Virksomhedens
organisation i aktieselskaber:
Ejerkredsen udgøres af
aktionærerne, som efter stemmeregler der kan påhvile forskellige aktieklasser
(f.eks. a og b aktier) kan deltage i virksomhedens
øverste myndighed: Generalforsamlingen.
Generalforsamlingen skal
afholdes mindst en gang om året, generelt i forbindelse med den officielle
regnskabsaflæggelse, men kan også, efter regler beskrevet i selskabets
vedtægter, indkaldes ekstraordinært.
På generalforsamlingen
aflægges beretning ofte både af bestyrelsesformand og administrerende direktør
og her vælges så også bestyrelsen.
Bestyrelsen, skal i større
A/S bestå af mindst 3 personer, men kan også, alt efter vedtægterne, bestå af
flere medlemmer.
Bestyrelsen kan i A/S erstattes af et tilsynsråd
Selskabsloven sondrer mellem det centrale og det øverste ledelsesorgan. Det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen. Har selskabet ikke en bestyrelse, udgør direktionen det centrale ledelsesorgan – også selvom selskabet har et tilsynsråd.
Det øverste ledelsesorgan er bestyrelsen. Findes kun en direktion, er det direktionen. Består selskabets ledelse af en direktion og et tilsynsråd, udgør tilsynsrådet det øverste ledelsesorgan.
En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.
Generalforsamlingen vælger en formand for bestyrelsen men
denne kan også vælges af en samlet bestyrelse, ved konstituering - f.eks ved formandsskifte..
I de mindre ApS og IVS er der ikke som standard krav om en
egentlig bestyrelse, men selskabet kan drives alene af en direktør og/eller
ejer. Da selve det, at sidde i en bestyrelse, medfører ansvar og bøderisiko, er
der ikke normalt årsag til, at udnævne officielle bestyrelser i sådanne, ofte
familieejede, selskaber. Her kan man sagtens holde møder uden en formel
bestyrelsesudnævnelse.
Bestyrelsen:
Bestyrelsen blander sig ikke i den daglige drift, men træffer
overordnede beslutninger.
Bestyrelsen ansvarer sammen med
direktionen for kapitalberedskabet (at kapitalen er til stede) og at man ikke
f.eks. forsætter drift og optager ny gæld eller f.eks. køber ind, - ud over et punkt, hvor det
turde være klart, at man ikke kan betale den gæld man påtager sig.
Bestyrelsen ansvarer for, at virksomheden har en forsvarlig samlet
organisation, herunder at regnskab og bogholderi kan fungere på helt forsvarlig
vis. Dette sker oftest i tæt samarbejde med den administrerende direktør, men
det generelle ansvar for, at aktieselskabet har en forsvarlig samlet
organisation, hviler først og fremmest på bestyrelsen.
Et af bestyrelsens fornemste
ansvar er ansættelse og afskedigelse af den administrerende direktør. De
ansætter generelt 1 til 3 personer til den daglige ledelse i et aktieselskab,
med mindre særlige forhold taler for flere.
Herudover fastsætter bestyrelsen de generelle retningslinjer for direktørens
rettigheder og pligter, f.eks. hvor mange penge han kan disponere over alene, hans
ret til at ansætte og fyre m.m.
Specielt formanden for
bestyrelsen forventes at ha nær kontakt med administrerende direktør og kunne
sparre med denne og fungere som støtte til denne.
Bestyrelsen ansvarer ikke kun i
forhold til aktionærerne, men helt generelt til virksomhedens berøringsflade =
aktionærer, ansatte, ledelse, omgivelser, samfundet, evt. fondsbørs m.m. og
skal træffe - helhedsbeslutninger i en velfungerende bestyrelse.
Bestyrelsen vil oftest undgå
afstemninger mellem sig, men gennem formandens arbejde søge enighed i alle
beslutninger.
Medlemmer der måtte være meget uenige kan naturligvis tage kampen
op, men det vil generelt ikke tjene formål, og de vil så ofte protestere, ved
at forlade bestyrelsen.
Direktøren/direktionen:
Direktionen har den daglige ledelse af virksomheden og
administrerer de overordnede beslutninger bestyrelsen vedtager.
Retten og pligten omfatter ikke beslutninger der normalt må regnes
for at ligge ud over den daglige drift af virksomheden, da sådanne forhold bør
involvere bestyrelsen. Dersom det måtte være nødvendigt, at træffe beslutning
om sådanne forhold, af hensyn til virksomhedens fremtid, og det ikke er muligt
at få bestyrelsen samlet, må direktører træffe disse, oftest efter kontakt med
formanden eller andre enkelt personer fra bestyrelse, og snarest muligt efter,
afstemme med bestyrelsen.
Sammen med bestyrelsen har direktøren ansvaret for
kapitalberedskab og forhold omkring drift og gældsætning som tidligere
beskrevet.
Direktøren ansvarer for det daglige arbejdsmiljø og, arbejdsikkerhed
i det daglige samt overholdelse af de love der omfatter virksomhedens daglige
drift, miljø m.m.
Ansvar i
forhold til loven:
Oftest vil bestyrelse og direktør ha et fælles ansvar i forhold
til loven, og man vil se, at begge parter ofte vil kunne sigtes samtidigt i
mange forhold. Da direktøren sidder tæt på virkeligheden i det daglige, og
dermed må forventes at ha større direkte indsigt i den daglige drift, vil direktøren
dog ofte kunne dømmes hårdere.
Manglende viden om ting, er dog ikke i sig selv frifindende, og
her har medarbejderrepræsentanter ofte et behov for hjælp til at sikre den
nødvendige viden og indsigt, til at kunne undgå at blive ”hvirvlet” ind i et
ansvar de ikke kan overskue
Mange større virksomheder tegner bestyrelses og-direktionsforsikringer.
Disse dækker naturligvis ikke bevidst snyd, men kan
dække omkostninger i tilfælde, hvor bestyrelse og direktion – uden grov
uagtsomhed, kan sigtes for at ha ”sovet i timen”
og facebook
SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR
MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:
De følgene er alle links til bøgerne
”START-UP" Komplet
iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for
virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og
siden som uundværligt opslagsværk
”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag +
alfabetisk ordnede fradrag
"ApS" - Alt om
anpartsselskaber
”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab -
IVS