lørdag den 7. marts 2015

Huskeliste ved oprettelse af ApS

Hermed en kort huskeliste over nogle vigtige punkter, INDEN man stifter selskab og under stiftelsen:

Stiftelse foregår på virk.dk i DETTE LINK  for A/S og ApS

1:
Start med at udarbejde en lille forretningsplan og et lille budget. Det er godt for dig selv at få tankerne ned på papir - og banken vil sætte pris på det, eller ligefrem kræve det, når du skal åbne bankkonto. Se mere her LINK 

2: Stift selskabet selv - eller via jurist eller stiftelses selskab. ApS kapitalen skal bekræftes, enten af advokat eller via bank som ofte også tager penge for bekræftelsen  Det koster omkring 1-4.000 kr til advokat og/eller bank - ud over stiftelsesgebyr til selskabsstyrelsen 670 kr. Bemærk at mange stiftelses selskaber har en standard pris, men at der så ofte kommer udgift ekstra på til f.eks. momsregistrering, ejerregister osv.

Kapitalkravet til ApS er 50.000 kr der som udgangspunkt skal komme fra beskattede frie midler, eller der kan apport stiftes med aktiver som værdi. Apport stiftelse kræver revisor bekræftelse og kan koste omkring 10.000 kr ekstra. 

Kapitalen skal bekræftes via bank eller advokat/revisor. Regn med, at banker ikke har lyst til at deltage i den del
Stift med penge til at klare alle udgifter indtil der kommer udgifter - og det gerne uden at bruge hele selskabskapitalen

Stiftelses omkostninger kan ikke fratrækkes som udgift, så hvis man lader selskabet betale stiftelsen, så skal selve beløbet lægges til selskabets resultat for året - Momsen derimod er der fradrag for.

3: Husk der skal laves vedtægter, vælges branchekode og oprettes ejerbog ligesom alle nye selskaber med det samme skal registrere alle ejere med mere end 5% ejerandel i det OFFENTLIGE EJERREGISTER som linket. Der skal også udnævnes mindst EN direktør for selskabet ved stiftelsen. Stifteren og Direktøren skal være over 18 år. Selskabet må sælges til personer under 18 (man bør så lige få forældre godkendelse for en sikkerhed skyld)

4: Anskaf Digital signatur med administrator ret. Flere muligheder HER I LINK. Se til, under virk.dk brugerrettigheder, at få sat alle nødvendige rettigheder, moms indberetning osv til den tilknyttede digital signatur.
Tilmeld også selskabet til E-BOKS erhverv som i linket (med din digitale signatur). Sæt e-boks erhverv til at sende besked om ny post til din daglige e-mail.
Begge dele er uden omkostninger.

5:
Husk momsregistrering under registreringen (for momspligtig aktivitet) eller evt lønsum for lønsumspligtige aktiviteter. Momsen er eget punkt under stiftelsen-.

6: Hvis du overvejer, at selskabet skal kunne importere fra uden for EU, så sæt kryds i importregistrering under stiftelsen, da det er lovpligtigt før der må importeres erhvervsmæssigt fra uden for EU - og sæt også kryds i eksportregistrering (sidstnævnte kan skulle bruges hvis varer skal sendes retur).


7: Opret erhvervskonto i banken. Det er et lovkrav for et selskab hvor en personlig konto IKKE må bruges.
Tag forhandlinger om erhvervskonto up-front, så du ikke skal rode med det - og måske have besvær efter du har stiftet.
Kontoen kan etableres som xxxx ApS/IVS under stiftelse. Så finder du også ud af, om der er et gebyr at betale eller andet, og kan forhandle med evt alternative banker. 

Regn med, at banken ofte kræver du skal ha dit personlige bankengagement samme sted OG, at de normalt kræver, du skriver under på selvskyldnerkaution, hvorved du personlig hæfter for evt overtræk på kontoen
Så snart du har fået dit CVR skal denne erhvervskonto fungere som NemKonto for selskabet i forhold til skat og banken tilknytter CVR automatisk når det er erhvervskonto.

Der er IKKE fradrag i skatteresultatet for års/månedsgebyr for erhvervskonto.

8: Opret en ejerbog som skal ligge på selskabets adresse til en hver tid OG opret alle ejere med over 5% ejerandel i det offentlige ejerregister (lovpligt)


9: Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for danskboende ejer uden undtagelse, uanset man er lønnet eller har omsætning. Check med forsikringsselskaber hvad de kan tilbyde.Tænk i retning af 1.600 kr per aktiv ejer.

Det betyder, at man skal regne med mindst disse ca 1.600 kr per aktiv ejer per år. At blive fanget uden er dyrt. Arbejdsskadeforsikring er også lovpligtig i holdingselskaber. Se evt LINK

10: Arbejdsgiver registrering? Med mindre du er sikker på slet ikke at ville hæve eller udbetale løn, så bør du registrere det nye selskab som arbejdsgiver med det samme og tilmelde det til ATP som lovpligtigt. Husk derefter 0 angivelse af løn for alle måneder selskabet evt slet ikke har en lønudbetaling.

11: Ejeraftale. Så snart der er mere end en ejer, så er det uhyre vigtigt at få udarbejdet en god ejeraftale. At drive selskab uden det, er som at sejle på en armeret sømine. Se lidt inspiration til en sådan HER i link.


12: Overvej tilmelding til et lønsystem, f.eks. Visma Dataløn eller Salary for at gøre udbetaling af helt almindelig løn til jer selv enkelt - Alternativt kan du under Skat.dk benytte e.indkomst/letløn gratis.

13: Brug lønsystem eller E-indkomst i skat til evt indberetning af skat af fri telefon mm. 

14: Overvej kontakt til bogholder eller revisor, og beslut, om du tror du kan klare årsrapport og indberetning selv. For mange vil det være godt med hjælp til årsrapporten og skatten. Regn uden revision med 3.000 til 6.000 og med revision en del mere.

15: Overvej om du vil have holding, for så skal det stiftes inden drift. Husk holding ikke i sig selv sparer skat - men i stedet koster penge i lovpligtige forhold. Det kan have klare fordele, men er bestemt ikke per automatik det rigtige. Læs meget mere om Holding eller ikke


16: Lav en huskeliste med reminder for alle datoer du skal huske. Momsindberetning og moms betalingsdato, årsrapport, selvangivelse, evt månedlig indberetning af fri telefon osv.



TO BØGER KAN EVT VÆRE EN GOD HJÆLP - EN TIL HVER TYPE



klik på billedet alt efter den selskabsform du skal stifte - du ser indholdsfortegnelsen - eller 

Dette er bare en huskeliste ud fra hvad jeg selv har fundet vigtigt. Jeg påtager mig ikke ansvar for fejl og mangler i disse råd - så undersøg endeligt videre selv


HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog