lørdag den 1. juni 2019

Ny lov om moms på gavekort

Efter de gældende regler, skal moms ikke afregnes ved salget af gavekort, men først når gavekortet rent praktisk anvendes til køb af en vare eller ydelse. Det giver dermed en god frist med at indbetale moms for sælgere af gavekort. Fra 1/7-2019 skal moms afregnes allerede ved salget af alle almindelige danske gavekort.


1/7-2019 trådte ny lov om gavekort i kraft.
EU-kommision har vedtaget et direktiv, der skal sikre at alle former for "vouchere", herunder altså gavekort, skal behandles ens, så de ikke enten kunne risikere, at blive pålagt moms i flere lande (butikker f.eks. med shops i flere lande) eller måske slet ikke pålægges moms, hvis de anvendes i lande uden moms.

Det medfører så en lov, som kommer ganske sent i forhold til EU frist for vedtagelse og ganske længe efter høring, men som skal træde i kraft fra 1/7-2019.


De nye regler betyder, at moms for alle "single purpose vouchers" skal pålægges og betales ved gavekortets udstedelse. Single purpose vouchers" er gavekort, rabatkuponer, værdikuponer, spisebilletter
 - og tilgodehavendebeviser.

Det vil som udgangspunkt omfatte alle almindelige udstedte danske gavekort. Det gælder både ved evt salg fra udstederen til forhandleren - og ved senere salg fra forhandleren til en slutkunde.

Der skal så IKKE pålægges moms ved indløsningen af gavekortet.

Ud over, at forslaget som nævnt betyder fremskydning af momsbetalingen, så kan det give problemer i forhold til forbrugerregler, hvor forbrugerombudsmanden er af den opfattelse, at digitalt udstedte gavkort, kan kræves indløst kontant, indtil et år efter gavekortets udløb (modsat fysiske gavekort udstedt i butik mm)

Reglen betyder, at gavekort udstedere mister den likviditetsfordel det har været, at kunne vente med moms til gavekortet blev indløst - og ligeledes afregnes momsen nu, uanset gavekortet indløses eller ikke.

De nye regler vil omfatte gavekort alene udstedt til ét formål og hvor udnyttelseslandet er kendt på forhånd.

Gavekort der gælder til en gruppe butikker, f.eks et butikscenter eller hel handelsforening, eller er gyldigt i flere lande hvor der kan være både momspligtige butikker og momsfrie muligheder (ex optiker, aviser mm - flere formål) skal som udgangspunkt ikke momspålægges ved salget men ved indløsning.
Uden at være 100% klart i loven, må samme gælde, at hvis gavekortet kan indløses til kontanter så er momssats jo uklar fra starten og så må det være momsfrit. Det vil så kræve, at det fremgår klart, at kunden altid bare kan komme ind i butikken og, få det fulde beløb retur kontant, og det er der nok ikke mange gavekort-udbydere der vil være glade for.

Mange vil med fordel allerede nu kunne indrette deres salgssystemer for gavekort efter de nye regler.

Vil du granske videre i det meget svært læste forslag- kan du læse  mere fra PWC her

Jeg blogger med efter min bedste viden, men kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og misforståelse i mine tekster. Bloggen er ikke erstatning for personlig professionel rådgivning.

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog