mandag den 17. marts 2014

Varemæke og designbeskyttelse + design (og lidt om patent)


GENEREL DESIGNBESKYTTELSE:

Inden for EU, er alle designs, som opfylder krav til beskyttelse (særpræg og ikke beskyttet af andre først og fremmest), automatisk beskyttet mod ren kopiering i 3 år. 

Den automatiske, og dermed gratis beskyttelse, kan udvides med registreret beskyttelse. Her skal ansøgningen indleveres inden for det første år efter offentliggørelsen af designed. Den registrerede beskyttelse varer 25 år (designlovens § 3) og kan give en klart bredere beskyttelse af designet, som det vil fremgå nedenfor. Får du ikke registreret beskyttelse inden for de første 12 mdr fra du tager dit design i "brug", så kan du ikke udvide beskyttelsen.

FIRMANAVN:

Et firmanavn er i sig selv beskyttet ved ibrugtagning Se evt dette LINK TIL LOVEN. Det er ikke muligt at beskytte almindelige navne - som Hansen, men det er muligt at beskytte det i forbindelse med specielle varer eller ydelser. Her husker en del måske "Jensens fiskerestaurant" som tabte en sag til "Jensens bøfhus". Tilsvarende kan man ikke beskytte f.eks. Tømmermester, grønthandler og lignende betegnelser.

Der er mange mulige gråzoner, som kan kræve advokathjælp. Sælger man æbler kunne apple sikkert fint indgå, men det kunne det ikke hvis man var i IT eller tilsvarende.

Det er altid smart, at vælge noget som ikke kan misforstås mod et eksisterende firma, hverken i Danmark eller internationalt. I mange fald kan det gå, specielt i hver sit land, men det indebære en konklift risiko, og hvis en anden kom først til noget tilsvarende, så er man langt bedre stillet, ved at vælge noget originalt fra start 

OPHAVSRET:

Ophavsretsbeskyttelse beskytter kunstneriske og litterære værker som udgangspunkt. Det betyder, at ophavsret beskytter en lang række former for f.eks. tekster, billeder, møbler, brugskunstværker og databaser m.m.

Der er betingelser som skal opfyldes, for at ens værk kan omfattes af ophavsretsbeskyttelse. Det betyder blandt andet, at værket skal være - originalt (adskille sig fra andre) og det skal være "kunstnerisk eller litterært" Disse begreber er dog elastiske, så hold godt fast i, at det skal være originalt og ikke bare i sig selv en kopi af noget tidligere.

Ophavsretsbeskyttelse gælder i 70 år efter ophavsmandens død hvad angår de økonomiske rettigheder. De drejer sig om f.eks retten til at fremstille eksemplarer til kommercielt brug.

Dertil kommer retten til navngivelse, i forbindelse med senere brug af sådanne værker/design mm. Her er vi inde i ophavsretslov §3, som omhandler retten til at blive navngivet i forbindelse med designet/værket/produktet, den såkaldte "faderskabsret" - også kaldet "droit moral" den moralske lovforpligtelse. Den er som udgangspunkt helt tidsubegrænset.

VAREMÆRKE BESKYTTELSE:

Et varemærke er kort forklaret, det navn, logo eller forretningskendetegn du vil bruge for din forretning eller din vare.
Patent og Varemærkestyrelsen opererer med flere typer for varemærke, overordnet, Ordmærke, figurmærke, 3D mærke og Lydmærke og der er så mulighed for up-load af den pågældende type. Mærket kan også sagtens være en kombination af de nævnte typer.

I princippet er det ikke et krav, at et varemærke registreres officielt.

Selve beskyttelsen vil knytte sig til bestemte varetyper, f.eks. modetøj eller elektroniske gadgets, og andre vil i princip godt kunne få tilladelse og vinde ret til at bruge noget temmelig tilsvarende til helt andre varer.
Ja, det er kendt, at i takt med at en varemærkeejer (lad os bare kalde ham Apple) benytter sit varemærke intensivt i større og større omfang, vil varemærkets beskyttelsesgrad kunne vokse, i tilfælde at en strid kunne ende i retten.
Er ikke det samme som varemærkebeskyttelse. Som udgangspunkt er alle designs i EU beskyttet automatisk i 3 år fra de udkommer. Som med varemærker kan udfordringen ligge i, at bevise, at et design faktisk stammer fra en selv, når det ikke er beskyttet, men mange kan nu sagtens løfte den udfordring.
Varemærker skal i styrelsen også klassificeres i 45 klasser, 34 for varer og 11 for ydelser. 
Man bør også kontrollere om varemærket er i brug, og der er flere muligheder for en sådan kontrol, her angives lige http://www.rettigheder.dk/varemaerker?gclid=CPyfkbDZxLwCFeHOcgod3k8AVg hvor man kan teste på forskellig vis i DK, EU og internationalt.
Varemærket vil ofte være genkendeligt ved ® symbolet – ”Registered Trademark” som indikerer, at det pågældende varemærke er registreret. Manglende ® betyder dog ikke omvendt, at væremærket ikke er beskyttet.
Varemærker kan beskyttes i Danmark, i EU samlet, eller i enkeltlande som f.eks. USA
Varemærke og firmanavn kan som nævnt i indledningen rent faktisk beskyttes alene af en ibrugtagning og i princippet tæller, at den som kommer først vinder retten – eller ”først i tid, bedst i ret”. 
Problemet ved ikke at registrere er naturligvis at bevise, hvornår man rent faktisk tog det i brug og at man tog det officielt i brug, ligesom det jo kan vise sig, at det man tog i brug faktisk tilhørte en anden, der havde det i brug inden, eller havde registreret det inden.
For at varemærke retten skal bevares, skal varemærket så også bruges aktivt løbende hvis ikke det er registreret. Vælger man den officielle registrering, så kan man i princippet vente med at tage varemærket i brug senest 5 år efter det blev registreret.
Man kan således ved at registrere mærket, sikre sig retten medens man gør sin forretning klar.
Ved at registre sikrer du bedst muligt, at du kan beskytte dit varemærke og, at du ikke risikerer at bruge penge på markedsføring af noget du måske alligevel kan miste ret til at bruge.
Som udgangspunkt skal en officiel registrering gentages hver 10. år men genregistreres ikke, forsætter beskyttelsen hvis mærket kan bevises i fuldt brug.
Hvad knytter beskyttelsen sig så til?
Kan selve brugen af varemærket øge beskyttelsen over årene?
Beskyttelse i DK, i EU og i lande uden for?
Designbeskyttelse: 
Man kan beskytte i EU eller world-wide, til hver sin pris. EU beskyttelse er alle EU lande samlet. Afvises det i et EU land er det afvist i alle, og man kan så søge beskyttelse i de enkelte EU lande i visse fald. Det foregår enten via patent og varemærkestyrelsen eller direkte hos OHIM Madrid som i tidl. link om varemærke. 
Beskyttelse uden for EU er som nævnt per land, og temmelig kompliceret, men patent og varemærkestyrelsen kan henvise til de fleste landes kontorer for designbeskyttelse.
Der findes en række virksomheder som mod betaling hjælper med at registrere varemærker. Man kan dog også selv klare det, og nøjes med det officielle gebyr:
https://webforms.dkpto.dk/vm.php?gclid=CIvfqZfSxLwCFQLecgodHgcAmA  er link til direkte online at starte varemærkeregistrering hos Patent og Varemærkestyrelsen.

http://www.dkpto.dk/ er siden hvor du kan teste dine navne osv

Beskyttelse i DK sker med en enkelt ansøgning som vist i det øverste link hos patent og varemærkestyrelsen, og ligeledes kan der beskyttes i alle EU lande med bare EN registrering som sker via EU´s hamoniseringskontor (OHIM) https://oami.europa.eu/ohimportal/da/about-ohim 
Øvrige internationale varemærker beskyttes via WIPO – også kaldet Madrid mærkning. http://www.wipo.int/madrid/en/

Til slut lige lidt om patent

Patent har ikke noget med navn eller almindeligt design at gøre. Patent er noget man tager på tekniske løsninger. Det kan derfor heller tages på en idé. Generelt skal man bruge patentbureauer for at undersøge om ens ide er patenterbar - eller om noget lignende allerede er patenteret. Det er ganske dyrt.

For at kunne patenteres skal en hver ny opfindelse opfylde tre basale krav:
  1. Den skal være ny. Nyhedskravet er absolut og meget vigtigt. Det betyder, at opfindelsen eller et identisk produkt eller en fremstillings metode ikke må have været solgt, fremvist eller demonstreret offentligt, før ansøgningen indleveres
     
  2. Den skal have det som så smukt hedder "opfinderhøjde". Det betyder, at det ikke må være åbenlyst for en fagmand fra det pågældende tekniske felt, ud fra den kendte teknik samt opfindelsens problemstilling at fremkomme med samme løsning
     
  3. Den skal være industrielt anvendelig. Det betyder, at opfindelsen skal kunne udmøntes i en teknisk løsning og den skal kunne fremstilles (og eventuelt sælges)

Du kan læse mere her: www.opfind.nu 
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog