onsdag den 13. juni 2018

Udbytte - og hvordan indberettes det

Ejere af ApS, IVS og A/S kan modtage udbytte. Udbyttet kommer som udgangspunkt fra selskabernes overskud. Dette overskud er først beskattet i selskabet, i form af skat på selskabets overskud, og er så til rådighed, enten som overførsel til selskabets reserver, eller - som udbetaling af udbytte til ejerne.

Udgangspunktet er, at udbyttet fordeles helt ligeligt mellem ejerne af selskaberne, i forhold til ejernes andel af anparter og aktier i selskabet.

Man kan ikke beslutte, at Peter skal have udbytte mens Jens ikke skal som ejere, uden at man inden har opdelt anparter eller aktier, i forskellige klasser med forskellige udbytte rettigheder. Det er derfor som udgangspunkt vanskeligt at fordele udbytte andet end lige mellem ejernes % ejerandel.


Udbytteregler for Iværksætterselskaber - IVS: Lad os starte med at gøre klart, at i et IVS må der først udloddes udbytte, når selskabskapitalen OG en bunden reserve under egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr. 

Dette betyder, at denne bundne reserve udgøres af oprindelig selskabskapital OG senere overskud efter selskabsskat.

Det er IKKE et spørgsmål om hvorvidt der står 50.000 kr på en bankkonto - der er tale om bunden kapital der som udgangspunkt fremkommer ved, at selskabets overskud efter skat føres over til reserverne..

Når kapitalen er opbygget til de 50.000 kr, så kan der udbetales udbytte fra selskabets yderligere frie reserver, på samme vis som der kan i et ApS.


Der er forventning om lovændring for IVS under første del af 2019, og at det kan betyde, at kapitalkrav og opbygning af reserve ændres.

For Anpartsselskaber ApS og Aktieselskaber A/S gælder, at udbytte som udgangspunkt alene kan udbetales fra de frie reserver. Her holder jeg mig til anpartsselskaber.

Frie reserver betyder, at den oprindelige selskabskapital, og evt. senere bunden kapital, skal være intakt. Kun frie reserver (som jo vil være beskattede som udgangspunkt) kan udbetales som udbytte. Forskellen mellem IVS og ApS er alene, at IVS SKAL opbygge reserver på 50.000 kr - inden udbytte, hvor et ApS jo altid mindst er stiftet med disse 50.000 kr bundet.

HVORDAN VEDTAGES UDBYTTE SÅ:

Udbytter skal vedtages på selskabernes generalforsamlinger. 

ORDINÆRT UDBYTTE:

Ordinært udbytte besluttes på selskabets ordinære generalforsamling, i forbindelse med fremlæggelsen og vedtagelsen af årsrapporten og regnskabet for året inden.

På en sådan generalforsamling vedtages hvorledes årets resultat skal anvendes og eventuel fordeling af det udbytte der ønskes udloddet.

Beslutningen må kun ske på grundlag af den årsrapport som fremlægges og kun frie reserver som i årsregnskabet fremgår som overført overskud og reserver som ikke er bundet, iht lov eller vedtægter, og med fradrag af overført underskud, må udloddes.

Opskrivningshenlæggelser, nettoopskrivning efter indre værdi o.l. giver ikke adgang til udlodning.

Udbyttet kan også udbetales i form af aktiver, men her skal der, som udgangspunkt foreligge en vurderingsberetning, udført af en godkendt/registreret revisor. Tal evt med din revisor om mulighed for undtagelse efter selskabsloven.

Overordnet har selskabet centrale ledelse ansvaret for, at der efter en udlodning, er fuld dækning for de bundne reserver OG, at udlodningen er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Det er det som hedder, at ledelsen til en hver tid skal sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab,

EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE:

Beslutning om ekstraordinært udbytte kan træffes når selskabet har aflagt første årsrapport.

Beslutningen kan træffes af generalforsamlingen eller, generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe en besluting.


I anpartsselskaber beslutter direktionen eller bestyrelsen, om det vil være forsvarligt at anvende seneste års balance, eller om man frivilligt vil udarbejde en ny.

Der er krav om mellembalance, hvis beslutingen træffes mere end 6 mdr efter balancedagen. De fleste vil derfor anvende udbytte ud fra seneste årsregnskab/balance og foretage beslutinigen inden 6 mdr efter regnskabsåret.

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancer erlægges af godkendt revisor.

For ekstraordinært udbytte gælder de sædvanlige regler om pligt til at sikre kapitalberedskabet.

Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:

Selskabet har pligt til at indberette det samlede udbytte og udbytteskat og skal indberette de enkelte modtagere, danske såvel som udenlandske, med det beløb den enkelte har modtaget brutto.

Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.

Her har du mulighederne, at:

  • Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
  • Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.
Du skal under skat være tilmeldt og have tildelt dig disse punkter under administration under tilmeldingsoplysninger men har du angivet løn og andet, så vil du kende dette og normalt være forberedt.
Du kan også tildele din revisor ret til at indberette for dig. Det kan revisor så forklare dig.

Du vil møde forskellige rubrikker til udbytteskat satser.
  • Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.
  • 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS/IVS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.
  • Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19
  • Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.
  • Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.
  • Til slut en rubrik som bruges ved udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er sambeskattet (som udgangspunkt ejer 10%). Her er link til skat om betingelserne

UDBYTTE ELLER LØN:

Hvis du er ejer af et selskab, så start med at tage løn op til topskattegrænsen. Dermed betaler du ca 42% i skat og AM  bidrag. Du betaler ikke selskabsskat af det beløb du tager ud som løn.

Tag så udbytte op til 27% udbytteskattegrænsen. Der betaler du først 22% selskabsskat og så - af resterende 78% af overskuddet som du tager ud som udbytte - 27% og det vil ramme ca de samme 42% som din løn op til topskat gjorde. Dermed forlænger/forhøjer du topskattegrænsen.

Herefter vil det så være ret lige meget om du tager løn til topskat med ca 56% skat eller udbytte til 42% udbytteskat - da du inden de 42% jo har været af med 22% selskabsskat - og samlet vil det så svarer ganske meget til den kendte topskat på ca 56%
Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØBMANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Søg i denne blog