mandag den 26. januar 2015

Eksport

Eksportregistrering:

Eksport af varer ud af EU:    Krav om eksportregistrering ved forsendelser over 7.500 kr
Eksport af ydelser ud af EU: Ikke krav om eksportregistrering

For at eksportere varer og ydelser inden for EU kræves ikke eksportregistrering

For at blive eksportregistreret skal man ha virksomhed eller selskab. Det får man på virk.dk og man får så CVR nummer. Der sætter man kryds under eksportregistrering, og det er klogt samtidigt at registrere sig som importregistreret, da man så kan få varer retur f.eks.

Registreringen for allerede registrerede firmaer sker ved at logge ind på virk. dk og gå i ændringsblanketten.

Ved registreringen bliver du tildelt et EORI nummer som du skal bruge ved eksport.

Ved pakkeforsendelse kan du f.eks bruge Post Danmarks specielle label til Eksport. Den udfyldes med varekode for de varer forsendelsen indeholder, samt værdi af godses. Du vedhæfter fakturakopi på pakken, f.eks. i en påsat plastperm.

Lidt hovedregler for eksport af varer

Når du eksporterer til EU lande - skal du, hvis du er momsregistreret, pålægge dansk moms ved salg til private.

Salg til andre momsregistrerede sker uden moms, men med teksten "reverse charge" påført fakturaen - og det er din pligt at checke, at kunden er fuldt momsregistreret i det pågældende land. Værdien skal i momsrubrik B og du skal opgive det til moms i EU salg (gamle listeangivelse) for hver kundes momsnummer.

Når du eksporterer til lande uden for EU, skal du sende uden dansk moms, uanset det er til private elle erhverv. Værdien af det samlede salg skal opgives i rubrik C i momsangivelsen
Ved salg med værdi over 7.500 kr skal du være eksportregistreret og der skal laves udførselsangivelse til skat. Ofte er det nemmest/klogest at benytte en speditør der laver denne. 

Momsregistrering:

Momsregistrering følger de helt samme linjer som al anden momspligt nemlig, at man skal registrere sig for moms så snart man kan se, at man vil kommer op på en omsætning på 50.000 kr på en 12 mdr. periode.

Med eller uden dansk moms:

Salg til private i EU:                                Du fakturerer med dansk moms
Salg varer til private udenfor EU           Du fakturerer uden dansk moms

Salg af ydelser til private udenfor EU   Hovedregel med moms for elektroniske ydelser men mange undtagelser HER i LINK 

Skat har svaret med hensyn til om den elektronisk ydelse uden for EU handler om mængden af menneskelig indsats.


Skat gav følgende eksempel på salg af digitale plakater (til private uden for EU):
- Hvis plakaterne bestilles og afsendes uden menneskelig indblanding, er det elektronisk leverede ydelser og der skal ikke pålægges moms.

-Men sker bestillingen enten elektronisk eller pr. telefon og en medarbejder efterfølgende sender plakaten på mail skal der pålægges dansk moms på salget.

Salg til firmaer i EU og uden for EU      Du fakturerer uden dansk moms

Her man vi lige hente lidt fra skat om betingelsen for at fakturere uden moms:

  1. Du skal kunne dokumentere, at varen har forladt Danmark, fx ved følgesedler eller fakturaer fra et fragtfirma. 
  2. Afhenter køberen selv varen, skal du udstede en faktura med moms. Når køberen efterfølgende sender dig en officiel erklæring om, at han har modtaget varen i et andet EU-land, kan du udstede en kreditnota og en ny faktura uden moms. Det er ikke nok, at køberen skriver under på, at han vil tage varen med ud af landet.
  3. Du skal kunne dokumentere, at køberen er en virksomhed ved at få køberens momsnummer. Kontroller på Europa-Kommissionens hjemmeside, at køberens momsnummer er gyldigt, og at køberens navn og adresse er knyttet til momsnummeret. Du skal kontrollere, at momsnummeret stadig er gyldigt mindst en gang i kvartalet. Tag print af skærmbilledet som dokumentation.

Indberetning af momsen/salget:

Momsen af salg til private i EU indberettes overordnet som helt alm salgmoms. Der er dog en række undtagelser - som beskrevet i DETTE LINK

Salg af varer til momsregistrerede i EU skal som hovedregel indberettes med hele værdien i Rubrik B salg af varer uden moms til EU momsregistrerede

Der er yderligere en Rubrik B for nogle få eksempler på varer som ikke indberettes i de enkelte EU lande. I linket sidst i dette afsnit findes undtagelserne 

Rubrik B ydelsessalg er til faktura værdien af ydelser solgt momsfrit til momsregistrerede i EU

Ydelsessalg af elektroniske ydelser til private for en helt række ydelser er underlagt krav om, at sælger skal være registreret i det enkelte EU land - hvilket kan gøres hos skat.dk - se her om YDELSESSALG TIL PRIVATE I EU

Rubrik C er opsamlingsrubrik for alt det salg du har haft uden at opkræve moms. Det er et "opsamlingsfelt" hvor alt dit momsfrie salg til du IKKE har skulle ha med i de forskellige rubrik B. 

Det betyder, at du i rubrik C opgiver hele værdien af alle andre varer og ydelser - end dem du skrev i B rubrikkerne - salg der måtte være sket uden afgift her i landet, i andre EU lande og til lande uden for EU

Indberetning af dit momsfrie salg til kunder i EU skal endvidere ske per kunde, i form af det samlede beløb du har solgt kunden for i perioden, delt op på salg af varer og ydelser (og trekantshandel som er varer som en mellemhandler i DK indkøber i andet EU land og får videresendt direkte til virksomhed inden for andet EU land)

Dette glemmes af mange, specielt ved ydelsessalg:

Reglen er, at i Danmark skal indberetningen ske senest den 25. i hver måned, og indberetningen skal så stemme med de beløb, som indberettes i rubrik B på momsangivelsen.


Til denne indberetning skal du bruge kundens momsnummer så du bør ha som en del af dine fakturaer til EU kunder

Da der er mange "sjove" undtagelser må jeg stærkt råde jer til at se DETTE LINK FOR RUBRIK B og C  Det er i det hele taget et godt forklarende link fra skat

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

Facebook råd


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog