fredag den 28. april 2017

Ejerregister og ejerbog

For alle selskaber skal der på selskabets adresse findes en ejerbog og alle selskaber skal notere ejere i det offentlige ejerregister, som fra foråret 2017 også skal have oplysninger om såkaldt "reélle ejere" (ejers som har større indflydelse uden det nødvendigvis se af deres ejerandel.


EJERBOG PÅ SELSKABETS ADRESSE.

Ejerbogen skal forefindes på selskabets officielle adresse

Følgende selskaber skal føre ejerbog 
  • Aktieselskaber (A/S)
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Partnerselskaber (P/S)
  • Europæiske aktieselskaber (SE-selskaber)
Det er selskabet ledelse som har forpligtelsen til at sikre, at der føres en ejerbog.
I ejerbogen skal samtlige kapitalejere angives. Kapitalejerens samlede beholdning af kapitalandele og de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene, skal angives. Herudover skal dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, og herunder kapitalandelenes størrelse angives.
Ændringer i ejerbogen:
Ændringer foretages ved, at de afgåede ejere streges ud med enkelt overstregning, og de nye anføres derunder. På den måde kan man i ejerbogen altid følge ejerskifter
Format for ejerbog:
Det er helt op til ledelsen selv at vælge formatet, så længe den lever op til kravene. Det kan være en håndskrevet bog, et words dokument eller en app - så længe den lever op til indholds kravene
På virk.dk kan man udfylde en elektronisk ejerbog, og knytte den sammen med det offentlige ejerregister i dette LINK. Bare husk, den stadigt skal være til rådighed på selskabets adresse.
OFFENTLIGE EJERREGISTER:
Ved at logge på selskabet profil i virk.dk kan kan og skal man udfylde det offentlige ejerregister. Det er offentligt og knyttes til virksomhedens oplysninger i cvr.dk hvorved alle intereserede kan følge hvem der er ejere af selskaber.
Registrering skal her ske for alle legale ejere (faktiske ejere) med mere end 5% ejerandel i selskabet.
Hvis ingen ejer 5% eller mere i selskabet, skal selskabet oplyse dette i stedet.
Ved legale ejere forstås personer eller virksomheder der har stemmerettigheder eller ejer kapital i en virksomhed. 
Hvis man ikke opfylder kravet om notering i det offentlige ejerregister, så vil fra foråret 2017 få en reminder til selskabets digitale postkasse, og efterlever man ikke den der angivne tidsfrist, så sendes selskabet uden videre, til tvangsopløsning.
Det er derfor både for dette og af andre grunde vigtigt, at man altid har opsat selskabets digitale e-boks til at sende besked til en e-boks man er sikker på at få besked fra helt løbende. Link til registrering i offentlige ejerregister .
REÉLE EJERE - REGISTER træder i kraft 23 maj 2017 - Alle skal være registreret - hurtigst muligt og senest 1. oktober 2017
Reélle ejere er fysiske personer, der i sidste instans direkte eller indirekt ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandele eller stemmerettigheder i virksomhed, eller som kan udøve kontrol ved hjælp af andre midler / aftaler mm.
Virksomheder/selskaber skal registrere reelle ejere fra 23. maj – 1. december 2017. Registrering sker på Virk Indberet – men først fra den 23. maj. Hold dig orienteret på erhvervs og selskabsstyrelsens side.
I registeret skal alle personer, der er reel ejer i en virksomhed, skal registreres.

Registrering skal ske med personens fulde navn, bopæl og CPR nummer.
Loven betyder, at også, at en række virksomheder, som i dag er helt undtaget fra registreringspligt i Erhvervsstyrelsen, fremover skal registreres i styrelsen med en række grundlæggende oplysninger, der gør det muligt at identificere virksomheden. 
Det vedrører f.eks interessentskaber, kommanditselskaber og selvejende institutioner. 
Listen er lang og vises derfor til slut i dette afsnit. Her kan blot kort gøres klart, at undtaget er  børsnoterede selskaber (har i forvejen andre regler) og enkeltmandsvirksomheder (hvor ejeren jo er registreret og altid eneste réelle ejer.
Bemærk, at det med enkeltmands ikke betyder at personlig virksomhed er undtaget, for I/S skal fremover registreres med réelle ejere.
------------------
Det er ledelsens ansvar at sikre, at alle réele ejere er korrekt registreret.
Virksomheder skal registrere oplysninger om den eller de personer, som er virksomhedens reelle ejere samt oplysning om, hvori det reelle ejerskab består. 
Det reelle ejerskab, til forskel fra "legale" (formelle) opstår, når en person har en tilstrækkelig del  af kapitalen eller stemmerne direkte i virksomheden eller indirekte gennem andre virksomheder. 
Det reelle ejerskab kan også opstå ved kontrol ved hjælp af andre midler, f.eks. rettigheder iht. vedtægter eller aftale. Rettighederne kan omfatte udpegning af ledelsesmedlemmer, m.fl.
Har virksomheden ingen reelle ejere eller kan virksomheden ikke identificere sine reelle ejere, skal denne oplysning registreres og virksomhedens ledelse skal registreres som reelle ejere. 
Såfremt en virksomhed ikke kan identificere en reel ejer, skal det i stedet noteres, hvad virksomheden har gjort for at identificere den reelle ejer samt hvorfor det ikke er muligt at foretage yderligere. Dokumentation for forsøget på identifikation skal gemmes i fem år.
Hver gang ejerforhold tilføjes eller ændres, bliver alle berørte parter adviseret om registreringen.
Det er det personer som er selskabets helt réelle ejere der skal registreres. Herunder skal der gives oplysning om hvad det réele ejerskab rent faktisk består af.
Har virksomheden ingen reelle ejere eller kan virksomheden ikke identificere sine reelle ejere, skal denne oplysning registreres og virksomhedens ledelse skal registreres som reelle ejere.
Hver gang ejerforhold tilføjes eller ændres, bliver alle berørte parter adviseret om registreringen.
Er ingen personer reelle ejere i virksomheden eller kan virksomheden ikke identificere de reelle ejere, registreres ledelsen som reelle ejere.
----------------------
Man kan være réel ejer i denne sammenhæng ved f.eks. at eje en "tilstrækkelig" andel af kapital eller stemmer i en virksomhed f.eks gennem andre virksomheder. Her kan person Andersen f.eks være den der bestemmer over 10 mindre selskaber, helt enkelt fordi han har bestemmende indflydelse i et eller flere selskaber der ejer disse mindre selskaber.
Réelt ejerskab kan også opstå ved at en person f.eks har fået rettighederne via selskabets vedtægter eller aftaler. Det kan være mange former for rettigheder, indflydelse på udpegning af direktionen, hvilke lande selskabet skal operere i, antal ansatte og meget andet.
For at skulle registreres, skal man som sagt have en "tilstrækkelig" indflydelse reelt. Det er jo et for mange lidt "luftigt" begreb men første indikator er, at man skal have en indflydelse der gør man kan kontrollere omkring 25% af virksomhed (som var man 25% faktisk ejer) 
Der kan være tale om, at anpartskapitalen er opdelt i forskellige klasser, hvor f.eks. klasse A har 100 stemmer for hver klasse B anpart, og dermed alene jo kan udpege bestyrelsen og ledelse mm.
Det vil let give 25% indflydelse selvom man kun ejer 5% anparter.
Det kan i denne forbindelse være nødvendigt, at ledelsen gennemgår ejerkredsen og måske ofte må indhente oplysninger direkte fra ejerne, og her kan der jo være en kæde af ejere, op via holding og måske også til udenlandske selskaber. 
Dette er naturligvis også formålet med kravet. Netop i hvidvask og flere andre sammenhæng, at kunne være sikker på hvilke personer det er, i Danmark eller udlandet som har indflydelse på selskaberne. Klik på linket og hav selskabets digitale signatur klar:

Her følger til slut listen over de virksomhedstyper, der er omfattet af loven:
  • Aktieselskaber (A/S)
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Partnerselskaber (P/S)
  • Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA og SMBA)
  • Kommanditselskaber (K/S)
  • Interessentskaber (I/S)
  • Erhvervsdrivende fonde
  • Europæiske aktieselskaber (SE-selskaber)
  • Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber)
  • Europæiske Økonomiske Firmagrupper (EØFG)
  • Finansielle virksomheder, der er omfattet af selskabsloven
  • Gensidige forsikringsselskaber
  • Tværgående pensionskasser
  • Sparekasser
  • Andelskasser
  • Sparevirksomheder
  • Firmapensionskasser
  • Kapitalforeninger
  • Investeringsforeninger
  • SIKAV
  • Ikke-erhvervsdrivende fonde
  • Foreninger omfattet af lov om fonde og visse foreninger

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

onsdag den 26. april 2017

Personlig virksomhed (inkl I/S) ELLER selskabsform som ApS

Grundliggende forskelle mellem personlig virksomhed og selskab - som ApS.

Seneste update september 2022


Jeg vil prøve her, i skema form at vise dig de grundliggende forskelle mellem at vælge personlig virksomhed, som enkeltmands, PMV (uden moms) eller I/S (flere ejere) ELLER vælge et selskab som f.eks. ApS 
(IVS kan ikke længere nystiftes, og køb af allerede stiftede IVS er i mine øjne dyrt - og besværligt med kapitalkrav til alle eksisterende IVS)


ENKELTMANDS, PMV OG I/S
SELSKAB F.EKS. ApS ( tidl også IVS)
Personlig hæftelse

Går alt galt og man får store krav, hæfter man med alt man ejer.
Omvendt - kan man forsikre sig mod det, eller beskæftiger sig med noget, hvor risiko er begrænset - så taler meget for denne form.
Selskabet hæfter med selskabskapitalen - Banken vil dog oftest stadigt kræve personlig hæftelse, ligesom andre kreditorer KAN kræve det.

Har man større risiko der ikke kan afdækkes eller forsikres, så taler meget for at søge beskyttelse i 
selskabsform
Tab kan fradrages direkte i anden personlig indkomst for året
Tab kan kun udnyttes som fradrag i kommende års overskud

Overskud personbeskattes hvis ikke VirksomhedsSkatteOrdningen (VSO) anvendes.

Benyttes VSO - betales der svarende til selskabsskat af overskud og personlig skat af dette som hæves. Hvis man i senere år så hæver beløb som tidligere blev stående, så trækkes den allerede betalte aconto selskabsskat fra i den personlig beskatning
Overskud beskattes med selskabsskat - løn personbeskattes - udbytte beskattes med udbytteskat, og sammen med betalt selskabsskat, svarer til personskat.
Ikke skat af private hævninger - de påvirker ikke resultatet og er tilladte

Private hævninger forbudt - ingen sammenblanding af privat og selskab
Penge kan kun komme ud som løn eller udbytte (og i IVS må der først hæves udbytte efter optjening af 50 t i kapital) 
Private kan der indskydes penge uden rente og uden påvirkning af resultat
Penge kan kun skydes ind mod beregning af rente som beskattes hos ejer som renteindtægt
Simpelt regnskab alm personlig udvidet selvangivelse
Højere krav til årsrapport og beretning samt selskabsselvangivelse - mere kompliceret
Ikke offentligt regnskab. Regnskab skal blot beholdes i virksomheden og kun indsendes til skat på anmodning
Offentligt regnskab - pligter omkring digital opbevaring og program mm og selskabsselvangivelse
Renter i virksomheden behandles som personlige renter med mindre VSO benyttes. Ved brug af VSO/kapitalafkast opnås fradragsværdi af renter som personlig skatteprocent frem for kapitalindkomst/fradragsværdi
Renter behandles som del af selskabet resultat. Store renter som medfører underskud giver først fradrag i selskabet ved senere overskud de kan modregnes i
Aktiver købt kun med stiftelse for øje kan fratrækkes med moms og som udgift op til max 6 mdr. før stiftelse hvis der ikke er solgt uden moms inden og de ikke er brugt privat inden
Aktiver købt før stiftelse kan kun tages ind i regnskabet hvis faktura direkte er udstedt til Selskab xxx under stiftelse eller i stifters navn - ellers skal de sælges fra privat til selskabet
Umuligt at tage nye ejere ind i enkeltmandsvirksomhed - I personlig virksomhed for flere = I/S kan nye ejere komme ind, men mere besværlig procedure end for selskaber
Let at tage nye ejere ind og skifte i bestående ejere ved helt enkelt at handle anparter
Besværligere procedure ved generationsskifte hvor personlig virksomhed indgår som personlig arv og f.eks. CVR nummer ikke bare kan arves personlig virksomhed
Langt lettere procedure hvad arv, hvor anparter/aktier indgår som selvstændigt aktiv i arven eller ønsket generationsskifte
Personlig virksomhed kan ikke fungere som holdingselskab
Selskaber kan fungere som holdingselskab
Ingen krav til forsikringer
Krav om lovpligtig arbejdsskadeforsikring for alle aktive ejere i Danmark, helt uanset ansættelseskontrakt eller løn og uanset omsætning eller ikke. Gælder også holdingselskaber
Kørepenge efter statens takster kan altid give fradrag i personlig indkomst efter kørebog
Kørepenge efter statens takster må udelukkende udbetales, hvis ejer i samme periode modtager en reel løn = kørepenge må aldrig kunne ses som erstatning for løn. Ingen løn, ingen skattefri kørselsgodtgørelse
Flere sammen i personligt I/S kan  beslutte skævdeling af overskud relativ frit
Flere ejere i selskaber kan kun meget kompliceret vælge at skævdele overskud - på anden vis end via løn - måske til topskat
Let at lukke en virksomhed, med afmeldelse af moms og simpelt slut regnskab

