tirsdag den 24. april 2018

Ansat i eget selskab


EJER ANSAT I EGET SELSKAB

PLIGTER OG RETTIGHEDER 


Det er overordentlig let og uformelt, at være ansat i eget selskab, uanset vi taler IVS eller ApS mm.

Som ejer af personlig virksomhed, som f.eks enkeltmandsvirksomhed, er man selvstændig - og ikke som sådan ansat. En kontrakt er derfor uhyre simpel og udbetaler ikke løn, men beskattes af virksomhedens resultat.

Denne artikel er derfor alene for ejere af selskaber, hvor ejeren altid er at anse som - ansat.


Ejeren i et selskab har ansvaret for at selskabet har den fornødne styring - og kan så i en del tilfælde selv også være direktør. Direktøren varetager, uanset denne er ejer samtidigt, den daglige ledelse og administrere de overordnede beslutninger som ejer eller direktør har angivet. Ansvares fordeling vil jeg ikke her komme ind på, men alene beskrive hvordan man som ejer fungerer som ansat.

Der er meget få regler at overholde. Faktisk er den eneste lovpligtige regel, at man som ejer i et selskab, helt uanset ansættelseskontrakt eller løn, og uanset om selskabet har omsætning eller ej, skal være omfattet af lovpligtig arbejdsskadeforsikring og - at alle udbetalinger til ejer skal ske med indberetning til skat og - uanset det er ren formalitet, en bittelille aftale mellem dig som selskab og dig som direktør, som i princip ikke behøver sige andet, end har aftalt du skal være direktør.

Der er ikke andre helt formelle regler der skal overholdes, men vi kan jo godt se lidt på hvad der kan være klogt:

ARBEJDSSKADEFORSIKRING er som nævnt lovpligtig

ALLE UDBETALINGER:

Hovedreglen er, at alle udbetalinger der sker fra et selskab til dets ejer/direktør, skal ske som løn og der skal samtidigt indberettes løn og indbetales skat af denne til skat.
Har selskabet haft overskud OG har en fri kapital ud over den bundne ( og specielle regler for Iværksætterselskaber IVS), så kan der udbetales udbytte  som dog skattemæssigt ikke er en fordel, med mindre man betaler topskat.


ANSÆTTELSESKONTRAKT:

Der er ikke et krav om at der skal være ansættelseskontrakt for dig selv som eneejer - men så snart man er flere ejere, vil jeg meget anbefale,, at der laves ansættelseskontrakt for hver ejer der skal have løn.

Selskabslovens § 127 stk 2 siger ganske vist, at kontrakter mellem eneejer og selskabet kun er gyldige såfremt de kan dokumenteres men den siger også "medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende" og kontrakten står jo klart, i og med I har registreret dig som direktør i selskabsstyrelsen

Så længe forholdet ikke omfatter andet end helt alm udtage af løn, spontant eller fast efter eget valg, så er en kontrakt i virkeligheden både unødvendig og ret meningsløs, især da du jo i de fald som ejer og ene direktør jo vil være registreret som sådan i virk.dk

Vil du være på den helt sikre side man du altid blot skrive at selskab xxx har ansat yyy som adm. direktør. Der er ikke aftalt fast løn - denne kan udbetales spontant eller fast efterhånden som selskabets økonomi tillader det.  Dateret x/xx og underskrevet af dig selv som dir og ejer.


Meget mere er der jo ikke i det, da der ikke SKAL aftales ferie, atp, opsigelse eller noget som helst andet. Jeg har dog til gode at se en dom eller situation, hvor en ebeejer har fået problem med eller uden kontrakt, så længe alle pligter med kapitalberedskab osv overholdes.


Husk uanset hvad, at du som ejer og direktør skal se til at selskabet overholder sine forpligtelser hvad angår kapitalberedskabet, så du vil uanset hvad kunne komme i problem, hvis du udbetaler en løn der på uforsvarligvis ikke tager hensyn til kapitalberedskabet, men reelt tømmer selskabet inden kreditorerne kan komme til.


ANSÆTTELSESKONTRAKTENS INDHOLD,

Kontrakten for direktøren, der ikke er enejer, bør som minimum indeholde lidt om arbejdstid, ferie eventuelt samt alle specielle rettigheder og pligter mm og evt opsigelse og i det hele taget, alle vigtige punkter som parterne ønsker respekteret.


Dette er ikke anvisning på en specifik ansættelseskontrakt, netop fordi der ikke som sådan er større krav, når vi taler om direktørkontrakt for ejere. Der er ikke pligter i forhold til funktionærlov mm når vi taler hovedaktionærens egen ansættelse.

Kontrakten handler derfor mest om at fastslå hvad der aftalt, hvad firmaet og direktøren skal leve op til.

Er man mindretals ejer og/eller ansættes som andet - end en del af øverste ledelsesgruppe/direktør, så skal alle de normale regler for ansættelseskontrakter, funktionærlov, ferielov med mere følges. Her er godt link til lidt om direktørkontrakter.


Øverste direktør er ikke som udgangspunkt omfattet af f.eks krav om funktionærloven, mens andre i ledelsesgruppen som udgangspunkt vil være det. Man kan godt vælge at skrive, at direktørens ansættelse følger funktionærlovens krav, men det er frivilligt.

TITEL: Hvilken titel skal man give sig selv hvis man er ejer uden ansætte?

Mange finder det lidt "pudsigt" hvis man slår om sig med store titler uden faktisk at have et større selskab som begrundelse. 


I et selskab uden ansatte, og i en enkeltmandsvirksomhed vil en titel som administrerende direktør kunne virke lidt prætensiøst?

Direktør uden administrerende foran vil kunne virke mindre prangende, men mange vil hellere i starten stå som stifter eller ejer, frem for den "fine" direktør titel, så længe der ikke er ansatte.


Det kan dog godt spille en rolle, specielt i forhold til udenlandske forretningsforbindelser. Her kan det have en vis betydning, at man kan mødes og lægge visitkortet med "Chief Executive officer - CEO" frem.

Det er jo frit for enhver, selv at vælge sin egen titel hvis man er ejer, men tænk over hvordan det vil virke på omgivelserne. 



I ethvert selskab ejet af mere end en ejer, bør der altid udarbejdes en livsvigtig 
EJERAFTALE som LINK 

Den erstatter ikke som sådan en ansættelseskontrakt, som alene handler om selve ansættelsens forhold men en ejeraftale regulerer alle aftaler som er indgået ejerne imellem. Eksterne leverandører og kunder, skal naturligvis ikke forholde sig til en ejeraftale, men ejeraftale sætter interne regler for - f.eks løn, hvem der har ret til at ansætte, købe for xx kr, hvem der har pligt til at sørge for der er bogført og alle andre rettigheder og pligter, som ejerne indbyrdes aftaler.
Ejeraftalen skal også have et afsnit med "hvad man gør ved stor uenighed". Skal der så en 3. part (ex advokat) ind og mægle og til syvende og sidst træffe afgørelsen? og kan man slet ikke blive enige, hvordan så med udtræden af selskabet?

Disse ting overses ofte når man stifter selskab flere sammen, men skaber alt for ofte også voldsomme konflikter.

   
LØN: Lønnen kan sættes helt frit, fra 0 kr til alt hvad selskabet har råd til. Løn er eneste måde man kan få penge ud af sit selskab helt fra starten. 

Når selskabet har opbygget overskud og afsat til selskabsskat, så kan der være en fri kapital der kan udloddes som udbytte, men i starten er løn eneste mulighed.

Løn er, så længe man ikke er oppe i topskat, også skattemæssigt fuldt så god som evt. udbytte.

Eneste du skal er, at se til at overholde selskabets kapitalberedskab - så du ikke ved en konkurs kan risikere, at en kurator kan se din løn som ren tømning af selskabskapital


Lønnen skal indberettes til skat når den udbetales. 

