Kreditgivning - lidt almene råd

KREDIT SIKRING – FACTORING O.L.

Et problem for mange virksomheder er tab på kunder. Man kan naturligvis, hvis man sælger mange varer til begrænset værdi og til mange kunder, blot indregne en tabsprocent. Hvor stor den skal være vil variere meget, men 5% er desværre ikke urealistisk at medregne i dækningsbidraget for mange varer.

Meget vanskeligere er det, hvis ens virksomhed baserer sig på relativt få kunder og disse kunder hver og en per ordre i sig selv udgør en stor risiko. Der er virksomheder der kan lide døden, bare som følge af en enkelt kunde der går kredit.

Hvordan sikrer man sig så?

Forskudsbetaling?

Nemmest var det selvfølgeligt hvis man altid bare kunne kræve forskudsbetaling af alt, men den går sjældent. Det ville jo også bare være at lade kunden stå med hele risikoen for det tilfælde at det i stedet er dig der som leverandør lukker, inden du har leveret.

Forskud fungerer som hovedregel bedst, hvis det man leverer er så specielt, at ingen andre vil kunne anvende det, f.eks. et special fremstillet køkken, og hvis man som leverandør og så stor og kendt, at kunden ikke anser det for risikofyldt at betale forud.

Delvis forskudsbetaling?

En løsning med delvis forskudsbetaling er så et alternativ, derved deler man jo risikoen. Sælger påtager sig f.eks. halvdelen af risikoen og køber tilsvarende den anden halvdel. Det er ofte mere spiseligt, og bruges oftest i forbindelse med nye forretningsforbindelser. Det kan som nævnt være 50/50 men det kan også være en forskudsbetaling på 25%

Betaling i etaper?

Visse varer leveres måske i flere omgang, ligesom en del ydelser jo også kan leveres over tid. Her bør man anvende betaling i flere omgange, f.eks. 25% ved arbejdets påbegyndelse, 35% midtvejs i arbejdet og 45% ved aflevering. Der kan også laves varianter som kan bygge på materialerne der skal bruges. F.eks. hvis vi taler om bygning af et skur, så kan der kræves forskudsbetaling for de indkøbte materialer, og tilsvarende hvis det er maskiner der bygges, støbeforme der skal fremstilles osv.

Ved at tage betaling i forhold til de konkrete materialer sikrer man også, at ens tab begrænses til det man kan tabe ved at ha brugt tid på opgaven. I visse fald, hvor materialerne rent faktisk leveres hos kunden, og man udfører arbejdet ude hos kunden, vil det ofte mere være reglen end undtagelsen med sådanne aftaler.

Kreditgivning?

Her er man igen frit stillet i forhold til hvad man kan aftale. Det kan være 8 dages kredit, eller som noget ret almindeligt, løbende måned 30 dage – som gør at kunden betaler ved udløbet af den efterfølgende måned. Desværre kan man også opleve store virksomheder, der som kunde helt enkelt dikterer betalingsfristen. Jeg kunne nævne en stor dansk virksomhed der betaler løbende måned + 2 måneder og dikterer denne betalingsfrist ned over alle leverandører.

Undersøg kundens betalingsevne

Ja gid man altid kunne det med sikkerhed, men et par ting kan man jo gøre. 

Man checke hvor længe virksomheden har eksisteret. Det kan man gøre på virk.dk ved at skrive virksomhedens navn eller CVR nr og se startdato. Det kan give et fingerpeg om dens betalingsevne i det mindste

En anden mulighed er at undersøge kundens regnskaber. Dem kan man rekvirere mod betaling hos virk.dk men også andre giver den mulighed, f.eks vil abonnement på Børsen og vist også Jyllandsposten, give adgang til oplysninger, f.eks. fra Soliditet.

Check om kunden direkte står i RKI Det kræver abonnement. Dog kan man også bare købe en enkelt oplysning med kreditoplysninger her. 

Forsikring af ens kreditgivning er bestemt også en mulighed. Det er bare at google, så kommer der mange forslag . Prisen er meget individuel, og bestemmes i høj grad af kreditværdiheden hos den kunde man vil forsikre sig mod tab på

Factoring - Hvor man i princippet sælger sine fakturaer til et factoring selskab er endnu en mulighed. Herved opnår man både sikkerhed for fakturaens betaling og ofte en hurtigere betaling. Om disse fordele så opvejer prisen, må man afgøre ud fra ens egen risikofornemmelse. Har kan få men meget store og betydende kunder, og er disse tilmed nye og svære at kreditvurdere, er factoring i alle fald noget man skal ha med i billedet. Igen er det bare at google som her

Remburs eller letter of credit - bruges ofte specielt til udlandet i forbindelse med sikring af store beløb. Tegnes via banken generelt - læs mere her

Bankgaranti - er ret enkelt, kunden stiller med en bankgaranti, som betyder at den garanterende bank overtager betalings forpligtelsen hvis kunden skulle svigte. En bankgaranti er relativ dyr, og det kan være en ide at "indbygge" en vis ekstra pris i sin tilbudsgivning, så man kan slå lidt af på prisen, hvis kunden vil stille med en bankgaranti.

Til slut skal jeg lige slå et slag for en aktiv rykkerpolitik. Dagen efter et forfald, bør man ringe til kunden og høre om pengene er på vej. 

Få dage efter, skal man så igang med en egentlig rykker procedure, og dette link kan være godt at følge.

Jeg er ikke jurist eller kredit-specialist, så alt dette er blot givet ud fra min erfaring og kan ikke være ansvarspådragende for mig

venligst John H