tirsdag den 2. juni 2015

Papegøjeplader

Biler på Papegøjeplader kan give en stor fordel for personer der driver virksomhed og køber bilen privat med fuld moms.
Papegøje plader er til ejer af personlig virksomhed og kan ikke bruges af ejere af selskaber som IVS og ApS

Dette indlæg kommer ikke ud i alle kroge eller dækker alle vægtklasser, men koncentrer sig om de mest almindelige spørgsmål om papegøjeplade biler. Jeg påtager mig ikke ansvar for evt. fejl, så inden beslutning, så skal du kontrollere ting selv - selvom jeg naturligvis har kontrollæst.

Papegøjeplader er de tofarvede, gulhvide plader. I en periode fra 3/6-2007 til 1/1-2009 udleverede skat klistermærke til biler med gule nummerplader, og disse biler kan forsat køre videre uden at skifte til egentlige papegøjeplader.

Hvis du som selvstændig bruger din varebil på gule plader, skal den registreres til hel - eller delvis privat anvendelse. Du skal så betale privat benyttelsesafgift, og have papegøjeplader

Jeg forholder mig kun til biler anskaffet efter 25. april 2007. Ældre biler har anden benyttelsesafgift, men mon ikke de er skrottet idag.


KLik på billedet for fuld størrelse.  Forbehold for evt trykfejl/misforståelser

Og lige et skema om andre bil typer også - igen klik for stort billede - (Forbehold for fejl)
Et sæt papegøjeplader koster ca 1.300 kr på skats motorcentre eller div. nummerplade operatører.
Desværre er privatbenyttelsesafgiften ikke uvæsentlig med 6.250 kr helårligt.
Ordningen er god for personer der driver personlig virksomhed, og gerne vil have en bil der både kan køre for virksomheden, og som kan anvendes privat. Ved at købe privat med moms, kan man få både fradrag for kørsel efter kørebog OG fradrag for moms af driften.
Ordningen kan IKKE benyttes af ejere af selskaber se LINK punktet 6.3.1.  Dinero har også guide til dette for netop personlig virksomhed. Det ligger også klart at I selskaber ville man jo aldrig kunne give selskabet momsfradrag i drift for en moms betalt ved købet af en helt anden juridisk enhed (ejeren som ansat)
Den oplagte fordel er, at man må lade virksomheden betale HELE driftens moms, også privat andelen af driften , mod at man betaler den nævnte privatbenyttelsesafgift og selv har betalt moms ved købet af bilen. Man må altså trække al moms som kommer fra driftsudgifterne fra som købsmoms. 
Det er en slags kompensation for, at bilen så skal være købt privat, og der skal være betalt fuld moms ved købet.
Dette dækker f.eks. udgifter til benzin, reparation og færgebilletter.
Selve driftsomkostningen - ekskl.. moms betaler man selv, men mod at føre kørebog korrekt SE LINK kan man modtage statens takst per km. kørt for virksomheden, for 2018 3,54 per km for de første 20.000 km.
Bilen skal veje under 3.000 kg og man skal ha en momspligtig omsætning i virksomheden på mindst 50.000 kr for at kunne benytte ordningen - se LINK SKAT
Den største bagdel er, at der ikke må være passager på et bagsæde, hverken ved kørsel i Danmark eller ved kørsel i udlandet. Varerummet skal helt enkelt være indrettet til VARER og ikke på anden vis.
Det nedsætter naturligvis fordelen for børnefamilier, selv om man kan få biler der må være tre personer på forsædet i.
Biler på papegøjeplader skal ikke have firmanavn/CPR nr. mærkning på - netop fordi de må bruges til privatkørsel.
Ordningen er som sådan kun god for selvstændig ejer af personlig virksomhed. Ansatte vil skulle beskattes af fri bil, hvis de får lov til at benytte bilen privat, også i forhold til kørsel mellem hjem og arbejdsplads.

Rent praktisk om momsfradraget i regnskabet:
Jeg vil mene den enkleste måde at få momsfradraget korrekt ind i virksomheden må være, at oprette en konto i status mellemregning egenkapital- privat hævet - for Driftsomkostninger UDEN fradrag og give den momskode for købsmoms.
Derved kan man bogføre driftsomkostningen som en privat hævning uden det påvirker resultatet og dermed uden skattefradrag  MEN momskode købsmoms vil lade momsen bliver fradrag i købsmoms.
Fordelen er således klar for personlig ejer og bilen udenfor virksomhedsskatteordning. 
Drives virksomheden under virksomhedsskatteordningen, indtræder ejer i helt samme skattemæssig stilling som ansatte. Der skal betales skat af fri bil hvis bilen anvendes privat, uanset, vi taler om ejer eller ansatte.
Bilen kan holdes uden for VSO som angivet her i link og her i link
Drives firmaet i selskabsform gælder helt samme regler som for biler i virksomhedsskatteordningen.  Uanset hvem der i selskabet anvender bilen privat, så skal der betales skat efter firmabilreglerne.

Brug af privatejet papegøjepladebil for arbejdsgiver:
Du skal overholde visse klare regler, for at kunne nøjes med halv privatbenyttelsesafgift, hvis du kører for din arbejdsgiver i privat købt papegøjepladebil for arbejdsgiver. Herom skriver SKAT:
 

  • Din arbejdsgiver forlanger, at du stiller bil til rådighed. Det skal stå i en særskilt skriftlig aftale eller i din ansættelsesaftale.
  • Det er nødvendigt, at du bruger en varevogn. Er du ansat på kontor eller arbejder som fx ejendomsmægler, har du normalt ikke behov for at køre i en varebil.
  • Der skal være et reelt behov for at køre for din arbejdsgiver.
Du skal ikke betale skat, når du kører privat i din egen bil. Din arbejdsgiver kan give dig skattefri godtgørelser, eller du kan få fradrag for de kilometer, du kører for din arbejdsgiver.

Rene gul-plade biler: Kan godt findes i personlig virksomhed. Vær dog opmærksom på, at dersom de ikke er specialindrettede så de reelt ikke kan benyttes privat, OG bilen er med hjem på privatadressen, så vil skat ofte kunne mene, at den er til rådighed privat, og derved kan man rammes af hård skat. Derfor skal være være meget opmærksom på indretningen hvis man har bilen holdende på privat-adressen.  Her er link til skats nyeste om rene firma gulpladebiler - og hvad man må og ikke må.

Lad mig fremhæve, at jeg ikke er specialist i gulpladebiler, og blot har samlet egen viden og tilgængelige oplysninger. Jeg påtager mig intet ansvar for eventuelle fejl og misforståelser i dette indlæg - Alle må selv dobbeltchecke med relevante kilder.

E-BOG  PERSONLIG VIRKSOMHED 
. KLIK PÅ BILLEDE FOR KØB 
-             Personlig virksomhed & I/S - på computer/iPad/tablet og som opslagsværk  

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog