onsdag den 30. august 2017

Regeringens erhvervsinitiativer 30 aug 2017

Helt kort om regeringens erhvervs initiativer:

Pakken, hvis finansiering først forklares i finansloven som fremlægges 1/9 har en "værdi" på 12 mia. kroner


  1. Der oprettes en aktiesparekonto hvor vi i stedet for at betale aktieindkomstskat af gevinst, skal betale 1,25% af hele kontoens indstående, uanset der er gevinst eller ikke. For at dette skal matche den nuværende aktiebeskatning, har beregninger vist, at aktiemarkedet skal holde sin nuværende ca øgning på ca 7% årligt. (ved nuværende gennemsnitlige stignings niveau på aktiemarkedet svarer det til en 17% skat på gevinst mod i direkte aktier 27/42%.                                                                     Investeringen sker med kontanter i helt almindelig kontoform, så den enkelte ikke skal tage stilling til aktiebeholdningen. Skulle der komme tab på aktiemarkedet, vil det naturligvis udgøre en risiko for skat uden gevinst.
  2. Lempelse af beskatning på aktieindkomst. Loftet for 27% aktieindkomstskat øges fra 52.900 idag til 100.000 kr fra 2018 til 100.000 kr. Kan være fordel også for ejere af virksomheder der kan udskyde topskatten med denne forhøjelse, fra de 52.900 til de nye 100.000 kr
  3. Lempelse af skat for investering i mindre virksomheder. Fradrag for halvdelen af investeringen i mindre virksomheder. Investeringer i virksomheder sættes op til 200.000 kr fra 2019-2023 med skattefradragsværdi 30% og fra 2023 op til 400.000 kr. I princip betyder det en besparelse på 15 kr for hver 100 kr der investeres.
  4. Øgning af den mængde aktier der må uddeles som medarbejderaktier så 20% af lønnen kan tildeles mod 10% idag. For mindre virksomheder skal hele lønnen kunne tildeles som medarbejderaktier. Selskaber har ikke fradrag for udgiften til aktierne.Modtageren beskattes først af værdien ved salg.
  5. Øget aftalefrihed for tildeling af medarbejder warrents
  6. Mulig ændring af skat på udenlandske investeringsforeninger. Kan nedsætte skatten fra kapitalindkomstniveau 33/37% til 27% aktieindkomstskat.
  7. Lempelse af udlændinges investering i danske pengeinstitutter.
  8. Lempelse af kravene til placering af unoterede aktier i private pensiondepoter.
  9. Øget gennemsigtighed i pensionselskabernes aktieinvesteringer.
  10. Fremlæggelse af ny strategi for Danmarks digitale vækst. Styrket digitalt vækstniveau.
  11. Ny strategi for deleøkonomi - fokus på skat efter helt normale regler.
  12. Strategi for cirkulær økonomi, understøtte grøn vækst.
Dette er blot taget ud fra pressekonferencen og regeringens fremlæggelse og må tage med et stort gran salt. Det er også punkter der jo alle skal finde mandater nok i folketinget, så ændringer vil let kunne tilkomme.
Der er også tale om, at mange af punkterne langsomt indfases.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+




torsdag den 17. august 2017

Betaling af MOMS tilmelding automatisk

Når du angiver moms, så er det vigtigt, at du husker IKKE at betale for tidligt. Loven er klar, SKAT må ikke beholde penge der ikke tilhører dem, så betaler du mere end 5 dage inden fristen, så kommer pengene retur. 

En del opdager det ikke, checker ikke deres bank, og så risikerer de, at få en 800 kr bod, for at betale momsen for sent.

Der er ingen grund til at rode med at huske betalingen maksimum 5 dage inden momstid.

Det lette svar er at tilmelde sig automatisk betaling via PBS/Nets. Ganske gratis og man kan nu indberette momsen så snar man er klar, og bare læne sig tilbage. 

Skal man have moms retur, så kommer den af sig selv til ens firma NemKonto og den kommer normalt inden for 8-10 dage efter indberetning. Skal man af med moms, ja så trækkes den først præcist på dagen for fristen.

Tilmelding til automatisk betalinger let - og kan gøres via dette link direkte - eller:

Du logger på skatTastSelv Erhverv

Du vælger punktet Profil oppe i topmenulinjen

Du går ind under profiloplysninger

Vælger punktet Tilmeldingsoplysninger

Vælger det område du vil tilmelde, i dette tilfælde naturligvis Moms

Sæt flueben i det felt som hedder Tilmeld Nets

Udfyld dine bankoplysninger, registreringsnummer og konto

Tryk på Godkend

Det er så helt slut med at skulle huske at betale på en bestemt dato.

Du skal gøre det lidt i god tid, for der går normalt 5-7 dage fra du tilmelder dig, til du kan betale via Nets.


Når du så næste gang indberetter, så går du automatisk videre fra kvitteringen til godkendelse af beløbet til automatisk betaling via Nets.

Uanset hvordan du betaler din moms, selv betaler via bank eller automatisk betaling, så er det klogt at checke skattekontoen som du ser som punkt i øverste bjælke når du er logget ind på SKAT.DK. Hvis der f.eks er noget lidt ældre told eller skat der skyldes, så bliver en indbetaling altid brugt først til den gamle gæld, og så er der måske slet ikke betalt fuld moms.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Salg til udlandet UDEN moms RISIKO!

Når du sælger til udlandet er der lidt momsregler at tænke på:



Først lige reglerne for salg af varer:
  • Salg til momsregistrerede i EU: Ingen moms men tekst Reverse charge på fakturaen. Indberetning for hvert udenlandsk kundes momsnummer samt i rubrik B
  • Salg til ikke momsregistrerede i EU: Dansk moms på fakturaen. Almindelig momsindberetning.
  • Salg til alle uden for EU: Ingen moms på fakturaen. Indberetning i momsrubrik C.
For ydelser gælder som udgangspunkt samme, dog for salg af elektroniske/data leverede ydelser til private i EU er der krav om momsregistrering i hvert EU land (sker via SKAT i Danmark)

Her er så lidt om din risiko ved at sælge uden moms til EU landes momsregistrerede firmaer.

I Danmark er det let. Her har vi samme registrerings nummer som momsnummer. Vort momsnummer er blot vort CVR nummer med DK sat foran.

Sådan er det langt fra i alle lande

Rigtigt mange lande har forskellige numre for registrering og for moms/VAT.


Du er forpligtet til ALTID at checke din EU kundes momsnummer. Du skal også gemme dokumentation for, at du har gjort det, f.eks. i form af print screen.

Du checker kundens momsnummer HER I LINK.

I f.eks store EU lande som England, Tyskland og Frankrig er registreringsnummer IKKE det samme som moms/VAT nummer.

I England har firmaer et registreringsnummer i "Companies House, men et andet nummer til deres moms/VAT. I Tyskland har de også et registreringsnummer og et andet "Steuer" nummer til momsen, og i Frankrig samme sag, et registreringsnummer som firma, og et til moms/VAT som i Frankrig hedder TVA nummer.


Du vil derfor let kunne få et registreringsnummer opgivet, UDEN det betyder, at firmaet er momsregistreret. 

I England f.eks. bliver man som firma først momspligtig ved en omsætning på 70.000 £ eller op imod 1 mio danske kroner. Det betyder at mange firmaer har et registreringsnummer, men trods det, ikke er momsregistrerede.

Hvis du ikke checker din kundes momsnummer i det link jeg gav dig, men bare fakturerer uden moms, så vil du ved en kontrol få lov til at betale hele momsen ind til SKAT. (og risiko for bod)

Husk derfor altid at checke din EU kundes momsnummer (link gentaget) og gem dokumentation.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+



søndag den 13. august 2017

nemID Medarbejder signatur

Alle danskere har tilbud om NemID som er en sikker måde at identificere sig på over internettet

Er man personlig enkeltmandsvirksomhed - eller eneste ejer i et ApS, så kan man idag til næsten alt, bruge sin personlige NemID

Alle andre, virksomheder og selskaber SKAL have en virksomheds NemID

NemID kommer i tre former - du kan springe Nøglekort over, hvis du har besluttet dig for Nøglefil:

Nøglekort, hvor der ikke installeres noget på computeren, så man kan logge på fra alle maskiner. Når man logger ind med nøglekort, så vil man fra NemID (DanID) have fået en bruger ID - ens CVR (eller CPR som person). 

Dette navn kan man ændre - og man vil have fået en kode der passer til navnet, igen en kode som man kan ændre hos nemID.

Når man logger på med nøglekort, og indtaster sin brugerID og adgangskode og trykker "næste" så kommer man frem til der hvor man skal indtaste tal fra ens nøglekort.
Systemet angiver et nummer fra kortet, og man skal taste den tilhørende talkombination






                        

Man skal i sagens natur IKKE opbevare sin ID og kode sammen med nøglekortet, som er strengt personligt.

Nøglefil:

Du skaffer en nøglefil som følger:

Den der ejer firmaet vil som udgangspunkt skulle være administrator og du skal så gå ind på  DETTE LINK og indtaste dit CVR nummer og blot følge vejledningen.

En NemID medarbejdersignatur skal underskrives af den tegningsberettigede i virksomheden (dig som ejer oftest). Den aftale vil du blive præsenteret for, og kan udskrive.

Er det en personlig virksomhed, så kan du underskrive aftalen direkte med din personlige NemID.

Er det et selskab, så skal aftalen istedet underskrives og indsendes til Nets DanID via enten indscannet e-mail, brev, eller telefax.

Behandlingstiden er normalt 3 hverdage.

Aftalen sendes per post eller fax 70 20 66 29 eller indscannet som e-mail, hvad de fleste givet gør i dag, til bestilling@danid.dk

Når aftalen er godkendt, så sender Nets DanID en midlertidig adgangskode til dig med almindelig post og en velkomst e-mail. Den skal du bruge når du skal aktivere din NemID, og der er fuld vejledning med.


Du skal have din midlertidige adgangskode klar sammenmed mailen om aktivering. Her har du DanID´s vejledninger til Windows - til IE og Firefox samt til Mac og Linus systemerne



Din computer skal også have installeret CSP software og linket til det er med i din e-mail eller du før det HER I LINK.

Hvis du har valgt nøglekort, så vil det nøgle blive fremsendt separat med post.

Nøglefil går som udgangspunkt hurtigere end nøglekort.

Du bliver så NemID administrator når du får virksomhedens første medarbejdersignatur og, du kan så som administrator logge ind og oprette efterfølgende medarbejdersignaturer hvis du har behov for det.

Alt sker via NemID selvbetening til erhverv på medarbejdersignatur.dk 


Du kan vælge, om de efterfølgende medarbejdere skal have nøglekort eller nøglefil eller begge dele.

Skal du overdrage din administrator rolle til en anden person, så er der her Link til overdragelse af administrator NemID

NemID på hardware:

Lidt min favorit. Du køber en USB dongle til formålet. Her er anvist hvordan LINK USB
Så kan du logge på som person, uden nøglekort. Er til private

Tag sikkerhedskopi

Når du har installeret nøglefil, så gå ind og tag en sikkerhedskopi. CSP softwaren vil have lagt et program hos dig der hedder NemID og her kan du skifte adgangskode, slette og tage sikkerhedskopi. Gør det, og opbevar den et sikker sted, ikke på samme computer da den jo så forsvinder hvis computeren bryder ned.

Rettigheder i skat og hos virk.dk:

Du skal så logge på www.skat.dk og sikre dig du har alle de rettigheder du skal bruge, indberetning af moms mm. Du ser i øverste bjælke punktet PROFIL som du trykker på, og så ser du i højre siden RETTIGHEDER du kan klikke på:


 

Du ser så hvilke rettigheder du kan tildele dig - eller dine medarbejdere.

Ligeledes skal du logge på med signaturen på www.virk.dk og så ser du dit firmanavn og under det, punktet BRUGERADMINISTRATION. Også her kan der være ting at udfylde, kontakt personer og igen - rettigheder.

Det lyder som en slem omgang, men det er som ikke så slemt når først du kommer igang.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+


mandag den 31. juli 2017

Fravalg af revison

Lad os starte med reglerne for, hvornår man som selskab kan fravælge revision:

Betingelser for fravalg af revision:

Virksomheder og selskaber kan fravælge revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Fravalg af revision i holdingvirksomheder:

Holdingvirksomheder defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. 
Betydende indflydelse indtræffer som udgangspunkt, hvis et holdingselskab besidder over 20 % af stemmerettighederne i en anden virksomhed.
Reglerne for holdingselskabers fravalg følge helt samme grænser som angivet for alle andre selskaber.  MEN 
Balancesum, nettoomsætning og antal ansatte beregnes som summen af balancesummerne, nettoomsætningerne og antal ansatte i holdingselskabet, OG i alle de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse over.
Der kan anvendes to opgørelsesmetoder til bestemmelse af, om holdingselskaber kan fravælge revision (årsregnskabsloven § 110, stk 2 og 3) Fra vejledningen:
§ 110, stk. 2, beregningsmetode: Balancesum, omsætning m.v. fra associerede virksomheder indregnes 100 pct. uanset ejerandel, men interne transaktioner m.v. elimineres. Der foretages fuld eliminering ved transaktioner med associerede virksomheder.
Det betyder kort sagt, at alle interne handler mellem selskaberne IKKE regnes med når man ser på balancesum og omsætning.
§ 110, stk. 3, beregningsmetode: Beregningsmetode ligesom § 110, stk. 2, dog uden eliminering af interne transaktioner. Ved anvendelse af denne mulighed forhøjes beløbsgrænserne for balancesum og omsætning med 20 pct.
Det betyder, at vælger man ikke at se bort fra interne handler men tager disse med i balancesum og omsætning, så forhøjes beløbsgrænserne for disse to punkter med 20% 
Fravalg ved stiftelsen:

Ved stiftelse kan du fravælge revision lige fra start. Gør du ikke det, kan du først fravælge efter første regnskabsår. Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsrapport ikke skal revideres og virksomhedens vedtægter må ikke indeholde bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor.

Fravalget af revisionen registreres så automatisk ved anmeldelse om stiftelse af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis du fravælger revision ved stiftelsen skal du dog være opmærksom på, at den første årsrapport vil blive underlagt revisionspligt, hvis virksomheden overskrider to af de tre ovennævnte størrelser ved udløbet af det første regnskabsår.
Fravalg efter det første og efterfølgende regnskabsår

Fravalg af revision kræver, at
  1. Fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,
  2. Virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor,
  3. Det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor der træffes beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision
  4. Ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er opfyldt.
Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne, jf. punkt 3 og 4, gives i ledelsesberetningen.
Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.
Fortsættelse af fravalg af revision
Virksomhedens ledelse skal hvert år i ledelsespåtegningen eller ledelsesberetningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt.
Selve fravalget af revision af årsregnskabet for de kommende år, skal kun gives i det årsregnskab, som fremlægges og godkendes på dén ordinære generalforsamling, hvor der træffes beslutning om fravalg af revision af kommende årsregnskaber. 
Uanset man har fravalgt revision skal der revideres hvis størrelsesgrænserne alligevel overskrides.
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

fredag den 28. juli 2017

Indkøb af øl, slik vand syd for grænsen - Punktafgifter

Det er en udbredt misforståelse, at man som erhverv må hente øl, slik, vand, kaffe, vin etc over grænsen til Tyskland, så længe det ikke er til videresalg.

Enhver erhvervsmæssig import af punktafgift varer kræver, at man INDEN importen er registreret for punktafgift.Man registrerer sin virksomhed hos virk.dk under ændringer og man indberetter så via skat som her

Er der tale om import af denne varetype fra uden for EU, skal man forhåndsanmelde sin import hos skat.dk så det kan vises ved importen - og så indbetales punktafgiften som sikkerhed, inden varen kommer til DK.

Som eksempler på punktafgift og prisen for dette kan nævnes, øl 33 cl 1 kr, Vin per flaske pt 8 kr, chokolade ca 25 kr pr kg. (pt 25,97 kr)

Det er kun private der må importere punktafgift belagte varer til EGET forbrug. 

Erhverv må aldrig importere den type varer - uden at være registreret for punktafgift inden, og det er helt uanset om importen sker til videresalg, til egen kantine, firmafester eller andet brug.

Erhverv skal altid enten være registreret for punktafgiften INDEN varen afsendes - eller alternativt, have forudanmeldt OG betalt afgiften til SKAT.

Sælges disse varer til personale så skal man også have været registreret for punktafgift og der skal så lægges moms på prisen.

Ofte foregår det ved, at medarbejdere er en tur over grænsen, og tager nogle kasser øl med hjem til firmafesten. Det kan jo gå godt, ved at personen hævder der er til privat brug MEN, kommer der så en skattekontrol, og der ligger et eneste bilag, hvor firmaet har trukket regninger fra, for den type varer, fra EU, så falder hammeren, og det en MEGET stor bod man så modtager.


Dette link fra Nordjyske er godt til at fjerne evt. tro på, at man da godt må importere det til firmaet, bare det ikke er til videresalg. Her gennemgår John Damkier - anerkendt revisor og partner i BDO på fin vis sagen.


Vær ved importen også opmærksom på, at emballage til drikkevarer som øl, sodavand, kildevand mv. som ikke er til eget brug er pantpligtig

Der er punktafgift på en lang række varer, bla.a disse: (listen er langt fra udtømmende)


  • Alkoholholdige drikkevarer, fx spiritus, vin og øl
  • Batterier (lukkede NiCd-batterier)
  • Bæreposer med hank af plast eller papir
  • Chokolade, kakao, lakrids, lakridskonfekt, bolsjer
  • Cigaretpapir, skrå og snus
  • El-pærer, lysstofrør og neonrør
  • Engangsservice (tallerkner, bestik, kopper)
  • Kaffe og te, herunder pulverkaffe
  • Kul og energikoks
  • Mandler, hasselnødder, jordnødder og lignende
  • Mineralolieprodukter, fx benzin, dieselolie og fyringsolie
  • Tobaksvarer, fx cigaretter, cigarer og røgtobak
  • Vækstfremmere og antibiotika
Det er bestemt (heller) ikke et punkt man skal vælge at snyde på. Straffen er stor, og besparelsen lille.

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S




fredag den 21. juli 2017

Valg af firmanavn

Dette er ikke en anvisning i gode logoer eller navne, men blot lidt rådgivning omkring hvordan man vælger og, hvordan man finder ud af, om navnet er ledigt.

Lad mig starte med min personlige betragtning, at alt for mange kringler hovedet for meget i valg af navn og tror, at navnet i sig selv nødvendigvis gør den store forskel på, om man slår igennem som virksomhed.

Der er masser af "mærkelige" firmanavne som har stor succes, uden at være skabt ud fra andet end en sjov sammensætning af personnavne og andet.

Jeg var selv i mange år i Nilörn AB, hvor jeg sluttede som CEO. Det er vel ikke det umiddelbart logiske navn for et firma der sælger branding til modeindustrien?

Det bestod af stifternes navne Nilsson og Örn. Vi talte om at skifte navn, men holdt fast, og faktisk tror jeg det havde en selvstændig værdi, at det var lidt "anderledes" og faktum er, at selskabet fortsat har det navn, i 9 europæiske lande + i Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet og, selskabet er det største privatejede europæiske selskab i hele sin branche.


Tænk på andre navne, Coloplast, Maersk, Irma, Carlsberg, DONG, Novozymes, GN Store Nord, Dyne Larsen, Mercedes Benz, Toyota og mange andre. Alle sammen store kendte virksomheder, men der er ikke en masse "smartness" over selve navnet.

Det kan vise, at man faktisk kan få succes med de fleste navne. Det er dog ret klart, at hvis navnet idag er let at google, og siger lidt om det man laver, så vil man nok få en lettere start.


Start med at undersøge om navnet allerede er i brug og måske tilmed registreret:

Selv ibrugtagning af et navn giver en vis beskyttelse, registrering i offentlige varemærke og navneregistre giver en bedre beskyttelse i form af lettere gang igennem en evt. retslig tvist.


Er du den første der er begyndt at anvende navnet, så har du i princip eneretten. Også registrering af firmanavnet vil stiftelse af firma i CVR, giver en beskyttelse fra stiftelsesdatoen.

I CVR.DK kan du checke om lige præsis det navn du påtænker allerede findes registreret som firmanavn i Danmark og i DETTE LINK kan du undersøge om det er navne registreret som registreret varemærke.

Også  www.krak.dk og www.kob.dk er gode til at søge efter eksisterende navne.

Som udgangspunkt kan man ikke registrere helt almindeligheder

Bager Olsen og Rørsmeden, Frisk fløde vil være noget nær umulige at beskytte. 

Man kan også godt finde navnesammenfald som slet ikke generer, hvis man er i hver sin branche, hvor der jo ikke er stor risiko for forveksling, eller hvis man bor i hver sin ende af landet.

Ikke desto mindre findes jo eksempler på virksomheder der bliver så store og landsdækkende, at retten vil vurdere at der snyltes på et navn. 

Sagen "Jensens Bøfhus" hvor en anden restaurantkæde under opbygning "Jensens Fiskerestaurant" er lidt et skrækeksempel, hvor bøfhuset faktisk vandt sagen. Tilsvarende kan du trygt regne med problemer hvis du kalder dig Aple IT - hvor Apple givet hakker til dig - eller Cola Koka og lignende "sjove" forsøg.

Det skal også med, at det i sig selv kan være et stort problem, hvis ens nye navn kan forvekslet med noget andet eksisterende. Det kan det blandt andet, fordi søgning på nettet let kan føre til den forkerte. Det er derfor sjældent en forskel at lægge sig tæt op af andre kendte navne.

Her i LINK finder du indlæg om registrering af navn og varemærke i Danmark og udlandet med praktiske anvisninger.

Find ud af om internet domæne er ledigt tidligt i dine overvejelser.

Her I LINK  og ligeså her i ANDET LINK kan du søge om internet domænet er ledigt.

Danske domæner fremsøges i dk Hostmaster


Er domænenavnet ikke ledigt, så vælg noget andet. Man kan i visse fald, når vi taler DK domæner kræve domæner frigivet, men det er let en dum tidskrævende kamp, og hvis ejeren blot kan vise, at domænet f.eks. er i brug til e-mails.

Check også om et domæne evt tidl. har været i brug, og måske tidl. været kendt for noget skidt, spam eller andet. Her er en af mulighederne for at checke tidl. historiske domæner i link.

Æstetik og Logo:

Her er noget af det vigtigste, at du selv kan lide navnet. Det er dig der skal leve langt mest med det i det daglige. Ofte kan man ved at sige ord, fornemme om det "smager" godt i munden. Har du et lidt specielt navn, så kan det meget nemt tænkes at komme ind i dit firmanavn. Tænk på Munthe plus Simonsen (i dag kun Munthe), Christian Dior m.fl. 

Overvej om bogstaver som æ, ø, å eller ä og ö kan genere lidt i domænenavne.

I mange logoer indgår virksomhedens navn og måske nogle elementer som viser hvad virksomheden beskæftiger sig med. En skruenøgle til bilværkstedet osv.

Du skal have lidt fokus på ikke få et logo for kompliceret, og overveje, at det jo normalt skal kunne bruges i flere formater. Det er ikke nok det ser fint ud på et stort skilt, hvis det ikke duer som lille logo på et visitkort. 


Pas på at tekst og grafik matcher hinanden så de ikke skriger to forskellige udtryk men virker matchende i størrelsesforhold til hinanden. Mange farver med små detaljer vil også ofte give forvirret udtryk, og være mindre egnede til tryk osv.

Sørg også for at dit logo bruges ensartet ALLE steder.

Husk, at hvis du er et selskab, så SKAL selskabsformen fremgå af alle officielle forretningspapirer. 

Det betyder ikke, at den skal fremgå af dit logo, men et eller andet tydeligt sted skal selskabsformen fremgå af alle officielle forretningspapirer. Betegnelsen IVS, ApS og A/S er en DEL af selve firmanavnet og må derfor ikke tages bort. Officielle forretningspapirer omfatter også idag internettet, webshop, hjemmesider og lignende. I den forbindelse skal du så også angive CVR nummer.


Du skal ikke lade tanker om firmanavn være en hindring for at komme igang. Som du så af de mange lidt "sjove" navne i indledningen, så er der ret frit spil når der skal vælges OG det vigtigste er at du selv synes navnet "smager" godt.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog