søndag den 13. august 2017

nemID Medarbejder signatur

Alle danskere har tilbud om NemID som er en sikker måde at identificere sig på over internettet

Er man personlig enkeltmandsvirksomhed - eller eneste ejer i et ApS, så kan man idag til næsten alt, bruge sin personlige NemID

Alle andre, virksomheder og selskaber SKAL have en virksomheds NemID

NemID kommer i tre former - du kan springe Nøglekort over, hvis du har besluttet dig for Nøglefil:

Nøglekort, hvor der ikke installeres noget på computeren, så man kan logge på fra alle maskiner. Når man logger ind med nøglekort, så vil man fra NemID (DanID) have fået en bruger ID - ens CVR (eller CPR som person). 

Dette navn kan man ændre - og man vil have fået en kode der passer til navnet, igen en kode som man kan ændre hos nemID.

Når man logger på med nøglekort, og indtaster sin brugerID og adgangskode og trykker "næste" så kommer man frem til der hvor man skal indtaste tal fra ens nøglekort.
Systemet angiver et nummer fra kortet, og man skal taste den tilhørende talkombination






                        

Man skal i sagens natur IKKE opbevare sin ID og kode sammen med nøglekortet, som er strengt personligt.

Nøglefil:

Du skaffer en nøglefil som følger:

Den der ejer firmaet vil som udgangspunkt skulle være administrator og du skal så gå ind på  DETTE LINK og indtaste dit CVR nummer og blot følge vejledningen.

En NemID medarbejdersignatur skal underskrives af den tegningsberettigede i virksomheden (dig som ejer oftest). Den aftale vil du blive præsenteret for, og kan udskrive.

Er det en personlig virksomhed, så kan du underskrive aftalen direkte med din personlige NemID.

Er det et selskab, så skal aftalen istedet underskrives og indsendes til Nets DanID via enten indscannet e-mail, brev, eller telefax.

Behandlingstiden er normalt 3 hverdage.

Aftalen sendes per post eller fax 70 20 66 29 eller indscannet som e-mail, hvad de fleste givet gør i dag, til bestilling@danid.dk

Når aftalen er godkendt, så sender Nets DanID en midlertidig adgangskode til dig med almindelig post og en velkomst e-mail. Den skal du bruge når du skal aktivere din NemID, og der er fuld vejledning med.


Du skal have din midlertidige adgangskode klar sammenmed mailen om aktivering. Her har du DanID´s vejledninger til Windows - til IE og Firefox samt til Mac og Linus systemerne



Din computer skal også have installeret CSP software og linket til det er med i din e-mail eller du før det HER I LINK.

Hvis du har valgt nøglekort, så vil det nøgle blive fremsendt separat med post.

Nøglefil går som udgangspunkt hurtigere end nøglekort.

Du bliver så NemID administrator når du får virksomhedens første medarbejdersignatur og, du kan så som administrator logge ind og oprette efterfølgende medarbejdersignaturer hvis du har behov for det.

Alt sker via NemID selvbetening til erhverv på medarbejdersignatur.dk 


Du kan vælge, om de efterfølgende medarbejdere skal have nøglekort eller nøglefil eller begge dele.

Skal du overdrage din administrator rolle til en anden person, så er der her Link til overdragelse af administrator NemID

NemID på hardware:

Lidt min favorit. Du køber en USB dongle til formålet. Her er anvist hvordan LINK USB
Så kan du logge på som person, uden nøglekort. Er til private

Tag sikkerhedskopi

Når du har installeret nøglefil, så gå ind og tag en sikkerhedskopi. CSP softwaren vil have lagt et program hos dig der hedder NemID og her kan du skifte adgangskode, slette og tage sikkerhedskopi. Gør det, og opbevar den et sikker sted, ikke på samme computer da den jo så forsvinder hvis computeren bryder ned.

Rettigheder i skat og hos virk.dk:

Du skal så logge på www.skat.dk og sikre dig du har alle de rettigheder du skal bruge, indberetning af moms mm. Du ser i øverste bjælke punktet PROFIL som du trykker på, og så ser du i højre siden RETTIGHEDER du kan klikke på:


 

Du ser så hvilke rettigheder du kan tildele dig - eller dine medarbejdere.

Ligeledes skal du logge på med signaturen på www.virk.dk og så ser du dit firmanavn og under det, punktet BRUGERADMINISTRATION. Også her kan der være ting at udfylde, kontakt personer og igen - rettigheder.

Det lyder som en slem omgang, men det er som ikke så slemt når først du kommer igang.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+


mandag den 31. juli 2017

Fravalg af revison

Lad os starte med reglerne for, hvornår man som selskab kan fravælge revision:

Betingelser for fravalg af revision:

Virksomheder og selskaber kan fravælge revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Fravalg af revision i holdingvirksomheder:

Holdingvirksomheder defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. 
Betydende indflydelse indtræffer som udgangspunkt, hvis et holdingselskab besidder over 20 % af stemmerettighederne i en anden virksomhed.
Reglerne for holdingselskabers fravalg følge helt samme grænser som angivet for alle andre selskaber.  MEN 
Balancesum, nettoomsætning og antal ansatte beregnes som summen af balancesummerne, nettoomsætningerne og antal ansatte i holdingselskabet, OG i alle de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse over.
Der kan anvendes to opgørelsesmetoder til bestemmelse af, om holdingselskaber kan fravælge revision (årsregnskabsloven § 110, stk 2 og 3) Fra vejledningen:
§ 110, stk. 2, beregningsmetode: Balancesum, omsætning m.v. fra associerede virksomheder indregnes 100 pct. uanset ejerandel, men interne transaktioner m.v. elimineres. Der foretages fuld eliminering ved transaktioner med associerede virksomheder.
Det betyder kort sagt, at alle interne handler mellem selskaberne IKKE regnes med når man ser på balancesum og omsætning.
§ 110, stk. 3, beregningsmetode: Beregningsmetode ligesom § 110, stk. 2, dog uden eliminering af interne transaktioner. Ved anvendelse af denne mulighed forhøjes beløbsgrænserne for balancesum og omsætning med 20 pct.
Det betyder, at vælger man ikke at se bort fra interne handler men tager disse med i balancesum og omsætning, så forhøjes beløbsgrænserne for disse to punkter med 20% 
Fravalg ved stiftelsen:

Ved stiftelse kan du fravælge revision lige fra start. Gør du ikke det, kan du først fravælge efter første regnskabsår. Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsrapport ikke skal revideres og virksomhedens vedtægter må ikke indeholde bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor.

Fravalget af revisionen registreres så automatisk ved anmeldelse om stiftelse af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis du fravælger revision ved stiftelsen skal du dog være opmærksom på, at den første årsrapport vil blive underlagt revisionspligt, hvis virksomheden overskrider to af de tre ovennævnte størrelser ved udløbet af det første regnskabsår.
Fravalg efter det første og efterfølgende regnskabsår

Fravalg af revision kræver, at
  1. Fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,
  2. Virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor,
  3. Det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor der træffes beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision
  4. Ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er opfyldt.
Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne, jf. punkt 3 og 4, gives i ledelsesberetningen.
Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.
Fortsættelse af fravalg af revision
Virksomhedens ledelse skal hvert år i ledelsespåtegningen eller ledelsesberetningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt.
Selve fravalget af revision af årsregnskabet for de kommende år, skal kun gives i det årsregnskab, som fremlægges og godkendes på dén ordinære generalforsamling, hvor der træffes beslutning om fravalg af revision af kommende årsregnskaber. 
Uanset man har fravalgt revision skal der revideres hvis størrelsesgrænserne alligevel overskrides.
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

fredag den 28. juli 2017

Indkøb af øl, slik vand syd for grænsen - Punktafgifter

Det er en udbredt misforståelse, at man som erhverv må hente øl, slik, vand, kaffe, vin etc over grænsen til Tyskland, så længe det ikke er til videresalg.

Enhver erhvervsmæssig import af punktafgift varer kræver, at man INDEN importen er registreret for punktafgift.Man registrerer sin virksomhed hos virk.dk under ændringer og man indberetter så via skat som her

Er der tale om import af denne varetype fra uden for EU, skal man forhåndsanmelde sin import hos skat.dk så det kan vises ved importen - og så indbetales punktafgiften som sikkerhed, inden varen kommer til DK.

Som eksempler på punktafgift og prisen for dette kan nævnes, øl 33 cl 1 kr, Vin per flaske pt 8 kr, chokolade ca 25 kr pr kg. (pt 25,97 kr)

Det er kun private der må importere punktafgift belagte varer til EGET forbrug. 

Erhverv må aldrig importere den type varer - uden at være registreret for punktafgift inden, og det er helt uanset om importen sker til videresalg, til egen kantine, firmafester eller andet brug.

Erhverv skal altid enten være registreret for punktafgiften INDEN varen afsendes - eller alternativt, have forudanmeldt OG betalt afgiften til SKAT.

Sælges disse varer til personale så skal man også have været registreret for punktafgift og der skal så lægges moms på prisen.

Ofte foregår det ved, at medarbejdere er en tur over grænsen, og tager nogle kasser øl med hjem til firmafesten. Det kan jo gå godt, ved at personen hævder der er til privat brug MEN, kommer der så en skattekontrol, og der ligger et eneste bilag, hvor firmaet har trukket regninger fra, for den type varer, fra EU, så falder hammeren, og det en MEGET stor bod man så modtager.


Dette link fra Nordjyske er godt til at fjerne evt. tro på, at man da godt må importere det til firmaet, bare det ikke er til videresalg. Her gennemgår John Damkier - anerkendt revisor og partner i BDO på fin vis sagen.


Vær ved importen også opmærksom på, at emballage til drikkevarer som øl, sodavand, kildevand mv. som ikke er til eget brug er pantpligtig

Der er punktafgift på en lang række varer, bla.a disse: (listen er langt fra udtømmende)


  • Alkoholholdige drikkevarer, fx spiritus, vin og øl
  • Batterier (lukkede NiCd-batterier)
  • Bæreposer med hank af plast eller papir
  • Chokolade, kakao, lakrids, lakridskonfekt, bolsjer
  • Cigaretpapir, skrå og snus
  • El-pærer, lysstofrør og neonrør
  • Engangsservice (tallerkner, bestik, kopper)
  • Kaffe og te, herunder pulverkaffe
  • Kul og energikoks
  • Mandler, hasselnødder, jordnødder og lignende
  • Mineralolieprodukter, fx benzin, dieselolie og fyringsolie
  • Tobaksvarer, fx cigaretter, cigarer og røgtobak
  • Vækstfremmere og antibiotika
Det er bestemt (heller) ikke et punkt man skal vælge at snyde på. Straffen er stor, og besparelsen lille.

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S




fredag den 21. juli 2017

Valg af firmanavn

Dette er ikke en anvisning i gode logoer eller navne, men blot lidt rådgivning omkring hvordan man vælger og, hvordan man finder ud af, om navnet er ledigt.

Lad mig starte med min personlige betragtning, at alt for mange kringler hovedet for meget i valg af navn og tror, at navnet i sig selv nødvendigvis gør den store forskel på, om man slår igennem som virksomhed.

Der er masser af "mærkelige" firmanavne som har stor succes, uden at være skabt ud fra andet end en sjov sammensætning af personnavne og andet.

Jeg var selv i mange år i Nilörn AB, hvor jeg sluttede som CEO. Det er vel ikke det umiddelbart logiske navn for et firma der sælger branding til modeindustrien?

Det bestod af stifternes navne Nilsson og Örn. Vi talte om at skifte navn, men holdt fast, og faktisk tror jeg det havde en selvstændig værdi, at det var lidt "anderledes" og faktum er, at selskabet fortsat har det navn, i 9 europæiske lande + i Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet og, selskabet er det største privatejede europæiske selskab i hele sin branche.


Tænk på andre navne, Coloplast, Maersk, Irma, Carlsberg, DONG, Novozymes, GN Store Nord, Dyne Larsen, Mercedes Benz, Toyota og mange andre. Alle sammen store kendte virksomheder, men der er ikke en masse "smartness" over selve navnet.

Det kan vise, at man faktisk kan få succes med de fleste navne. Det er dog ret klart, at hvis navnet idag er let at google, og siger lidt om det man laver, så vil man nok få en lettere start.


Start med at undersøge om navnet allerede er i brug og måske tilmed registreret:

Selv ibrugtagning af et navn giver en vis beskyttelse, registrering i offentlige varemærke og navneregistre giver en bedre beskyttelse i form af lettere gang igennem en evt. retslig tvist.


Er du den første der er begyndt at anvende navnet, så har du i princip eneretten. Også registrering af firmanavnet vil stiftelse af firma i CVR, giver en beskyttelse fra stiftelsesdatoen.

I CVR.DK kan du checke om lige præsis det navn du påtænker allerede findes registreret som firmanavn i Danmark og i DETTE LINK kan du undersøge om det er navne registreret som registreret varemærke.

Også  www.krak.dk og www.kob.dk er gode til at søge efter eksisterende navne.

Som udgangspunkt kan man ikke registrere helt almindeligheder

Bager Olsen og Rørsmeden, Frisk fløde vil være noget nær umulige at beskytte. 

Man kan også godt finde navnesammenfald som slet ikke generer, hvis man er i hver sin branche, hvor der jo ikke er stor risiko for forveksling, eller hvis man bor i hver sin ende af landet.

Ikke desto mindre findes jo eksempler på virksomheder der bliver så store og landsdækkende, at retten vil vurdere at der snyltes på et navn. 

Sagen "Jensens Bøfhus" hvor en anden restaurantkæde under opbygning "Jensens Fiskerestaurant" er lidt et skrækeksempel, hvor bøfhuset faktisk vandt sagen. Tilsvarende kan du trygt regne med problemer hvis du kalder dig Aple IT - hvor Apple givet hakker til dig - eller Cola Koka og lignende "sjove" forsøg.

Det skal også med, at det i sig selv kan være et stort problem, hvis ens nye navn kan forvekslet med noget andet eksisterende. Det kan det blandt andet, fordi søgning på nettet let kan føre til den forkerte. Det er derfor sjældent en forskel at lægge sig tæt op af andre kendte navne.

Her i LINK finder du indlæg om registrering af navn og varemærke i Danmark og udlandet med praktiske anvisninger.

Find ud af om internet domæne er ledigt tidligt i dine overvejelser.

Her I LINK  og ligeså her i ANDET LINK kan du søge om internet domænet er ledigt.

Danske domæner fremsøges i dk Hostmaster


Er domænenavnet ikke ledigt, så vælg noget andet. Man kan i visse fald, når vi taler DK domæner kræve domæner frigivet, men det er let en dum tidskrævende kamp, og hvis ejeren blot kan vise, at domænet f.eks. er i brug til e-mails.

Check også om et domæne evt tidl. har været i brug, og måske tidl. været kendt for noget skidt, spam eller andet. Her er en af mulighederne for at checke tidl. historiske domæner i link.

Æstetik og Logo:

Her er noget af det vigtigste, at du selv kan lide navnet. Det er dig der skal leve langt mest med det i det daglige. Ofte kan man ved at sige ord, fornemme om det "smager" godt i munden. Har du et lidt specielt navn, så kan det meget nemt tænkes at komme ind i dit firmanavn. Tænk på Munthe plus Simonsen (i dag kun Munthe), Christian Dior m.fl. 

Overvej om bogstaver som æ, ø, å eller ä og ö kan genere lidt i domænenavne.

I mange logoer indgår virksomhedens navn og måske nogle elementer som viser hvad virksomheden beskæftiger sig med. En skruenøgle til bilværkstedet osv.

Du skal have lidt fokus på ikke få et logo for kompliceret, og overveje, at det jo normalt skal kunne bruges i flere formater. Det er ikke nok det ser fint ud på et stort skilt, hvis det ikke duer som lille logo på et visitkort. 


Pas på at tekst og grafik matcher hinanden så de ikke skriger to forskellige udtryk men virker matchende i størrelsesforhold til hinanden. Mange farver med små detaljer vil også ofte give forvirret udtryk, og være mindre egnede til tryk osv.

Sørg også for at dit logo bruges ensartet ALLE steder.

Husk, at hvis du er et selskab, så SKAL selskabsformen fremgå af alle officielle forretningspapirer. 

Det betyder ikke, at den skal fremgå af dit logo, men et eller andet tydeligt sted skal selskabsformen fremgå af alle officielle forretningspapirer. Betegnelsen IVS, ApS og A/S er en DEL af selve firmanavnet og må derfor ikke tages bort. Officielle forretningspapirer omfatter også idag internettet, webshop, hjemmesider og lignende. I den forbindelse skal du så også angive CVR nummer.


Du skal ikke lade tanker om firmanavn være en hindring for at komme igang. Som du så af de mange lidt "sjove" navne i indledningen, så er der ret frit spil når der skal vælges OG det vigtigste er at du selv synes navnet "smager" godt.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

lørdag den 8. juli 2017

En lille opsang fra de kolde lande

Egentlig skal jeg jo ikke være dommer over hvad folk vil med deres firma MEN  - jeg er skeptisk over for de mange jeg ser på facebook og i Amino næsten KUN fokusere på HVAD KAN JEG FRADRAGE i min nye virksomhed

Helt ærligt, START MED AT FOKUSERE PÅ HVAD KAN JEG TJENE PÅ.

Tråd efter tråd handler om:
  • Kan jeg trække min uddannelse fra hvis jeg får CVR
  • Kan jeg få fri telefon uden skat af fri telefon
  • Kan jeg få min morgenmad/frokost/middag betalt af firmaet
  • Kan jeg give mig og min kone en julegave fra firmaet
  • Kan jeg holde en firmafest for mig og min nærmeste familie for firmaets penge
  • Kan jeg besøge tante Agathe i Esbjerg og skrive det som firmakørsel?
  • Kan jeg trække halvdelen af huset fra som husleje fra firmaet?
  • Kan jeg trække børnepasning fra - da jeg jo ikke kan rejse for firmaet og børnene?
  • Kan jeg trække fitness fra - jeg har hårdt arbejde og behøver træning.
  • Jeg skal nok sætte logo på, men jeg må vel trække en masse tøj fra ikke?
  • Kan jeg trække kaffemaskinen til privaten fra - der kunne jo komme en kunde?
  • Kan jeg skynde mig at købe kamera på firmaet - jeg skal jo tage billede af et produkt?
Svaret på alle spørgsmålene er nok et NEJ, Det meste er personalegoder og de gælder ikke for dig som ejer alene  og resten kræver meget god begrundelse - men der er ikke en facitliste. Det kræver lidt fornuft og viden hvis man skal trække mange af disse ting fra. 

Listen kunne fortsættes i evighed og moralen er jo slet ikke, at man ikke skal bruge de fradrag der nu engang er lovlige, for de øger da overskuddet og så skal sådanne udgifter trækkes fra  - MEN, det virker ofte, som om de spørgsmål kommer fra nogen, der lige har stiftet virksomhed og nu mener, at fradrag for alt muligt - er det som de skal bruge alle kræfterne på. "Det gør alle andre da - gør de ikke"?

Tag først og fokusér på EN ting før noget som helst andet: Indtægtsgivende aktiviteter. 
  • Hvad skal der til for at skabe indtægter? 
  • Hvordan får jeg omsætning 
  • Hvordan holder jeg udgifter i ro så jeg får overskud.
Det at have overskud er vigtigt ud fra flere parametre:

Overskud i sig selv er en måde at vise virksomhedens effektivitet og overskuddet er en stabilisator som danner en kapital, der kan bruges som tryghed hvis der kommer et dårligt år.
Samtidigt er overskuddet jo en klar finansieringskilde. Har du overskud og skaber samtidigt likviditet, så slipper du ofte får dyre lån, eller arbejdet med at "lokke" investorer ind.