For at kunne det, skal man være arbejdsgiverregistret. Det er et flueben i selskabets registrering i "virk.dk" under ændringer. Man kan vælge alm arbejdsgiver registrering og skal så 0 indberette til skat hvis der ikke er løn,  eller - hvis man f.eks kun er sig selv og kun får løn en gang imellem, vælge at registrere for sporadisk løn = får kun løn med større mellemrum, og dermed ikke krav om 0 indberetning.

Selve indberetningen til skat  kan så ske som indlogget i skat.dk erhverv under punktet E.indkomst eller, man kan gratis benytte skats Letløn som findes samme sted.

Ofte skal man først ned under "rettigheder" i skat, og tildele sin nemID signatur rettighed til at indberette løn og skat.

Man kan også vælge at bruge lønprogrammer som Bluegarden/Dataløn, Danløn eller mange andre nye programmer.

Du bør aldrig hæve penge til dig selv i dit selskab uden samtidig indberetning til skat.

Hæver du som ejer penge til dig selv i dit selskab, uden det samtidigt indberettes som løn, eller udbetales lovligt som udbytte med indberetning, så vil det være et ulovligt aktionærlån når du er hovedaktionær. Det vil også være ulovligt skattemæssigt, og konsekvensen vil være, at du både skal betale skat af pengene OG betale det fulde lån tilbage, selv om du nu ikke har alle pengene, efter skattetræk. Du kan oveni det få en bod, så hæv aldrig løn eller penge til dig selv, uden samtidig indberetning.

Løn fast hver måned eller bare enkelte gange?: Man afgør som ejer selv helt hvornår man vil have løn. Nogen tager det hver måned, for at have et fast beløb til personlige udgifter, andre tager det måske EN gang om året når man kender selskabets resultat og kan se, hvor meget man kan tage ud i løn, uden at selskabet får underskud, og atter andre tager det helt sporadisk, når der er plads en gang om året. 

Løn i IVS - må det tages før der er sparet 50.000 kr bunden reserve? 

Det er korrekt, at et IVS skal opspare 25% af sit resultat efter skat til en bunden reserve men løn må man altid betale

Det betyder jo så, at overskuddet går ned så der muligvis slet ikke er et overskud at spare 25% op af, men man må gerne udbetale løn, også til ejeren selv, så overskud ender i et rent 0 (eller underskud som så kan give andre problemer)

FERIEPENGE: 

Du kan efter min klare overbevisning godt undlade feriepenge, hvis du samtidigt er eneejeren i selskabet - men, det er faktisk lovligt at afsætte feriepenge i regnskabet. Det kan have den fordel, at du med det samme kan tage denne udgift ind. LINK til lovligheden for dette, og ja - måske endda det tilrådelige i at afsætte feriepenge HER FRA BDO 

FERIE: 

Aftales i kontrakten hvis man er flere ejere, og ellers styrer man jo helt det selv.

FRI TELEFON OG SKAT: 

Skat af fri telefon forsvinder fra 2020, men for 2018 skal angives 2800 kr i fri telefon for den ansatte til skat - eller 233,33 kr per måned, da man for ansatte skal angive det månedligt (man kan jo ikke vide om den ansatte har fri telefon hele året eller forlader arbejdet eller andet) - Der er rubrik til firmaers indberetning for ansatte i E-indkomst og i alle kendte lønprogrammer.

ANSVAR ANSVAR ANSVAR: Er du alene i dit selskab, så er du jo givet automatisk registreret som direktør, for sådan en skal jo findes i alle selskaber. Uanset hvad, er det vigtigt at være klare over, at direktøren faktisk har en del ansvar. og kan få straf og bod, hvis pligterne ikke opfyldes. Det kan du læse meget mere om HER i link. 

Jeg blogger efter bedste viden og påtager mig ikke ansvar for evt. fejl eller misforståelse 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:


”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Søg i denne blog