fredag den 1. marts 2013

Råd til investor eller partner ansøgning

LIDT RÅD OM AT SØGE INVESTOR ELLER PARTNER:



Dette skal ses som en brainstorm, og er bare nogle af de ting man kan bruge - eller plukke fra:

  • Beskriv lidt om dig/jer selv - position, erfaring, alder o.s.v. Kort og i punktform
  • Beskriv tydeligt projektet. Er det en ren ide der skal skydes penge i, eller er det et projekt der er igangsat. Det er to helt forskellige typer investorer i de to områder normalt.
  • Beskriv i hvilken virksomhedsform du vil køre projektet, er det et personligt selskab et I/S, ApS osv. og angiv CVR nummer samt kapitalforhold.
  • Beskriv hvor i landet projektet skal køre – hvor vil evt. personlige møder under forløbet finde sted.
  • Beskriv projektet så godt du kan/tør - det er ikke så farligt som du tror. Helt uden beskrivelse kommer du formentlig ingen vegne.
  • Beskriv hvor længe du har arbejdet på det og præcist hvor langt det er nået - herunder hvornår en indtjening forventes at begynde.
  • Beskriv egen investering - herunder også, om investor penge udelukkende går til noget eksternt, eller om de også skal dække løn til dig selv fremover.
  • Beskriv om det er fuldtid for dig/jer, eller et deltids projekt
  • Beskriv din erfaring. Hvis du f.eks søger partner nok så meget som investor, så beskriv hvad der f.eks. får dig til at mene, at du kan få det færdige produkt ud på markedet selv, eller om du også der skal ha hjælp.
  • Beskriv evt. anden belåning og eksisterende investorer
  • Beskriv beløb så investorene ved hvad der forventes
  • Beskriv om du tænker tilbagebetaling som ren rente/afdrag - eller overskudsdeling eller en kombination
  • Beskriv investors øvrige forventede deltagelse - indflydelse eller ikke – medejer eller ikke.
  • Beskriv kort om du tidligere har lavet noget lignende, og hvis med succes
  • Læs ansøgningen igennem for stavefejl og evt. grove grammatiske fejl

Alt sammen må gene være i one-liners (kort punkt form) denne korte indledning bør ikke være på mere end en enkelt side.
Det giver investorer en bedre mulighed for at bedømme, om det her er PB eller en E-mail værd.



Tilbyd fra start at komme ud og pitche/fremlægge alt for investor:

Den personlig kontakt er vigtig, så tilbyd altid at komme ud og fremlægge dine planer. Dette gælder uanset du bor i Gedser og investor sidder på Skagen. Viser investor interesse nok for dine indledende punkter, så er det bare med at komme af sted.

Personlig virksomhed eller selskab, hvad er bedst til at skaffe investor:

Man kan argumentere både for og i mod. Den der kommer som personlig virksomhed har jo som minimum vist viljen til at satse alt på et projekt, også hele privatøkonomien. 

Den der komme med et selskab, f.eks. et lille IVS med 1 krone i kapital skriger jo til investor, at Jeg vil kun risikere 1 krone - vil du så ikke godt risikere 100.000 kr

Omvendt så er personlig virksomhed meget vanskelig at give investor en andel i, så der har selskaber jo nogle meget klare fordele. 

Vil du ha en aktiv eller passiv investor?:

Gør det klart, om du ønsker en investor der bare kommer med penge og ellers forholder sig passivt, eller om du søger en investor der er aktiv.

En passiv investor er en som bare kommer med penge, og så skal ha enten rente, som var det et simpelt lån, eller del af overskud ofte i kombination og det kan også ske, at investor vil ha andel i selskabet. En sådan investor vil med en vis rette spørge sig selv: Hvorfor går de ikke bare i banken - har de fået afslag fordi banken ikke mener projektet kan bære sådan et lån? Det spørgsmål må man være forberedt på at kunne besvare. Det kan sagtens tænkes, at man ærligt må sige, at banken ikke har den viden der skal til for at bedømme projektet og, at man derfor søger en investor som i højere grad vil sætte sig ind i hele området

En aktiv investor er en, som går ind og deltager i projektet. Det kan være på rådgivningsplan eller det kan sågar være i det mere daglige arbejde. En sådan investor er ofte en helt anden type end den passive, og vil ofte mene, at netop ved selv at deltage i projektet, kan projektet forbedres og investeringen dermed også få øget værdi, lige som den type investor også typisk jo har langt mere indsigt i den daglige drift.

Skal jeg afgive en del af overskud eller ejerskab?

Det korte svar er, ja det skal du formentlig. Modsat et banklån, vil en investor, aktiv eller passig, ofte kræve en andel af dit overskud og en andel af dit selskab når tingene modnes.
Er det personlig virksomhed kan det kun være andel i overskud.

Revisor?

Når og hvis man er godt inde i forhandlingerne, er det vigtigt at blive enige om rapportrutinerne. Specielt hvis del af overskud eller andel af selskab er en del af aftalen, er det vigtigt, at der ikke kan være tvivl om regnskabet. Investor vil kunne være nervøs ved, at du kan bruge hans penge forkert - trække penge ud til dig selv, eller bogføre så overskud "bogføres bort". Her kan det, ved store investeringer være vældig godt at aftale f.eks. brug af en revisor begge kan godkende. Ikke nødvendigvis fra start, men måske i forhold til det første årsregnskab. 
Det er også nødvendigt, at projektet ligger alene eller kan isoleres, så investor ikke har besvær med at forstå regnskabet, fordi investor måske har givet penge til en ny cykellygte udvikling, og selskabet i forvejen producerer en masse andre ting.

Fortrolighedserklæring NDA:

Overdriv endeligt ikke betydningen af underskrift af fortrolighed og NDA. Dels er det slet ikke normalt, at en investor stjæler dine plander, og dels vil en normal investor slet ikke skrive en fortrolighedserklæring under, uden at kende rigtig meget til projektet. Hvis man som investor bare underskriver løs på fortrolighedserklæringer, så afskærer man sig fra en masse ting fremover, og risiker jo tilmed at skrive under på nogen, man i forvejen var involveret i. 
En sådan erklæring er jo også tæt på værdiløs, hvis den blot siger, at Investor A ikke må bruge noget af den information han får af B - hvis den ikke mere specifikt taler om projektet, og så er låget jo løftet af krukken allerede.
Det er ikke nødvendigt i den aller første fase at beskrive alt i detaljer, så du kan godt ha visse hemmeligheder, men basis tankerne skal være lette at forstå. 
F.eks. kan du sagtens skrive, at du har udviklet en ny drik baseret på kokus og at der indeholder x % spiritus og er beregnet for xxxxx marked, uden at du beskriver hele indholdet med præcise procenter. Helt tilsvarende kan du ha fundet på en APP som hjælper blinde i hverdagen og du kan beskrive en række af de ting den kan, uden at fortælle hvordan den kan det. 

Jo mere forskrækket for tyveri og jo mere lukket du er, jo sværere er det at fange investor.

Vær klar med forretningsplan:

Når du så får tilbagemelding, så stå klar med en fuld forretningsplan (se evt SKABELON på Startvækst) og et fuldt budget og likviditetsbudget - selv om det er pre-liminært, så kom med dit bedste kvalificerede bud på hvornår du skal bruge pengene og hvor mange.. (se evt om emnet i DETTE LINK også)


Udarbejd et budget

Investor vil også ofte spørge, hvad tror du selv det vil koste at udvikle din idé. I det omfang du har mulighed for selv at bedømme hvad der skal til af midler, så lav et budget. Det må meget gerne afspejle det du selv mener der skal til af regulære udviklingsomkostninger.  Er der tale om, at du blot søger en partner, der skal stå for den tekniske udvikling af din ide, og måske den senere markedsføring, så er det naturligvis svært for dig at sige så meget om omkostningen. 
Timer kan være svære at anslå for dig, men jo mere du viser du selv har arbejdet med tankerne, jo bedre står du, hvis investor spørger. Ganske specielt vil det ofte være nødvendigt at kunne skitsere hvornår i et forløb der skal investeres i tid - og hvornår der skal investeres penge, og hvornår de penge så skal falde

Dit eget engagement - vigtigt - men tænk også seriøst over, hvad du overhovedet selv kan tilføre - ud over bare en idé:

I princip er en idé meget vanskelig at "sælge" hvis ikke man selv skal være en del af udvikling og markedsføring. Mange tror, at de kan komme med en ren idè, og så få IT folk til at stå for hele udviklingen, mod at idé ejeren så senere vil markedsføre det. 

Her vil vanskeligheden let kunne være, at man ikke selv kan vise, at man har nogen som helst erfaring i den type markedsføring. Så får man måske udviklet sin idé, men ender med et produkt, man i virkeligheden også skal ha nogle helt andre til at markedsføre, hvis idéen skal ud og flyve

EN ANSØGNING DER BARE SIGER – JEG HAR VERDENS BEDSTE IDE OG MANGLER BARE PENGENE TIL AT FØRE DEN UD I LIVET – KONTAKT MIG –giver med 99% sikkerhed et rundt 0

Vigtig at være præcis overfor investor:

Dette emne er behandlet særskilt i DETTE LINK'




Denne Monty Phyton mercant banker (skip reklamen efter få sek) over youtube kan passende afslutte lidt om investorer MONTY PHYTON YOUTUBE

SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 26. februar 2013

Momsangivelse og 0 stilling af momskonti

Momsavmgivelses tidspunkter:

De fleste virksomheder skal angive moms kvartalsvis, og og angive senest ca. 1 måned og 10 dage efter kvartalet men fra 2014 er dette som udgangspunkt ændret til halvårligt - dog vil nystiftede stadigt skulle kvartalindberette det første år indtil skat frigiver til halvår. Det får man besked om

Man kan finde momsangivelses-tidspunkterne ved at google momsfrister og lignende. Man kan også tilmelde sig en "reminder" når man er logget på skat.dk, og få email hvert kvartal, om at huske moms.

Den praktiske angivelse:

Man angiver momsen ved at logge på skat.dk og under punktet moms opgiver man sin købsmoms, sin salgsmoms samt EU moms og andre typer moms. Det er momsen man angiver i selve momsangivelsen medens man i rubrikkerne A, B og C angiver det samlede beløb som EU og udenlandsk moms er baseret på.

HER kan man læste generelt om hvordan man angiver moms -  fra skat/moms og samme sted om tilmelding til reminder.

Næsten alle regnskabsprogrammer kan vise præcist hvad der skal angives:

Momsen kender man fra sit regnskab, og langt de fleste bogholderiprogrammer, kan aflevere en færdig momsrapport ved udgangen af hvert kvartal. Med den i hånden er det let at taste i skat.dk.

Det er naturligvis en forudsætning, at man har brugt de korrekt konti ved indkøb. Alt som bogføres med dansk købsmoms skal komme fra en momsregistreret dansk sælger og moms skal fremgå klart af regningen.

Al man selv sælger som momsregistreret, skal der lægges moms på-

Også import moms og regler for salg til andre lande vil normalt kunne håndteres direkte af regnskabsprogrammet men her kan det kort forklares i alle fald:

Indkøb fra EU skal bogføres på den korrekt konto for Køb fra EU henholdsvis EN for varer og EN for ydelser, og til svarende med indkøb fra uden for EU, igen EN til varer og en til ydelser.

Man skal også  rubrik angive korrekt i rubrikkerne A, B og C, men igen vil de fleste regnskabsprogrammer give en disse rubrikker - Det kan man ellers finde mere om i dette LINK FRA SKAT. Tryk på "0verblik over momsindberetningens felter - hvis du er i tvivl.

Endeligt skal man opgive ens salg til EU selskaber i speciel angivelse af EU salg per selskab man har solgt til Her vil ens regnskabsprogram sjældet være til hjælp, men man skal også angive dette salg månedligt. Læs mere fra skat om det her i LINK SKAT EU SALG - vælg "salg af varer til ander EU lande og der vil der også være direkte link till indberetningssiden

Nulstilling af moms er meget vigtigt:

Når et kvartal er slut, er det vigtigt at 0-stille alle momskonti således, at man igen i næste kvartal har overblik over præcis det kvartal, uden at det forrige kvartals saldi står på de forskellige momskonti.

Udgangspunktet for øvelsen er, efter hvert kvartal at få renses konti for købs og salgsmoms ud, så de går i 0.

Det gøres ved at flytte de saldi der findes på disse konti ned til afregningskontoen. Derved går disse konti i 0, og afregningskontoen vil nu vise, hvad der skal betales i moms, eller modtages retur i negativ moms

Ved betaling eller modtagelse af penge går denne i 0 når den bruges som modpostering imod banken hvor pengene går ind.

Det er afgørende, at moms nulstilling foretages den sidste dag i kvartalet, også selv om man jo ofte først opgør momsen lidt inde i det næste kvartal. Når momsen opgøres for 1. kvartal, så foretages 0 stilling med bogføringsdato 31/3 (første halvår 30/6 osv)

De fleste regnskabsprogrammer har en funktion til automatisk nulstilling, hvorved momskonti som nævnt udlignes til 0, og summen føres ned på momsafregningskontoen.

Skal man gøre det manuelt, så bliver det som følger

Linje 1 i kassekladden.       Her debiterer man salgsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 2 i kassekladden:       Her krediterer man købsmomsen - uden at ha en modkonto
Linje 3 osv i kassekladden  Her udligner man øvrige momskonti, erhvervelsesmoms, evt el afgift med mere

Gøres det manuelt, så er øvelsen nu at regne summen ud, og differencen er nu det beløb der skal betales i moms, eller modtages retur. Dette beløb posteres så, afhængigt af om det er debet eller kredit, samlet som modpost på momsafregningskontoen - en konto alle normale systemer vil have.

Når momsen betales, eller modtages retur, så bogfører du nu denne i banken, og som modpost momsafregningskontoen, som derved går i 0

Den kan godt gå i andet end 0, da moms skal indtastes i hele kroner, medens systemet regner ører med, men det udligner man bare ved næste momsafregning.

Jeg er ikke revisor, og anvisningen er givet som mit bedste råd og kan ikke være ansvarspådragende for mig

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

mandag den 25. februar 2013

Virksomhedsordningen - VSO

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN - eller blot VSO:


VSO har overordnet til formål at sikre, at personlig virksomhed, enkeltmands og VSO kan slippe for at blive personligt beskattet af alt overskud. 


Lad være med bare at bruge VSO hvis ikke du har et klart formål så som at undgå topskat eller komme under loftet for SU indtjening, har væsentlige renteudgifter i virksomhed - eller anden mere speciel årsag. Det er blot komplicerende og du risikerer at blot spare op til topskat af det hele en gang. 

Brug derfor almindelig person-skatteordning, med mindre du har gode grunde.


Ved brug af VSO beskattes virksomheden/du næsten som for selskaber, nemlig med 22% af den del af overskuddet der ikke hæves personlig, og personlig skat (op til topskat med ca 40%) af det som hæves

Det svarer meget til selskaber, hvor man betaler personlig skat af det man hæver som løn, og selskabsskat på 22% af det man lader stå i selskabet. Tages udbytte bliver den samledes skat også svarende til personlig skat efter først selskabsskat og så udbytteskat af resten..

I VSO er der tilmed en vis fordel frem for selskabsbeskatningen. I selskaber betales 22% af overskuddet i selskabsskat, og denne skat kan man ikke få retur hvis man senere år hæver sit tidligere beskattede overskud som løn. Her KAN være en fordel at anvende udbytte, i alle fald op til den lavere 27% grænse.

I VSO er der tale om 22% aconto skat hvilket betyder, at hvis man senere år hæver de penge man lod stå, så betaler man personlig skat - men får modregnet den oprindelige aconto skat på 22%. I selskaber får man aldrig selskabsskatten retur - f.eks. hvis man senere år har underskud eller senere år tager det opsparede overskud ud som løn eller udbytte.

VSO kan tilvælges for et regnskabsår helt frem til 30/6-fristen for udvidet selvangivelse /årsopgørelse året efter.

Virksomhedsskatteordningen kan bruges af personer, der driver egentlig selvstændig virksomhed (enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber). Derudover kan ordningen benyttes af personer, der udlejer fast ejendom, fordi udlejning af hus og ejerlejlighed skattemæssigt betragtes som erhvervsmæssig virksomhed
VSO kunne derfor lyde som oplagt for alle, men det er det IKKE. Hvorfor ikke?


  1. VSO er relativt kompliceret, og der skal føres meget klart opdelt regnskab, hvor personlige hævninger indgår i en "hæverækkefølge" som er mere kompliceret at følge end mange tror. Man skal regne med at der er behov for revisor type hjælp. Det er en komplicering og en omkostning
  2. Beløb man hæver til betalings af virksomhedsskatten sker uden om hæverækkefølgen, så der ikke beregnes personlig skat af beløbet
  3. VSO opsparer som beskrevet overskud til en acontoskat, og gør man det, så risikerer man jo blot rent faktisk, at få sparet så meget op, at man KUN kan få pengene ud personligt til topskat, frem for uden VSO hvor man jo hvert år kunne have haft overskud op til bundskattegrænsen på ca ½ mio. kr. 
  4. Er der store kendte investeringsbehov som kommer året efter et regnskabsår, kan disse investeringer foretages uden der er betalt andet end virksomhedsskat af forrige års overskud, dermed kan investeringer måske lettere fordeles over årene.

Hvornår er VSO så ofte en fordel:
  1. Det er det, hvis man har stærkt svingende overskud, hvor man nogle år har et overskud (over de ca ½ mio.) som betyder man betaler topskat mens andre år ligger under topskattegrænsen. Her kan VSO udligne overskud, så man måske hvert år kan nøjes med at betale bundskat, ved at man i dårlige år hæver alt man kan op til bundskatten, mens man i gode år også blot hæver op til bundskatten, men lader resten så som aconto beskattet overskud, som hæves personlig i de dårligere år.
  2. Er man på SU og har et overskud som er klart over det fribeløb du må tjene uden der beskæres i SU. Du kan få udregnet dit fribeløb på SU men det vil for de fleste være så højt som ca 145.000 kr per år. Bruger du VSO - eller driver du firmaet i selskabsform, så er det ikke dit overskud som giver modregning af SU, men derimod din personlige hævninger i VSO, eller konkrete løn i selskabet.
    For benytte VSO i forbindelse med SU er det vigtigt, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, da VSO ellers altid kan forkastes, hvilket kan være dyrt. Til erhvervsmæssigt drevet regnes som udgangspunkt med ca 600 timers arbejde per år (50 timer per måned)
  3. Hvis der er store renteomkostninger i personlig virksomhed, så så vil VSO (eller kapitalafkastordningen/VSO)  også kunne være en fordel. Under denne indgår renter i virksomhedens resultat, hvor de ellers hører under personens kapitalindkomst, som vil have lavere fradragsværdi.
Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen

Ved valget forpligter man sig til - for hvert regnskabsår - at opgøre:
Skats tekst er:


Indskudskonto og kapitalafkastgrundlag skal specificeres ved udarbejdelsen af selvangivelsen for året.
Der kræves særskilt oplysning om:
  • Summen af renteindtægter og renteudgifter, der er forfaldne i regnskabsåret, og periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning
  • Indkomstårets reguleringer og saldi ved regnskabsårets udløb på indskudskonto og konto for opsparet overskud
  • Beløb, der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævninger
  • Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger
  • Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante beløb
  • Kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse og årets slutning. Efter indtrædelsesårets udløb kan kapitalafkastgrundlaget opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital
  • Beregningen og størrelsen af kapitalafkast
  • Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner.
Udtræden af ordningen medfører konsekvenser for opsparet overskud - se LINK

Bankkonti:

Man kan bruge konti som er tilknyttet CVR nummeret eller ens private CPR som konti der hører inde under VSO. Det er ikke banktilknytning som er afgørende men placering i regnskabet ( understøttet ved dom LINK) OG - at der er tale om en ren konto hvis den tilhører CPR. Det nytter ikke med en "brugt privatkonto hvor man hævder, at alle gamle transaktioner er private - og fremadrettede tilhører virksomheden under VSO, eller hvor man blander VSO transaktioner og private. Så vil man se det blive beregnet som indskud/hævning ( LINK TIL DOM

INVESTERING I AKTIER MM?

Der kan ikke investeres i alm aktier, uden det anses for en privat hævning. 

Her er lille liste over godkendte investeringer:

  • Indeståender i pengeinstitutter.
  • Obligationer (rentebærende).
  • Investeringsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet (akkumulerende).
  • Gælds- og pantebreve, der er modtaget som betaling ved salg af virksomhed eller fast ejendom, medmindre salget er sket til en nærtstående og gældsbrevsfinansieringen ligger ud over det sædvanlige.
  • Udlejningsejendomme (fra 2021 ikke forældrelejligheder o.l)

  • Hvordan hæver man mest praktisk i forhold til skatten

    En almindelig fremgangsmåde er, at man forskudsregistrerer det man vil hæve, ganske som hvis man fik løn som lønmodtager. Herefter hæver man 60%, ganske som hvis man var lønmodtager og fik det som nettoløn - så længe man er i alm. bundskat - og så - hvis man kun får sin indtægt fra VSO, så får får B skatteopkrævninger og betaler skatten over firmakontoen.

    Har du indtægt fra anden side, så din beskat bliver betalt ved at de fradrag reduceres, og du ikke får B-skatteopkrævninger ud af din forskudsregistrering, så bliver der ingen skat at betale og du kan hæve de 100% af det du ville have ud, og de 40% af dem vil så dække det mistede fradrag. 

    Her er link til SKATs forklaring af hæverækkefølge med eksempler.
    Lad en revisor, eller anden kyndig - råde til at benytte ordningen - eller undlad at bruge VSO

    Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

     

    HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

     

    SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
    DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

    MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

     

    ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

    "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

    ”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

    ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

    "ApS" Alt om anpartsselskaber

    ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

     

    Facebook 














    Seriøs virksomhed eller Hobbyvirksomhed

    Hobby eller seriøst drevet erhvervsvirksomhed?

    Fejlopfattelsen:

    Mange tror forskellen mellem hobbyvirksomhed og seriøs virksomhed, alene er hvor meget man tjener. Det er ikke i sig selv den store forskel. 

    Hobbyvirksomhed er som navnet siger generelt udtryk for, at man har en hobby som giver lidt indtægter som man beskattes af og ikke at man f.eks. sælger kasketter for at tjene lidt ekstra, men bare ikke sælger ret mange :)   

    Salg af akvariefisk yngel i overskud fra ens hobby som akvarist - vil være en typisk hobbyvirksomhed - Sættes akvarier op og der yngles med det hovedformål at få overskud på produktion af akvariefisk - så er der erhvervsmæssigt

    STØRSTE FORSKELLE:
    REN HOBBY SKAL MAN I PRINCIP SLET IKKE ANGIVE TIL SKAT


     IKKE INTENSIV DRIFT - DOG MED INDTJENING FOR ØJE - GIVER IKKE FRADRAG FOR UNDERSKUD I ANDEN PERSONLIG VIRKSOMHED.


    I ALM. PERSONLIG VIRKSOMHED - ERHVERVSMÆSSIG DRIFT MEN TILSTRÆKKELIG INTENSIV DRIFT - HAR MAN FRADRAG FOR UNDERSKUD.

    MENER SKAT, AT MAN IKKE DRIVER SIN VIRKSOMHED SERIØST MED OVERSKUD FOR ØJE, KAN DE ANSE EN FOR "HOBBYVIRKSOMHED" SOM SÅ IKKE ER AM BIDRAGSPLIGTIG MEN HELLER IKKE KAN TRÆKKE UNDERSKUD FRA

    DET AT MAN DRIVER EN LILLE VIRKSOMHED OG IKKE OMSÆTTER F.EKS 50.000 KR OM ÅRET - BETYDER IKKE AT MAN IKKE SKAL BETALE AM BIDRAG AF SIT OVERSKUD OG ER HELLER IKKE EN HOBBYVIRKSOMHED I SIG SELV

    I virkeligheden er det bedre at bruges den betegnelse SKAT generelt bruger "Ikke erhvervsmæssig virksomhed" 

    Her er link til SKAT med deres ikke voldsomt let læsteforklaring

    En væsentlig konsekvens, hvis skat karakteriserer ens virksomhed som "ikke intensiv drift" - det nogle kalder hobby virksomhed er, at man ikke har fradrag for et underskud ved en hobby i anden personlig indkomst. Der er fradrag for udgifter som tydeligt relaterer til den indtjening man måtte ha ved hobbyen, men ikke for et evt reelt underskud. 

    Typisk vil man risikere, at skat selv vælger at flytte en virksomhed over i kategorien "hobby" hvis virksomheden har givet underskud flere år i træk, og der er ikke er udsigt til overskud. Flere år i træk er i praksis normalt 3 år i træk

    Driver du en egentlig hobby/hobbyvirksomhed - har f.eks. akvariefisk og sælger lidt yngel, så skal du slet ikke skatteangive - heller ikke evt indtægt fra salg af ynglen - og kan slet ikke trække udgifterne fra

    Modsat erhvervsmæssig virksomhed - som giver fradrag for underskud, skal der ikke afregnes AM bidrag af indtægt fra ren hobby. Der forskudsregistreres som "anden personlig indkomst rubrik 250"


    KRITERIER, HOBBY/IKKE INTENSIVT ELLER ERHVERV:

    Der er flere kriterier der spiller ind når skattevæsenet skal sondre mellem om man driver erhvervsmæssig virksomhed eller bare har en hobby som virksomhed.

    Hvis hovedformålet med virksomheden er, at tjene penge, så skal den ses som erhvervsmæssig. 

    Her kan Skat se på hvorledes hele virksomheden drives, den tid der anvendes, reklame og andet, og sammenligne med andre tilsvarende i samme branche, ud fra ren erfaring.

    Et andet kriterium ud over ønsket om at tjene penge er, at du rent faktisk har risiko for at have tab. Det er typisk noget alle erhvervsdrivende har. Lønmodtager har det ikke, og må derfor ikke fakturere deres løn via deres firma.

    Der er ikke en fuldstændig klar facitliste til rådighed for at afgøre om man er seriøst erhverv eller hobby, men man kan beskrive driften klart over for Skat, og anmode om bindende svar.

    GODE KRITERIER FOR AT SE OM DET ER HOBBY ELLER ERHVERV:

    Der er dog en del kriterier som samlet kan afgøre det – men enkeltvis er de ikke nødvendigvis afgørende.

    • Vil virksomheden før eller siden forventes at kunne give overskud – overskueligt tidsforløb
    • Hvis virksomheden har underskud, er det så noget der kan knyttes til startomkostninger eller i alle fald ses som forbipasserende.
    Det er disse to punkter med manglende overskud som typisk får skat til at overveje at flytte en over i "hobby/ikke intensiv drift" og nægte fradrag for underskud.
    • Drives virksomheden intensivt – (vil f.eks. afhænge hvor mange timer/kræfter som ejeren lægger i den)
    • Foreligger der en seriøs forretningsplan og budgetter som man kunne forvente
    • Er virksomheden af en standard generelt som kan forventes i forhold til tilsvarende virksomheder i samme branche
    • Er der større sammenblanding mellem privat anvendelse af aktiver og firma anvendelse og, vil det være sandsynligt du har andet end rent erhvervsmæssigt formål med driften
    • Ville virksomheden, trods underskud, have opbygget noget der kunne være interessant for en tredje person at købe som virksomhed
    Ingen af disse punkter kan som nævnt ses som stående alene, men ud fra disse punkter kan skat træffe sin afgørelse, og den kan række til forkastelse, også af tidligere gennemførte fratræk af underskud i anden indkomst f.eks.

    SKATTEMÆSSIGT OG MOMSMÆSSIGT KAN DER VÆRE FORSKELLIG VURDERING AF HOBBY ELLER ERHVERV


    Citat skat: "En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
    Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages Citat slut". 

    Jeg vil ikke gå nærmere ind på det her. Det normale er, at hobby er uden moms, men det KAN være sådan at det skattemæssigt ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, men alligevel momsmæssigt kan være momspligtig. 

    Er man i tvivl må man undersøge nærmere. 

    Ved forventet omsætning under 50.000 kr i omsætning pr 12 mdr vil man jo i alle fald kunne undlade moms problematikken helt.


    Her er for de som vil nørde i det - 3 links hvor man kan se hvornår man ikke skal kunne forvente at kunne momsregistrere sin hobby:

    SKAT SELV 
    STARTUPSVAR
    NEMADVOKAT

    SKAT UDMELDT FOKUS PÅ OMRÅDET:

    I disse år er netop sondring mellem hobby eller seriøs virksomhed et fokusområde for skat, der sætter fokus på virksomheder med omsætning under 500.000 kr p.a. - både for sondring hobby eller erhvervsdrivende og fordi disse virksomheder er kendt for alt for mange fejl i de kontroller der er gennemført.


    DU KAN IKKE BARE FAKTURERE LØNMODTAGERARBEJDE VED AT STIFTE VIRKSOMHED:

    Det er vigtigt ikke at tro, man bare kan stifte virksomhed, og så fakturere ens arbejdsgiver ved hjælp af en regning, hvis man rent faktisk er lønmodtager. Det ville også stride mod skattelovgivningen i form af kildeskatteloven. 

    En lønmodtager er ikke en selvstændig seriøst drevet virksomhed kan vi slå helt fast.

    Det er generelt ikke så farligt for dig som "modtager" at fakturere i personlig virksomhed så længe du altid betaler din skat og ikke trækker kørselsgodtgørelse o.l fra, men det er farligt for den som betaler. Betaler kan komme til at hænge på manglende skattebetaling.


    Det er derimod klart farligt at fakturere noget der faktisk ikke er selvstændig virksomhed fra et selskab (f.eks. IVS eller ApS), da du der kan få risiko for triple beskatning (over 100%). Du kan bede skat om bindende svar.

    MOMS ELLER IKKE MOMS
    Det at man ikke forventer at tjene ret meget, eller måske ikke omsætte de 50.000 kr på 12 mdr  som giver pligt til momsregistrering er ikke i sig selv en hobbyvirksomhed. Det er bare en virksomhed der MÅSKE ikke er drevet efter alle kriterierne for erhvervsvirksomhed.

    Driver man en ren hobby, så vil man ikke kunne være momsregistreret - men det er helt konkret vurdering - og erhvervsmæssig drift (drives for fortjeneste - stor eller lille - godt eller dårligt - giver ret/pligt til momsregistrering.)
    --------------------------------


    Der er fokus på området fra skats side iflg DETTE LINK fra JP spørg om penge ved Tommy V Christiansen.

    Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

     

    HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

     

    SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
    DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

    MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

     

    ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

    "Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

    ”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

    ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

    "ApS" Alt om anpartsselskaber

    ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

     

    Facebook 

    lørdag den 23. februar 2013

    Kreditgivning - lidt almene råd


    KREDIT SIKRING – FACTORING O.L.

    Et problem for mange virksomheder er tab på kunder. Man kan naturligvis, hvis man sælger mange varer til begrænset værdi og til mange kunder, blot indregne en tabsprocent. Hvor stor den skal være vil variere meget, men 5% er desværre ikke urealistisk at medregne i dækningsbidraget for mange varer.
    Meget vanskeligere er det, hvis ens virksomhed baserer sig på relativt få kunder og disse kunder hver og en per ordre i sig selv udgør en stor risiko. Der er virksomheder der kan lide døden, bare som følge af en enkelt kunde der går kredit.
    Hvordan sikrer man sig så?

    Forskudsbetaling?
    Nemmest var det selvfølgeligt hvis man altid bare kunne kræve forskudsbetaling af alt, men den går sjældent. Det ville jo også bare være at lade kunden stå med hele risikoen for det tilfælde at det i stedet er dig der som leverandør lukker, inden du har leveret.
    Forskud fungerer som hovedregel bedst, hvis det man leverer er så specielt, at ingen andre vil kunne anvende det, f.eks. et special fremstillet køkken, og hvis man som leverandør og så stor og kendt, at kunden ikke anser det for risikofyldt at betale forud.

    Delvis forskudsbetaling?
    En løsning med delvis forskudsbetaling er så et alternativ, derved deler man jo risikoen. Sælger påtager sig f.eks. halvdelen af risikoen og køber tilsvarende den anden halvdel. Det er ofte mere spiseligt, og bruges oftest i forbindelse med nye forretningsforbindelser. Det kan som nævnt være 50/50 men det kan også være en forskudsbetaling på 25%

    Betaling i etaper?
    Visse varer leveres måske i flere omgang, ligesom en del ydelser jo også kan leveres over tid. Her bør man anvende betaling i flere omgange, f.eks. 25% ved arbejdets påbegyndelse, 35% midtvejs i arbejdet og 45% ved aflevering. Der kan også laves varianter som kan bygge på materialerne der skal bruges. F.eks. hvis vi taler om bygning af et skur, så kan der kræves forskudsbetaling for de indkøbte materialer, og tilsvarende hvis det er maskiner der bygges, støbeforme der skal fremstilles osv.
    Ved at tage betaling i forhold til de konkrete materialer sikrer man også, at ens tab begrænses til det man kan tabe ved at ha brugt tid på opgaven. I visse fald, hvor materialerne rent faktisk leveres hos kunden, og man udfører arbejdet ude hos kunden, vil det ofte mere være reglen end undtagelsen med sådanne aftaler.

    Kreditgivning?
    Her er man igen frit stillet i forhold til hvad man kan aftale. Det kan være 8 dages kredit, eller som noget ret almindeligt, løbende måned 30 dage – som gør at kunden betaler ved udløbet af den efterfølgende måned. Desværre kan man også opleve store virksomheder, der som kunde helt enkelt dikterer betalingsfristen. Jeg kunne nævne en stor dansk virksomhed der betaler løbende måned + 2 måneder og dikterer denne betalingsfrist ned over alle leverandører.

    Undersøg kundens betalingsevne

    Ja gid man altid kunne det med sikkerhed, men et par ting kan man jo gøre. 

    Man checke hvor længe virksomheden har eksisteret. Det kan man gøre på virk.dk ved at skrive virksomhedens navn eller CVR nr og se startdato. Det kan give et fingerpeg om dens betalingsevne i det mindste

    En anden mulighed er at undersøge kundens regnskaber. Dem kan man rekvirere mod betaling hos virk.dk men også andre giver den mulighed, f.eks vil abonnement på Børsen og vist også Jyllandsposten, give adgang til oplysninger, f.eks. fra Soliditet.

    Check om kunden direkte står i RKI Det kræver abonnement. Dog kan man også bare købe en enkelt oplysning med kreditoplysninger her

    Forsikring af ens kreditgivning er bestemt også en mulighed. Det er bare at google, så kommer der mange forslag . Prisen er meget individuel, og bestemmes i høj grad af kreditværdiheden hos den kunde man vil forsikre sig mod tab på

    Factoring - Hvor man i princippet sælger sine fakturaer til et factoring selskab er endnu en mulighed. Herved opnår man både sikkerhed for fakturaens betaling og ofte en hurtigere betaling. Om disse fordele så opvejer prisen, må man afgøre ud fra ens egen risikofornemmelse. Har kan få men meget store og betydende kunder, og er disse tilmed nye og svære at kreditvurdere, er factoring i alle fald noget man skal ha med i billedet. Igen er det bare at google som her

    Remburs eller letter of credit - bruges ofte specielt til udlandet i forbindelse med sikring af store beløb. Tegnes via banken generelt - læs mere her

    Bankgaranti - er ret enkelt, kunden stiller med en bankgaranti, som betyder at den garanterende bank overtager betalings forpligtelsen hvis kunden skulle svigte. En bankgaranti er relativ dyr, og det kan være en ide at "indbygge" en vis ekstra pris i sin tilbudsgivning, så man kan slå lidt af på prisen, hvis kunden vil stille med en bankgaranti.

    Til slut skal jeg lige slå et slag for en aktiv rykkerpolitik. Dagen efter et forfald, bør man ringe til kunden og høre om pengene er på vej. 
    Få dage efter, skal man så igang med en egentlig rykker procedure, og dette link kan være godt at følge.

    Jeg er ikke jurist eller kredit-specialist, så alt dette er blot givet ud fra min erfaring og kan ikke være ansvarspådragende for mig

    venligst John H

    Gave til nærstående - evt arveforskud

    Ofte kan man ha børn, som man gerne vil hjælpe videre økonomisk, og her er en enkel måde at give dem en gave.

    Reglerne for gaver til nærtstående er relativt enkle.

    Hver person kan per år give en gave på 58.700, og dermed 117.400 kr. for et ægtepar som gave til hver nærstående. (2013 tal)
    I kan give barnet (eller stedbarnets) ægtefælle 20.500 kr hver per år.

    Her kan I læse mere, og hente blanketter: Link til skat

    Her findes en liste over alle man kan give den type gaver til. Liste over modtagere af skattefrie gaver.

    Det er vigtigt, at man rent praktisk giver gaven, ikke bare laver papirarbejdet. Det underletter dokumentationen. Taler vi penge, så overfør disse rent praktisk via netbank, og er det en gave fra jer begge som ægtepar, så overfør dem, så det er klart, at det er penge der kommer for hver af jer, for at dokumentere  at I er inden for grænsen (58.700 kr 2013) Overfør fra hver jeres konto, eller hvis fra en fælleskonto, lav to overførsler - fra mor - fra far.

    Gaven kan kombineres med aftale om arveforskud. Der er ikke krav til formalisering af dette. I kan sagtens selv lave et dokument om, at xx har modtage xx.xxx kr som arveforskud for 2013 i form af en gave, i.h.t. gavebrev.

    Fordelen ved det er, at du måske har ET barn der har behov her og nu, og et andet som sagtens kan vente med arven til tid er. Du skal naturligvis overveje, om der så også er noget at arve for det barn der ikke får forskud, f.eks. værdi i huset hvis det er vigtigt for dig.

    Hvis du har behov for at kunne give nærstående familie et større beløb her og nu, kan du kombinere gave og arveforskud MEN du må ALDRIG formalisere den kombination. Gave - og arveforskud - skal formelt være helt adskilte.

    Du kan så tilbyde dit barn et anfordringslån, som er et lån der i princippet kan opsiges af dig med dags varsel (formelt max 14 dage), på f.eks 587.000 kr (eller et hvilket som helst andet beløb). Disse penge kan udbetales med det samme, og lånedokumentet må I gerne selv udfylde og der er ikke formelle krav til anmeldelse
    Man kan evt. hente en formular billigt her: Anfordringslånsformular

    Dette lån kan modtageren nu eventuelt betale tilbage til jer ved hjælp af årlige gaver på 58.700 per person =117.400 for ægtepar. Denne gave kan gives som arveforskud hvis der er ønske om at stille flere børn lige i den sidste ende.

    Gaven må IKKE VÆRE KNYTTET TIL LÅNET men skal opstå spontant hvert år når der er råd til det, og  overføres som angivet rent praktisk, så det er klart, at pengene kommer fra hver enkelt ægtefælle.

    Når gaven er fysik modtaget på barnets bankkonto, kan barnet nu med et smil føre pengene tilbage igen til modtager, og bare meddele, at beløbet skal nedbringe lånet af x/xx-20xx, så dette nu er nede på kr xxx

    Lav et dokument - f.eks. i excel som viser både hvad beløbet er, hvert år - gave - lånebeløn rest - og arveforskud.

    Opbevar dette dokument hos jer begge, og er i åbne i familien, så lad også de børn der ikke modtager arveforskud have en kopi, så det kommer frem til rette tid. Her kan læses lidt mere om de formelle krav som er helt enkle. Familieadvokaten link.

    Jeg er ikke jurist og alle råd her er givet efter min bedste viden, men uden ansvarspådragelse

    venligst John H

    lørdag den 16. februar 2013

    Insolvens - tvangsopløsning - konkurs - rekonstruktion


    Hvis din virksomhed er insolvent, kan det føre til tvangsopløsning, konkurs eller rekonstruktion. Dette er en let gennemgang der ikke behandler alle forhold, men sigter på, at give en hurtig forståelse af begreberne
    Insolvens findes i to hovedformer.
    Teknisk insolvent opstår hvor en person eller en virksomhed har større gæld end formue – eller om du vil, større passiver end aktiver - men hvor man stadigt kan overholde sine forpligtelser over for långivere og kreditorer.
    For personer kan dette typisk ske ved at der er købt hus for 3 mio. kr. og det er belånt med 2,4 mio. kr. hvorefter vurderingen falder til 1,5 mio. Her kan personen jo faktisk ikke betale lånet tilbage, men hvis indtægten er god nok til at betale renterne på lånet, ja så sker der ikke noget ved den tekniske insolvens.
    Egentlig insolvens opstår hvis man ikke længere kan overholde sine forpligtelser overfor f.eks. skat, moms, bank og kreditorer.
    Det vil føre til enten en tvangsopløsning af selskabet, en konkurs eller en rekonstruktion. Inden dette sker, bør man absolut prøve om man kan få kreditorerne med på en frivillig gældsaftale, men lad os se på de tre former for behandling der ellers truer:
    TVANGSOPLØSNING:
    Dette finder sted når et selskab ikke overholder vigtige lovgivningskrav. Dette kan blandt andet bruges aktivt.
    Hvis der ikke er aktiver tilbage og ikke midler til en egentlig konkurs, kan man selv fremprovokere en tvangsopløsning. Dette sker nemlig hvis selskabet ikke har lovlig ledelse (ex direktøren er frameldt), revisor står som selskabsbeslutning men afmeldes, selskabet ikke indsender årsregnskab – eller hvis der sker anmeldelse af tab af støre dele af kapitalen.
    Det er erhvervsstyrelsen som beslutter om tvangsopløsning og selve gennemførelsen hører under skifteretten og behandles af en likvidator.
    Dersom der ikke er aktiver af betydning, kan tvangsopløsningen ske uden egentlig bobehandling, simpelthen for at der ikke skal bruges penge på en egentlig konkurs, når der alligevel ikke er penge i boet.
    Den sidst kendte ledelse vil blive indkaldt og skal afgive forklaring. Denne skal tages alvorligt, for hvis man dér undlader oplysninger af betydning, kan ledelse eller ejere i f.eks. et ApS eller A/S blive personligt ansvarlige med personlig hæftelse til følge.
    Efter en tvangsopløsning, ophører selskabet naturligvis med at eksistere. Tvangsopløses det med gæld til det offentlige, ex moms, skat, told, så vil det kunne få betydning for ejeren ved stiftelse af nye selskaber, hvor der kan kræves sikkerhedsstillelse for fremtidig tilsvarende gæld. Derudover vil banker og leverandører naturligvis kunne se skeptisk på personer der har tvangslukninger med på deres CV.
    Hvis der er aktiver af betydning, så vil næste skridt være en konkurs. Lad os se på det:
    KONKURS:
    En konkursbegæring kan anmeldes som egenbegæring eller efter anmeldelse fra en kreditor.
    Hvis skifteretten afsiger konkursdekret, har man ikke længere råderet over de aktiver der omfattet af konkursen. Læs her mere om omkostningerne og sikkerhedsstillelses krav ved konkurser:
    Konkursen annonceres i statstidende og en af skifteretten udpeget kurator sender meddelelse til alle kendte kreditorer om konkursen. Kreditorerne kan komme med forslag til hvem der skal være kurator. Konkursen registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
    Kurator tager sig herefter af udarbejdelse af oversigt over aktiver og passiver og skal inden for 4 måneder komme med en statusoversigt til kreditorerne Selve behandlingen kan tage flere år, helt afhængigt af kompleksiteten. I så fald sendes der en halvårligt redegørelse.
    Der kan være tilfælde hvor ikke alle kreditorer er korrekt registreret, og i så fald må man selv via f.eks. statstidende holde sig orienteret om en evt. konkurs hos en kunde. Man skal så omgående indgive sit krav.
    Hvis det under behandlingen viser sig, at der kun lige er penge til selv bo-omkostningerne, afsluttes denne med et simpelt såkaldt § 143 regnskab og der udbetales ikke penge til kreditorerne efter konkursordenen, hvor visse kreditorer vil kunne have forrang, f.eks. lønmodtagernes garantifond.
    For den konkursramte vil konkursen betyder, at denne skal give kurator adgang til alle oplysninger som er nødvendige, og dette gælder i selskaber også direktionen, bestyrelsesmedlemmer, revisorer med flere.
    Skyldner må generelt ikke forlade landet under behandlingen, uden skifterettens tilladelse og skal give skifteretten besked om evt. flytning. Til gengæld har skyldneren ret til at deltage i alle såkaldte skiftesamlinger der afholdes.
    Der kan også etableres viderestilling af al post til kurator efter særlige regler, dette er sædvane og gælder som standard i 3 mdr. Som skyldner har man ret til at være til stede ved brevåbning, og er der private breve imellem, og det kan ses inden åbning, udleveres disse
    Skyldneren kan også få beskikket en advokat hvis der bedømmes at være behov for det.

    REKONSTRUKTION:

    En mulighed mere skal nævnes, nemlig formel rekonstruktion.

    Også her kan en person eller et selskab der er insolvent indgive egenbegæring om rekonstruktion – lige som kreditorer kan indgive begæringen.

    Muligheden anvendes hvis det bedømmes, at en rekonstruktion, med udskillelse af levedygtige dele af en virksomhed, vil kunne medvirke til at kreditorerne opnår højere akkord, eller at en drift kan afvikles.

    Også her er det skifteretten som er nøglen (I Storkøbenhavn Sø– og Handelsretten) og denne udpeger en ”rekonstruktør”, typisk en advokat, ligesom der normalt udpeges økonomiske ”tillidsmænd” til rekonstruktionen.

    En rekonstruktionsbegæring er endegyldig og kan ikke kaldes tilbage men vil altid føre til enten akkordudbetaling eller konkurs – med mindre rekonstruktionen fører til, at den der var insolvent, igen er blevet gjort solvent – har mere formue end gæld igen.

    For selskaber der ikke samtykker i rekonstruktion, kan skifteretten alligevel beslutte at tage rekonstruktionsforslaget til følge, mod ledelsens ønske, og i så fald overtager rekonstruktøren ledelsen af selskabet.

    En rekonstruktionsbehandling kan typisk vare lidt over et halvt år, og skal være bragt til ende inden udgangen af det første år. Er skyldneren forsat insolvent ved behandlingens ophør, indledes automatisk en konkursbehandling

    Jeg er ikke jurist og alt i denne artikel er bare videregivet som min bedste viden og fejl heri kan aldrig være ansvarspådragende for mig

    SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

    De følgene er alle links til bøgerne

    ”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

    ”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

    Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

    ”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

    "ApS" - Alt om anpartsselskaber

    ”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

    ”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


    Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

    Søg i denne blog