Endeligt er det opbyggede overskud jo dit i meget høj grad. I personlig virksomhed et overskud du bruge direkte - og i selskabsform et overskud du får igen til lavere udbytteskat eller ved salg/lukning af selskabet.

Det er ikke en idé at fokusere på fradrag før indtægter. Er fradrag et stort spørgsmål for dig, så sæt dig ind i de ting, men hold lige dit fokus på indtægter

Venligst John H


 Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


onsdag den 5. juli 2017

Indberetning af MOMS

Momsindberetning og frister:



Moms er i virkeligheden let at indberette. Lad mig gøre det let at forstå:

  • Nye virksomheder indberetter moms kvartalsvis i stiftelsesåret, og det fulde år efter.
  • Derefter overgår man til halvårsmoms. 
  • Har man haft rod i moms flere gang, eller tilhører specielle brancher og størrelse, så kan man undtagelsesvist have moms månedligt.
  • Der er link til momsfristerne i slutningen af indlæget.

Der er nogle få ting du skal vide:

  1. Brug et godt regnskabsprogram til al din bogføring, så vil du, når det er tid til at indberette moms altid kunne se præcist hvad du skal skrive i de forskellige felter.
  2. Log på moms med nemID. Enkeltmandsvirksomhed og selskaber med kun én ejer, kan logge på med personlig nemID eller virksomheds nemID til moms, alle andre skal bruge virksomheds nemID.
  3. I skat finder du punktet moms i den øverste bjælke, og ved klik på moms, får du i venstre panel igen punktet moms, hvor du kan klikke, og komme til punktet "indberet moms"
  4. Hvis der ikke vises mulighed for at indberette moms, så er det fordi du ikke har en momsperiode du kan indberette for. Du skal kun indberette, hvis du har drevet virksomheden under den periode som momsen dækker.
  5. Du får så en række felter for salgsmoms, købsmoms, forskellig importmoms (importmoms link til forklaring nederst)
  6. Du får også et felt til frivillig forklaring af negativ moms. Her kan du skrive en lille forklaring, hvis købsmoms er større end salgsmoms.
  7. Endeligt kan du, og skal du, indberette med den funktion du ser som 0 indberetning hvis du slet ikke har moms at indberette.
  8. Tryk så "videre"  og du kommer til billede hvor du ser det samlede og skal bekræfte.
  9. Tryk igen "videre" og du kommer til kvittering som kan udskrives. HVIS du har indlagt moms til automatisk betaling via nets - er du nu færdig, og moms opkræves på datoen for sidste frist, men moms du skal have retur, normalt vil komme inden for 8-10 dage til din nemKonto
  10. Du må IKKE selv betale mere end 5 dage får momsfristen. Skat skal lovmæssigt så returnere beløbet til din konto, og opdager du det ikke, så får du ikke betalt moms.
  11. Tilmeld derfor ALTID i god til moms til automatisk betaling via Nets. Du kan så glemme alt om betaling som automatisk trækkes, og får stadigt overskydende moms tilbage hurtigt.

Tilmelding af moms til Nets automatisk betaling kan ske når som helst, blot mindst ca 7 dage inden momsen er forfalden. Du kan gøre det når du indberetter i god tid, eller du kan som nævnt gøre det, uafhængig af momsindberetningen. Du logger så blot på skat og:


  1. Vælg Profil.
  2. Vælg Profiloplysninger
  3. Vælg Tilmeldingsoplysninger.
  4. Vælg Moms.
  5. Sæt flueben i Tilmeld Nets.
  6. Udfyld dine bankoplysninger.
  7. Vælg Godkend.
  8. Log af TastSelv Erhverv.
Skats video til indberetning af moms som den ligger på nettet juli 2017 - ellers søg den. 

Skats forklaring til tilmelding af moms til Nets 

Forklaring til Importmoms i link.

For dig der selv klarer dit regnskab med et af de mange gode regnskabsprogrammer, men stadigt kan være lidt usikker på kravene, skat, moms osv, så vil jeg lige slå et slag for min bog "Introduktion til regnskab" som link her. Den forklarer dig rigtigt meget om hvad der er op og ned, netop skrevet til "begyndere" 

Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog