Frist for regnskab og selvangivelse

De fleste husker heldigvis de forskellige frister for regnskab og selvangivelse, men for de som glemmer, kan det være en dyr forglemmelse.

Du skal derfor skrive alle frister ned, moms, regnskab og selvangivelse mm.

Der er forskel på selskaber og personlig virksomhed. Personlig virksomhed har ikke offentligt regnskab og skal ikke indsende regnskab nogen steder, med mindre skat anmoder om en kopi til kontrolbrug.

Jeg tager her først frister for regnskab, og dermed gælder denne første del alene for selskaber som IVS og ApS, idet jeg også udelader de lidt kortere frister for A/S.

REGNSKABER - SELSKABERNE IVS OG ApS FRISTER:

Selskaber skal indberette regnskabet til erhvervsstyrelsen - virk.dk digitalt i det som hedder "regnskab 2.0". Mit råd er, med mindre du er meget sikkert på det med regnskaber, at du tager hjælp til den indberetning, også selv om du i al væsentlighed selv har bogført.

Fristen er 5 mdr efter regnskabsårets afslutning. Det betyder, for det store flertal med regnskabsår der slutter 31/12, at fristen er 31/5.

Har du ikke indberettet inden fristen, så udsender styrelsen et rykkerbrev. De udsendes over en periode på normalt ca 8 dage fra ca 6 dage efter fristen til 14 dage efter. Det skyldes det at styrelsens servere ellers kom under pres, dels at vældig mange ringer til styrelsen efter at have modtaget rykker, ofte for at få yderligere udsendelse, og hvis alle fik rykker samme dag, ville telefonerne blive rødglødende.

Det hjælper i øvrigt ikke at ringe for at få udsættelse på den måde. Udsættelse gives meget sjældent og ikke efter fristen.

Rykkeren sendes til dit selskabs digitale postkasse. Det er derfor vigtigt at du får kontrolleret den. Det gør du bedst, ved at få tilknyttet en mail du checker hver dag, som notifikations mail, så du altid omgående får besked om ny post til selskabet i dets digitale postkasse.

I rykkerbrevet er der to frister. En frist der giver selskabet 8 dage til at indberette - 8 dage fra brevets datering. Indberettes inden udløbet af den frist, sker der ikke yderligere
Overholdes 8 dages fristen ikke, så får hvert medlem af selskabets øverste ledelse en bøde på 500 kr for den første måned fra den oprindelige frist, 2.000 kr for næste måned og så når man det maksimum bøden kan være, ved indsendelse mere end 2 måneder for sent.


Den anden frist er en 4 ugers frist fra datering af rykkerbrevet. Den angiver, at erhvervsstyrelsen efter disse 4 uger, uden yderligere varsel, kan indsende selskabet til tvangsopløsning. Der vil ofte gå lidt mere end disse 4 uger, men tag ikke en chance på det.

Hvis selskabet er indsendt til tvangsopløsning, så kan det kun genoptages, ved at der indsendes en erklæring fra en aut./godkendt revisor på, at kapitalen på genoptagelsesdatoen er intakt. Er den ikke det (ex negativ eller ikke fuld egenkapital på tidspunktet, så skal der tilføres ny kapital.

Prisen for denne erklæring + omkostninger til regnskabshjælp og bod for regnskaber får desværre nogen til blot at lade selskabet tvangsopløse. Dermed vil disse altid stå med et tvangsopløst selskab ved søgning i CVR.dk og det er IKKE en smuk løsning for at sige det mildt.
Uanset du evt lader selskabet tvangsopløse skal du inden en måned efter opløsningen sende anmeldelse til skat, med opgørelse af indkomsten for det afsluttede regnskab.

SELVANGIVELSE

Her er der to forskellige frister for selskaber og for personlig selvangivelse.

For selskaber:

Fristen for selskabsselvangivelsen er i det nævnte fald 30/6 året efter regnskabsåret.

Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2) 

Overholder man ikke denne frist, så påføres et skattetillæg for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. Dette starter uden yderligere varsel.

Maksimalt skattetillæg på 5.000 kr er for selskaber der indgår i sambeskatning per selskab, og det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets (holding normalt) årsopgørelse 

Regnskabet skal være indsendt til erhvervstyrelsen og godkendt på generalforsamlingen men ikke idag vedlægges selvangivelsen.

Hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. august i samme kalenderår

Link til SKAT om selvangivelse for selskaber.

For Personligt virksomhed:

Disse skal som nævnt ikke aflevere regnskab men skal udfylde udvidet selvangivelse til skat. Her er fristen som udgangspunkt 1/7 i året efter regnskabsåret. Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2)

Overskridelser koster et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides – dog højst 5.000 kr. i alt.

Hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 467.300 kr., er skattetillægget dog mindre, nemlig 100 kr. pr. dag og højst 2.500 kr. i alt.

Her har du LINK TIL HVORDAN du udfylder udvidet selvangivelse.

-------------------

To bøger fra mine udgivelser kunne være aktuelle for dig med regnskab - nemlig INTRODUKTION TIL REGNSKAB som IKKE har detaljer om selve angivelse men til gengæld giver det en masse viden om selve din bogføring og dit regnskab, så du er klar til indberetning, og så FRADRAG 2018 som gennemgår regler og praksis for fradrag og giver dig mere end 70 konkrete vigtige fradrag for firmaer, hvad må du og hvad må du ikke. Du finder begge i DETTE LINK og kan se indholdsfortegnelserne.

Jeg blogger ud af interesse og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl og misforstålser i mine blogindlæg

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 Facebook råd og  Google+

Udbytte - og hvordan indberettes det

Ejere af ApS og A/S kan modtage udbytte. Udbyttet kommer som udgangspunkt fra selskabernes overskud. Dette overskud er først beskattet i selskabet, i form af skat på selskabets overskud, og er så til rådighed, enten som overførsel til selskabets reserver, eller - som udbetaling af udbytte til ejerne.

Udgangspunktet er, at udbyttet fordeles helt ligeligt mellem ejerne af selskaberne, i forhold til ejernes andel af anparter og aktier i selskabet.

Man kan ikke beslutte, at Peter skal have udbytte mens Jens ikke skal som ejere, uden at man inden har opdelt anparter eller aktier, i forskellige klasser med forskellige udbytte rettigheder. Det er derfor som udgangspunkt vanskeligt at fordele udbytte andet end lige mellem ejernes % ejerandel.

Husk at det generelt er klogt, at tage løn op til topskat - inden man roder med udbytte som aktiv ejer.


For Anpartsselskaber ApS og Aktieselskaber A/S gælder, at udbytte som udgangspunkt alene kan udbetales fra de frie reserver. Her holder jeg mig til anpartsselskaber.

Frie reserver betyder, at den oprindelige selskabskapital, og evt. senere bunden kapital, skal være intakt. Kun frie reserver (som jo vil være beskattede som udgangspunkt) kan udbetales som udbytte. 

HVORDAN VEDTAGES UDBYTTE SÅ:

Udbytter skal vedtages på selskabernes generalforsamlinger. 

ORDINÆRT UDBYTTE:

Ordinært udbytte besluttes på selskabets ordinære generalforsamling, i forbindelse med fremlæggelsen og vedtagelsen af årsrapporten og regnskabet for året inden.

På en sådan generalforsamling vedtages hvorledes årets resultat skal anvendes og eventuel fordeling af det udbytte der ønskes udloddet.

Beslutningen må kun ske på grundlag af den årsrapport som fremlægges og kun frie reserver som i årsregnskabet fremgår som overført overskud og reserver som ikke er bundet, iht lov eller vedtægter, og med fradrag af overført underskud, må udloddes.

Opskrivningshenlæggelser, nettoopskrivning efter indre værdi o.l. giver ikke adgang til udlodning.

Udbyttet kan også udbetales i form af aktiver, men her skal der, som udgangspunkt foreligge en vurderingsberetning, udført af en godkendt/registreret revisor. Tal evt med din revisor om mulighed for undtagelse efter selskabsloven.

Overordnet har selskabet centrale ledelse ansvaret for, at der efter en udlodning, er fuld dækning for de bundne reserver OG, at udlodningen er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Det er det som hedder, at ledelsen til en hver tid skal sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab,

EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE:

Beslutning om ekstraordinært udbytte kan træffes når selskabet har aflagt første årsrapport.

Selskabet skal have godkendt og indleveret et årsregnskab. Der kan altså ikke udbetales ekstraordinært udbytte i selskabets første regnskabsår. Udbytte kan alene betales af det overskud, som fremgår af selskabets senest godkendte årsregnskab.

Beslutningen kan træffes af<< generalforsamlingen eller, generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe en beslutning.

I anpartsselskaber beslutter direktionen eller bestyrelsen, om det vil være forsvarligt at anvende seneste års balance, eller om man frivilligt vil udarbejde en ny.

Der er krav om mellem balance, hvis beslutningen træffes mere end 6 mdr efter balancedagen. De fleste vil derfor anvende udbytte ud fra seneste årsregnskab/balance og foretage beslutinigen inden 6 mdr efter regnskabsåret.

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellem balance erlægges af godkendt revisor.

For ekstraordinært udbytte gælder de sædvanlige regler om pligt til at sikre kapitalberedskabet.

Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:

Selskabet har pligt til at indberette det samlede udbytte og udbytteskat og skal indberette de enkelte modtagere, danske såvel som udenlandske, med det beløb den enkelte har modtaget brutto.

Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.

Her har du mulighederne, at:

• Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
• Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.

Du skal under skat være tilmeldt og have tildelt dig disse punkter under administration under tilmeldingsoplysninger men har du angivet løn og andet, så vil du kende dette og normalt være forberedt.

Du kan også tildele din revisor ret til at indberette for dig. Det kan revisor så forklare dig.

Du vil møde forskellige rubrikker til udbytteskat satser.

• Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.

• 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.

• Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19

• Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.

• Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.

• Til slut en rubrik som bruges ved udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er sambeskattet (som udgangspunkt ejer 10%). Her er link til skat om betingelserne

SELVE SKATTEINDBERETNINGEN RENT PRAKTISK.

Selskabet skal indeholde 27% udbytteskat af beløbet - uanset størrelsen af udbyttet. Selskabet indberetter og afregner så særskilt via skattekontoen for selskabet.

Hvis udbyttet er højere end årets grænse for 27% udbytteskat, så skal der betales forskellen op til 42% i skat, og det sker ved, at modtager kan forskudsregistrere udbytte og så opgiver det via årsopgørelsen, hvorved forskellen mellem de allerede betalte 27% og 42% opkræves via modtagers skat.

UDBYTTE ELLER LØN:

Hvis du er ejer af et selskab, så start med at tage løn op til topskattegrænsen. Dermed betaler du ca 42% i skat og AM  bidrag. Du betaler ikke selskabsskat af det beløb du tager ud som løn.

Tag så udbytte op til 27% udbytteskattegrænsen. Der betaler du først 22% selskabsskat og så - af resterende 78% af overskuddet som du tager ud som udbytte - 27% og det vil ramme ca de samme 42% som din løn op til topskat gjorde. Dermed forlænger/forhøjer du topskattegrænsen.

Herefter vil det så være ret lige meget om du tager løn til topskat med ca 56% skat eller udbytte til 42% udbytteskat - da du inden de 42% jo har været af med 22% selskabsskat - og samlet vil det så svarer ganske meget til den kendte topskat på ca 56%

Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Ansat i eget selskab

EJER ANSAT I EGET SELSKAB

PLIGTER OG RETTIGHEDER 

Det er overordentlig let og uformelt, at være ansat i eget selskab, oftest her nok et ApS

Som ejer af personlig virksomhed, som f.eks. enkeltmandsvirksomhed, er man selvstændig - og ikke som sådan ansat. En kontrakt er derfor ikke et krav - og du udbetaler ikke løn, men beskattes af virksomhedens resultat.

Denne artikel er derfor alene for ejere af selskaber, hvor ejeren altid er at anse som - ansat.

Ejeren i et selskab har ansvaret for at selskabet har den fornødne styring - og kan så i en del tilfælde selv også være direktør. 

Direktøren varetager, uanset denne er ejer samtidigt, den daglige ledelse og administrere de overordnede beslutninger som ejer eller direktør har angivet. Ansvarets fordeling vil jeg ikke her komme ind på, men alene beskrive hvordan man som ejer fungerer som ansat.

Der er meget få regler at overholde. Faktisk er den eneste lovpligtige regel, at man som ejer i et selskab, helt uanset ansættelseskontrakt eller løn, og uanset om selskabet har omsætning eller ej, skal være omfattet af lovpligtig arbejdsskadeforsikring og - at alle udbetalinger til ejer skal ske med indberetning til skat og - uanset det er ren formalitet, en klar simpel aftale mellem dig som selskab og dig som direktør, som i princip ikke behøver sige andet, end har aftalt du skal være direktør men også kan specificere OM du er omfattet af funktionærlovens opsigelser eller ferielov og skal have ferieopsparing (de to ting er ikke standard for direktøren)

Hvis din ansættelse på nogen måde går ud over sædvanlige ansættelsesforhold, så skal du altid have en skriftlig kontakt. Adm. direktører er ikke omfattet af alm standardregler som ferielov og funkionærlov, men dette kan aftales i kontrakt. Se under Ansættelseskontrakt længere nede.

Jeg vil personligt altid anbefale en simpel og klar kontrakt,

Der er ikke andre helt formelle regler der skal overholdes, men vi kan jo godt se lidt på hvad der kan være klogt:

ARBEJDSSKADEFORSIKRING er som nævnt lovpligtig

ALLE UDBETALINGER:

Hovedreglen er, at alle udbetalinger der sker fra et selskab til dets ejer/direktør, skal ske som løn og der skal samtidigt indberettes løn og indbetales skat af denne til skat.
Har selskabet haft overskud OG har en fri kapital ud over den bundne, så kan der udbetales udbytte  som dog skattemæssigt ikke er en fordel, med mindre man betaler topskat.

ANSÆTTELSESKONTRAKT:

Der er ikke i sig selv et krav om at der skal være ansættelseskontrakt for dig selv som eneejer - men så snart man er flere ejere, vil jeg meget anbefale,, at der laves ansættelseskontrakt for hver ejer der skal have løn.

Selskabslovens § 127 stk. 2 siger, at kontrakter mellem eneejer og selskabet kun er gyldige såfremt de kan dokumenteres men den siger også "medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende" og kontrakten står jo klart i og med I har registreret dig som direktør i selskabsstyrelsen

Så længe forholdet ikke omfatter andet end helt alm udtage af løn, spontant eller fast efter eget valg, så er en kontrakt ikke et lovkrav - især da du jo i de fald som ejer og ene direktør jo vil være registreret som sådan i virk.dk men jeg ville lige dokumentere at der var aftalt en løn på kr xxx

Vil du være på den helt sikre side man du altid blot skrive at selskab xxx har ansat yyy som adm. direktør. Der er ikke aftalt fast løn - denne kan udbetales spontant eller fast efterhånden som selskabets økonomi tillader det.  Dateret x/xx og underskrevet af dig selv som dir og ejer.

Meget mere er der jo ikke i det, da der ikke SKAL aftales ferie, ATP, opsigelse eller noget som helst andet. Jeg har dog til gode at se en dom eller situation, hvor en eneejer har fået problem med eller uden kontrakt, så længe alle pligter med kapitalberedskab osv overholdes.

Husk uanset hvad, at du som ejer og direktør skal se til at selskabet overholder sine forpligtelser hvad angår kapitalberedskabet, så du vil, uanset hvad, kunne komme i problem, hvis du udbetaler en løn der på uforsvarlig vis ikke tager hensyn til kapitalberedskabet, men reelt tømmer selskabet inden kreditorerne kan komme til.

ANSÆTTELSESKONTRAKTENS INDHOLD,

Kontrakten for direktøren, der ikke er eneejer, bør som minimum indeholde lidt om arbejdstid, ferie eventuelt samt alle specielle rettigheder og pligter mm og evt opsigelse og i det hele taget, alle vigtige punkter som parterne ønsker respekteret.

Dette er ikke anvisning på en specifik ansættelseskontrakt, netop fordi der ikke som sådan er større krav, når vi taler om direktørkontrakt for ejere. Der er ikke pligter i forhold til funktionærlov mm når vi taler hovedaktionærens egen ansættelse.

Kontrakten handler derfor mest om at fastslå hvad der aftalt, hvad firmaet og direktøren skal leve op til.

Er man mindretals ejer og/eller ansættes som andet - end en del af øverste ledelsesgruppe/direktør, så skal alle de normale regler for ansættelseskontrakter, funktionærlov, ferielov med mere følges. Her er godt link til lidt om direktørkontrakter.

Øverste direktør er ikke som udgangspunkt omfattet af f.eks. krav om funktionærloven, mens andre i ledelsesgruppen som udgangspunkt vil være det. Man kan godt vælge at skrive, at direktørens ansættelse følger funktionærlovens krav, men det er frivilligt

Samme gælder for ferieloven. Denne skal også specifikt være aftalt i kontrakten, hvis der skal afsættes feriepenge for direktøren..

TITEL: Hvilken titel skal man give sig selv hvis man er ejer uden ansætte?

Mange finder det lidt "pudsigt" hvis man slår om sig med store titler uden faktisk at have et større selskab som begrundelse. 

I et selskab uden ansatte, og i en enkeltmandsvirksomhed vil en titel som administrerende direktør kunne virke lidt prætentiøst?

Direktør uden administrerende foran vil kunne virke mindre prangende, men mange vil hellere i starten stå som stifter eller ejer, frem for den "fine" direktør titel, så længe der ikke er ansatte.

Det kan dog godt spille en rolle, specielt i forhold til udenlandske forretningsforbindelser. Her kan det have en vis betydning, at man kan mødes og lægge visitkortet med "Chief Executive officer - CEO" frem.

Det er jo frit for enhver, selv at vælge sin egen titel hvis man er ejer, men tænk over hvordan det vil virke på omgivelserne. 

I ethvert selskab ejet af mere end en ejer, bør der altid udarbejdes en livsvigtig 
EJERAFTALE som LINK 

Den erstatter ikke som sådan en ansættelseskontrakt, som alene handler om selve ansættelsens forhold men en ejeraftale regulerer alle aftaler som er indgået ejerne imellem. Eksterne leverandører og kunder, skal naturligvis ikke forholde sig til en ejeraftale, men ejeraftale sætter interne regler for - f.eks løn, hvem der har ret til at ansætte, købe for xx kr, hvem der har pligt til at sørge for der er bogført og alle andre rettigheder og pligter, som ejerne indbyrdes aftaler.
Ejeraftalen skal også have et afsnit med "hvad man gør ved stor uenighed". Skal der så en 3. part (ex advokat) ind og mægle og til syvende og sidst træffe afgørelsen? og kan man slet ikke blive enige, hvordan så med udtræden af selskabet?

Disse ting overses ofte når man stifter selskab flere sammen, men skaber alt for ofte også voldsomme konflikter.
   

LØN: Lønnen kan sættes helt frit, fra 0 kr til alt hvad selskabet har råd til. Løn er eneste måde man kan få penge ud af sit selskab helt fra starten. 

Når selskabet har opbygget overskud og afsat til selskabsskat, så kan der være en fri kapital der kan udloddes som udbytte, men i starten er løn eneste mulighed.

Løn er, så længe man ikke er oppe i topskat, også skattemæssigt fuldt så god som evt. udbytte.

Eneste du skal er, at se til at overholde selskabets kapitalberedskab - så du ikke ved en konkurs kan risikere, at en kurator kan se din løn som ren tømning af selskabskapital

Har du ikke en helt reel løn som ansat, kan du ikke modtage skattefri kørepenge.

Lønnen skal indberettes til skat når den udbetales. 

For at kunne det, skal man være arbejdsgiverregistret. Det er et flueben i selskabets registrering i "virk.dk" under ændringer. Man kan vælge alm arbejdsgiver registrering og skal så 0 indberette til skat hvis der ikke er løn. Sporadisk løn kan ikke længere tilmeldes og man skal altid nul indberette månedligt ved manglende løn samlet i selskabet.

Selve indberetningen til skat  kan så ske som indlogget i skat.dk erhverv under punktet E.indkomst eller, man kan gratis benytte skats Letløn som findes samme sted eller der er mange gode lønprogrammer.

Ofte skal man først ned under "rettigheder" i skat, og tildele sin nemID signatur rettighed til at indberette løn og skat.

Man kan også vælge at bruge lønprogrammer som Bluegarden/Dataløn, Danløn eller mange andre nye programmer.

Du bør aldrig hæve penge til dig selv i dit selskab uden samtidig indberetning til skat.

Hæver du som ejer penge til dig selv i dit selskab, uden det samtidigt indberettes som løn, eller udbetales lovligt som udbytte med indberetning, så vil det være et ulovligt aktionærlån når du er hovedaktionær. Det vil også være ulovligt skattemæssigt, og konsekvensen vil være, at du både skal betale skat af pengene OG betale det fulde lån tilbage, selv om du nu ikke har alle pengene, efter skattetræk. Du kan oveni det få en bod, så hæv aldrig løn eller penge til dig selv, uden samtidig indberetning.

Løn fast hver måned eller bare enkelte gange?: Man afgør som ejer selv helt hvornår man vil have løn. Nogen tager det hver måned, for at have et fast beløb til personlige udgifter, andre tager det måske EN gang om året når man kender selskabets resultat og kan se, hvor meget man kan tage ud i løn, uden at selskabet får underskud, og atter andre tager det helt sporadisk, når der er plads en gang om året. 

FERIEPENGE: 

Du kan undlade feriepenge, hvis du samtidigt er eneejeren i selskabet - men, det er faktisk lovligt at afsætte feriepenge i regnskabet. 

Det kan have den fordel, at du med det samme kan tage denne udgift ind. LINK til lovligheden for dette, og ja - måske endda det tilrådelige i at afsætte feriepenge HER FRA BDO 

FERIE: 

Aftales i kontrakten hvis man er flere ejere, og ellers styrer man jo helt det selv.

FRI TELEFON OG SKAT: 

Har du en firmabetalt telefon med hjem, og nogen andel er betalt af firmaet, så skal du angive og betale skat af fri telefon LINK - Der er rubrik til firmaers indberetning for ansatte i E-indkomst og i alle kendte lønprogrammer.

ANSVAR ANSVAR ANSVAR: Er du alene i dit selskab, så er du jo givet automatisk registreret som direktør, for sådan en skal jo findes i alle selskaber. Uanset hvad, er det vigtigt at være klare over, at direktøren faktisk har en del ansvar. og kan få straf og bod, hvis pligterne ikke opfyldes. Det kan du læse meget mere om HER i link. 

JJeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Momsfri undervisning

I en årrække var der ikke momsfritagelse for en del former for undervisning. I Juni 2017 har skat udsendt nyt styresignal der "genoptager " momsfriheden for de områder der tidl. (fra 1994 til 2017, ikke fik momsfrihed.

SKAT sætter en række betingelser op, som skal opfyldes for skattefri undervisning:

1. Der skal være et lærer-elevforhold
2. Der skal undervises enten enkeltpersoner eller hold
3. Underviserne skal have en relevant baggrund for undervisningen
4. Der skal undervises i et fag eller i et nærmere afgrænset emne
5. Det faglige indhold skal være sammenligneligt med indholdet på skoler mv.
6. Undervisningen skal gradvist udvikle deltagernes kundskaber og evner
7. Der skal være et væsentligt element af undervisning
8. Endeligt skal undervisningen i al væsentlighed være rettet mod private.

Firmaer som tilbyder kurser, hvor deltagerne i hovedsagen kommer fra andre virksomehd, institutioner og det offentlige, og hvor kurset drives med gevinst for øje, vil ikke som udgangspunkt være omfattet af momsfritagelse.

Det er ikke i sig selv lig med momspligt, at man driver kurset for at tjene penge, blot det er fagligt og i høj grad rettet mod private.

Skat styresignal har overskriften:

"Praksisændring - Genoptagelse - Momsfritagelse af undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning mv."

Og skats resume, samler godt op, med hvilket niveau undervisningen skal have, for at være omfattet af momsfritagelsen som vist her:

"Undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning leveret uden for egentlige skoleforløb er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, når undervisningen har et fagligt indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter."

Det er helt afgørende, at der er tale om undervisning på fagligt niveau der svarer til skole/universitets niveau, faglig uddannelse, omskoling og anden form for undervisning, der har karakter af egentlig skolemæssig faglig uddannelse.

Det er helt afgørende, at der er tale om et egentligt lærer/elev forhold hvor der er kontakt lærer og elev kontinuerligt i undervisnings forholdet.

Baggrunden findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Her fremgår hovedreglen, men også, at momsfritagelsen ikke omfatter f.eks. kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, primært rettet mod virksomheder og institutioner.

"Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv."

Skat udpensler videre godt:

Det er en betingelse for momsfritagelse, at undervisningen i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning har karakter af skoleundervisning, dvs. undervisningen skal have karakter af– og fagligt indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter, idet undervisningen herved opfylder momslovens § 13, stk. 1, nr. 3’s betingelse om, at undervisningen skal være skolemæssig. 

Et kriterium vil også kunne være, at underviseren har en helt relevant baggrund rent fagligt, for at undervise i det pågældende område. Om denne vurdering skriver SKAT:

"Der kan ved vurderingen af, om undervisningen er skolemæssig, lægges vægt på, om undervisningen er godkendt som tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven, eller om udbyderen kan sammenlignes med en folkeoplysende forening, jf. SKM2008.522.LSR og SKM2013.48.LSR, men disse kriterier alene kan ikke anses for afgørende.

Dette ses bl.a. illustreret af Skatterådets afgørelse SKM2016.236.SR, hvor klaverundervisning givet som én-til-én undervisning, hvor underviseren var pianist, uddannet cand.mag. i musik fra Københavns Universitet, kunne omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Dette uanset undervisningen foregik uden for et egentligt skoleforløb, ligesom undervisningen ikke var godkendt som tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven.

Skatterådet lagde vægt på, at undervisningen efter sin karakter og indhold kunne sammenlignes med undervisning i klaver, som foregår på eksempelvis momsfritagne musikskoler.

Ligeledes kunne stemmetræning, som består af en kombination af undervisning i legemsøvelser og undervisning i sang, sammenlignes med undervisning på en momsfritaget musikskole. Se SKM2016.107.SR.

Det bemærkes endvidere, at lektiehjælp vil kunne omfattes af momsfritagelsen i det omfang lektiehjælpen relaterer sig direkte til et fag, som udbydes på en momsfritaget undervisningsinstitution, ligesom leverandøren skal have tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund/erfaring, som underviserne på den pågældende undervisningsinstitution"

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Sælge anparter eller ny partner i IVS og ApS

Må jeg først lige slå et slag for at alle der driver ApS eller IVS henter min bog om ApS eller IVS  Klik på den af bøgerne der passer - for se evt. køb

         

Bemærk, at IVS ikke kan stiftes mere, men der er jo mange der fortsætter i alle fald frem til 15/4 2021 hvor de skal omregistreres til ApS
Jeg skal prøve at gennemgå kort, hvad der skal til, hvis man vil sælge sine anparter eller vil tage en partner ind som ny medindehaver:

Det er først vigtigt at forstå, at der er stor forskel mellem at sælge til nær familie, og så rene tredieparts handler. Til nærstående bør man sikre sig, at der handles til en faktisk værdi, så det ikke ikke ligner skjult gave eller arveforskud. Her bør man lade en revisor rådgive om prisen.

Til ren trediepart, må man sælge til lige præcis den pris man vil, uanset den faktiske værdi af selskabet. Skat blander sig ikke, så længe det er en ren handel mellem helt uafhængige.

Du må ikke give aktier/anparter bort som betaling for arbejde. Skal du have en partner ind og vil give denne anparter som tak for en eller anden indsats i starten, så skal anparterne korrekt værdiansættes til deres faktiske værdi, ganske som ved salg til nær familie, og værdien skal opgives til skat i kr som løn.

Mellem parterne udarbejdes et simpelt handelsdokument (med flot ord, en fondsnota) med:

1. Dato for dokument
2. Jeres navne - sælger - køber
3. Prisen der betales for anparterne
4. Bekræftelse fra sælger på, at denne kan sælge anparterne og, at disse ikke er pantsat eller solgt til anden side.
5. Dato for overtagelse af anparterne
6. Antal anparter
7. Pris per anpart og pris samlet
8. Aftale om hvorledes evt udbytte eller overskudsandel for tiden inden salget skal fordeles. (kunne være, at anparterne sælges med ret til overskud/udbytte - eller uden)
9. Endeligt underskriver i aftalen og printer mindst 2 eks - så hver part får sit eksemplar.

Så er der lidt formalia.

Iflg. selskabslovens § 65 skal alt noteres korrekt i aktiebog og siden i ejerregistre. Sker det ikke, så har overdragelsen ikke betydning i forhold til sælges evt kreditorer

De nye ejere skal nu indføres i selskabets aktiebog. Aktiebogen skal alle selskaber ha og den bør foreligge på selskabets kontor siden stiftelsen.

Der sættes en streg over den ejer der er udtrådt - så man stadigt kan læse navnet og det kan dokumenteres, at denne har være ejer - og i en eller flere nye linjer, skrives nu de nye ejere ind med antal anparter samt dato for indtræden

Dernæst logges på VIRK EJERREGISTER SOM LINK og det er ret selvforklarende med god vejledning. Her laves nu rettelsen på samme vis som i ejerbogen.

Der er to ejerregistre der skal ændres, nemlig Legale ejere, som skal omfatte alle ejere med mere end 5% andel i selskabet og Reele ejere som skal omfatte de reele personer der direkte har indflydelse med mere end 25% Se Link for mere

På virk kan man også lave en elektronisk aktiebog - men den skal stadigt forefindes på selskabets adresse.

Tegningsretten skal checkes - Hedder i vrik.dk/CVR/EOS Tegningsregel - og hvis udtræden af en partner betyder ændring i, hvem der tegner selskabet, skal der afholdes generalforsamling, og denne skal uploades til virk.dk sammen med registrering af ændringen

Hvis en handel betyder en ændring i sambeskatning for et selskab - f.eks hvis det er ejet gennem holdingselskaber og det ene udgår ved en handel, skal sambeskatningen opdateres hos skat.dk i selvbetjening

I en del tilfælde sker der også udskiftning i direktøren sammen med handlen, og i så fald skal man i VIRK ÆNDRINGSBLANKET som link, udskifte den gamle direktør med en den nye, eller indsætte en ekstra direktør hvis man vil være mere end en. Det skal blot i alle fald hele tiden være en registreret direktør.

Kort beskrevet:

1. Lav en fondsnota som først beskrevet, for handlen mellem sælger og køber internt.
2. Check vedtægter for evt ændringsbehov
3. Check  om tegningsregel/tegningsretten skal ændres (står måske i dag noget der viser et andet antal der skal have ret at tegne selskabet, eller det er en helt ny ejer der fremover tegner selskabet, og i så fald, afholde generalforsamling, som skal uploades ved ændring i tegningsreglen.
4. Ejerbog som ligger på selskabets adresse ændres
5. Offentlige ejerregistre - både legale og reele ejere ændres.
6. Hvis udskiftning af direktør, afmeld gamle og tilmeld ny.
7. Se om der skal ændres i dækning i lovpligtig arbejdsskadeforsikring ved ændret antal ejere.
8. Overfør beløbet for anparterne via netbank for let at bevise beløbet
9. Sælger angiver tab eller gevinst ved salget til skat som aktieindkomst i selvangivelsen

Start med at checke i selskabets vedtægter om der er nævnt noget om salg af anparter. Det er der faktisk ret sjældent og ellers må man jo først overveje at ændre disse ved generalforsamlinger osv.

Check dernæst, om der findes en ejeraftale, som f.eks. kan give nogle en forkøbsret til anparter eller om der står andet der skal tages hensyn til i en ejeraftale.

Når det så er på plads, så kan I selv klare sagen vil jeg mene.

Til slut lige det råd, at få lavet en god EJERAFTALE som link - eller få ændret den gamle så den passer til den nye ejersituation. Det er et meget vigtigt punkt. Den skal tage hensyn til alle ejere, og den skal laves mens man er gode venner.)

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber - 2019 version med de nye kapitalkrav og inkl. IVS med de nye regler

”IVS” – Om at drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 Facebook råd og  Google business