  vil være muligt af omdanne fra IVS til ApS når selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapital grundlag, på tidspunktet for beslutningen, udgør mindst 50.000 kr. i IVS´et. Dette kan gøres ved regnskabsårs afslutning eller på et hvilket som helst tidspunkt man ønsker.

Når et IVS har nået de 50.000 kr i selskabskapital og ønskes omdannet til ApS, så afholder man en generalforsamling, som hvis man gør det midt i året, vil være en ekstraordinær generalforsamling hvor omdannelsen besluttes af kapitalejerne, efter de normale regler om to trediedels stemmeflertal. Det betyder i teorien, at hvis man er flere kapitalejere, så kan et flertal på 66,66% vedtage omdannelsen.

Krav om revisorerklæring ved omdannelse fra IVS til ApS og den kan let koste 10.000 kr

Ved omdannelse fra IVS til ApS er der krav om erklæring fra vurderingsmand ind. En vurderingsmand,  og det skal læses som registreret revisor, skal vurdere og bekræfte, at der nu er en kapital på 50.000 til stede. 

Der er ikke krav om revisor for et IVS som udgangspunkt, men ved omdannelsen skal der en revisor til, for at foretage vurderingen. Det vil ofte betyde, at revisor skal foretage noget der ligner en fuld revision af det regnskabsår som ligger til grund for vurderingen, og den omkostning må man tage hensyn til.

Vurderingskravet minder om det vi kender ved stiftelse af ApS ved apportindskud (stifte med aktiver).

Denne relativt dyre ændring fra IVS til ApS - er noget at tage i betragtning, når man skal overveje om man vil starte som IVS eller gå direkte til ApS med 50.000 kr i kapital.

Omregistrering vil normalt koste ca 10.000 til revisor vurderingsberetning - og så en mulig finte:

Man har ikke krav på sig for at omregistrere, og hvis det er ligemeget at man får nyt CVR nummer, så ligger der en mulighed i, at man i stedet for at omregistrerer, lader IVS stifte et nyt ApS. Når IVS har optjent og selskabsbeskattet + 50.000 kr, så kan det enten omdannes til ApS via revisorerklæring og beholde samme CVR - eller man kan lade det kontantstifte et nyt ApS som datterselskab og derefter omregistrere IVS til holding selskab. Herved kræves ikke revisorerklæring og man får holding med - men jo nyt CVR nummer for driften.

Praktisk fremgangsmåde ved ændring fra IVS til ApS:

Når generalforsamlingen på baggrund af revisor vurderingen har besluttet omdannelse til ApS, overgår IVS så til ApS men der er lidt formaliteter der stadigt skal til:

Selskabet vedtægter skal ændres så de opfylder kravene til anpartsselskaber og selskabet ændrer navn fra xxxx IVS til xxxx ApS ligesom selskabskapitalen ændres til 50.000 kr og ejerbogen føres ajour hvis der er ændringer til denne.

Disse vedtægter skal bruges i forbindelse med omregistreringen hos EOS på virk.dk hvorefter selskabet er endeligt omdannet, under samme CVR nummer

Rent bogføringsmæssigt overføres det nødvendige beløb fra opbygget reserve/opsparet overskud til selskabskapitalen.

Stiftelse af ApS via først at stifte IVS giver mulighed for at stifte ApS for kun 25% selskabsbeskatning, i stedet for med fuldt personligt beskattede penge.

Det skal også nævnes, at som loven er bygget, kan man overveje, hvis man skal stifte ApS, fra 2014, at gå via IVS.  

Her kan fordelen nemlig være, at man kan opbygge egenkapital på + 50.000 kr med selskabsbeskattede midler på 25% - og derefter omdanne til ApS. Stifter man ApS direkte, vil man generelt have betalt 44% (eller mere hvis man er i topskat) samlet personlig kapital for at kunne indbetale ApS kapitalen.

Igen er det vigtigt at måle det op imod, at der er en omkostning til revisor ved omdannelsen. Stifte 50.000 kr - skat 25% selskabsskat i IVS koster 38.500. Stifte med beskattede midler som generelt for de fleste nok er med 44% skat koster 28.000 kr. Der kan altså spares ca 10.000 men det tager længere tid OG - hvis man skal omdanne til ApS, vil det måske kunne koste noget der ligner de 10.000 kr man kunne spare i omkostning til vurderingsmand.

Mit råd er derfor, hvis man ved man vil ha ApS, så stift direkte som ApS, evt for lånte midler, det vil i det lange løb spare penge og arbejde.

Man kan  Ikke ændre personlig virksomhed til IVS - IVS kan kun nystiftes:

Stiftelse af IVS kan KUN ske kontant, så det er ikke muligt at ændre en personlig virksomhed til IVS. Det burde så også være enkelt med kun 1 kr, men som tidligere nævnt ville jeg ikke råde til at stifte med så lidt. 

Hvis en personlig virksomhed skal ændres til IVS, så skal den lukkes og dermed vil der skulle ske beskatning af den personlige virksomhed - og ikke en skattemæssig succesion til IVS. Det selskabsloven der står i vejen for dette. Man kan naturligvis også lade den personlige virksomhed leve videre, men det er ikke den virksomhed der så ændres til IVS som vil være nystiftet.

I alle fald bør man foretage en helt individuel vurdering om det er IVS eller personlig virksomhed man skal starte, og er man ikke specialist, bør man absolut lade en revisor eller lignende rådgive

Stiftelsen af et IVS følger helt samme regler som et ApS men kan dog ikke ske som apportindskud, der skal stiftes kontant. Husk at fravælge revision, hvis selskabet opfylder regler for det .- i fald du vil undgå fuld revisorregning.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring i IVS for ejer/direktør

Som tidl. nævnt er det også værd at bemærke, at man i IVS (og ApS) modsat personlig virksomhed skal tegne arbejdsskadeforsikring som er lovpligtig for selv ejeren - eller ejerne - som ansat i et selskab modsat for selvstændige erhvervsdrivende med personlig virksomhed. Her hos arbejdsskade styrelsen kan man læse om KRAV FOR ARBEJDSSKADEFORSIKRING FOR EJERE AF ALLE SELSKABER 
Denne omkostning på mindst ca 1200 kr skal med i overvejelsen.

Kørepenge efter statens takster og diæter KUN hvis man tager en løn der står i fornuftigt forhold til beløbet:

Husk også, at hvor du i personlig virksomhed kan få fradrag for kørsel i privat bil for din virksomhed - som fradrag i personlig indkomst, helt uanset du måtte ha 0 i overskud, så må du ikke i et IVS udbetale kørselsgodtgørelse efter statens takster, med mindre du har en løn der står i rimeligt forhold til kørselsgodtgørelsen. Ingen løn - ingen kørselsgodtgørelse og tilsvarende med rejsediæter som også kun må udbetales hvis der er en løn der står i rimeligt forhold til diæterne.

Ved løn er man forpligtet til tilmelding til ATP systemet

Løn, i og med den skal udbetales som a-løn, skal følge ATPs regler regler og dermed vil der tilkomme betaling til barsel AER/AES og AUD - igen modsat personlig virksomhed men helt som i ApS

Behov for egentlig erhvervskonto i banken:

Tag tidligt i stiftelsen kontakt med en bank og få OK til en erhvervskonto. Et selskab behøver erhvervskonto med Nemkonto for helt at kunne adskille økonomien fra privatøkonomien. Igen en omkostning man lige skal huske at have med.

Årsrapport/regnskab er mere kompliceret og kan koste og er offentlig

Det vil være klogt at regne med en vis omkostning til hjælp ved årsafslutning og indberetning til det offentlige inkl. selskabsselvangivelse og fremføring af evt. underskud m.m.

Jeg har også i brevkasse form skrevet svar på en række af de mange spørgsmål der over tiden er kommet hvad angår formen IVS. Den er ikke voldsomt positiv, men kan nu være nyttig læsning i alle fald. BREVKASSE IVS

Adv. Jacob Tøjner fra Sct. Petri advokater har skrevet flere gange godt om emnet, så jeg tillader mig her at linke med et åbent link til JACOB TØJNER SCT. PETRI ADVOKATER

Køb danmarks eneste e-bog om IVS til kun 44 kr + moms i DETTE LINK og vid mere

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Porto - Nye momsregler og afskaffelse af Udlægsordningen

Udlægsordningen.

Lad mig lægge ud med at sige, at loven om afskaffelse af udlægsordningen er endeligt vedtaget, med ikrafttræden 1. januar 2017

Det betyder at fra senest 1/1-2017, så skal du lægge moms på al fragt til dine kunder, uanset hvad.

Almindelige frimærker er stadigt momsfrie i indkøb, men da du fremover skal lægge moms på al fragt og porto, ja så bliver du nu lidt dyrere samlet, i forhold til dine kunder. 

Hvor du tidligere kunne videre fakturere porto i form af momsfrie frimærker købt for 10 kr uden moms, skal du nu lægge fuld moms på de 10 kroner, og det er så 2,50 kr mere for din kunde for hver 10 kroner,

Bemærk dog lige, at de nye quickbreve IKKE hører under almindelige frimærker. Almindelige frimærker er stadigt momsfrie men quickbreve er "frankeringsmærker" og MED moms, så du har et momsfradrag for disse.

Du skal derfor have to konti i regnskabet, hvis du både køber momsfrie frimærker og nu også frankeringsmærker med moms. 

Årsagen er, at "quickbreve" ikke er omfattet af postvæsenets leveringspligt, som almindelige breve er det, og derfor skal der fra posten lægges moms på disse.

Herefter udlægsordningen som den kendes idag og frem til 1/1-2017:

Idéen bag udlægsordningen er, at din fakturering af porto til din kunde ikke ses som en del af dit salg, men som et udlæg bare.

Generelt skal man i bogføringen kunne påvise selve udlægget og faktureringen af dette udlæg, hvis det skal kunne håndteres momsfrit. 

For porto gælder en særlig "udlægsordning"

Hele formålet er, at hvis du ikke har fortjeneste på din forsendelse ved brug af momsfri porto (f.eks frimærker post dk), så skal du ikke lægge moms på forsendelsen, og derved bliver du naturligvis billigere set med din kundes øjne.

I afslutning af indlægget omtaler jeg nærmere almindelige udlæg, men netop for momsfri porto, er der en særlig ordning, hvor man kan opsamle alle momsfrie gebyr salg og al indkøb af momsfri porto på samlekonti - så der ikke nødvendigvis skal bogføres og redegøres for hver enkeltstående forsendelse.

Ordningen omfatter kun porto/frimærker/forsendelse indkøbt uden moms. 

For momsfri porto har skat accepteret en samleordning - udlægsordningen. Her omfattes kun porto som er indkøbt uden moms - ikke fragt som normalt altid købes med moms - fragtmænd og andet som oftest indkøbes med moms. Du ser selv på regningen, at der i så fald er moms på det du betaler.

Ved at benytte "samlekonti" kan man godt have forsendelse der svinger i pris, og så blot betale moms af en eventuel fortjeneste.

Da de fleste ofte opererer med et standard beløb for forsendelsen - lad os sige 25 kr per handel, og selve den momsfrie porto kan svinge, lad os sige fra 15 kr til 35 kr i virkeligheden, så er det for porto tilladt at man kun skal afregne salgsmoms af samlet overskud på porto.

Porto skal ved brug af ordningen vises som eget punkt på faktura og uden moms 

Det er afgørende, at portoen/gebyret er vist særskilt på fakturaen og jo så naturligvis uden moms. Man skal derfor ha mindst to linjer, varen med moms og porto uden moms og så en total.

Bogføringen ved brug af udlægsordningen:

Selve bogføringen kræver derfor opdeling i selve varesalget og varekøb som hver sin naturlige konto i den forbindelse. Disse konti og bogføringer naturligvis helt som normalt - med moms.

Dertil kommer så konti for porto uden moms - både køb af frimærker og det momsfrie salg af porto til kunderne. Du skal således oprette:

1:  En konto for Køb af momsfri porto (post Danmark)

2:  En konto for salg af momsfri porto

...........................................

Moms skal så kun betales af et eventuelt overskud på konto for salg af momsfri porto minus køb af momsfri porto.

.....................................................

Der kan aldrig være negativ moms ved brug af ordningen - Du kan højest få 0 moms at indberette:

Skulle køb af momsfri porto overstige ens salg af momsfri porto giver det naturligvis blot et 0 i moms, intet fradrag yderligere.

Har man underskud, og det kan jo ske med standard gebyrer, opstår der slet ikke nogen moms, der kan ikke trækkes nogen moms fra, da der jo ikke er betalt nogen købsmoms.

.................................................

Eksempel på hvorledes moms af overskud på porto vises:

Salg af momsfri porto/gebyrer - 1000 stk ialt     35.000 kr (i snit solgt porto til 35 kr)

Køb af momsfri porto til samme 1000 stk ialt    26.000 kr (snit porto udgift 26 kr)

Overskud på udlægsordningen                              9.000 kr som så inkluderer moms 

Momstilsvar 20% på overskuddet på de 9.000 kr er så salgsmoms som vil være 1.800 kr 

Havde konto for køb af momsfri porto vist 35.000 kr, ja så ville der ikke være nogen salgsmoms at angive - da der var købt porto for 35.000 kr og solgt porto for samme beløb

Var der købt moms for flere penge end man selv fakturerede forsendelse for - f.eks købs porto for 40.000 men kun faktureret kunden forsendelse for 35.000 kr, så ville der være underskud på udlægsordningen, men ikke dermed en købsmoms at trække fra (man har jo ikke betalt købsmoms) så ved brug af ordningen kan moms aldrig komme under nul.

Køb og salg af fragt hvor man selv betaler moms må ikke blandes ind i ordningen:

Da forsendelser hvor man selv betaler moms på fragten IKKE må omfattes af samle udlægsordningen, så man skal ha egne konti til salg og køb af den type fragt nemlig to konti som f.eks.:

Salg af fragt med moms (omfatter de pakker hvor man selv betaler moms for fragten)

Køb af porto og fragt med moms

............................................

Udlæg - alle udlæg som ikke omfatter specifikt porto:

Endeligt er der udlæg som ikke omfatter porto , men udlæg helt generelt. Penge man lægger ud for en anden part. 

Her skal det firma man har lagt ud for, fremgå af den oprindelige faktura - ex Hotel - for firma Petersen. Så kan den sendes videre direkte til firma Petersen som udlæg.

Udlægget faktureres så direkte videre til den part man har lagt ud for og kan så behandles uden moms ved viderefaktureringen, men man skal kunne påvise den helt direkte sammenhæng mellem eget udlæg og viderefaktureringen for hvert eneste udlæg.

Det er derfor vigtigt, at det håndteres i bogholderiet, på helt egne konti, så man klart kan dokumentere sammenhæng mellem udlægget og viderefaktureringen af dette udlæg. Mellem de to konti, vil der således altid skulle være balance - samme beløb. Udlæg for eksterne kan man også læse mere om fra tax.dk HER 

Kilder: - skat.dk - tax.dk - Amino.dk en række indlæg og Anette Sand Regnskabsskolen

Jeg er ikke revisor, og har her bare videregivet efter bedste viden, ud fra det jeg selv har  i mine noter for at kunne behandle udlæg korrekt i egen bogføring. Det er derfor altid klogt at dobbeltchecke og jeg påtager mig ikke ansvar i forhold til emnet.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK FOR MANGE ANDRE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE

Læs bogen " Jeg vil være SELVSTÆNDIG" men masser af overvejelser for enhver der vil stifte firma - eller er selvstændig allerede.

Læs bogen om fradrag med generelt om fradrag og alfabetisk ordnede fradrag

Vil du stifte IVS - så læs bogen om netop IVS

Vil du stifte personlig virksomhed, enkeltmands, PMV eller I/S? Læs bogen

Venligst John H    Indholdsfortegnelse med mange flere råd www.johnhannover.com 

samt Facebook råd og  Google+