Ansætte personale - eller kræve faktura - Ansættelsesregler

Lad mig starte med at slå fast, at der ikke er frit slag i valget mellem at skulle ansætte personale, eller måske få faktureret arbejdskraften i stedet fra et firma.

Mange arbejdsgivere og selvstændige vil i dag hellere bede folk sende en faktura, frem for at ansætte regulært.

En lille video om emnet har du HER

Det er langt fra altid lovligt. Kildeskatteloven mm har række regler, for hvornår en person skal anses som ansat, og hvornår en person måtte være freelance honorarmodtager, og endeligt hvornår en person ses som egentlig selvstændig.

Det er det konkrete arbejdsforhold som bestemmer om der må faktureres som selvstændig eller man er lønmodtager. Det er helt ligegyldigt hvad man aftaler i en kontrakt - det er alene det konkrete forhold der afgør forskellen. Hvad forskellene er kommer lidt længere nede.

Risiko for dig som firma: 

Jeg vil stærkt fraråde, at kræve faktura af en person, hvis ikke du som arbejdsgiver er 100% sikker på det er rent selvstændigt arbejde - og IKKE kan ses som kamufleret lønmodtagerarbejde.

1. For det første kan du som arbejdsgiver komme til at hænge på skatten, hvis ikke den "ansatte" betaler sin skat selv. Du kan også få en bod oveni fra skat.
2. For det andet kan den "ansatte" gå i fagforening og få dig dømt til alt fra feriepenge, opsigelse med meget mere, hvis ikke du kan påvise det var en selvstændig.

For den ansatte er risikoen mindre, så længe arbejdet udføres i personlig virksomhed med korrekt moms, og den ansatte betaler sin skat til tiden.

Risiko for den ansatte vil først og fremmest være:

1. Hvis skat underkender at det er selvstændigt og ser det som lønmodtagerarbejde, så vil det kunne udløse triple skat = langt over 100% hvis der faktureres fra et selskab (IVS eller ApS)
2. Hvis du underkendes som selvstændig og f.eks. har trukket kørselsgodtgørelse fra ved transport hjem til arbejde, underkendes dette og kan også give bod.
3. Hvis du underkendes som selvstændig men som ansat har fratrukket fuld computer, moms mm, så underkendes dette 

Skatteforskelle, selvstændig, honorarmodtager og lønmodtager:

• Selvstændige betaler skat via deres virksomhed
• Honorarmodtager betaler AM bidragspligtig B-skat OG arbejdsgiveren har pligt til at indberette indkomsten til skat (gruppe 05 indkomst) ligesom modtageren har pligt til at forskudsregistrere og kontrollere årsopgørelsen.
• Lønmodtagere betaler A-skat trukket ved udbetalingen

Lønmodtager - hvornår er man det?:

Du kan hoppe over dette og ned til selvstændig eller honorar, hvis du mener du IKKE er lønmodtager. Her gennemgår jeg lønmodtager og de vigtigste ansættelsesregler.

Du er formentlig helt almindelige lønmodtager, hvis du kan nikke genkende til disse punkter:

• Din arbejdsgiver har adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
• Du udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver
• Der er indgået aftale mellem om løbende arbejdsydelse
• Arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren
• Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
• Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
• Vederlaget udbetales periodisk
• Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
• Vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren
• Indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Når du ansætter, er der en række krav du skal leve op til. Du kan ofte med fordel tage hjælp af et HR selskab eller andre med viden om ansættelser, for det er et lidt farligt område at begå fejl inden for. Her er dog lidt basal viden:

Ved ansættelsessamtalen: Du må ikke lægge vægt på køn, alder, hudfarve, religion mm og du må ikke spørge ind til evt graviditet.

Arbejdsgiverregistrering: Du skal have CVR og under CVR sætte kryds i arbejdsgiverregistrering. Her kan vælges mellem spontan løn (sjældent/en gang imellem) og almindelig løn. Ved almindelig løn skal der 0 indberettes til skat for måneder uden løn.

Ansættelsesbevis: Alle ansatte har krav på et ansættelsesbevis hvis pågældende arbejder mere end 8 timer per uge. Det skal bringes på plads senest en måned efter ansættelse, og der er ganske stor bod for ikke at overholde dette. Du skal beskrive hvad arbejdet består, hvor det udføres og arbejdstiden. Den kan godt beskrives som f.eks mindst x timer max y timer af varierende karakter o.l.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring: Driver du personlig virksomhed er du som ejer ikke forpligtet til selv at være forsikret men, driver du firmaet som selskab, så skal der være en forsikring for dig selv som ejer, uanset løn og omsætning. Så snart du har ansatte skal disse være omfattet af arbejdsskade forsikring. Du skal angive antal og arbejdets karakter til dit forsikringsselskab.

Feriepenge: Ferieloven er ufravigelig i forhold til ansatte og du skal derfor altid have feriepenge tilknyttet ansættelser. Normalt indbetales via feriekonto. 

Feriepenge består af 12,% af bruttolønnen, svarende til 2,08 dages ferie per måned. Du skal indbetale din medarbejders feriepenge til FerieKonto. Feriepenge udgør 12,5% af din medarbejders bruttoløn. Din medarbejder optjener altid 2,08 dages ferie om måneden (5 uger per år). Afhængig af funktionærstatus mm kan der være tale om enten fuld løn under ferie, eller udbetaling feriepenge.

ATP, AER mm: Du skal være tilmeldt ATP - (arbejdsmarkedets tillægs pension) samt AER (Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring mm) samt AUD (uddannelsesfond) Det sker samlet via ATP og opkræves via ATP. Din virksomhed betaler 2/3 af selve ATP, din ansætte betale den sidste 1/3.
Barsel: Du skal betale til en barselsfond og det vil oftest også ske via ATP

Selvstændig - Hvornår er jeg så det?

Du er selvstændig hvis du driver en virksomhed intenst og seriøst for at skabe overskud.

Har den udsigt til at give overskud, så er det som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed.
Det er mange punkter der kan bruges til at vurdere, OM man rent faktisk er selvstændig og ikke reelt løn eller honorarmodtager. Bemærk specielt det med, at den selvstændige har en egen økonomisk risiko = kan få tab - ud over det at "lønnen udebliver" 

Bemærk også, at man meget gerne skal have klart mere end en fast kunde og i det hele taget løbende arbejde for at udvide kundekredsen.

Jeg vil også nævne, at det er specielt farligt at gå fra at være lønansat et sted, til at begynde at fakturere som selvstændig = gå fra lønmodtager til selvstændig for samme arbejdsplads.

Endeligt skal det fremhæves, at det langt farligere at tage fejl, og fakturere fra et selskab som IVS eller ApS, end at gøre det samme fra personlig virksomhed. I selskabsform kan man ende med skat over 100%.

Det typiske for selvstændig virksomhed er:

• Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
• Hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
• Indkomstmodtageren er ikke på grund af ordren begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
• Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
• Indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
• Vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
• Indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
• Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud
• Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
• Indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
• Indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne
• Indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse
• Indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art
• Indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms
• Ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.Drives virksomheden ikke intenst og seriøst OG har den ikke udsigt til overskud på sigt, så regnes den ikke som erhvervsmæssig, men kommer ind under hobbyvirksomhed - og tab kan ikke fratrækkes i anden personlig indkomst.

Honorar

• Freelanceren som honorarmodtager har ofte meget frie arbejdsforhold, fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsplads
• Arbejdet kommer meget sporadisk og ikke som noget der ligner et fast arbejdsforhold. 
• Freelanceren vil oftest arbejde for en række skiftende virksomheder
• Honorarmodtager er du typisk når du rent faktisk ikke risikerer at tabe penge på dit arbejde, men heller ikke er ansat hos den der betaler dig - og - ja sjovt nok: Du får honorar for arbejdet.

Det vil typisk være forhold hvor der på forhånd er aftalt et fast beløb for en opgave - eller for den sags skyld per time. Der vil også oftest være tale om korterevarende opgaver, og sjældent om opgaver som gentages i mange forløb regelmæssigt for samme firma.

En honorarmodtager og en ikke CVR registreret freelancer - skal altid have sin indtægt indberettet fra arbejdsgiveren, og den indtægt vil automatisk fremgå af den låste rubrik 12 i selvangivelsen.

Den kan således kun ændres ved at man får arbejdsgiveren til at ændre indberetning, hvis noget er galt.

Udgifterne - de helt direkte, som er direkte knyttet til honoraret fratrækkes i den åbne rubrik 29 (forskud rubrik 425) Du kan dog som honorarmodtager ikke fratrække mere end din indtægt som aldrig kan gå i mindre end 0

Skulle skat vurdere, at der er tale om lønmodtager arbejde, men at virksomheden har valgt honorar for at undgå at skulle tilbageholde skatten direkte, og skulle honorarmodtageren ikke betale sin skat, så vil firmaet kunne hænge på den manglende skat.

Du kan skulle momsregistreres hvis du driver honorararbejde erhvervsmæssigt som selvstændig, hvis du ved du vil komme over 50.000 kr omsætning på en hver 12 mdr periode.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Udbytte i selskaber

Jeg skal her prøve at redegøre lidt for udbytte i selskaber, både det ordinære og - ekstraordinære udbytte,

UDBYTTE UDBYTTE

Udbytteregler for Iværksætterselskaber - IVS: Lad os starte med at gøre klart, at i et IVS må der først udloddes udbytte, når selskabskapitalen OG en bunden reserve under egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr. 

Dette betyder, at denne bundne reserve udgøres af oprindelig selskabskapital OG senere overskud efter selskabsskat.

Det er IKKE et spørgsmål om hvorvidt der står 50.000 kr på en bankkonto - der er tale om bunden kapital der som udgangspunkt fremkommer ved, at selskabets overskud efter skat føres over til reserverne..

Når kapitalen er opbygget til de 50.000 kr, så kan der udbetales udbytte fra selskabets yderligere frie reserver, på samme vis som der kan i et ApS.

For Anpartsselskaber ApS og Aktieselskaber A/S gælder, at udbytte som udgangspunkt alene kan udbetales fra de frie reserver. Her holder jeg mig til anpartsselskaber.

Frie reserver betyder, at den oprindelige selskabskapital, og evt. senere bunden kapital, skal være intakt. Kun frie reserver (som jo vil være beskattede som udgangspunkt) kan udbetales som udbytte. Forskellen mellem IVS og ApS er alene, at IVS SKAL opbygge reserver på 50.000 kr - inden udbytte, hvor et ApS jo altid mindst er stiftet med disse 50.000 kr bundet.

HVORDAN VEDTAGES UDBYTTE SÅ:

Udbytter skal vedtages på selskabernes generalforsamlinger. 

ORDINÆRT UDBYTTE:

Ordinært udbytte besluttes på selskabets ordinære generalforsamling, i forbindelse med fremlæggelsen og vedtagelsen af årsrapporten og regnskabet for året inden.

På en sådan generalforsamling vedtages hvorledes årets resultat skal anvendes og eventuel fordeling af det udbytte der ønskes udloddet.

Beslutningen må kun ske på grundlag af den årsrapport som fremlægges og kun frie reserver som i årsregnskabet fremgår som overført overskud og reserver som ikke er bundet, iht lov eller vedtægter, og med fradrag af overført underskud, må udloddes.

Opskrivningshenlæggelser, nettoopskrivning efter indre værdi o.l. giver ikke adgang til udlodning.

Udbyttet kan også udbetales i form af aktiver, men her skal der, som udgangspunkt foreligge en vurderingsberetning, udført af en godkendt/registreret revisor. Tal evt med din revisor om mulighed for undtagelse efter selskabsloven.

Overordnet har selskabet centrale ledelse ansvaret for, at der efter en udlodning, er fuld dækning for de bundne reserver OG, at udlodningen er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Det er det som hedder, at ledelsen til en hver tid skal sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab,

EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE:

Beslutning om ekstraordinært udbytte kan træffes når selskabet har aflagt første årsrapport.

Beslutningen kan træffes af generalforsamlingen eller, generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe en besluting.

I anpartsselskaber beslutter direktionen eller bestyrelsen, om det vil være forsvarligt at anvende seneste års balance, eller om man frivilligt vil udarbejde en ny.

Der er krav om mellembalance, hvis beslutingen træffes mere end 6 mdr efter balancedagen. De fleste vil derfor anvende udbytte ud fra seneste årsregnskab/balance og foretage beslutinigen inden 6 mdr efter regnskabsåret.

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancer erlægges af godkendt revisor.

For ekstraordinært udbytte gælder de sædvanlige regler om pligt til at sikre kapitalberedskabet.

Beskatningstidspunktet: (taget fra SKAT)

Ordinært udbytte

Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.

Dette betyder, at selv om udbytte først kan kræves udbetalt året efter at det er deklareret, skal det beskattes i det år det deklareres. 

Ekstraordinært udbytte og a conto udbytte.

Hvis udbyttet ikke er deklareret på generalforsamlingen, har aktionæren først erhvervet endelig ret til udbyttet på udbetalingstidspunktet. Udbyttet skal derfor medtages i indkomsten i udbetalingsåret

Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:

Selskabet har pligt til at indberette det samlede udbytte og udbytteskat og skal indberette de enkelte modtagere, danske såvel som udenlandske, med det beløb den enkelte har modtaget brutto.

Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.

Her har du mulighederne, at:

• Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
• Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.

Du skal under skat være tilmeldt og have tildelt dig disse punkter under administration under tilmeldingsoplysninger men har du angivet løn og andet, så vil du kende dette og normalt være forberedt.

Du kan også tildele din revisor ret til at indberette for dig. Det kan revisor så forklare dig.

Du vil møde forskellige rubrikker til udbytteskat satser.

• Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.

• 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS/IVS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.

• Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19

• Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.

• Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.

• Til slut en rubrik som bruges ved udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er sambeskattet (som udgangspunkt ejer 10%). Her er link til skat om betingelserne

UDBYTTE ELLER LØN:

Hvis du er ejer af et selskab, så start med at tage løn op til topskattegrænsen. Dermed betaler du ca 42% i skat og AM  bidrag. Du betaler ikke selskabsskat af det beløb du tager ud som løn.

Tag så udbytte op til 27% udbytteskattegrænsen. Der betaler du først 22% selskabsskat og så - af resterende 78% af overskuddet som du tager ud som udbytte - 27% og det vil ramme ca de samme 42% som din løn op til topskat gjorde. Dermed forlænger/forhøjer du topskattegrænsen.

Herefter vil det så være ret lige meget om du tager løn til topskat med ca 56% skat eller udbytte til 42% udbytteskat - da du inden de 42% jo har været af med 22% selskabsskat - og samlet vil det så svarer ganske meget til den kendte topskat på ca 56%

Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 GOOGLE BUSINESS MED TILBUD   Facebook råd  og  Google+

SU og skat - selvstændige

SU OG SKAT

Dette er på ingen måde en erstatning for SU´s egne vejledninger. Jeg har blot valgt at samle noget af det vigtigste op, og besvare en række af de spørgsmål, som rigtigt mange stiller omkring SU og indtægter ved siden af SU.

Klik på billede for SU hjemmesiden

SU kan gives som SU lån og så som det mere almindelige "stipendium" som blot er penge der udbetales uden krav om tilbagebetaling.Her drejer det sig om almindelig SU og ikke om lån.

Satserne er forskellige afhængig af om det er SU til ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, eller videregående uddannelser og om du er 18-19 år eller over 20 år på en række punkter.

Det er SU kontoret som du kan finde i linket til SU du skal henvende dig til, hvis du skal søge SU.

Her vil jeg fokusere lidt på det, at have indtægt ved siden af SU.

Der er fribeløb for hvor meget man må have i indtægt ved siden af, at man modtager SU. Dette kaldes også ofte SU loftet.

Fribeløbet dækker altid over indtægt på årsbasis fra 1. januar til 31. december. Der sker ikke noget ved, at du i enkelte måneder tjener mere end dit fribeløb, så længe du ikke overskrider set over hele året. Slutter du en uddannelse kan du være omfattet af periodisering - læs i så fald LINK

Der er 3 satser for fribeløb, laveste, mellemste og højeste og størrelsen afhænger af, om du evt. har fravalgt SU for en måned, eller ikke er under uddannelse en del af perioden.

Fravalg af SU kan være en fordel både fordi gerne vil gemme nogle SU klip til senere i uddannelsen eller, hvis du kan se du ellers vil overstige dit fribeløb ved anden indkomst.

SU har en fin regnemaskine til brug for beregning af fribeløb her I LINK 

De indkomster (din egenindkomst), som ud over din SU fremgår af din årsopgørelse fra skat, tæller med, når du skal regne ud hvor meget du har brugt af dit fribeløb.

SU oplister de indkomster som tæller med i beregning af den indtægt som bruges mod fribeløbet:

• Løn og anden indkomst du får i forbindelse med dit arbejde. Det gælder også feriepenge, der beskattes i år
• Erkendtligheder
• Dagpenge (arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge)
• Sociale ydelser du betaler skat af
• Honorarer, legater og etablerings opsparing
• Personlig indkomst fra din egen virksomhed (positive beløb)
• Renter af formue og afkast af arv

Dersom du har egen virksomhed i form af personlig virksomhed, så er det dit overskud af virksomheden - som du indberetter til skat, som tæller med ved beregning af brugt fribeløb.

I personlig virksomhed, uanset enkeltmands eller I/S interessentskab, kan man benytte en skatteform som hedder VirksomhedsSkatteOrdningen - VSO.

VSO er ganske kompliceret regnskabsmæssigt, og for de fleste vil det være nødvendigt med lidt økonomihjælp at bruge VSO korrekt.

Fordel ved VSO og SU er, at uanset dit overskud i virksomheden, så påvirker kun det du hæver til dig selv, din SU. Du kan derfor hæve op til fribeløbet og derefter lade resten stå i virksomheden. 

VSO er gennemgået langt dybere her i LINK

Overvej stærkt min bog om personlig virksomhed - letlæst som E-bog eller paperback  og med god gennemgang af VirksomhedsSkatteOrdningen som link her.

Dersom du er selvstændig ved at være ejer/medejer af et selskab, så er det kun din egen skatteindberettede løn som påvirker i forhold til SU fribeløbet. Selskabets overskud påvirker ikke fribeløbet.,

Det er vigtigt at fremhæve, at uanset om du driver personlig virksomhed med VSO eller driver selskab som IVS eller ApS så har disse ting omkostninger. Forskelle personlig virksomhed og selskaber er gennemgået i dette link. 

Det skal også fremhæves, at det ikke altid er en god ide at lade indkomst stå, hverken i VSO eller selskab, blot for at undgå træk i SU. Ofte vil det være bedre, at melde SU fra i enkelte måneder.

Årsagerne er mindst to: 

Ofte har du netop brug for pengene medens du studerer og måske etablerer dig OG: 

Du risikerer meget nemt, at få udskudt noget skat til senere, hvor du så hæver penge eller tager løn. 

Det vil kunne være, når du er færdig med din uddannelse, og på det tidspunkt kan du jo sagtens tænkes at tjene godt, og så kommer de gemte penge nu pludseligt til at koste dig topskat.

Overstiger din egenindkomst dit fribeløb et år, hvor du har fået SU eller slutlån, skal du betale en del af din SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

Vælger du selskabsformen ApS f.eks. frem for personlig virksomhed, så har du her link til min letlæste bog om netop ApS, stiftelse, skat moms osv 

SU lån her til slut:

Har du ret til SU har du også mulighed for SU lån.

SU lån skal modsat almindelig SU som stipendium betales tilbage. Det skal man selvfølgeligt huske, for det kan jo godt være en del man så skal betale tilbage.
Man skal derfor som udgangspunkt ikke tage SU lån til ren og skær skæg og ballade, men har man solide grunde for at skulle bruge penge, så er renten på SU lån meget lav, og dermed kan SU lån i mange tilfælde være langt bedre, end de lån du eventuelt siden skal tage i banken eller realkreditinstitutter.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

For sent regnskab

Næsten alle selskaber skal aflevere generalforsamling godkendt regnskab senest 5 mdr. efter afsluttet år, og selvangivelse 6 mdr efter.

Ejere af personlig virksomhed kan hoppe af nu, for I skal ikke indsende regnskabet men blot opbevare det, så skat selv kan bede om det ved kontrol. I skal blot overholde fristen for udvidet selvangivelse som er 1/7

Derimod oplever mange med IVS og ApS at få et sådan brev.

Fristen for indsendelser af regnskabet er for alle jeres "almindelige IVS og ApS:  Inden udgangen af 5 mdr fra regnskabsåretsafslutning.

Da mange selskaber jo har kalenderår som regnskabsår, så betyder det, at regnskabet for disse skal ind inden 31/5. 

Det er virksomhedens øverste ledelse som har ansvar for, at regnskabet indsendes rettidigt, og det er alle registrerede i ledelsen der her er tale om.

Ved for sent afleveret regnskab sker så følgende:

Erhvervsstyrelsen sender et brev med krav om indsendelse af årsrapporten m.v. Brevet sendes til virksomhedens digitale postkasse. Husk altid at få besked om ny post til selskabet, så du ikke overser den type meddelelser.

Man får i brevet to frister.

En 8 dages frist fra brevets dato. Får man regnskabet ind inden denne frist, så sker der ikke yderligere, og man får ikke bod. Klarer man ikke dette, vil der nu komme en bod ud af det. 

En 4 ugers frist hvor Erhvervsstyrelsen efter udløbet af denne frist, og regnskabet stadigt ikke er modtaget, kan sende selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten.

Afgift/bod ved for sen aflevering:

Der pålægges en bod til hvert registrerede ledelsesmedlem ved for sent regnskab. Boden beregnes ud fra indsendelsesfristen = 5 mdr efter regnskabsårets afslutning for almindelige IVS og ApS og den udgør:

- 500 kr. for 1. påbegyndte måned (efter 8 dages fristen)
- 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
- 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.
Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (henholdsvis filialbestyrer).

Afgiften udløses når det forsinkede regnskaber er modtaget.
Tosset nok, bortfalder afgiften hvis man SLET ikke afleverer regnskab, men lader selskabet tvangsopløse. Den regel er medskyldig i mange IVS tvangslukninger og dermed nok også, i at selskabsformen fik ny lov.

Overskrides 4 ugers fristen i brevet, skal kan EOS sende selskabet til tvangsopløsning. Det sker ikke præcis 4 uger efter, da styrelsens systemer ikke kan udsende til så mange på en gang, så det kommer lidt drypvis, ofte klart mere end 4 uger efter den oprindelige frist. Det er dog sådan, at efter de 4 uger, så sker oversendelse til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning, uden yderligere varsel.

Først når skifteretten har modtaget anmodning fra EOS og registrerer sagen, vil selskabets ledelse få et rent fysik brev om problemet.

Vil man så fortsætte selskabet, så er proceduren lang og koster lidt penge. Der skal nu anmodes om genoptagelse af selskabet Det har man en 3 måneders frist til.

En genoptagelse kan kun gennemføres hvis man kommer med en vurderingserklæring fra en godkendt/autoriseret revisor om, at kapitalen på genoptagelsestidspunktet er fuldt til stede.

Det betyder, at revisor skal gennemgå regnskab på genoptagelsestidspunktet (også selv om der var revideret 31/12) og revisor skal, med ansvar overfor evt kreditorer garantere, at kapitalen findes. Dette koster ofte et sted mellem 3.000 og 8.000 kr erfaringsmæssigt.

Herudover skal det manglende regnskab indsendes. Det udløser så boden til ledelsen. Brev om denne bod sendes til de enkelte medlemmer af ledelsens private e-bokse og boden er personlig og kan ikke fradrags skattemæssigt.

Vil man lukke selskabet, så kan man bare lade stå til. Det som så sker er, at man bliver tvangslukket, ens kapital er tabt, og man vil fremover altid fremgå af CVR med navn som en der har været i ledelse af tvangslukket selskab.

Derudover KAN man risikere personlig hæftelse. Det sker kun hvis man ENTEN ikke kan påvise, at den oprindelige kapital var korrekt indbetalt. (sker for en del IVS som bare har haft pengene i en kasse eller bare har hævet dem i banken efter stiftelsen) ELLER fordi man har drevet selskabet groft uforsvarligt, og har skabt gæld man kunne være helt klar over, selskabet aldrig ville kunne klare at betale. I det fald kan der dømmes "hæftelsesgennembrud" og personlig ansvar. 

Er alt i orden - så lukkes selskabet ellers bare uden yderligere omkostninger.

Ekstra komplikation for IVS der sendes til tvangsopløsning efter 15/4-2019:

IVS der sendes til tvangsopløsning kan ikke genoptages som IVS men kun genoptages hvis de omregistreres til ApS. Dette kræver, at der er en samlet kapital der kan stå som bunden egenkapital, på mindst 40.000 kr. Det vil i mange fald betyde, at der skal skydes frisk kapital ind.

SELVANGIVELSEN OG BOD FOR IKKE AT AFLEVERE TIL TIDEN:

Fristen for at indsende selskabets selvangivelse til SKAT er for selskaber med afslutning ved årsskifte -  30. juni. En overskridelse af fristen koster et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides – dog højst 5.000 kr

...........

Mit råd er klart: Få regnskabet færdigt til tiden. Det er skidt at have sit navn forbundet med et tvangslukket selskab - og vil man fortsætte, så er det dyrt at være sent ude med regnskabet.

Bruger man revisor (eller anden rådgiver - og jeg anbefaler altid en af tingene i starten) så skal man i god tid aftale, hvornår denne skal have regnskabet, for at man kan være sikker på, det kommer ind til tiden.

Er man seriøs nok til at ville drive selskab uden personlig hæftelse, så er man også seriøs nok til at aflevere et korrekt regnskab til tiden.

Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 GOOGLE BUSINESS MED TILBUD   Facebook råd

Ejerregistre

Der er i dag krav om 3 typer registrering af ejere af selskaber med mere.
Det handler her om selskaber inkl. I/S der kun ejes af selskaber men ikke om enkeltmandsvirksomheder og PMV

EJERBOG: som skal befinde sig på selskabets fysiske adresse. Omfatter liste over alle aktie/anparts ejere.

EJERREGISTER LEGALE EJERE: Registreres på virk.dk og skal omfatte alle der legalt ejer mere end 5% af et selskab. Disse ejere er de direkte ejere, hvilket vil sige personer og selskab som ejer anparter og aktier. Er der ingen legale ejere med over 5% registreres dette.

Dette er kendt af langt de fleste og skaber ikke normalt problem, da disse ejere er lette at finde frem til, og man skal jo kun et led tilbage for at finde disse legale ejere.

Der er bod og risiko for tvangslukning for de selskaber der ikke overholder loven på dette punkt. Der er gået lang tid nu, så det kan ikke vare længe før det får konsekvens ikke at være registreret, men der kommer formentlig rykker i digital post inden. 

Fristen var, fra start, at nye selskaber stiftet før 15/12-2014 fik ½ års frist til at registrere sig i register over legale ejere, og selskaber stiftet senere skulle registrere ejerforholdet med det samme.
Alle ejerforhold der ændredes siden 15. december 2015 skulle registreres i det offentlige ejerregister med det samme.

EJERREGISTER RÉELLE EJERE: Nyt krav fra år og omfatter registreringskrav af de personer der réelt står bag ejerskab i virksomhederne. Det vil sige de PERSONER som réelt har indflydelse og registrering skal ske, af alle som har + 25% indflydelse/stemmeret.

Fristen var sat til 1/12-2017 - men der var ikke i den oprindelige lov givet mulighed for tvangsopløsning ved manglende registrering. Dette er ændret i ny lovgivning 2018 således, at det med virkning fra 01.07.2018 i.h.t. selskabslovens § 225, stk. 1, bliver muligt at sende kapitalselskaber (IVS +ApS + A/S) til tvangsopløsning, hvis selskabet ikke har foretaget registrering af reelle ejere i henhold til lovens § 58 a.

Der er ikke mulighed for tvangsopløsning, hvis blot der er foretaget registrering af reelle ejere. Skulle den registrering ikke være korrekt - navn, % eller andet, så kan der ikke tvangsopløses men alene anvendes bod mm.

Der vil blive udsendt advarsel først - til selskabernes digital postkasser, hvorfor det endnu en gang er vigtigt at påpege, at man skal knytte en besked-mail til denne, så man ikke overser beskeder. I meddelelsen vil man få en 4 ugers frist til at bringe forholdet på plads, og herefter vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning uden andre meddelelser. 

Ejerne registreres med CPR som så henter navn og bopæl.

Er der ingen reelle ejere med 25% indflydelse, så registreres dette og der skal redegøres for, hvad der har været gjort, for at undersøge forholdet - samt hvorfor det ikke var muligt og dokumentationen skal gemmes i 5 år. I stedet er det virksomhedens ledelse der skal registreres som reelle ejere.

Dette kan være mere kompliceret, da selskaber ofte kan være ejet af holdingselskaber med komplicerede ejerstrukturer, både i Danmark og uden for. Det er ledelsens pligt at få identificeret alle disse +25% réele ejere så disse bliver korrekt registreret, og der er udmeldt ganske store bøder for de som ikke overholder dette. Registrering skal ske fra ult Maj og snarest muligt for alle nye, og senest oktober for eksisterende. 

Der er udmeldt meget store uge bøder for de som ikke får tilmeldt korrekt.

Man kan være +25% legal ejer både ved at have stemmeret direkte som følge af et legalt ejerskab af f.eks anparter OG ved gennem aftaler eller forskellige aktieklasser at have bestemmende indflydelse på et selskab. Det er derfor nødvendigt at afdække sådanne aftaler.

Man skal hele tiden se på det næste led ned, for at se om nogen person har denne 25% indflydelse.

Der er i eksemplet oplagt tale om at den person der ejer Holding X er réel ejer af A.
De to personer Jens Jensen og Anders Andersen ejer halvdelen af Holding Z og dermed jo kun 16,6% hver i hovedselskab A MEN her ser man på at de via Holding Z ejer mere end 25% og dermed skal også personerne Jens og Anders registreres som réelle ejere.

Erhvervsstyrelsen har også godt eksempel og meget mere forklaring i dette nye LINK 

Rent praktisk skal du, når du har registreret en legal ejer, vælge at gå til legal ejer og trykke på "revider" og så vælge tilføj ny ejer - som så skal være "Reel ejer" så du får den korrekt tilknyttet. 

Fritaget er børsnoterede selskaber og enkeltmandsvirksomheder mens de nye regler betyder at også ejere af Interessentselskaber I/S, kommanditselskaber samt f.eks selvejene institutioner skal registreres. 

• Aktieselskaber (A/S)
• Anpartsselskaber (ApS)
• Iværksætterselskaber (IVS)
• Partnerselskaber (P/S)
• Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA og SMBA)
• Kommanditselskaber (K/S)
• Interessentskaber (I/S)
• Erhvervsdrivende fonde
• Europæiske aktieselskaber (SE-selskaber)
• Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber)
• Europæiske Økonomiske Firmagrupper (EØFG)
• Finansielle virksomheder, der er omfattet af selskabsloven
• Gensidige forsikringsselskaber
• Tværgående pensionskasser
• Sparekasser
• Andelskasser
• Sparevirksomheder
• Firmapensionskasser
• Kapitalforeninger
• Investeringsforeninger
• SIKAV
• Ikke-erhvervsdrivende fonde
• Foreninger omfattet af lov om fonde og visse foreninger

For I/S har Erhvervstyrelsen først svaret mig, at reel ejer KUN skal registreres hvis der ikke er nogen personlige ejer med personlig hæftelse. Det svar har de nu 1 mdr efter rettet på eget initiativ (der sidder nok en kontrol af svar og nu fremgår, at reelle ejere SKAL registreres også for I/S. Her citerer jeg det ny svar fra styrelsen:

Jeg kan se, at jeg må have misforstået din henvendelse, det beklager jeg.

Det er helt korrekt at alle I/S’er skal registrere reelle ejere, uanset hvordan de er registreret. Det fremgår ikke af min tidligere mail og det skal jeg beklage.

Der er imidlertid færre krav til registrering af I/S’et af andre forhold f.eks. ledelse med videre, som jeg skrev i min sidste mail.

Men ikke for reelle ejere som alle former for I/S’er skal registrere fristen for at registrere reelle ejere er d. 01.12.2017, så denne er ikke udløbet endnu, hvorfor nogle I/S’er formentlig ikke har registreret reelle ejere endnu.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+