torsdag den 15. februar 2018

Regnskabet er din ven

Mange regnskabsprogrammer (og deres sælgere) beskriver sjovt nok nærmest regnskabet som en fjende for den stakkels ejer af en virksomhed - noget man skulle kunne lægge bag sig og slet ikke bruge et sekund på.

Deres mantra er:

Regnskaber er noget der skal være totalt automatisk og kunne lægges helt til side, så du kan koncentrere dig om din business (de bruger nødigt ordet forretning da det kunne lyde gammeldags 😊)

Det siger sig selv, at ALT man kan automatisere, med høj grad af sikkerhed mod fejl, er lig med at vinde tid og GODT.

Nogle firmaer der sælger regnskabsprogrammer har reklameret  med, at vi AFSKAFFER BOGHOLDEREN og den er jo god nok langt hen ad vejen, hvis du er en mindre virksomhed men jeg har endnu til gode at se, nogle af dem turde garantere, at med "brug af vores program, får du ikke vrøvl med skat, og skulle det ske - så  tager vi sig af evt erstatning og pengene igen for programmet" 

Sandheden er, at selv de som bruger de smarte programmer, stadigt i stort omfang viser sig at have fejl i årsregnskab ved kontrol. Det betyder ikke, at jeg ikke tror et regnskabsprogram går ting bedre end intet regnskabsprogram, blot at de stadigt ikke kan gardere mod fejl.

Vigtigst er nok også, at Regnskaber ikke er til bare for at SKAT ikke kan slå dig i hovedet med en skovl. 

Det er naturligvis en funktion der skal være i orden, så du ikke får det "bang" i hovedet, men hovedfunktionen i et regnskab er jo, at DU ved hvordan det står til.

Det vigtigste ved regnskaber er faktisk, at DU ved hvad der sker i dit firma. Det kræver, at du enten selv bruger et godt "auto-regnskabsprogram" OG rent faktisk forstår lidt om hvad der sker i sådan et - eller fra din bogholder.

Her har autoprogrammerne en udfordring. Jeg kan lide dem og jeg elsker jo mere de kan trække oplysninger automatisk fra bank eller via scan af bilag MEN - hvis man som ejer bare plotter ting ind, og ikke BRUGER regnskabet aktivt til at se, om der måske var områder man kunne forbedre.

HEY du bruger meget på mad HEY din seneste LA rejser var dyr - HEY vi kommer til at mangle penge til moms den 1/3 og hvad ved jeg. 
"Hvorfor bruger vi så mange penge på rejser, på strøm, på fragt, på mad, på husleje osv" 

En ting jeg i den grad mangler i mange regnskabsprogrammer - er mulighed for tilknytning af et enkelt overordnet budget - og automatisk opfølgning af budget når der bogføres.

Alt for mange går ned, fordi de kører med en slags skyklapper, og slet ikke når at opdage faresignaler. Ofte ser de alene på bankkonto og så overraskes de af moms eller andet.

Et enkelt budget og en regelmæssig opfølgning, ville bringe mange flere projekter sikkert i havn.


Jeg er sikker på, at de mange gode regnskabsprogrammer, som ALLE bør bruge frem for excel, er et gode, og at de bliver endnu bedre, når banker åbner mere op for integration mellem bank og regnskab helt direkte, ligesom jeg tror der kommer lovændringer, som kan gøre bankintegration nødvendig, og sikre endnu mere automatisk bogføring, som så også letter SKAT ved kontrol.

Mit budskab er blot, at du skal se regnskabet mere som en ven - end som en fjende SKAT kræver.
Regnskabet er faktisk et af DINE vigtigste redskaber til at holde korrekt styrekurs.



Venligst John H



Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber - 2019 version med de nye kapitalkrav og inkl. IVS med de nye regler

”IVS” – Om at drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


tirsdag den 13. februar 2018

Indskud af lånekapital og Konvertibelt lån til selskab fra ejer

Skyde penge ind som lån:

Hvis du som hovedaktionær låner dit selskab penge, så skal du lovmæssigt altid beregne en markedsrente. Den sætter mange et sted mellem 4 og 8% i dag.
Markedsrente = den rente som selskabet skulle betale for et lån hos en anden långiver, f.eks for et usikret lån i banken. Det er ikke den rente DU måske kan få i banken i dag, men den rente selskabet ville skulle betale, for et tilsvarende usikret lån. Denne vil ofte kunne være netop 4-9%

Det hedder armslængdeprincippet og er indskrevet i ligningslovens § 2.

Gældsbrevet kan udformes simpelt - som et anfordringslån = kortfristet lån med markedsrente eller til overkurs, som forklaret i næste afsnit.

Et lille lånebrev hvor man skriver, at xxx(dit navn)xxx låner kr yyyy til selskab zzzzz som anfordringslån mod en rente af ?(4-9)% og så er det i princip klaret

Lad gerne gældsbrevet undertegne af et par vitterlighedsvidner, da dette sætter dig i stand til ved en mulig diskussion med skat, at dokumentere dokumentets datering.

Der er ikke fradrag for indbetaling af et beløb som lån, uanset hvordan man yder det men ved et almindeligt lån, vil pengene kunne tabes, uden fradrag for dig som hovedaktionær, hvis selskabet går konkurs.

Markedsrenten opgiver du som modtager til skat som renteindtægt og selskabet har fradrag for renten. Det er faktisk billigere skattemæssigt end løn og udbytte, og netop derfor må renten ikke sættes for højt, men skal kunne sandsynligøres som netop det selskabet skulle betale til en ren 3. part.

I stedet for rente, kan du aftale, at lånet betales tilbage til en overkurs, f.eks med en fast dato, om et år, til kr xxx og, overkursen skal her svare til markedsrente og beskattes tilsvarende.

Dersom du ikke, også i praksis, modtager denne rente som långiver, så vil skat kunne sætte dit i skat af den manglende rente, og selskabet for ikke tilsvarende et fradrag for renten, så det er afgørende både at aftale renten, og rent praktisk betale den.

Bogføringen er så penge ind i banken (debet) og kredit som post under "kortfristet gæld"

Der som du kun lægger ud for selskabet, ved at betale en regning fra private midler, i ganske kort tid, så er det et udlæg, og der er ikke krav om rente.

Bogføring kan så være debet konto for indkøbet mod mellemregning i egenkapitalen.

Konvertibelt gældsbrev:

Et konvertibelt gældsbrev giver mulighed for fradrag ved tab - men der er en teknisk lovændring, fra sommeren 2020, som har medført, at et selskabs hele eller delvise indfrielse af en konvertibel obligation pludselig kan udløse en skatteregning hos aktionæren, selvom selskabet i virkeligheden bare betaler et lån tilbage.

Ændringen betød bl.a., at reglerne for opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum for hovedaktionæraktier blev ændret fra at skulle foretages efter nominelle værdier, nu skulle foretages på grundlag af handelsværdien på afståelses- eller indfrielsestidspunktet. Dette gælder så også konvertible obligationer, som skattemæssigt sidestilles med aktier.

Den nye opgørelsesmetode har virkning for afståelser og afdrag, der sker den 1. oktober 2019 eller senere og gælder også for konvertible obligationer, der er udstedt før denne dato

Det kan betyde, at vælger man ikke at konvertere, men få lånet tilbage, på et tidspunkt hvor værdien i selskabet er øget, så skal der betales skat af denne gevinst, uanset den ikke udtrækkes.

Et konvertibelt lån skal altid registreres ved erhvervsstyrelsen, og skat benyttet denne registrering, i sin kontrol.

Man kan som nævnt, undgå at helt miste skattefradrag ved at vælge at give lånet - stadigt med rente eller overkurs - som konvertibelt lån - blot er dette nu med risiko for en vis beskatning hvis kursen er steget. 

Husk også, at
hvis gældskonverteringen først sker efter, at selskabet har tabt sin hidtidige egenkapital, anses de nye aktier skattemæssigt for anskaffet til fordringens værdi på tidspunktet for gældskonverteringen. Dermed bliver et senere tab på aktierne nedsat eventuelt helt ned til nul kr.

Anbefalingen er derfor, at en hovedaktionær konverterer sit tilgodehavende til aktier, inden selskabet har tabt sin kapital, da hovedaktionærer herefter vil have fradrag for tab på aktier, hvis selskabet mod forventning går konkurs - men som nævnt, vil manglende konvertering også betyde skat af gevinst, hvis indre værdi er steget, mellem udstedelsen og kontant tilbagebetaling uden konvertering


Læs mere om beskatning hvis værdien er steget og man ikke konverterer her i LINK TIL HORTEN  og mere i link til BDO med advarsel

Dette er et gældsbrev som udstedes af selskabet og det kan så efter långiver (kreditors) ønske kræves betalt - enten kontant - ELLER - det kan konverteres til aktie eller anpartskapital ved forfald.

Fordelen ved at give lånet som konvertibelt, er den enkle, at dersom selskabet skulle gå konkurs og ikke dermed ikke kunne betale lånet tilbage, så kan långiver nu få fradrag for tabet, helt som hvis denne rent faktisk havde haft aktier/anparter for værdien. Det betyder det giver fradrag som tab på aktieindkomst - og har man ikke anden aktieindkomst, giver det fradrag med samme procent værdi som tab på aktieindkomst (27-42%) i anden skat.

Der er som nævnt en række vigtige regler der skal overholdes ved brug af konvertibelt lån -
  • Beslutning om konvertibelt gældsbrev træffes på generalforsamling i selskabet
  • Beslutningen anmeldes til erhvervsstyrelsen
  • Vedtægter ændres så vilkår for konvertibelt gældsbrev fremgår - vilkår om forrentning, forfaldstidspunkt, regler for konvertering, tidspunktet samt konverteringskursen ligesom vedtægterne skal have bestemmelser om betydningen af evt. ændringer i selskabets kapitalgrundlag forud for konverteringstidspunktet.
  • Vedtægterne skal også rumme bestemmelse om betydning af evt. ændringer i kapitalgrundlaget inden konverteringstidspunktet
  • Det konvertible lån skal fremgå af selskabets årsrapport og jeg ville også anbefale noteangivelse om hvornår der kan ske konvertering og til hvilken kurs.
Skal vi "nørde" lidt videre i indregning i årsrapporten kan Erns & young være god læsning på side 4 i dette link.

Jeg ved der er advokater som ved stiftelsen allerede, indretter vedtægterne således, at ledelsen er bemyndiget til at udstede konvertible obligationer - for derved at kunne spare noget papirarbejde - hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at udstede nogle sådanne

Forhøjelse af selskabskapitalen:

Frem for at låne selskabet penge, kan man naturligvis også foretage en forhøjelse af selskabskapitalen. Her skal dette vedtages på generalforsamlingen og forhøjelsen registreres i Selskabsstyrelsen samt i alle ejerregistre. Indbetaling af pengene sker på selskabets konto og skal så bekræftes, enten af banken som særskilt bekræftelse, eller ske via f.eks klientkonto hos advokat eller revisor, og bekræftes indbetalt via disse.

Endnu en gang må det derfor stærkt tilrådes, at man anvender revisor eller advokat ved udstedelse af konvertible lån. Almindelige anfordringslån kan man selv håndtere, men konvertible lån vil det være klogt at få hjælp til.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd

mandag den 29. januar 2018

Ny ferielov samtidighedsferie


Ferieloven er ændret hvad angår optjeningsperiode og afholdelse. Helt kort beskrevet, giver det virksomheden, som nyansætter, større omkostninger end for de virksomheder der ikke nyansætter. Det kan give en forvridning med større omkostninger til nystartede som vel har flere nye ansættelser end eksisterende virksomheder.

Formålet er, at nye på arbejdsmarkedet skal kunne holde betalt ferie allerede i det først år af deres ansættelse. Som det er idag risikerer de at skulle vente helt op til 16 måneder, før de første gang kan afholde betalt ferie. Det vil først og fremmest jo gavne de ca 50.000 nyuddannede som nu første gang træder ind på arbejdsmarkedet.

  • De nye regler gælder fra september 2020 - og der er en overgangsordning som skal sikre, at overgangen mellem gamle og nye optjeningsperiode kan ske så smidigt som muligt. 

  • Ferie som bliver optjent de sidste 12 måneder før lovens ikrafttrædelse, nemlig i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, skal indefryses. Pengene vil herefter skulle udbetales til medarbejderne, efterhånden som medarbejderen forlader arbejdsmarkedet, normalt når denne går på pension - og ikke før. Du må ikke udbetale pengene til medarbejderen eller lade medarbejderen slutte med at holde dobbelt/ekstra ferie. Pengene skal indefryses i fonden - virksomheden og forrentes. 
  • Overgangsordningen vil  kunne vare i op til ca 60 år, afhængig af hvor unge medarbejdere du som virksomhed har ansat i indefrysningsperioden. Det skyldes jo, at nogle kan starte perioden når de er 66 og måske gå på pension året efter, mens andre kan være ansat som 18 årige, og først gå på pension som 68 årige.
  • Alle vil have ret til samme antal feriedage som de har idag - Det er alene perioden for hvornår optjening og afholdelse der ændres.
  • Ferien optjenes i dag i kalenderåret 1/1 til 31/12 men afholdes i perioden 1/5 til 30/4. Fra den nye lov træder i kraft, bliver optjening fra 1/9 til 31/8 (stadigt 12 mdr) mens afholdelse skal ske i perioden 1/9 til 31/12 - = 16 mdr. hvilket giver en øget fleksibilitet til at afvikle ferien.
  • Optjening af ferie er helt uforandret 2,08 dage per måned, og ændringen er først og fremmest, at man nu kan afholde ferien med det samme, og deraf navnet: Samtidighedsferie.
  • Du kan efter den nye ferielov afholde ferie på forskud, hvis du kan aftale dette med din arbejdsgiver. Hermed kan du godt have en uges ferie, selvom du kun har optjent 1 dag. Så afholder du på forskud, og må så holde mindre ferie senere OG - hvis du fratræder og har ferie på forskud, så kan arbejdsgiveren modregne denne forskudsferie i din slutløn.
  • Den 5. ferieuge kan fortsat udbetales, såfremt denne ikke afholdes. De 4 øvrige skal afholdes. Afholdes den 5 ferieuge ikke - eller aftales den ikke overført, så skal der ske automatisk udbetaling af lønnen.
  • Omkostningsmæssigt vil det som udgangspunkt være vækst-virksomheder der først og fremmest rammes af loven, som dog har meget klare fordele i forhold til nyansatte har ret til ferie med det samme.
  • 3 uger samlet skal lægges 1. maj til 30 september. Restferien skal søges tilbudt som 2 x 5 sammenhængende dage, dog skal der stadigt tages driftshensyn.
Regnskabsmæssige konsekvenser:

Indførelsen af den nye ferielov, hvor optjening af ferie sker i samme periode, som ferien afholdes, betyder, at man fremover kun kan anvende konkret beregning af skyldige feriepenge på baggrund af det faktiske antal feriedage, virksomheden skylder medarbejderne på balancedagen. Med andre ord, en helt konkret opgørelse af optjente feriedage og restferiedage pr. medarbejder. Jeg forventer, at de fleste lønsystemer vil være indrettet til at kunne vise disse tal, forudset man ved lønnen også korrekt indberetter evt. afholdte feriedage.

Det er jo så også sådan, at de nye regler giver mulighed for, at en medarbejder kan afholde mere ferie, end der er optjent på tidspunktet for afholdelse af ferien. 

Dermed opnår virksomheden et ”tilgodehavende” hos medarbejderen i form af afholdt, men ikke optjent ferie. Hvis medarbejderen er nyansat og vil afholde ferie der ikke er optjent endnu, så skal medarbejderen lave aftale med arbejdsgiveren om, at man bruger ferie på forskud. Derfor kommer der i den nye ferielov regler for modregning mellem ferie og løn.

Hvis du stopper hos arbejdsgiveren inden ferien når at blive optjent, vil arbejdsgiverne have mulighed for at modregne værdien af den afholdte ferie i tilgodehavende løn.

Herved vil der, efter årsregnskabslovens bruttoprincip skulle indregnes et tilgodehavende, det medarbejderne skylder ved at have holdt ferie på forskud.

Ud fra væsentlighedsprincippet vil man formentlig kunne nøjes med at opgøre den helt samlede forpligtelse (modregnet tilgodehavende) i årsregnskabet.

For medarbejders der fortsatter deres ansættelse, vil dette tilgodehavende alene blive udlignet ved en fremtidig mindre forpligtelse.

Ved indgangen til den nye ferielov er der som nævnt vedtaget en overgangsordning, hvorved den feriepengeforpligtelse, der er optjent de seneste 12 måneder forud for 1. september 2020, skal opgøres. 

Dette beløb kan først udbetales til medarbejderne i forbindelse med, at de helt forlader arbejdsmarkedet, normalt når de går på pension.
Arbejdsgiverne kan vælge enten at indbetale forpligtelsen til en feriefond (styret af nuværende dyrtidsfond) - eller fond eller beholde pengene i virksomheden og så først indbetale dem til fonden, når de fra fonden får en konkret opgørelse vedrørende medarbejdere, der skal have feriepengesaldoen udbetalt.

I årsregnskabet skal denne feriepengeforpligtelse 
opføres som opgjort efter overgangsordningen som en langfristet forpligtelse under posten ”Anden gæld”. 

Dog skal den del af forpligtelsen, der forventes betalt inden for det kommende år efter balancedagen (f.eks medarbejdere man ved går på pension), præsenteres som kortfristet gæld efter de almindelige regler i årsregnskabsloven.

Beløbet i fonden forrentes (på linie med metode for forretning i dyrtidsfonden, og beholder virksomheden beløbet selv, så skal virksomheden forrente det skyldige beløb med en årlig lønindexregulering. Denne regulering - forretning, på virker således løbende resultatet som en finansiel omkostning.

Disclaimer: Jeg blogger efter bedste viden og kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig for fejl, misforståelse, eller trykfejl i min rådgivning, som ikke skal ses som erstatning for anden evt. nødvendig rådgivning

John Hannover

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

fredag den 26. januar 2018

Brug af egne produktfotos


Der hersker på en del fora den misopfattelse, at man IKKE som udgangspunkt må bruge egne fotos af de varer man lovligt sælger på sin webshop, hvis varen i sig selv f.eks er design eller varemærkebeskyttet.

Det er helt enkelt forkert.

Så længe man ikke krænker varemærket (benytter det til at skrive nedsættende om varen( eller beskriver det som at man er officiel forhandler for et mærke, så man man uden problem tage et billede af f.eks. en Iphone, et Burberry halstørklæde eller andre ting, som man har til salg i sin online shop eller butik.


Det gælder uanset varen er ny, eller varen er brugt og uanset man har en eller flere af varen.

Man skal naturligvis være kommet til varen lovligt, mærkevarer må f.eks. ikke parallelimporteres fra uden for EU uden mærkevareindhaverens tilladelse og man må naturligvis heller ikke sælge fake varer.

Man skal SELV tage billedet, man må aldrig uden tilladelse bruge andres billeder, og heller ikke hente dem fra varemærkeindehaveren under dennes "pressefotos" for de er alene til journalistisk pressebrug og må ikke bruges til kommercielt at sælge varen.

SÅ LÆNGE DU SELV TAGER BILLEDET AF HELE VAREN DU SÆLGER, SÅ MÅ DU BENYTTE SÅDANNE BILLEDER PÅ DIN SHOP.

Jeg spurgte, for at være sikker, den førende jurist i dansk Varemærke/Design, Patent og Varemærkestyrelsen og fik telefonisk bekræftet er det IKKE kunne give problem, og for at sikre mig skrev jeg så efter aftale en e-mail til juristen med følgende tekst.

Tak for god telefonsamtale. Som aftalt vil jeg gerne lige have lidt på skrift.

Spørgsmålet går ALENE på, om man må bruge EGNE produktfotos af mærkevarer, man måtte have indkøbt et fuldt lovligt parti af, i sin Webshop. 

Der er tale om fotos af en varen -  som fritlægges og vises med tekst om  varer under billedet,  med pris, f.eks Burberry tørklæde 700 kr,, Kaj Bojesen abe 400 kr , Iphone 3000 kr osv.

Der beskrives heller ikke som at man er officielt forhandler, varen er er ikke falsk og der vises blot et helt normalt billede af varen, dens beskrivelse og en pris.


Kan du bekræfte, at man ikke derved kan komme i strid med varemærkeindehaveren.
venligst John Hannover


Hej John

Tak for dit spørgsmål.

Der er ingen problemer i at anvende egne produktfotos af varer som man lovligt er berettiget til at sælge. Man må også gerne beskrive hvilken slags vare/varemærke der er tale om, da dette jo er grundlaget for at man overhovedet har mulighed for at sælge varerne til forbrugerne

Dog skal en sådan brug af andres varemærker skal loyalt og i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Disse regler er bl.a reguleret i markedsføringsloven og varemærkeloven.

Jeg håber dette svarer tilstrækkelig på dine spørgsmål.


Venlig hilsen
Bjarke Pii Korremann
Juridisk Specialkonsulent Cand.merc.(jur)
Varemærke/Design, Taastrup
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
DK-2630 Taastrup
www.dkpto.dk
Telefon: 4350 8394

Da der jo var dette "DOG skal du" spurgte jeg så igen:


Så længe man alene har taget et eget foto af selve den mærkevare man har et parti af til salg - og blot beskrevet varen korrekt, så kan det ikke være i strid med ”loyalt brug” af varemærke” eller god markedsføringsskik - vel?
Vh John H

og fik svaret:

som du beskriver det, er der ingen problemer i det.
Venlig hilsen
Bjarke Pii Korremann



Jeg spurgte også advokatsamfundet via virk.dk som følger:

Hvis en online shop - eller fysisk butik f.eks. skal sælge brugte Iphones (eller andre mærkevarer) i større mængder eller reparere disse, kan varemærke indehaveren så på nogen måde forfølge denne butik for krænkelse, hvis der alene er tale om fotos som butikken selv har taget af produktet alene med henblik på at kunne sælge dette?

og fik dette svar:

Michael Knop (22.01.2018 13:23)
Kære John Hannover,
Tak for spørgsmålet. Du har ophavsretten til dine egne billeder. 

I henhold til direktivet og den retspraksis, der har været på dette område som angiver, at du som sælgeren har adgang til at bruge varemærket i din markedsføring, at din brug af varemærkerne i markedsføringen skal være loyal overfor varemærkeejeren og må hverken skade varemærkets omdømme eller give anledning til at tro, at der består en erhvervsmæssig forbindelse mellem dig som sælger og varemærkeejeren (Apple.

Så hvis du kan opfylde disse krav, skulle der ikke være problemer med varemærkekrænkelse.


mvh Michael Knop


Dermed vil jeg klart med at beggejurister er helt på linje med mig i, at det er FULDT LOVLIGT at tage egne produktfotos og anvende med beskrivelse af varer man skal sælge, uanset antal

Det at man viser et billede af en vare der er designbeskyttet, er således ikke, hverken i direktiver eller retspraksis et problem så længe man:

Ikke benytter visningen af billedet illoyalt til at rakke produktet ned men alene med salg for øje og:

Ikke fremstiller det som om man er officiel forhandler for et bestemt produkt og dermed ikke heller, at Apple f.eks giver nogen garanti eller andet, i forbindelse med handlen  - den type ting må du ikke påstå uden aftale med mærkevare indehaveren (Du skal så heller ikke skrive dig fri at at du IKKE er officiel forhandler, blot ikke på nogen måde give indtryk af, at du er det.)

Det er bl.a.a derfor jeg stærkt fraråder, at du bruger fotos af varemærker alene, men  holder dig til et foto af hele varen -  Iphonen, Burberry tørklædet osv.


Der hvor der kan være et problem, er;

Hvis du benytter et foto - du selv har taget, alene af f.eks. et logo, vil det ikke være tilladt, da det jo kunne lede tanken hen på, at du var en del af varemærkeejerens netværk. De må med andre ord ikke fotografere Apples logo og benytte hvis du sælger Iphones, men du må gerne tage et billede af en hel Iphone og benytte til at vise du forhandler, eller repararer sådanne telefoner.


Hvis man lukrerer på et design der er designbeskytttet - ikke for at sælge varen men bruger selve designet som salgsemne af f.eks plakater. En Kaj Bojesen abe som eneste motiv i en plakat kunne sikkert give problem men har du et parti af disse som du sælger, så må du gerne tage et billede af aben.

Der kan også rent faktik være bygninger eller features ved bygninger som er beskyttet. F.eks er Eifel tårnet beskyttet mod offentliggørelse af billeder af det med natbelysning (link), men de fleste lande har en lov, som gør det lovligt at offentliggøre plakater med hele skylines.


Endeligt er her LINK til Amino tråd hvor "fashionseller" = Morten fra Not-allowed - som en af der beskæftiger sig mest med ophavsret også slår fast, at egne produktbilleder ikke udgør et problem

Vil du "nørde" lidt videre i ophavsretsloven får du LINK HER og kan se rettigheder ret tidligt klart i loven. 


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


tirsdag den 23. januar 2018

Lidt om bankers priser

Aller først kan det slås fast, at det idag ofte koster noget at få en erhvervskonto og at personlig virksomhed MÅ bruge en personlig konto hvis banken accepterer og tilknytter CVR som Nemkonto og selskaber skal have en egentlig erhvervskonto med deres CVR tilknyttet.

Dernæst den sørgelige kendsgerning, at der IKKE ER FRADRAG I SKAT FOR BANKERS ÅRS/MÅNEDSGEBYRER. Det anses af skat for del af formuesfæren. Her er LINK DER giver lovgrundlag og skattesvar.

Banker tjener ikke på indlån, de betaler for at have penge stående og det koster at drive bank. Både til IT, personale, indberetninger til skat, + hvidvask kontrol OG der er langt flere overtræk og chargeback for erhverv en private konti. Det er derfor i bund og grund ikke mystisk, at de vil have penge for en sådan konto.

Hvidvasklov betyder, at banker skal undersøge omfang (budget normalt) formål (forretningsplan ofte) samt have billedlegitimation og overblik over pengenes herkomst. Hav derfor disse ting klar, for dermed får du hurtigere tilsagn.

Er du i tvivl om hvilket materiale banken skal bruge for at kunne hvidvask kontrollere dig, så læs dette link, for det kan være stor fordel hvis du selv forbereder alt

Så lidt om priserne for nogle af de helt store - og nogle små spillere - fra de som vil give faste priser - men regn med, at banker jo kan ændre pris fra dag til dag, og - prøv altid at forhandle, så se dette som vejledende og intet mere:

Nordea har konto til nye virksomheder, uden fast krav om, at man skal have privat engagement samme sted. I mange fald opleves dog, at de vil kræve det private engagement med. Nordea virker godt på plads i forhold til en rimelig gennemsigtighed i priserne.

Man skal naturligvis kreditgodkendes, hvilket givet betyder, at man ikke skal være kendt som en der misligeholder gæld.

Oprettelse 4800 kr for ikke Nordea kunder og 2.400 kr hvis du er Nordea kunde med privat med boliglån inkl eller private banking aftale eller premium kunde 

Prisen for mindste pakke er 95 kr per måned (1.140 kr p.a.) eller - for fordel + kunder privat, en rabat -  så prisen per måned falder til 35 kr. hvis du har bolig med eller private banking eller er premium kunde (420 kr p.a.)

Næste pakke koster 195 kr per måned ( 2.340 kr p.a.) eller 75 kr per måned for eksisterende fordel + kunder

Nordea priser i link her 

Danske bank har følgende løsninger:

Oprettelse - efter kreditvurdering:

Eksisterende kunder 2.000 kr
Nye kunder                5.000 kr

Den lille business one koster derudover 0 - 99 kr per måned (jeg kan ikke finde fast pris) 0- 1.188 kr p.a.)
Den lidt større Business plus koster 99 - 199 kr per måned. (1.188 til 2.388 kr p,a)

Det er sandsynligt, at månedsprisen kan afhænge af om man er privatkunde hos Danske bank eller ikke.

DB priser i link her 

Jyske Bank:
Mindste løsning hedder Jyske netbank erhverv

Jyske Bank kræver helt konsekvent brug af revisor for at optage kunder OG for eksisterende, og de som ikke retter ind, opsiges generelt

Banken tager 5000 kr for oprettelse og 250 kr i kvartalet (1.000 kr p.a.) + ofte gebyr 250 kr for netbank adgang via fuldmagt til privat
Du slipper for grundbeløbet hvis mindst EN  ejer (skal eje 50%) er helkunde (privat også) med "tilstrækkeligt forretningsomfang mm

Næste løsning er Jyske netbank erhverv plus.
Den koster 2.500 kr i oprettelse og 750 kr i kvartalet (3.000 kr p.a)

Jyske Bank pris link her MEN - jeg oplever i praksis også folk der mødes med prisen 5000 kr for erhvervskonto opstart.

Nykredit:

Banken kører som jeg ser det, ikke helt faste priser men:

De meddeler at man ikke kræver det personlig engagement skal være med, men at man får fordele ved det. De fordele afspejler sig i, at de lave priser i de følgende er mulige ved netop kombination privat/erhverv for små firmaer

Oprettelse mellem 300 kr og 5.000 kr afhængigt af størrelse og privat er med eller ikke


Kvartals gebyrer Netbank 230 - 300 kr (ca 1.000 kr p.a.) og Kortgebyr 100-150 kr per kvartal ( ca 500 kr p.a.)

Sydbank

Uigennemsigtige priser men basis er

Oprettelse 1895 kr og 95 kr per kvartal (380 kr p.a.) for løsning med debetkort (Hævekort men ikke visadankort som koster ekstra.


Handelsbanken:

Handelsbanken har et krav om et helkundeforhold, så de har ikke mulighed for blot at tage erhvervsdelen ind.

Priserne er som følger

Oprettelse                                               3.000 kr.
Gebyr pr. måned for konto tilhørende webbank - 300 kr. (3.600 kr p.a.)



For så lige at tage nogle få af de mindre banker:

Arbejdernes Landsbank:

Ses i dag også som ofte krævende revisor for nye kunderforhold

Jeg ved der KAN være fordel for de som også har privatkonto i banken, men ellers:

Giver ikke længere priser åbent - lukket prispolitik - man må forhandle individuelt med hver filial iflg. svar fra deres erhvervsafdeling.

Nærmeste jer er kommet er besked om oprettelse 4.000 kr og så 750 kr i kvartalet


Spar Nord:
På spørgsmålet om krav om det personlige, svarede banken - marts 2022: 

Vi opretter erhvervskonti på følgende vilkår. :

Etableringsgebyr pt. kr. 5.000,00

Årligt netbank gebyr pt. kr. 1.000,00

Kvartårligt kontogebyr pt.  kr. 500,00

Årligt kortgebyr pt. kr. 200,00

Når det er oplyst vil jeg gøre opmærksom på at vi som udgangspunkt ikke opretter erhvervskunder med en enkelt driftskonto, men vi ser gerne på det ved helkundeforhold (både privat og erhverv


Merkur bank:

Banken kræver, at man har det private engagement hos dem også.
Kræver at man har virksomheden inden for området miljø/bæredygtighed

Oprettelsesgebyr erhverv 3.500 kr
Netbank Oprettelse, pr. bruger 125 kr. Oprettelse/ændring/sletning af fuldmagt, pr. bruger 125 kr. Kvartalsvis, basis, pr. bruger 125 kr. ( 500 kr p.a.) Bank Connect, oprettelse 250 kr. Bank Connect, kvartalsvis, tillægsabonnement 200 kr (800 kr p.a.)  Link se side 13 bla.,a 


Sparekassen Kronjylland

Også en af de banker, der nu ofte kræver revisor for nye kundeforhold 

For mindre virksomheder, enkeltmands og IVS med en eller helt få ejere, ser sparekassen gerne, at man holder både det private og firmaets konto i samme bank. Det skyldes, forklarer banken, at det er ret afgørende at se, at det private kan blive forsørget af det lille firma.

Kunder der har det private i Kronjylland kan forhandle pris for både stiftelse og månedsgebyr men har til mig skriftligt - oplyst følgende om kunder der ikke har det private med hos dem:

Kunder der ikke har det private med skal forvente at betale bankens standardgebyr som de har svaret mig er - 4.000 kr for oprettelse og månedligt gebyr 125 kr. (1.500 pa.a.)

Senere har Kronjylland svaret, at alle erhvervskonti - uanset det private er med, skal koste 3000 kr
Jeg oplever dog en del skrive, at de har fået konto gratis, så der er nok stadigt en forhandlingsmulighed.

Denne liste er, som det tydeligt fremgår meget langt fra komplet, og mange banker vil i øvrigt ikke give faste priser for erhvervskonti. Den kan dog give et indtryk af 3 store og et par mindre banker.

Der er også en række muligheder hos IKKE BANKER:

Der er ikke tale om, så nogen tror - disruption - af banksektoren - Det vil mange af dem foregive men der er blot tale om smarte apps - ofte kun hævekort og gode overførsel og valuta muligheder, så interessante men ikke disruption

Lunar lunar.dk:
Prisen fremadrettet vil være 2988 kr per år 

Indholder
Visakort tilknyttet direkte til konto, mulighed for tilmelding til Nets betalingsservice og leverandør service
Tilmelding til overførselsservice, så du kan overføre løn, APT, A-skat og pension til medarbejdere automatisk via lønsystemer.
Overførsel til udland er her feb 2021 stadigt ikke muligt og ingen horisont for hvornår. Man kan modtage penge fra udlandet

Fra ult 2020 har Lunar også accepteret ApS ejet af holding - blot de samlede selskabskonstruktion ikke er for kompliceret og udenlandske statsborgere, blot disse har dansk folkeregister adresse og NemID som udgangspunkt - men helt billigt er det jo ikke med flere ejere og 4.250 kr fast per år

N26

Nu også med mulighed for tilknytning til nemKonto og priser fra 25 til 100 pund per måned. Nemkonto skal tilknyttes via fysik blanket som beskrevet her I LINK . Ikke mulighed for visadankort direkte eller f.eks tilknytning af MobilPay
Ikke kendt for hurtig svarservice mm

Revolut.com: mulighed for hævekort med CVR - Ikke alm bankkonto - hævekort og valuta mm

Priser for business fra gratis men med mange restriktion og så 25 £ per måned for en  lille konto til 100 £ for de større så fra ca 200 kr til 850 kr per måned
Priser her i link pt - men ellers google det hvis det skifter.

Nu også med mulighed for tilknytning til nemKonto. Nemkonto skal tilknyttes via fysik blanket som beskrevet her I LINK . Ikke mulighed for visadankort direkte men master debet og ikke tilknytning af MobilPay

Ikke kendt for hurtig svarservice mm.

Revolut har november 2020 flyttet alle konti til deres Litaun licens, for at undgå Brexit problemer

Transferwise.com: I mange tilfælde billigere valutaoverførsler end bankerne men kan ikke bruges som bank med nemkonto. Her svar fra transferwise til mig
Hello John,
As mentioned earlier, unfortunately, TransferWise cannot be connected to nemkonto since we are not a bank.
Also, TransferWise doesn’t allow any direct debits and we do not deal with taxes.
Should you have any additional questions, please do not hesitate to ask.
Kind regards,
Karmel


3Smoney bank

Nyeste ult nov 2023 - de kan ikke længere have dansk konto og være Nemkonto og har rundsendt:

Effective 60 days from today, we will no longer be supporting local DKK Local and DKK NemKonto accounts. As a result, your local DKK account numbers will no longer be operational from 02 January 2024


Digitaliseringsstyrelsen har også svaret en bekendt her i feb 2023 at 3SMoney alene er e-pengeinstitut og ikke kan tilknyttes som NemKonto heller.

Prisen er i danske kroner ca 8.400 kr per år, så ikke en helt billig løsning med de begrænsninger

ONEMONEYWAY virker til samme betingelser som 3S Money:

Her er deres svar på mine spørgsmål 2 nov 2023 på Amino

Hej John,

Ja, I vores priser får man en dansk konto med tilhørende dansk registrerings og kontonummer.

Mobilepay kan vi ikke pt. understøtte (som vi kunne tidligere på året), men der arbejdes på en løsning hertil. Vi melder ud i det nye år hvordan det går med opsætning hertil. (Og vi krydser fingre for at kunne tilbyde det i Q1 2024, igen)

PBS/Leverandørservice understøttes ikke.

Vores billigste løsning er 49 GBP i måneden (419DKK dagskurs) - pris for anden år er det samme.

NemKonto kan tilkobles, og bliver tilkoblet på alle kunder, der ønsker det. Opsætningen er lidt teknisk, men det fungerer.


Så dansk konto og nemkonto skriver de - men meget underligt nok, ikke MP og Nets leverandør/PBS som ellers er total standard ved dansk konto


Paypal.com kan kun fungere som ekstra betalingsmetode, hvis du er momsregistreret. 
Hvis du  ikke er momsregistreret kan godt have paypal som pengekonto, blot du naturligvis oplyser Paypal om, at det er erhvervsmæssigt (de skal som alle andre overholde hvidvaskloven og kende formål og omfang med deres konti) og - naturligvis fører regnskab og oplyser overskud til skat, men det her ikke som sådan med valg af bankkonto at gøre og giver ikke tilknytning til NemKonto.

Udenlandske banker:
De udenlandske banker kan som udgangspunkt godt til knytte en konto til det danske NemKonto system - og du kan selv tilknytte dem https://www.nemkonto.dk/da/Borger/NemKonto-for-borgere/NemKonto-i-udlandet

Det forudsætter, at banken har en egentlig banklicens (det er der problemet ligger for N26 - Revolut osv) og - du skal orientere banken, da de jo skal hvidvask kontrollere dig og dit erhverv, så de vil ofte lukke din konto, hvis ikke de føler sig trygge, så snart de ser konto tilknyttet nemKonto uden de kender det fulde formål.
Det er generelt svært at få en udenlandsk bank, hvis ikke du bor i det pågældende land.


--------------
Her er LINK til en artikel med rigtigt gode råd til hvad du i øvrigt skal overveje i forhold til hvad banken forventer af materiale 


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Søg i denne blog