mandag den 20. januar 2020

Keep it simple

Ofte oplever jeg, at mange overkomplicerer deres firmastruktur.

I starten af ens karriere som selvstændig iværksætter, har man tit masser af planer og roder ting frygteligt sammen. Man vil tjene penge og for at kunne det, skal man have gang i en masse samtidigt, mener mange. 

Det kan sagtens være, at man - når først ting viser sig at flyve, med fordel vil dele op, men det ændrer ikke ved, at jeg ser alt for mange alt for hurtigt stifte CVR til en masse mindre aktiviteter.

Man kan mene, at man er god til at lave hjemmesider og, så man starter en "hjemmeside virksomhed" og så opdager man, at man jo ikke lige kan leve af den, så man kaster sig over at importere caps and hoodies fra Kina - eller man mener at tegne godt, så man åbner webshop med salg af t-shirts med egne motiver, og da det hele ikke flyver dag 1, så kan man jo lige så godt starten lille vinduespudser virksomhed ved siden af og sådan kan man blive ved.

For, at det skal se rigtigt professionelt ud, så vil man have, at de skal have hvert sit fine navn, som man bruger mere tid på end man bruger på at sælge - og når det er på plads, så skal de jo helst have hvert sit "firma".


Det sker så enten i enkeltmands virksomhed, hvor man skaffer hvert sit SE nummer (det er med hver sit regnskab og hver sin moms - da man jo kun kan have ET CVR som enkeltmands, men kan dele i SE numre - se LINK) - eller også skal man da have et Holding ApS med en 2-3 drifts ApS under sig.

Mange har så også hørt, at man ALTID skal have et holding selskab - det sparer skat. Det er noget vrøvl helt enkelt. Holdingselskab sparer ikke skat. De kan meget andet, men de sparer ikke selskabsskat overhovedet.

Det bliver dyrt det her. Ofte er det bogholdere, revisorer, banker, regnskabsprogrammer og - naturligvis de som lever af at stifte selskaber for andre, som er de eneste er rigtigt tjener på det.

Billigste, men ikke nødvendigvis den bedste løsning - er ofte den med personlig virksomhed og flere SE numre, da der ikke her er krav om flere lovpligtige arbejdsskadeforsikringer og man også kan nøjes med EN bankkonto til alle SE. Det gør det sværere at afstemme bank i regnskabet, men det er fuldt lovligt

Dyrere er det straks med Holdingselskab ApS med flere datterselskaber ApS. Her er der krav om at hvert CVR skal have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for den registrerede direktør og værre, der er krav om selvstændig bankkonto til hvert selskab. Dertil kommer jo regnskabsprogrammer, årsrapporter - selskabsselvangivelser, sambeskatning mm, så let gør, at hvert selskab kan koste 5-10.000 kr om året - blot til de ting

Ikke desto mindre er flere SE numre eller selskaber ofte et rent overkill. 
Keep it simple er ofte det bedste råd man kan give. 

Det kan være en helt gal tanke, at man absolut skal have et firma til hver af de idéer man går og får. Så længe det er mindre omsætninger, så kan man normalt bare have det hele i et og samme CVR.

Der er intet galt ved at have en onlineshop og en vinduespudser virksomhed (bare som eksempler) i et og samme firma

OM man så kan passe begge dele ordentligt, er en sag for sig, for ofte er det jo bedst at bruge alle sine kræfter på det man tror man kan komme til at leve af, og ikke sprede sig for meget, men kan man passe begge ting ordentligt, så vil det ofte være fint at holde det i et og samme CVR så længe det ikke er noget med store omsætninger.

Hvis omsætningen i en aktivitet, ud over hovedbranchen, overstiger 300.000 kr, så skal man i virk.dk registrere den pågældende branche som bibranche.

Det vil altid være klogt, når man driver flere forretningsområder i samme firma, at anvende et regnskabsprogram hvor man kan dele op i de forskellige forretningsområder. 

Det kan hedde "sagsstyring", "afdelingsstyring" eller f.eks i Economic hedde "dimensioner". 

På den måde kan man se hvor man tjener sine penge og til hvilken aktivitet man bruger sine penge. Det hjælper jo ikke meget at vide man har et overskud på 10.000 kr, hvis det i virkeligheden dækker over tab på 5.000 i webshoppen men gevinst på 15.000 fra vinduespudse afdelingen.

Konglomerater - de her store forkromede løsninger med holdingselskaber og mange døtre skal du forbeholde de steder det virkeligt giver mening. 

Det vil det let kunne gøre, hvis det er to eller flere personer der skal have firma sammen.


Her er I/S som personlig virksomhed for flere personer, noget man skal være meget varsom med. 

Der er personlig solidarisk hæftelse = de som har penge tilgode kan kræve ALT fra den ene af jer, normalt den rigeste med hus, bil eller andet at pante i, og så må den ejer, der måtte punge ud, selv slås med at få de andre ejere i det I/S til at betale deres del af penge tilbage.

I/S har dog også sine fordele må man erkende. F.eks er der ikke offentlige regnskaber, ikke lovkrav om nogen forsikring og man kan meget let beslutte hvordan et evt overskud skal deles, og tilmed ændre det fra år til år, f.eks afhængig af hvilken arbejdsindsats der ydes.

I selskabsform kan man kun give forskellig løn, men udbytte fra overskud, skal altid fordele i forhold til anparts antallet den enkelte har.

ApS har andre fordele, først og fremmest, at hæftelsen er begrænset til de penge man har skudt ind i selskabet forudsat man tager kapitalberedskabet alvorligt og ikke fortsætter med at stifte gæld, på et tidspunkt hvor det burde være oplagt, selskabet ikke kan betale sin gæld.

Det er også en fordel i selskaber, at det er let at tage nye ejere ind. 


Fordele og ulemper ved personlig virksomhed contra selskaber som ApS, kan du læse meget mere om her i LINK. 

Jeg håber du fik lidt mere struktur på tankerne, og i alle fald meget seriøst overvejer, OM du nu nødvendigvis skal have flere SE numre eller flere selskaber til dine forskellige planer, eller, om du i alle fald i starten skal KEEP IT SIMPLE.

VH John Hannover



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog