torsdag den 9. august 2018

STOP STOP STOP - og kom SÅ igang


Alt for mange kaster sig ud i ny webshop med hovedet under armen. Troen er ofte, at det må være den nemmeste og næsten mest passive form for indtægt, som man kan skaffe uden at gå på arbejde, men blot køre tingene fra hjemmet.

Virkeligheden er, at webshop markedet er noget nær 100% mættet, og skal man have antydning af chance, så skal man have en shop, der sælger noget som man enten er billigst med (og det er reelt umuligt) eller noget, som meget få andre sælger og som man derfor kan tiltrække kunder til - MEN det som næsten ingen andre sælger, er jo ofte fordi - der faktisk ikke rigtigt er salg i den type varer.

Jeg ved det her lyder som dagens mest negative indslag, og jeg kan selvklart ikke påstå, at der slet ikke kommer nye stærke online shops til, men jeg vil meget gerne advare mod at tro, at det er let.

ALT for ofte ser jeg på facebook folk der spørger:

"Hej søde netværk - jer der har webshop - hvor skaffer i leverandører fra?

eller

"Jeg vil bare lige høre om man godt må købe varer på ebay eller amazon til at sælge i sin webshop"

eller

"Hej vi er to unge gutter som har lavet noget fedt design til tøj og vil starte vores eget tøjmærke. Hvor kan vi købe t-shirt til at få trykt på?"

Den type er med 99,9% borte efter ½ år og ja - de er klogere på at sætte en shop op, de har lært lidt om betalingsløsninger måske, men de hænger alle sammen med næbet.

Amazon alene, udgør en stor trussel mod alle eksisterende webshops, og i den grad også mod alle danske. De har et KÆMPE udvalg, de leverer lynhurtigt - specielt til deres nye segment af Amazon prime kunder, de er i alle fald ikke dyrere end andre, snarere billigere og returvarer og alt andet problematisk håndteres så smidigt det overhovedet kan tænkes.
Også i special segmenter som tøj gadgets, IT osv, er Amazon stærke, men her er der jo så også en lang række special sites som Zalando osv, som har stort udvalg, gode priser osv, så at skulle starte sit eget tøjmærke op, baseret på indkøbt stangvare man trykker motiver på, er i den grad op ad bakke.

Jeg påstår ikke det ikke KAN lykkes, siger bare, langt langt de fleste er borte på kort tid.


Hvis du vil slå igennem, så ligger hele din mulighed i, at du tænker dig mere end godt om fra starten. Kan du noget - som ikke andre meget større kan meget bedre.

Kan du finde en vare, som du tror vil blive et kæmpehit, men som ikke findes på markedet endnu f.eks Segboards som jo skabte et hurtigt marked hvor der kunne skummes fløde (og hvor der så også var mange svindlere) - ja så kan du ofte tjene nogle penge i en fart, men ofte vil du så skulle ud og lede efter andre varer, når de store spillere også leverer de varer, du måske skummede fløde på.


Du skal derfor være superomhyggelig i din planlægning - Ikke tro du kan leve af at købe på Amazon eller Ebay og sælge videre i din shop. 

Du skal både være omhyggelig i valget af hvad du vil handle med OG du skal være parat til at bruge tid på at finde de rigtige leverandører. Det er ofte fabrikkerne og ikke grossister der sidder hos Aliexpress og Alibaba osv. Det er et arbejde i sig selv at få de rigtige kontakter. Du får dem ikke ved at spørge på Facebook, hvor andre køber deres xxxx. De som HAR fundet superleverandøren, drømmer ikke om at dele demmed andre.

Du søger dem via f.eks landets ambassades handelsafdeling, eller via grossister hvor du måske kan opspore den egentlige producent, og du skriver med dem frem og tilbage, indtil du har en række gode kontakter, som du så ofrer penge på at flyve ud og besøge. Gennemser deres fabrik, får kontakter og netværk i ledelsen og starter så en import.

Jeg er godt med på, at mange af jer ikke har 100.000 kr til en opstart, og derfor er tvunget til at se, om ikke I kan finde varen på Alibaba/Aliexpress og mange andre har tilmed slet ikke råd til at opsætte et lager, og vælger derfor dropshipping.

Dropshipping bruges også af mange helt store, men for små nye, er det meget sjældent noget der kaster penge af sig. Det skyldes, at man får meget lille fortjeneste - eller tvinges til at sælge til helt ukonkurrencedygtige priser - samtidigt med, at man jo stadigt står med udgifter til returvarer, webshop, betalingsløsning, bank og meget mere.
De store som har succes - har det fordi de kan garantere producenten en stor mængde ordrer fast og laver særaftaler. Så kan man godt sælge dyre varer fra ET site, og så reelt få dem leveret via store leverandører direkte til kunden.


Det kan naturligvis køre, som en lille sidebeskæftigelse mens man øver sig på at drive webshop, og på den led KAN det være en mulig start, men det er ikke noget du skal vente at kunne leve af.


At rigtigt mange nye shops så heller ikke ER noget ejeren lever af fremgår også af deres betalingsløsninger. Mange af dem har alene Stripe, paypal og måske Mobilepay og beskriver Nets som noget de mener er helt udgået.

Det er en af lakmusprøver på om de faktisk lever af deres shop, for gør de det, så vil de som udgangspunkt som dansk shop netop have Nets og dankort som mulighed. 


Omkring 4 ud af 5 danske onlinehandler - 80% ca - sker via dankortdelen af Visakort, og det skyldes, at der har shops de laveste omkostninger ved at tage mod betaling. Den del er så blevet besværliggjort af lovgivning som gør, at online shops ikke må fakturere betalingsgebyr over på kunder, og en del kunder vælger derfor idag per standard, at svinge et mastercard - hvilket giver shoppen omkostninger.

Skal du leve af en onlineshop, så vil jeg påstå, afhængig af hvilken vare vi taler om, så skal du omsætte mellem ½ og 1 mio gode danske kroner om året som minimum.

I de fleste varetyper vil din pris max kunne være 2 gange indkøb når vi taler online - og så er det let at regne ud, at hvis du omsætter for ½ mio kr, ja så køber du nok for ca 250.000 kr, og det er så det samme du har i bruttofortjeneste. Fra de 250.000 kr bruttofortjeneste går så omkostninger til betalingsløsning/gebyr, drift af shoppen, returomkomstninger, fejlvarer, svindel, bank/regnskab/forsikring mm, og så har du næppe 200.000 kr til dig selv, og det er jo mindre end du ville have, ved at passe kassen i Netto.


Der er ikke noget galt ved at øve sig, og drive en lille shop med omsætning på 100.000 kr om året- men det giver givet ikke mere end 20-.30.000 k  om året til dig selv - i bedste fald, og vejen op til at leve af det, er meget lang.

De som får succes, er de som finder de rigtige varer, finder de helt optimale leverandører ved at ofre meget tid på søgning og kontakter, finder en pris de kan leve af, og som samtidigt ikke virker høj i forhold til denne verdens giganter i online shopping, skaber sig succes i søgning SEO på nettet, og får en kundekreds, der begynder at omtale shoppen til venner og bekendte.

Det KAN absolut lade sig gøre, og det her er ikke en opfordring til ikke at prøve, men en advarsel mod den tendens der afspejles i spørgsmål som - hvor finder jeg lige en T-shirt leverandør til mit nye tøjbrand  og et håb om, at nogen af jer vil tænke om, og tænke dybt, og være villig til at spare noget op til en god start, med et produkt der kan rykke noget på et mæt marked


Jeg vil godt fastslå, at NÅR man har været alle tanker igennem - fået planlagt ting, så kommer der en tid hvor man bare skal se at komme igang - just fucking do it som det så smukt hedder. Et punkt hvor man ikke længere skal sidde og nørkle med navnet, en lidt lysere grå baggrund - lidt bedre det ene eller andet. Der vil altid være et tidspunkt, hvor man er så langt at NU STARTER man.

God vind til de af jer der prøver i alle fald. Jeg forstår i den grad lysten og vil bare meget gerne se flere der overlever med projektet ud over år 1

venligst John Hannover



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende paperback eller som e-pub med alle former for virksomhed enkeltmands, I/S - selskaber som ApS  (og gamle IVS) og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


2 kommentarer:

  1. Hej John. Godt indlæg. Jeg har en webshop, niche, hvor Amazon mv. ikke kan være med. Jeg går først online uge 34/2019.Har arbejdet på shoppen siden 2016.Potentielle kunder ca. 70.000 (mænd). Produkterne kan også interessere damer, så måske 120.000 potentielle kunder. Kan jeg fange 2,5% af dem, som faste kunder, med en enkelt handel om året, er det en succes. Steen

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt og JA det lykkes givet for nogen - og du har så givet også arbejdet hårdt med dit segment inden. Det er præcis som det skal være. God vind fremad

      Slet

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog