onsdag den 3. oktober 2018

Skyd penge ind i dit selskab


Mange stifter i dag selskaber med så lille kapital som overhovedet muligt. Tanken er, at man ikke vil binde pengene. 
Jeg skal, som altid komme med lidt flere tanker om hvad der er klogt, men lad os bare tage det helt konkrete her direkte:

Penge man skyder ind i et selskab som lovpligtig stiftelses-kapital, er som bekendt bundet til man en gang sælger selskabet, eller lukker det. Til gengæld kommer pengene så ud skattefrit og fungerer i selskabets levetid, som en kapital selskabet kan bruge af, og dermed måske rent faktisk blive stærkere.

Kapitalen skal ikke vare stå og "glo" på en bankkonto men bør jo bruges aktivt i driften af virksomheden. Der er intet krav om, at kapitalen bare skal stå og kede sig i banken.

Hvorledes man i IVS hæver kapitalen efter loven om mindst 25% af overskud skal overføres til reserver, og med tanke på kommende lov om mindst 40.000 kr (forventet lov) i bunden kapital - er gennemgået her I LINK

Her lidt gode råd i punktform hvis dit valg er at låne selskabet penge:

1
Stift altid med så meget kapital, at du som minimum kan klare de omkostninger du mener at ville have i opstarts fasen, uden du allerede fra den helt tidlige tid, skal mangle penge eller rode med at låne selskabet penge.

2
Hvis du skal låne selskabet penge, enten fra dig selv, eller fra et andet selskab du måtte eje som hovedaktionær, så skal du beregne - og betale - en lovpligtig markedsrente fra selskabet til hovedaktionæren, eller til selskabet.

3
Betaler du ikke en sådan rente, vil du generelt blive beskattet af den alligevel, og selskabet vil ikke få fradrag for den betalte rente. Det skyldes, at du dermed har brudt loven.

4
Den lovpligtige rente skal være - markedsrente. Det vil som udgangspunkt sige diskonto + 4%. Ofte vil man lægge den mellem 4 og 10%. Det afgørende er ordet markedsrente. Det er den rente som låntager skulle betale for samme lån hos en anden udlåner. Det er ikke den rente som udlåner kan få selv, men altså den rente, som dit selskab f.eks skulle betale i en bank for samme penge. Kravet om markedsrente skyldes det som hedder armslængdeprincippet og er indskrevet i ligningslovens § 2.

5
Det er rent faktisk slet ikke en ulykke at skulle betale rente. Det faktisk billigere at få rente betalt ud fra selskabet, end det ville være at få løn rent skattemæssigt. Skat af renteindtægt er lavere end skat af løn. Du skal dog ikke af den årsag sætte renten for højt, da skal kan forkaste valget, men blot sætte den som, markedsrente. Mon ikke mange i banken idag ville skulle af med i alle fald 8% for et usikret lån.

6
Du bør udarbejde et lille lånebrev. Et simpelt lille dokument som beskriver at xxx dato yyy har lånt zzz kr *** som anfordringslån som forrentes med x% om året. Renten betales hvert år den x/y. Lånet er givet som anfordringslån. Det sidste betyder, at det er kortfristet og, at du som långiver til hver en tid kan kræve pengene tilbage.

7
Vil du hellere kræve overkurs frem for rente, må du gerne det. Det betyder bare at du skriver at lånet på 100 kr skal betales tilbage med 110 kr om et år, og det er så det samme som 10% rente og beskattes ens. Det er dog mere besværligt, hvis ikke du ved hvor længe lånet skal løbe.

8
Lånet fra en hovedaktionær, person eller selskab, vil være tabt uden fradragsret for tabet. Det kan undgås ved at give lånet som konvertibelt lån = et lån som man frivilligt selv kan vælge at konvertere til aktiekapital frem for at få pengene retur. Der er rigtigt mange regler omkring det, at gøre lånet konvertibelt. Det er ikke noget du bare lige kan aftale, det skal i vedtægter og meget andet.

Et konvertibelt lån skal overholde en række regler:
  • Beslutning om konvertibelt gældsbrev skal træffes på generalforsamling i selskabet og indskrives i protokollen
  • Beslutningen skal anmeldes til erhvervsstyrelsen
  • Vedtægterne skal ændres så vilkår for det konvertible gældsbrev fremgår - Alle vilkår om forrentning, forfaldstidspunkt, regler for konvertering, tidspunktet samt konverteringskursen skal fremgå, ligesom vedtægterne skal have bestemmelser om betydningen af evt. ændringer i selskabets kapitalgrundlag forud for konverterings tidspunktet.
  • Vedtægterne skal også rumme bestemmelse om betydning af evt. ændringer i kapitalgrundlaget inden konverterings tidspunktet
  • Lånet skal som konvertibelt også fremgå af selskabets årsrapport og jeg ville også anbefale note-angivelse om hvornår der kan ske konvertering og til hvilken kurs.
Her lidt om hvordan du indskyder ny bunden kapital:
1
Først afholder du generalforsamling, hvor der i beslutnignsreferat skrives hvad kapitalen skal forhøjes med, og referatet underskrives. 
2 Pengene til kapitalforhøjelsen, som enten kan komme fra holdingselskabs frie kapital, eller direkte fra eksisterende eller nye kapitalejere, skal indbetales på selskabets bankkonto.
3
Vedtægterne ændres så den nye forhøjede selskabskapital fremgår.Beslutningen registreres i Erhvervsstyrelsen (virk.dk) senest 2 uger efter generalforsamlingen. Du logger på firmaets CVR hos virk, vælger "ændre virksomhed" - "rediger virksomhed" og ser så punktet "kapital" og trykker rediger. Så kommer punktet "forhøj kapital" Du skriver den nye kapital og kursen (ex 100 eller hvad du har haft oprindeligt. Så gemmer du ændringerne, og trykker - "Dokumenter" hvor du så skal uploade Generalforsamlingen samt de nye ændrede vedtægter
4
Endeligt ændrer du aktiebogen på selskabets adresse samt opdaterer de to registre, legale og reele ejere i virk.dk 
                                                                     -----------

Skal vi "nørde" lidt videre i indregning i årsrapporten kan Ernst & Young være god læsning på side 4 i dette link.

Det vil være klogt at anvende revisor eller juristhjælp hvis du vil lave lånet konvertibelt, så du ikke kommer galt af sted.

Er ekstra kapital så altid umulig at få ud igen før salg eller lukning?
Nej ikke altid, for skydes ekstra kapital ind som ren kapitalforhøjelse ud over selskabslovens krav, kan man efterfølgende lave kapital nedsættelse og få penge retur. Dette er dog lidt mere kompliceret og vil som udgangspunkt så også udløse udbytteskat. 
Personligt synes jeg der er en tendens til at der fokuseres alt for meget på at have så lille kapital som muligt, og for lidt på at have en kapital der er stor nok til at drive selskabet seriøst med. 

De samme personer som stifter med så lidt kapital som overhovedet muligt, vil ofte ikke finde det mystisk at have aktier i andre selskaber, med henblik på værdistigning og som en formue der skal hjælpe dem, når de skal på pension, men åbenbart har mange slet ingen tillid til sit eget projekt, og vil derfor absolut ikke have penge stående i det - og de vil så hellere købe bankaktier og Novo til pensionen 😏.

Rent praktisk

Signalet til omverden er heller ikke smukt. Her er en ejer, der absolut ikke tror på eget projekt, men alene vil sætte mindst muligt ind, som hånden på den varme bageplade.

Jeg blogger her efter bedste viden, men kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misforståelser i mine tekster. De er ikke erstatning for personlig rådgivning.

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Søg i denne blog