torsdag den 11. april 2013

Freelance og honorarmodtager - skat


FREELANCE OG HONORARMODTAGER - to begreber der bruges, og kan bruges lidt i flæng.

Som freelance/honorarmodtager kan du i princippet være lønmodtager, deltids lønmodtager, ren honorar modtager – eller selvstændig.

Om du er det ene eller andet, afgøres ikke af hvad du aftaler med din kunde/arbejdsgiver, men af de rent faktiske forhold. Læs DETTE LINK OM FREELANCE, HONORAR ELLER LØNMODTAGER for at blive klogere på den problematik. Det er skat der suverænt kan bestemme hvilken kategori du hører til I DETTE LINK direkte til skat (også med i mit eget første link som underlink) er der gode eksempler på hvem der er hvad

Skat skelner mellem Lønmodtagere, honorarmodtagere samt ikke erhvervsmæssige virksomheder og erhvervsmæssige virksomheder.

Vælger du honorar eller ansætter via freelance og CVR OG det rent faktisk er lønmodtager arbejde du får udført, så vil du som den der betaler, kunne hænge på skatten og få bod for ikke at følge kildeskatteloven, så det er ikke noget man skal beslutte ud fra, hvad der er nemmest, men ud fra en korrekt bedømmelse.

Begrebet freelancer vil oftest knyttes til erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig virksomhed, afhængigt af den seriøsitet hvormed virksomheden drives, om den har overskud eller har udsigt til at kunne få det - OG dens omsætning. Du skal nemlig være momsregistreret hvis din omsætning overstiger 50.000 kr på 12 løbende måneder, ellers vil du blive sat i moms + tilsvarende bod af al omsætning inden du registrerede dig. Se DETTE LINK for mere om den problematik.

Freelanceren har egen risiko ved driften af virksomhed, kan tabe penge på den, arbejder for flere forskellige kunder, reklamerer. Virksomheden skal drives så du kan forvente et overskud der er stort nok til at levne plads til afskrivninger, overskud til dig selv - i alle fald på sigt. Det vil også fremgå at linket til skat.

Er du selvstændig freelancer kan du trække alle omkostninger du har ved at drive virksomheden - for at få dens indtægter, fra i virksomhedens regnskab. Du vil i linket om freelance honorar eller lønmodtager kunne se, at der er en række forskelle mellem den egentlige freelancer og honorar eller lønmodtageren. 

HONORARmodtager er du typisk når du rent faktisk ikke risikerer at tabe penge på dit arbejde, men heller ikke er ansat hos den der betaler dig - og - ja sjovt nok: Du får honorar for arbejdet.

Det vil typisk være forhold hvor der på forhånd er aftalt et fast beløb for en opgave - eller for den sags skyld per time. Du skal overordnet set ikke selv medbringe egne materialer. Om du i denne forbindelse udskriver fakturaer eller modtager afregning som honorar - am-bidragspligtig B-indkomst har ingen betydning.

Som udgangspunkt kan du godt som honorarmodtager - være ude for selv at skulle lægge computer til, ex ved hjemmearbejde, og I så fald kan den del af anvendelsen der medgår til at udføre arbejdet trækkes fra. Du kan dog som honorarmodtager ikke fratrække mere end din indtægt som aldrig kan gå i mindre end 0

En honorarmodtager og en ikke CVR registreret freelancer - skal altid have sin indtægt indberettet fra arbejdsgiveren, og den indtægt vil automatisk fremgå af den låste rubrik 12 i selvangivelsen.
Den kan således kun ændres ved at man får arbejdsgiveren til at ændre indberetning, hvis noget er galt.
Udgifterne som er direkte knyttet til honoraret fratrækkes i den åbne rubrik 29 (forskud rubrik 425)
Husk dog her, at du skal dele udgiften hvis det f.eks. er en computer du anvender privat i øvrigt OG at du også skal ha perioden du anvender den med i billedet efter min mening. Du vil ikke kunne ha en måneds honorararbejde og begrunde indkøb af en computer til samme beløb som du tjener - og så bare eje den uden at ha betalt skat derefter. Hvor grænsen ligger er givet en individuel bedømmelse, som man jo kan bede skat om svar på ved at få bindende svar hvis man vil være sikker. (koster vist ca 350 kr idag)

Har freelanceren CVR og du som arbejdsgiver ved, at det ikke faktisk er lønmodtager arbejde du ansætter freelanceren til, så skal freelancerens firma selv føre regnskab og skatteindberette
Er det en CPR skal der ALTID skatteindberettes af dig som udbetaler

Jeg er ikke revisor eller specialist på dette felt, men har her nedskrevet de ting jeg selv under arbejdet har fundet vigtigt. Dobbelt-check gerne andre kilder, da jeg ikke påtager mig nogen form for ansvar for dette indhold



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

onsdag den 10. april 2013

Kørselsgodtgørelse

Kørsel i egen bil med kørselsgodtgørelse:

Kørselsgodtgørelse benyttes når man kører i sin private bil for sin arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig. Udgiften til kørslen skal kunne dokumenteres, at medgå til at erhverve, sikre og vedligeholdelse indkomsten i firmaet.

Godtgørelse gives ikke for kørsel mellem hjem og arbejde, men udenlukkende for ren kørsel for firmaet. 

Kørsel mellem hjem og arbejde kan man i stedet opnå befordringsfradrag for.

Kørselsgodtgørelse forudsætter det er egen bil, eller husstandens med fælles økonomi (f.eks. ægtefælle - eller hjemmeboende unge - mor og fars bil) og samlever, hvor man dog skal kunne klart dokumentere, at man har fælles økonomi. Godt link om dette fra BDO revision . 
For ægtefæller rækker det således at vise, at de har fælles økonomi.

For et hjemmeboende barn fra husstanden, skal det kunne bevises, at at denne søn eller datter betaler for bilen, via overførsel fra "barnets" konto såldes det kan påvises, at "barnet" rent faktisk betaler bilens udgifter.


Lad mig starte med satserne:


Benyttes andet end egen bil, må der ikke tages kørselsgodtgørelse. Man må leje af andre, men de skal så betale skat af lejen, eller man må rent praktisk føre kørebog, og fylde den lånte bil op ved start af firmakørslen og igen ved slut - så benzin passer med kørebog, og så trække den benzin fra, uden skat for bilejeren. (ikke moms på udgifter til hvidpladebil)

Køres der f.eks. fra arbejdsplads til kundebesøg og videre hjem, så trækkes det antal km der er mellem arbejdsplads og hjem fra, ved beregningen af kørselsgodtgørelse. På den måde før man befordringsfradrag for hjem til arbejde - og kørselsgodtgørelse for de ekstra km der måtte komme.





Kørselsgodtgørelse - SELVSTÆNDIGE med enkeltmands virksomhed eller I/S - udbetales ikke men gives som fradrag i personlig indkomst 

Selvstændige kan benytte skattefri kørselsgodtgørelse efter samme satser som ansatte - eller de kan vælge at trække udgifterne til den erhvervsmæssige kørsel i egen bil fra, med samme standard satser.

Selvstændige kan ikke modtage skattefri kørselsgodtgørelse men kan trække udgifterne til erhvervsmæssig transport fra med standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse. Se hertil Kørselsgodtgørelse til selvstændige.

Udgiften tages som fradrag i driftsresultatet - som en skatteregulering, således at man får skattebesparelsen af kørselsfradraget. Man tager det ikke som en udgift i regnskabet og udbetaler, men altså som skattefradrag i virksomhedens resultat

Med andre ord - hvis resultatet er + 100.000 kr og kørebogen viser kørselsfradrag ialt 4.000 kr, så skriver du overskud i selvangivelsen som 96.000 kr


Det vil i alle fald være i.h.t skat vejledning MEN - 

Rent praktisk er denne løsning givet OK: Man bogfører kørepenge som udgift, men istedet for at udbetale, så modposterer man i status på konto for kørepenge ud - Derved reduceres resultat til skat direkte i regnskabet, og man slipper for skatteregulering.

Det skal med her, at der findes revisorer der argumenterer for, at man kan tage det som udgift i personlig virksomhed og udbetale, og resultatet er jo helt det samme. Det er dog i strid med skats egen juridiske vejledning..

Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter, og at hvervet anses for erhvervsmæssigt. 


Ligningsrådets takster dækker alle udgifter til befordring men broafgifter er ikke en del af taksten og må tages som udgift i virksomheden. 


PARKERING OG UDBETALING AF DENNE UDGIFT:

Parkering indgår siden 2017 ikke i beløbet man modtager og ligger ud over.

Frit valg mellem statens takster eller % del af driftsomkostninger 

Man kan i stedet for at anvende statens takster, vælge at bruge kørebogen til at dokumentere % andel firmakørsel og privat kørsel, og så tage firmaprocenten som % af de samlede driftsomkostninger ved at have bilen (ikke afdrag som jo ikke er omkostning og ikke rente som jo giver rentefradrag for den personlige ejer.)

Dersom man som ejer/ansat i selskab ikke modtager løn og derfor ikke må modtage skattefri godtgørelse, så kan det være en mulighed, at man fører fuldt regnskab over bilens driftsudgifter og så tager % del der passer med omhyggeligt ført kørebog ud  - som udlæg fra selskabet.

Benytter man VirksomhedsSkatteOrdningen så kan man ikke vælge % fordeling af driftsudgifterne. Så skal bilen sælges til virksomheden som tager udgifterne mod, at man betale skat af fri bil.

Man må kun vælge at skifte mellem statens takster og % del privat/firma EN gang, så man skal vælge rigtigt. Ofte vil statens takster kunne være bedst.

For personlig virksomhed der anvender VSO er der to regler:


Hvis bilen ikke indgår i VSO, kan den skattepligtige få refunderet udgifter til privatbilen efter kørebog, efter de sædvanlige standardsatser. 

Hvis bilen indgår i VSO kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, men de faktiske udgifter indgår jo så i regnskabet.

KØRSELSGODTGØRELSE FOR HOVEDEJER I SELSKAB

Hovedejer i et selskab (type IVS/ApS) kan også modtage kørselsgodtgørelse efter statens takster og skal føre kørebog som alle andre. Vær meget omhyggelig, da du jo som ejer kontrollerer dig selv, er skat mere på mærkerne med punktet.


En forudsætning for at modtage kørepenge er, at du modtager en løn der størrelsesmæssigt har "fornuftigt" forhold til kørepengene (generelt er klart større) Uden løn - ingen kørepenge.
Se side 13 i dette link fra "Beierholm" hvor jeg citerer:

"I den forbindelse (hovedaktionær) er det også særlig vigtigt at være opmærksom på, at det er et krav i praksis, at aktionæren reelt modtager en løbende A-indkomst/løn fra eget selskab, for at der overhovedet kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der er ikke noget mindstekrav til lønnen, men den bør stå i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser".

Her er i link også en interessant tråd fra Amino om en selskabsejer der fik besked om, at 5000 kr i løn var alt for lavt og al kørepenge - flere år tilbage - skulle indberettes som skattepligtig løn. Det er så også i den mere ekstreme ende, men viser alvoren.

Og her link til BDO pjece - også omkring kravet om løn

Kravene til kontrol af hovedejer er skarpere end kontrol af ansatte:
Skat forventer, at arbejdsgiveren inden udbetaling til ansatte, selv fører en god kontrol, for ikke at betale for meget.
Det er jo så ikke tilfældet når ejer kontroller sig selv, og derfor er skat skarpere i kravene til perfekt kørebog:

DETTE LINK vil fremgå, at hvis hovedejer har en meget lav løn, så vil man let havne i skats søgelys. Er der 0 løn eller meget lav løn, så har skat oftest den opfattelse, at man ikke er egentlig ansat, og så er der lukket for skattefri kørselsgodtgørelse.

Der gives et par rigtigt gode råd - uden det er en klar facitliste:
  • Sørg for at du får en løn på ikke under 5.000 kr helt fast om måneden fra selskabet
  • Er kørepenge større, bør lønnen tilsvarende være det.
  • Indberet kørepengene til skat i felt 48 i e-indkomst ved HVER udbetaling
  • Om muligt så lad køreregnskab få en intern kontrol i firmaet, f.eks. af bogholderen som f.eks. skal følge en skriftlig procedure.
  • Sørg for at kørselsregnskab minutiøst overholder alle krav.
Fra revisor fik jeg også dette gode generelle råd: "Som udgangspunkt skal der ske en almindelig aflønning, svarende til hvad der ville være blive udbetalt til en uafhængig person. Det vil desuden være usædvanligt hvis f.eks. kørselsgodtgørelsen overstiger den kontante løn."  


Som erstatning af kørepenge, hvis man ikke tager løn som hovedejer, så kan man trække benzinen fra, men igen kræver det ført kørebog mm:
Dersom man som ejer/ansat i selskab ikke modtager løn og derfor ikke må modtage skattefri godtgørelse, så kan det være en mulighed, at man fører fuldt regnskab over bilens driftsudgifter og så tager % del der passer med omhyggeligt ført kørebog ud  - som udlæg fra selskabet, så man får dækket den konkret omkostning, men det kræver så både fuldt regnskab over alle bilens driftsomkostninger (ikke afskrivning) som så deles per km ialt per år - gange med km firmakørsel efter kørebogen.
VIGTIGT: Man må skifte princip EN gang fra faktiske omkostninger til statens takst, men kun en gang som link her 

De færreste har dog nok overblik over alle driftsomkostinger fra start, og så er det mere enkelt bare at gøre som følger:
Fyld bilen op fra start af firmakørsel - før km og kørebog og fyld op igen ved slut, på samme måde som man gør i lejebil - så passer benzin liter og omk. præcist med det kørte og man få i alle fald det dækket - dog ikke moms - men som udlæg ved hvidpladebil.

KØRSELSGODTGØRELSE FOR ANSATTE:

Lønmodtagere, som anvender egen bil til kørsel for firmaet - kan modtage kørepenge efter statens takster. Her har ejeren/direktøren krav på sig om at kontrollere, at kørebogen er korrekt ført og afspejler den faktiske kørsel for firmaet.

Er den ansatte berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, men arbejdsgiveren ikke udbetaler en sådan, er den ansatte berettiget til et fradrag efter satserne for befordring mellem hjem og arbejde. Der skal stadigt føres kørebog


Grænsen på 20.000 km for den høje sats, er per arbejdsgiver, så man får ny grænse ved jobskifte. Årsagen er formentlig, at man ikke kan pålægge en ny arbejdsgiver, at checke hvad en tidligere har udbetalt. Dette gælder kun for ansatte.

INDBERETNINGSPLIGT FOR KØREPENGE TIL ANSATTE

Selskabet skal indberette det udbetalte beløb ved hver udbetaling for den ansatte, og det samme for ejeren selv. Det skal som sagt hænge sammen med en lønudbetaling der står i proportion til kørepengene (er klart højere normalt) - eller ingen kørepenge.
Indberetning i rubrik 48. 
Også en del honorar giver ret til at modtage kørepenge og her indberetter du samme med honoraret i rubrik 36 eller 38. Det forstår du når du er logget ind. Læs mere her ellers om skat og kørepenge

KRAV TIL KØREBOG:
Der skal føres kørebog, og man er på den sikre side hvis man noterer: Dato, km-stand ved start - slut - antal km, adresse fra og til - samt f.eks. kundenavn eller formål OG for at leve op til krav skal man så faktisk også skrive - privat - inde mellem firma km. så hvis man stoppes skal kørebogen kunne vise hvad man har kørt også privat. Det er angivet her fra SKAT LINK, at km stand skal fremgå af kørebogen.

Skats regel er så firkantet at også den private kørsel skal noteres. Her skal ikke stå fra og til men bare klargøres, at det der er mellem firma kørslen er privat - ex ved dagligt at notere slut km ind efter det privat.


Jeg tror ikke ret tid skat fælder nogen kun på manglende privat km angivelse, men jeg ved fra revisorer, at det kan forekomme. 
Kravene fra skat er klare - kørebogen skal vise i citat:
  • hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
  • datoen for kørslen den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
  • bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

I dette link til skat fremgår også disse krav-  inkl. kilometertællerkravet. 


Kørselsgodtgørelse må kun udbetales fra arbejdsgiver til faktiske lønmodtagere

Arbejdsgiveren må kun udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til lønmodtagere, så udbetaling sker via den almindelige lønseddel, og indberettes af arbejdsgiveren til skat, som skattefri kørselsgodtgørelse.

Der kan således ikke undbetales skattefri kørselsgodtgørelse til freelancere, honorar modtagere o.l. Disse kan dog fratrække deres kørsel, enten med de faktiske udgifter, eller efter samme reglerne for standardsatser, i deres indkomst.

At der kun må udbetales til lønmodtager rammer hovedejer af selskaber uden løn og påvirker udbetaling i personlig virksomhed:

Hovedejer, direktør i et selskab, ApS eller IVS må ikke udbetale sig kørselsgodtgørelse hvis ikke beløbet står i fornuftigt forhold til en udbetalt løn. Hæver man ikke løn, man man heller ikke hæve kørselsgodtgørelse.
I personlig virksomhed, hvor man ikke får løn, er dette også med til at man ikke udbetaler beløbet via regnskabet, men som beskrevet andetsteds i indlægget, tager det som fradrag i skat.


60 dages reglen

Reglen indebærer, at en medarbejder kan få skattefri kørselsgodtgørelse fra en arbejdsgiver for ialt 60 dages transport mellem hjem og arbejdsplads. Reglen gælder helt tilsvarende for selvstændige, uanset de udbetaler kørepenge som ansat i eget selskab, eller tager kørepenge som fradrag i personlig virksomhed,

De 60 dage omfattet af reglen skal ligge inden for 12 mdr - og de 12 mdr er løbende/rullende perioder.
  • Reglen indebærer under visse omstændigheder mulighed for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse for over 60 dage, hvis medarbejderen/den selvstændige arbejder flere faste steder i de 12 mdr.
  • Forudsætningen er som med al kørselsgodtgørelse, at medarbejderen/den selvstædige anvender egen bil.
  • Det giver ikke flere skattefri kørepenge, hvis medarbejderen/den selvstændige kører flere gange frem og tilbage på en dag - EN gang per dag i de max 60 dage.
  • Der kan ikke gives befordringsfradrag i skatten for disse 60 dage hvis der modtages skattefri kørselsgodtgørelse.

Vil man som arbejdsgiver benytte ordningen - som er frivillig for en arbejdsgiver, så bør man læse skats vejledning, hvor den i skrivende stund nyeste, findes i DETTE LINK.

Mulighed for op til MAX 25 gange at have firmabil med hjem mod kørebog:

Skat godkender generelt at man har firmabilen med hjem max 25 gange hvis man besøger kunder eller har møder, hvor det giver væsentlig ekstra transport tid at køre den tilbage til arbejde. Det fordrer så, at man fører kørebog nøje som dokumentere hvor til man kørte til møde og kl - og at det var på vej fra arbejde til hjem og samlet km ( som kan holdes op mod normal km). Dette er for at undgå man måske skal besøge kunder der bor så man passerer direkte forbi sit eget hjem - og skal køre forbi for at få afleveret bilen. Brug med omhu og altid med ført kørebog der dokumentere hvorfor det var oplagt ikke at køre bilen hele vejen tilbage til arbejde - max 25 gange

Sælgere der altid kører fra hjem til kunde og ikke ud til arbejde først:

Her kan der være ekstra muligheder, men det bedømmes meget strengt, også i arbejdsgivers kontrol og dokumentation. Jeg vel stærkt anbefale at man får konkret vurdering, da man ikke ret mange gange skal ha været ude på det faste arbejde før det kan give problem

Papegøje plade biler (klistermærkeordning) for biler købt med betalt moms:

Der gælder særlige regler for disse biler og de kan ofte være fordelagtige f.eks for ejere af personlig virksomhed.

Bruger du din varebil på gule plader til privatkørsel, så skal den være registreret til hel eller delvis privat anvendelse. Du skal så betale privatbenyttelsesafgift og du skal så have papepøjeplader på bilen.

Papegøjeplader (hvor moms ikke er fratrukket ved køb af bilen) giver ret til momsfradrag i virksomheden for drift - som er brændstof - reparation - færgebillet og bro moms. Bemærk, det er kun momsen der tages ind som købsmoms, selve udgiften må ikke tages ind.

Ud over den købsmoms som tages i firmaets regnskab og dermed giver fradrag - så er der fradrag for kørebogs km efter statens takster.

Beløbet som udbetales med statens takster, efter kørebog, udbetales ikke i personlig virksomhed og tages ikke ind i virksomhedens regnskab - men tages som skatte regulering = reducerer virksomhedens resultat til den udvidede selvangivelse, hvorved man får fradrag for beløbet i den personlige indkomst

Ordningen medfører som nævnt privatbenyttelsesafgift (str orden 950 til 5150 kr per år i 2014 tal) - Her må du undersøge prisen præcist, ud fra bilens vægt, anskaffelsesår og om du bruger den rent privat eller delvist privat/erhverv - efter krav fra din arbejdsgiver m.m. 

Link til skat om PAPEGØJEPLADE OG SKAT

HER MERE OM FRADRAG FREM FOR UDBETALING I PERSONLIG VIRKSOMHED UDEN FOR VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN:

Jeg bad senest 15/12-2015 skat om skriftligt svar på dette spørgsmål fra mig til skat.dk:

Hvordan forholder man sig til kørepenge i personlig virksomhed.

Skats juridiske vejledning http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061753&chk=211047s og jeres angivelse under pt A i http://www.tax.dk/pjecer/koerselsgodtgoerelse_selvstaendige.htm siger klart, at selvstændige IKKE må udbetale kørepenge som udgift men skal tage disse som FRADRAG i personlig indkomst (skatteregulering)

Er der nye tider, hvor skat accepterer, at også f.eks. enkeltmandsvirksomheder må tage beløbet som udgift direkte i regnskabet og udbetale det - modsat at tage det som fradrag?

Mange synes jo det er mere naturligt at tage det som udgift og udbetale, og jeg hører flere sige, at skat nu fuldt accepterer man tager det som udgift i regnskabet og udbetaler det til sig selv over firmaet - i stedet for at tage det, som loven siger - som fradrag

Kan det mon besvares skriftligt her?

på forhånd altid tak for gode svar

Og fik følgende klare svar:


Hej John

Nej det kan ikke bekræftes her. Man skal tage det som et fradrag.

Med venlig hilsen
Rune Hedegaard
SKAT

JEG HØRTE DEM SÅ OGSÅ VIA DERES FACEBOOK MED SAMME SPØRGSMÅL OG FIK SVARET:

Såfremt du anvender virksomhedsskatteordningen, og den bil der anvendes til erhvervsmæssig kørsel, ikke er med i virksomheden, kan der udbetales kørsegodtgørelse efter km.regnskab. - Såfremt virksomhedsskatteordningen ikke anvendes kan der ikke ske en udbetaling, men beløbet kan fratrækkes som en driftsudgift.

JEG SPURGTE SÅ:

Skal der så modposteres på en konto for kørepenge i status, når det udgiftsføres men ikke udbetales, således at det jo derved fremkommer som fradrag?

Svar - Ja det lyder som mulig god løsning   Der er tale om en skattemæssig postering, som er med til at reducere det skattepligtige overskud.

---------------------------

Jeg er ikke revisor eller specialist i fradrag og har her blot redegjort for det jeg selv har fundet sammen til eget brug. Dobbeltcheck derfor - og jeg påtager mig ikke ansvar for redegørelsen


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 19. marts 2013

Starte virksomhed som umyndig

Dispensation kan opnås for personlig enkeltmandsvirksomhed og der findes også nogle få der har fået lov til I/S - men ikke til at stifte selskab.

Man opnår dispensation til enkeltmandsvirksomhed. Mig bekendt giver der aldrig dispensation til personlig virksomhed med flere deltagere = I/S selv om det teknisk ville være lovligt/muligt. Det skyldes givet, at det den solidarisk hæftelse er langt mere problematisk end alm personlig hæftelse. Det KAN lade sig gøre, men regn med, at det vil være vanskeligt - klart vanskeligere end ved alm enkeltmandsvirksomhed.

Dispensation kan ikke opnås til selskaber - type IVS eller ApS da disse jo er selvstændige juridiske enheder hvor en voksen værge jo ikke som person kan hæfte for en mindreårig ejer i alle forhold.


Vigtigt for ansøgningen:


Dispensation kræver, at dine forældre påtager sig ansvaret for din drift. Det har statsamtet i baghovedet, og de har ansvar for, at et projekt ikke risikerer at give dine forældre store problemer.

Hvad kan stoppe projektet:


Det betyder, at du sjældent for OK hvis dit projekt udstråler, at du skal tage større risiko. Købe stort lager, udføre ting hvor du påtager dig stort økonomisk ansvar overfor dine kunder.
Du vil f.eks. ikke ha let ved at få dispensation, hvis du vil drive en café eller en bar som generelt betyder stor risiko.

Det vil også være meget vanskeligt, hvis du beder om dispensation til noget, som ud over selve det med ansvaret for driften, kræver yderligere tilladelser. Det kunne være alkohol, fødevarer o.l. 

Skriver du i ansøgning, at du forventer snart at skulle ansætte et par kammerater, vil også det kunne give amtet betænkeligheder, for det øger automatisk ansvaret og risikoen for dine forældre

Hvad kan så lette vejen til et OK?

Hvis du derimod vil sælge ydelser, som ikke virker til at give dig en stor risiko, eller vil drive en webshop hvor du ikke fra start skal påtage dig en lang række store risici og hovedsagen er din egen indsats, så står du langt stærkere.

Du skal vedlægge budget og en let forretningsplan. Uden det kan statsamtet slet ikke afgøre, hvad det er for en risiko, de siger ja til at smide over på dine forældre. Det skal være udarbejdet, så det dels viser, at du har forstået lidt om risikoen, og så tallene virker til at kunne fungere i virkeligheden.

Hvis du skriver, at du venter du inden årets udgang vil omsætte 40 mio, så skal det være meget velbegrundet, ellers vil det bare lugte af, at du ikke har realistiske forventninger og planer.

Du skal søge  familieretshuset - men du må pt ringe eller skrive til dem og høre hvordan - det er meget dårligt angivet  se kontakter i

https://familieretshuset.dk/om-familieretshuset/kontakt

Og her er direkte link til blanketten der skal udfyldes: BLANKET LINK

Ansøgningen kan også sendes per email. Send med tydeligt CPR og formål - Ansøgning dispensation stifte virksomhed som mindreårig"  Vedhæft alle ansøgnings dokumenter så de er lette at holde især og forså for forvaltningen

Grundliggende behov for indhold ved ansøgning.

  • En grundig beskrivelse af virksomheden og dens formål.
  • Den mindreåriges grundlag for at drive virksomheden (uddannelse/erfaring m.v.)
  • Virksomhedsform 
  • Budgetudkast, herunder:
    • Behovet for start- og driftkapital, herunder størrelse af udgift til varelager
    • Forventet årlig omsætning
    • Udgift til forsikring
    • Afgifter og lignende hvis der sådanne forbundet med driften
  • Oplysninger om den mindreårige har behov for at optage lån/købe varer på kredit,
  • Hvem der skal forestå regnskabsføring, herunder momsregnskab,
  • Om den mindreårige skal ansætte medarbejdere i virksomheden,
  • Eventuelle risici ved virksomheden.
  • Kopi af forældremyndighedsindehavernes og den mindreåriges seneste årsopgørelse fra SKAT.
  • Om forældremyndighedsindehaverne er indforstået med at indestå for ethvert krav, der måtte opstå i forbindelse med barnets erhvervsudøvelse.  


Kan man ikke bare lade fra og mor eller en "ståmand" stifte for en?

En del spørger så ofte: Kan jeg ikke bare lade min far eller mor stifte virksomhed og så lade dem stå for ansvaret og jeg laver arbejdet? Og svaret er, at alt er muligt men husk så at hvis en anden ejer virksomheden, så skal du bare være ansat og:
  • Forælderen har så det fulde ansvar for kopier eller ulovlig CE mærkning
  • Forælderen har det fulde ansvar for moms, skat og told 
  • Forælderen har det fulde ansvar i forhold til alle kreditorer
  • Forælderen skal arbejdsgiverregistreres og betale løn med a.skat indberetning til søn/datter hvis denne skal ha løn ud
  • Forælderen får den fulde skat af overskud og skal forskudsregistrere og vil miste fradrag fra arbejdet hvis der ventes overskud
  • Forælderen må forvente bøvl med evt overgang til dagpenge hvis ikke virksomheden omgående lukkes
  • Forælderen vil kunne blive modregnet - eller få stop for andre sociale ydelser
Alt kan lade sig gøre, men man skal i alle fald kende de fulde konsekvenser. I alle fald god vind med projektet, jeg ville vælge at søge dispensationen, trods det tager mere tid.


Mulighed i at en voksen i stedet stifter IVS eller ApS for en:

Dette er også i sagens natur et ansvar, for den som stifter OG for den som så skal være direktør i selskabet indtil den unge er over 18 og kan være direktør.

Det er dog fuldt lovligt, at en voksen - f.eks. mor eller far stifter et selskab, og straks sælger anparterne til søn eller datter. Så er du unge selv ejer af selskabet med det sammen. 

Den unge må bare ikke være direktør, så her skal der en over 18 til som direktør, og det er et ganske stort ansvar, i forhold til myndigheder, kreditorer, regnskaber og meget andet, og det er nok ikke let at få den nødvendige erhvervskonto i banken, med mindre banken i alle fald har stor tillid til den pågældende direktør.

Man skal huske på det ansvar, og den som skal være direktør skal være klar over evt. risiko i forhold til egen arbejdsplads og i forhold til evt. dagpenge, som formentlig vil blive umuliggjort
.
Vær også opmærksom på, at der så er krav om lovpligtig arbejdsskadeforsikring både for direktøren og for den unge, der så må ansættes helt almindeligt med løn, hvis der skal penge ud. 

Jeg synes klart man skal søge dispensation først - frem for at lade andre stifte selskab og være direktør, men muligheden skal være nævnt.


....................................

Når dispensationen er givet, stiftes virksomheden så via virk.dk og i DETTE LINK vil du kunne se mere om det + link til registrering

venligst JH  


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber - 2019 version med de nye kapitalkrav og inkl. IVS med de nye regler

”IVS” – Om at drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

søndag den 17. marts 2013

Import og eksport registrering kort forklaret (+eksportør)

For importere varer fra lande uden for EU med videresalg for øje, - eller til eget erhvervsmæssigt brug - skal man have stiftet virksomhed OG importørregistrere denne.

Det er et krav, at man er importørregistreret inden den første import af varer fra uden for EU og dette gælder uanset det kun er en vare og en pris på 1 krone, når det sker med videresalg for øje, også som en test af dette marked - eller til eget erhvervsmæssigt brug..



Importregistrering er pligt ved import af varer fra uden for EU mens momspligt følger de helt almindelige regler for moms.

Hvis man ved man omsætter for under 50.000 kr på mdr. i træk som BESKREVET I PLIGT FOR MOMSREGISTRERING  


Import og eksport registrering sker samtidigt med stiftelse  - eller ved at man logger på virk.dk som firma og i ændringsblanketten sætter et - gratis - kryds i importregistrering eller/og eksportregistrering.

Importregistrering er ikke en pligt ved import af ydelser men her skal man momsregistreres fra den første krone for import fra uden for EU:

For ydelser - modsat for varer - SKAL man som momsfri virksomhed (f.eks. lille omsætning eller lønsumspligtig) være momsregistreret.

For ydelser skal man ikke importregistreres men derimod altså momsregistres hvis man er momsfri virksomhed.

Det skyldes at der jo der ikke lægges moms på, - da ydelsen jo ikke kommer via told/skat/moms.

For ydelser er man således pligtig til momsregistrering - hvis man er momsfri virksomhed, - for derefter at kunne indberette moms korrekt som importmoms ydelser.


Har man appetit på at dykke nærmere ned i grundlaget, skal dette findes i Momslovens paragraf 61 og toldlovens kapitel 4 

Man kan læse mere om dette på side 5 fra BEIERHOLM med teksten - citat: Hvis momsfri virksomheder køber ydelser omfattet af hovedreglen, har de pligt til at lade sig momsregistrere for at afregne momsen af købet og for fuldstændighed her et svar fra Ernst & Young til mig med en lidt anden § henvisning Ikke momsregistrerede virksomheder, der køber ydelser fra ikke EU-lande er betalingspligtige for moms heraf. Dette fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Registreringspligtige for ikke momsregistrerede virksomheder fremgår af momslovens § 50b.


Det er to forskellige love, importregistrering og momsregistrering. Det er ikke lovpligt at være momsregistreret for at man kan være importregistreret.

Dette er dog ikke helt ukompliceret, da man ved alm elektronisk stiftelse skal vælge med eller uden moms. Det SKAL dog være muligt at nøjes med importregistrering. Jeg bad om skriftligt svar fra erhvervsstyrelsen juli 2017 og spurgte:


Kan man importregistrere sig uden momsregistrering?
Jeg mener importregistrering har med told lov at gøre mens momsregistrering har med momslov at gøre og at man må kunne importregistreres, selv om forventer omsætning langt under 50.000 kr - uden man dermed skal momsregistreres.

Jeg kender en der står med det problem - en lille test butik med behov for lidt import fra uden for EU men lav lav omsætning

Hvorledes gør man dette idag, hvor virk.dk foreslår PMV så snart man har den lave omsætning

og fik det lidt kryptiske svar:

Fra Inge Frederiksen Erhvervsstyrelsen (11.07.2017 14:52)

Hej
Som udgangspunkt bør man være momsregistreret men det er ikke et krav.
Virksomheden skal  registreres som enkeltmandsvirksomhed, og registrering for  import og eventuelt eksport, hvis der sendes varer retur.

Med venlig hilsen
Erhvervsstyrelsen

Eksportregistrering er ikke en pligt ved eksport af ydelser

For eksportsalg af ydelser til uden for EU er der ikke krav om eksportregistrering og momsregistrerings krav er blot det kendte med forventet omsætning på 50.000 kr for en 12 mdr. periode

Vælg eksportregistrering og importregistrering samtidigt:

Der skal ligeledes en eksportørregistrering til for at sælge til lande uden for EU fra DK. Her forklares blot importørregistrering, men det meste går igen for begge dele og det er klogt altid at krydse af for både import og eksport, da man ellers ikke kan returnere varer uden bøvl.


Hvordan eksportregistreres man for salg af varer til lande uden for EU:

For at eksportere, skal du helt som for import af varer være registreret hvis du skal sælge varer til lande uden for EU. Ved forsendelser med værdi under 7.500 kr skal du dog ikke udfylde eksportpapirer

Registreringen foregår i ændringsblanketten som indlogget på virk.dk eller - ved første registrering af dit firma, blot ved at sætte kryds i feltet for eksportregistrering

Du får så automatisk, helt som ved importregistrering, tildelt et EORI nummer du skal bruge ved eksporten

Hvordan importregistres man:

Registreringen sker på virk.dk ved brug af startblanketten og er man allerede registreret som virksomhed er det via ændringsblanketten - Du kan også ringe til EOS på 33 30 77 00 og bede om hjælp hvis alt driller.

Er virksomheden ikke importørregistreret må varen ikke udleveres til din virksomhed


Lidt om told:

Både ved import og eksport skal du kunne kende varend toldnummer.

Told beregnes ud fra varens pris inkl. fragt til EU´s ydre grænse (ex til DK) og det er ikke nok at pakken f.eks. er mærket "freight prepaid" da dette jo bare angiver, at fragten er forudbetalt, men ikke hvem der rent faktisk har betalt fragten. Det skal således på anden vis bevises, at fragten er en del af fakturaprisen.
Er varen af en værdi under 1.150 kr opkræves tolden ikke. Der fortoldes med procedure kode 4000C07 som fritager for importafgift - importmoms angives dog fra første krone.

Når du bliver importørregistreret skal du beslutte hvordan du vil betale din told. Det kan ske kontant ved hver fortoldning eller du kan tilslutte dig skats sikkerhedstillingsordning. Du vil så skulle stille sikkerhed for den told du kan forvente at skulle betale, og derved får du kredit, så tolden betales samlet en gang om måneden. Der betales en promillesats for kreditten (vist nok pt 2,5 promille)

Du vil ved registreringen få et EORI nummer som gør at du er registreret i EU og kan identificeres i hele EU


Når dine varer kommer til Danmark skal du angive told på et toldekspeditionssted ved grænsen men det vil ofte være mere aktuelt at du får adgang til at afgive dine fortoldningsoplysninger elektronisk via told/skats system. 


Der skal udfyldes et EU-"enhedsdokument" og dette samt kopi af faktura og fragtbrev anvendes ved fortoldningen


Du skal kende varekoden for den vare du vil importere for at kunne angive korrekt og også for at se hvor meget du skal af med i told. Du kan søge via eVITA for at finde varekoden i tariffen. Der kan du se hvad importtolden udgør når du har fundet ret varekode.

Du kan også søge i TARIC-databasen som du også kan læse mere om I DETTE LINK der viser forskellige databaser som er til rådighed.

Det er ikke ukompliceret at  importere/eksportere toldmæssigt korrekt, så der er også en del selskaber der professionelt som speditører kan hjælpe med hele processen - så man er sikker på at ha fundet korrekt varekode - specielt for import som kan bestå af flere forskellige komponenter mm. Det er der mange der kan ha glæde af at benytte sig af, men alt har jo en pris. Her er LINK TIL TOLD vedr. blanketter og andet for import og eksport.

Tidsfristen for fortoldning er 14 dage fra varens ankomst.



Skats sikkerhedsstilelseordning:

Skat anbefaler, at man tilmelder sig deres sikkerhedstillingsordning så varen udleveres forsinket: Citat fra skat:


SKATs sikkerhedsstillelsesordning
Vi anbefaler, at du vælger SKATs Sikkerhedsstillelsesordning. SKAT stiller sikkerhed overfor EU for, at tolden bliver betalt. Det koster et gebyr på 2,5 promille af et eventuelt toldbeløb. Du kan tage varerne i brug straks efter, de er angivet til fortoldning. Du får kredit til den 16. i måneden, efter varerne er fortoldede. Du får en importspecifikation via TastSelv Erhverv for hver måned, du har haft fortoldninger. Her kan du se, hvor meget du skal betale, samt hvordan du betaler tolden og sikkerhedsstillelsesgebyrerne.
Langt de fleste importvirksomheder har valgt SKATs Sikkerhedsstillelsesordning.
EKSEMPEL: Du importerer plastvarer for 100.000 kr. Toldsatsen er 6,5 procent, så toldbeløbet bliver 6.500 kr. Sikkerhedsstillelsesgebyret er 2,5 promille af 6.500 kr. - altså 16,25 kr.

Importmoms:

Momsmæssigt skal man beregne erhvervelsesmoms på 25% af værdien. Denne bogføres som salgsmoms - moms af varekøb fra 3. lande og denne erhvervelsesmoms trækkes fra som købsmoms samtidigt, så den er neutral for din virksomhed, men anvendes til kontrol og statistik
Der kan læses mere om hvordan man angiver IMPORTMOMS HER I LINK

Moms ved eksport:

Du skal som momsregistreret ved eksport til private i EU fakturere med moms - til momsregistrerede firmaer i EU fakturerer du uden moms, men du skal sikre dig, at varen rent faktisk forlader Danmark til det pågældende land - og du skal indberette dit momsfrie salg til EU til moms - for hvert enkelt land og kundens momsnummer
Salg uden for EU sker uden moms.

Jeg påtager mig intet ansvar for oplysningerne her på bloggen de er givet efter bedste viden, men jeg påtager mig ikke ansvar for evt. følgekonsekvenser.



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd 

Søg i denne blog