Hvis jeg står for at sælge min arbejdskraft, hvad skal disse ydelser koste?
Skal jeg køre med fast pris eller timepris?
Dette er et spørgsmål, man ofte ser, at iværksættere stiller sig selv og
spørger om på iværksætterforummet Amino (se www.amino.dk).
Ofte er det jo kunden, som altid har ret, og her er det relativt simpelt,
med mindre du har gode argumenter for andet – eller, hvis du som princip kun
kører med den ene eller den
anden metode.
Jeg ser her bort fra afregning af materialer og andre eksterne
omkostninger.
Medmindre brancheforhold og – kutymer tilsiger det, og/eller der ligefrem
findes en lovbestemt tarif, må du afklare det med dig selv.
Der er grundlæggende 3 måder at gøre det på:
·
Afregning på fast pris
·
Afregning pr. time eller
·
En blanding.
Afregning med fast pris tager udgangspunkt i fastsættelse af din ønskede
timepris – se under afregning per time.
Når du så har din timepris, kan du estimere hvor lang tid, du regner med at
skulle bruge på opgaven, og gange dette sammen.
Det er vigtigt hertil at lægge en god del procenter i den usikkerhed, som
opstår i dén forbindelse. Jeg har haft projekter, som jeg i dén grad har
underestimeret. Dette har ikke kun betydet, at jeg har haft en gennemsnitlig
meget lavere timepris, men jeg har også – og dét overser man ofte – haft nogle
meget pressede deadlines med mange timers arbejde om ugen.
Det er mit gæt, at dette er en meget stor stress-faktor, også fordi det jo
så tager længere tid, før man kan give sig i kast med nye projekter.
Aflønning pr. time er dem simpleste form. Tæl antal forbrugte
timer. Gang med din timepris. Læg moms på, og send en regning. Ved længere
forløb bør du løbende fakturere f.eks. ved hver 2.000 kr. eller 10.000 kr.,
afhængig af din tiltro til kunden.
Men hvad er timeprisen så? Denne kan du fastsætte på 3 måneder:
Tag din månedsløn, dvs. dén løn du ville acceptere som lønslave,
og divider med 160, svarende til 37 timer/uge. Læg dertil feriepenge (12,5
%) og eventuel pension og andre, ikke-beskattede frynsegoder, oveni.
Hertil kommer administration og andet ”overhead” samt risikoen for ikke at
komme til at arbejde 37 timer/uge. Ofte skønnes dette til ca. 25-35 % oveni.
Dette tal er meget omdiskuteret. Den pris du kommer frem til her, vil stort set
modsvare din indtægt ved lønarbejdet.
Hertil lægger du så din avance. Denne kan variere, igen afhængig af arten
af arbejdet. Det vigtigste parameter her er for mig antallet af timer, du sælger på én
gang.
Jeg vil – alt andet lige - have større tilbøjelighed til at kræve mere i
timen ved salg af ganske få timer end ved salg af større samlede opgaver.
Somme tider tager jeg også en opstartspris, hvis jeg vil indikere, at jeg
ønsker, at kunden køber flere timer på én gang.
Omvendt vil jeg have tilbøjelighed til at kræve mindre for en aftale, som
løber over længere tid og/eller har mange timer. Endelig vil jeg nok kunne
tilføje et hastegebyr, hvis jeg pludselig skal kaste alt, jeg har i hænderne,
for at løse en akut opgave.
Tag udgangspunkt i markedsprisen. Hvis du på nogen måde kan finde
markedsprisen, evt. ved at se hvad konkurrenter tager, er det et godt
udgangspunkt. Så må du jo lægge dig over eller under, afhængig af, om du vil
konkurrere på pris og/eller kvalitet osv.
Her skal du huske, at hvis du lægger prisen meget lavt, indikerer du også,
at dit arbejde ikke er mere værd. Ser du en billig rødvin, der hvor du handler,
vil du uvilkårlig få det indtryk, at den ikke er specielt god.
Efterhånden som du kommer i gang, vil du måske også kunne justere din pris
op eller ned,
afhængig af udbud og efterspørgsel hos dig selv. En god finte, hvis du vil have
mulighed for at sætte din pris op efter et stykke tid, er at køre med
åbningstilbud, f.eks. 20 % - rabat som åbningstilbud.
Jeg pristalsregulerer mine timepriser hvis en aftale løber over længere
tid. Så jeg er fri for at gå i forhandling med kunden, når tiden går, og
pristallet stiger, hvor jeg så også synes, jeg fortjener lidt mere.
Tag udgangspunkt i værdien for kunden. Hvis kunden
netop har valgt dig som en ekstern løsning, kan det jo skyldes, at han/hun ikke
ønsker at fastansætte personale.
Her kan du selvfølgelig tage udgangspunkt i de ovennævnte metoder, men hvis
du selv kan løse
opgaven billigere end kunden,
der måske skulle heltidsansætte, og du selv effektiviserer, automatiserer, finder billigere
leverandører m.m., så kan kunden have en langtidsbesparelse på udgifter til løn, regnskab, andre
freelancere, faste udgifter osv.
Her kan du så tage udgangspunkt i alle kundens besparelser. Dette gælder især, hvis du
besidder en specialviden, som kan hjælpe til at opnå disse besparelser.
Jeg sælger – i en lidt anden boldgade – programmer og data, hvor jeg ofte
prisfastsætter op i mod, hvad det ville koste at have en medarbejder til at
taste de selvsamme data ind (hvis dét er alternativet for kunden
Alle metoder. Det er klart, at du kan mikse metoderne. Hvis du tager udgangspunkt i din
timepris som lønslave og finder ud af, at markedsprisen er lavere, så har du en
udfordring med dig selv.
Er det så meget værd at være selvstændig? Omvendt, hvis den metode, som
giver den højeste pris, er realistisk – jamen, så er den hjemme.
Husk at tage á conto beløb, når dét beløb, du har til gode, er højere end
dét, du har lyst til at miste.
Husk også at indgå en kontrakt
der – afhængig af størrelsen af opgaven - tager højde for så mange
eventualiteter som muligt. Det kan f.eks. være tidsfrister, fraskrivelse af
ethvert ansvar overfor kunden ved brug af dine anbefalinger og andet, som kunne
tænkes at give anledning til senere uoverensstemmelser. Ved større aftaler er
det som altid en god idé at involvere professionelle til at hjælpe med
udarbejdelsen. John Hannover har gennemgået dette her – det handler
godt nok om webshop aftale, men kan bruges på alle aftaler af denne type.
Jeg er ikke regnskabs kyndig, men skriver
udelukkende ud fra mine erfaringer. Enhver anvendelse af råd o.lign. i mit
indlæg er 100 % for læsers egen risiko.
”Tak til John Hannover for at ville lægge dette på sin blog”.
Har du kommentarer til denne artikel eller spørgsmål i øvrigt, kan du
spørge direkte i bloggen eller sende mig en mail på joergen.kirkegaard@datakons.dk. Jeg besvarer alle mails typisk indenfor 2 arbejdsdage.