Personlig virksomhed er fritaget for nye digitaliserings bogføringslov op til 300.000 kr omsætning
Langt mere kompliceret lukke procedure som i ventetid kan tage 6-9 mdr.


Skal følge ny 2022/2024 digitaliserings bogførings lov uanset omsætning - nok dyrere regnskabsprogram fra certificerede regnskabet




Det er ikke skatten som skal være afgørende for dit valg. Når pengene er nede i din lomme, så er skatten som udgangspunkt ens.

DET HELT AFGØRENDE ER NORMALT RISIKOFAKTOR. Har man større risiko end man vil kunne bære i sin personlige økonomi, som følge af faktorer man måske ikke kan forsikre sig ud af - håndværker virksomhed der kræves for fejl, eller man har ansatte som kan være dyre at "slippe" af med - så taler en del for selskabskonstruktion med ApS.
Omvendt, kan man køre med lille risiko, ikke behøver ansatte, kan forsikre sig mod evt store krav, så vil meget tale for fordelene ved personlig virksomhed.

Personlig virksomhed, enten som enkeltmandsvirksomhed, Personlig Mindre Virksomhed (PMV) eller som Interessentselskab (I/S) (flere personer sammen), er en virksomhed hvor man hæfter personligt for virksomhedens gæld, og man beskattes med personskat af virksomhedens overskud, eller har fradrag i anden personlig indkomst (personligt eller via ægtefælle) hvis man har underskud. 


Det sidste kan specielt være af betydning for virksomheder i opstartsfasen, hvor et underskud giver skattefradrag i ens øvrige indtægter, modsat i selskaber hvor underskud kun kan udnyttes i kommende års evt. overskud. 


I personlig virksomhed, et det kun virksomhedens resultat der påvirker skatten, ikke det man hæver eller skyder ind.

Selskaber, typisk ApS (og tidl IVS) eller A/S er selvstændige juridiske enheder og ejere hæfter derfor som udgangspunkt kun med selskabskapitalen og betaler en selskabsskat på 22% af overskud. Skal man hæve penge, foregår det som løn eller udbytte og dermed beskattes man af de penge man hæver, med alm. personbeskatning.

Et evt underskud udnyttes som fratræk ved senere års overskud men giver ellers ikke fradrag for ejeren.

Skattemæssigt er der ikke egentlig forskel på personlig virksomhed og selskaber, da personlig virksomhed kan anvende VSO og a-conto beskattes med 22% af det man ikke hæver = helt samme som overskud i selskaber..

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN er beskrevet i dette link. 

Omkostninger ved selskaber:

Der er, som det fremgår af skemaet, en del omkostninger der typisk er i selskaber og jeg kan lige give et kort overblik over disse:

Driftsselskab: Ud over stiftelse som omkostning på 670 kr i gebyr og ofte ca 2 - 3.000 kr, hvis man vil have et stifteselskab eller advokat til at stifte og tage sig af alle papirer, vil der være:

1
Arbejdsskadeforsikring lovpligtig for hver aktive ejer, uanset løn ca 1.000 - 2.000 kr per år og person - Det er lovpligtig, både for drift og holdingselskaber uanset løn og omsætning - da der i begge jo er en registreret direktør - som altid ses som ansat i arbejdsskadeforsikrings spørgsmål..

2
Baseret på løn kan der tilkomme ATP og på den basis, betaling til ATP afhængige AER/AUD og barsel - typisk standard per løn omkring 1.300 kr per kvartal for første pligtige løn. Check hos ATP for mere præcise tal. Uden løn, ingen udgift.

3
Revisor hjælp (ikke nødvendigvis revision) kan være nødvendig til årsopgørelse - Punktet kan så variere fra 0 kr hvis man klarer det selv til 7-15.000 kr afhængigt af aktivitet og kompleksitet


4
Bank: Mulig udgift til erhvervskonto - fra 0 kr til typisk 2-5.000 kroner per år.

                              ----------------------------------------

Lad os se på formerne personlig virksomhed og selskab enkeltvis, først personlig virksomhed:

Personlig virksomhed:

  • Hurtig og enkelt stiftelse og lukning.
  • Personlig risiko, evt tab hæfter man personligt for
  • Er man to eller flere, er det I/S og parterne hæfter personligt solidarisk = kreditorer kan kræve pengene fra den ENE som så selv må hente penge fra de øvrige ejere.
  • Der kan ikke tilføres ekstra ejere i enkeltmandsvirksomhed. Den skal så ændre form.
  • Skat af overskud som personlig skat som udgangspunkt - 
  • Underskud ved seriøst drift kan trækkes fra i anden personlig indkomst. Dette kan være en meget klar fordel i en ny virksomhed.
  • Renteudgifter kan fratrækkes som personlige renter, ofte højere fradrag end i selskabsform.
  • Man benytter normalt ikke løn, kun skat af overskud.
  • Simple regnskaber og personlige skatteforhold
  • Fortrolighed i forhold til offentligheden - ikke offentlige regnskaber
  • Ikke lovkrav om arbejdsskadeforsikring for ejer.
  • Ret til fradrag i personlig indkomst for firmakørsel i privat bil og rejsediæter uanset indtægt (i selskaber kun hvis det står i forhold til løn til modtageren ellers ikke)
  • Hvis banken ikke nægter en ret til det, kan man klare sig med en personlig konto, selv om erhvervskonto er at foretrække, da man så har egen selvstændig Nemkonto til sit CVR
  • Hvis det er vigtigt at undgå personlig skat - kan personlig virksomhed drives under virksomhedsskatteordningen og kun betale acontoskat af den del af overskuddet der ikke hæves - ganske meget svarende til et selskab. Se VSO LINK
  • Lukning af enkeltmands kan gøres "over dagen" og I/S kan lukkes ret enkelt, modsat selskaber hvor proceduren tager lang tid
  • Husk ejeraftale hvis det er et I/S (mere end en ejer) som i EJERAFTALE LINK 

Læs E-bogen om personlig virksomhed - PMV, enkeltmands, I/S - Godt opslagsværk



Klik på billede for at kunne vælge at købe

Selskab: 

  • Stiftelse kan tage nogle dage - og mange vil vælge at få hjælp til det.
  • Selvstændig juridisk enhed. 
  • Krav om arbejdsskadeforsikring SKAL tegnes til aktive ejere/direktør i Danmark og koster ca. 1300-2000 kr p.a. 
  • Erhvervs-konto er nødvendig i bank - tal med bank og få OK og pris allerede inden stiftelsen. Regn med risiko for både gebyr ved stiftelse og løbende omk. i mange fald.
  • Dyrere regnskab for mange da der skal udarbejdes fuldt årsrapport og regnskab + selskabselvangivelse. En del personer vil behøve hjælp i forhold til personlig virksomhed
  • Regnskabet offentligt tilgængeligt
  • Ingen personlig risiko - risiko begrænset til selskabskapitalen - Dog kan banker og andre kræve personlig kaution og dermed kan der være personlig risiko stadig. Man skal også være opmærksom på krav til ledelsen om kapitalberedskab og driver man f.eks. selskab videre, på et tidspunkt hvor det burde ha været klart, at man ikke kan betale ny gæld, så vil man som ledelse kunne pådrage sig personligt ansvar.
  • Let at tage nye ejere ind, og skifte ejere ud ved handel med anparter.
  • Skat af overskud som selskabsskat - Løn udbetales med almindelig personskat  
  • Underskud kan bruges når man i senere år får overskud men ikke trækkes fra i anden personlig indkomst.
  • Skat af penge man vil ha ud, medfører generelt ialt samme skat som skat i personlig virksomhed - uanset man tager det som løn - eller som først selskabsskat og så udbytte.
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster og rejsediæter skal indberettes til skat og må kun udbetales, også til ejer, hvis der er en løn der står i fornuftigt forhold til beløbet samtidigt, eller må der ikke udbetales noget.
  • Ved stiftelsen skal der indbetales en kapital - fra April 2019 ApS min 40.000 kr A/S 400.000 kr) og kapitalen skal vedligeholdes. 
  • I alle selskaber skal kapitalen bekræftes af bank eller advokatkonto (koster ofte ca 2000 kr alt inkl.)
  • IVS - de som forsat kører videre som IVS, må ikke udbetale udbytte til ejer eller holdingselskab, får der er opbygget en kapital på 40.000 kr (og denne vil så være i form af selskabsbeskattet overskud som udgangspunkt)
  • Tabes selskabskapitalen (til under halv) er der krav til generalforsamling og man kan få risiko for at man igen får personligt ansvar, hvis ikke man agerer korrekt - men fortsætter gældsætning efter det måske burde være klart man ikke kan betale enhver sit
  • Husk også her en ejeraftale er meget vigtig hvis man er mere end en ejer - samme link som ovenfor
  • Lukkeprocedure besværlig/tager lang tid - ofte 6 - 8 måneder

(Andre selskabsformer K/S - P/S o.l. er ikke gennemgået her grundet sjældenhed)

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 
”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S
 
Facebook
 

Blive selvstændig som under 18

HOVEDREGEL 1:

MAN MÅ IKKE STIFTE OG EJE PERSONLIG VIRKSOMHED, HVIS MAN IKKE ER MYNDIG OG IKKE HAR DISPENSATION FRA STATSAMTET.

HOVEDREGEL 2:

MAN MÅ IKKE STIFTE SELSKAB - ET ApS HVIS MAN ER UNDER 18, MEN MAN GERNE KØBE ANPARTERNE OG VÆRE EJER.



Mange vil i dag gerne være selvstændige inden de er myndige = fyldt 18 år. Det er ikke helt ligetil, og faktisk godt for det, for det ville jo så også ha betydet, at man skulle være fuldt ansvarlig, hæfte som en voksen for alt - og kunne pådrage sig gæld - kunne snydes af smarte "voksne" - så udgangspunktet er fornuftigt nok.

Sandheden er, at selv blandt personer over 18, laves der ulykker, skabes gæld, moms, skat osv, som kan forfølge disse selvstændige i masser af år, og det er vel godt nok, at det ikke skal kunne ramme de helt unge, specielt fordi der faktisk ER løsninger:

1: EN OVER 18 STIFTER ET SELSKAB OG SÆLGER DET OMGÅENDE TIL DEN UNGE:

Den unge under 18 må godt være ejer af aktier og anparter, men for at skrive under på f.eks. generalforsamlinger og regnskaber, skal man være myndig. Forældre kan stifte selskabet og straks sælge hele selskabet til den umyndige men de skal så, iflg. Erhvervsstyrelsen registreres med som legale og reelle ejere.

En over 18 skal så være direktør. Den unge må ikke selv være direktør, men gerne ejer, og derfor skal en over 18 være formelt direktør. Den unge bør så ansættes, og tage løn eller ikke løn, ganske som det måtte passe. 

Kravet er så, at der skal være en tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring for direktøren og for den unge aktive ejer - helt uanset de hæver løn eller ikke - blot de på nogen måde er aktive, og det kan direktøren aldrig hævde ikke at være, og den unge som aktiv ejer heller ikke. Her må man regne med ca. 2 x 1.800 kr i årlig udgift.

Den mindreårige ejer kan ikke stemme på generalforsamling og derfor skal en over 18 som er værge = ofte en forældre, registreres som legal og reel ejer, da denne person ansvarer for alle retslige dispositioner i selskabet.

Dette er Erhvervsstyrelsens opfattelse - altså at værgen/forælderen har det fulde ansvar for alle retslige dispositioner der tages i selskabet. Dermed også for alt der kan gå galt - og alle aftaler som den under 18 indgår med eksterne.

ALT DETTE MED BLÅ SKRIFT ER ERHVERVSSTYRELSENS SVAR PÅ SPØRGSMÅLET, OG JEG HAR FREMHÆVET LIDT MED FED SKRIFT:

Der er intet selskabsretligt til hinder for, at en person under 18 år ejer anparts- eller kapitalandele i et kapitalselskab. Der stilles dermed ikke krav til en kapitalejers alder, herunder om ejeren skal være myndig eller ej, hvorfor de således som udgangspunkt frit kan eje kapitalandele.

 

Der gælder dog visse begrænsninger i forhold til, hvorledes mindreårige og umyndiggjort kan udøve deres ejerrettigheder. Mindreårige, det vil sige personer under 18 år, er under værgemål. Disse børn og unge er umyndige, hvilket betyder, at de ikke gyldigt kan indgå økonomiske aftaler, og at det er værgerne, der handler på deres vegne i økonomiske spørgsmål.

 

Den der har forældremyndigheden over den mindreårige, er værge. Er der fælles forældremyndighed, er begge forældremyndighedsindehavere værger og handler sammen på den mindreåriges vegne.

 

En mindreårig skal registreres som legal ejer, hvis vedkommende ejer mere end 5% af kapitalandele i et selskab. Da mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler, kan den mindreårige ejer dog ikke udnytte stemmerettighederne til kapitalandelene. Det betyder som udgangspunkt, at den pågældende værge skal registreres som legal ejer i forhold til stemmeandelene.

 

På samme vis skal en mindreårig registreres som reel ejer, hvis det vurderes, at vedkommende er reel ejer. Da den mindreårige ejer ikke kan udnytte stemmerettighederne til kapitalandelene, vil det som udgangspunkt betyde, at den pågældendes værge skal registreres som reel ejer i forhold til stemmeandelene.

 

Ovenstående er Erhvervsstyrelsens vejledende fortolkning. Den endelige afgørelse henhører under domstolene.


Jeg er ikke overbevist om, at domstolene nødvendigvis tolker lige så - men nu har vi i alle fald et udgangspunkt fra Erhvervsstyrelsen


2: LØSNING VED AT F.EKS FORÆLDRE BÅDE STIFTER OG FORSAT EJER MAN ANSÆTTER DEN UNGE, OG OVERDRAGER NÅR DENNE FYLDER 18 ÅR:

En del løser det, ved at lade en forældre stifte personlig virksomhed. Så "ansættes" den unge, der derved kan hæve det som ellers ville blive overskud, som løn, hvorved forælderen ikke betaler skat af det overskud, det gør den unge lønmodtager.

Det forudsætter, at den unge er over 15, da man ellers ikke må være lønmodtager i en forældres virksomhed.

Løsningen er ikke uden problemer. For det første fordi det kan være et problem for en forældre at stå som firmaejer (det kommer jeg ind på i afsnittet FORÆLDRES PROBLEM)

For det andet fordi det er svært at kende overskud præcist, og dermed få skatten over på den unge, hvorved forælderen kan hænge på noget skat, og som det vigtigste måske:

Forælderen ejer firmaet, og den unge kan ikke bare overtage når denne bliver 18, uden der enten skal gennemføres lidt besværligt generationsskifte mm.


Direktørens - og ejerens ansvar:

Direktøren skal så kraftigt tilrådes, at tage ansvaret som direktør helt alvorligt. Det er dennes pligt, at sikre f.eks. den lovpligtige forsikring, men også at sikre, at selskabet overholder alle love og regler, ligesom direktøren vil være første ansvarlig for årsrapport,  skat/selskabs selvangivelse og moms og hele tiden rettidig indberetning.

 Dertil kommer punkter som tilknytning af Erhvervskonto i bank til det nye selskab (lovpligtig) - tilmelding af e-boks - digital signatur - offentlige ejerbog - vedtægter, offentlige ejerregister, sikre der ikke hæves private penge uden løn eller udbytte -  med mere.

Også kapitalberedskabet skal tages alvorligt af alle parter.

Det er også super vigtigt, at man driver selskabet, så man ikke på noget tidspunkt kan beskyldes for, at der stiftes fortsat gæld, selv efter et tidspunkt, hvor det burde ha været oplagt, at selskabet ikke ville kunne betale gælden.

Det er ikke forbudt at gå konkurs, men har man fortsat gældsstiftelse, efter det tidspunkt, hvor det burde have stået klart, at man ikke kunne klare tilbagebetaling, så kan der ske "hæftelsesgennembrud" og i stedet for den beskyttelse man har mod personlig hæftelse i selskabet, ja så hæfter man pludseligt personligt.

Mulige ekstra problemer at overveje for direktøren OG måske den unge:

Må direktøren være direktør i et selskab for sit arbejde? Ofte kan der i en ansættelsesaftale stå, at man skal bruge sin fulde arbejdskraft på arbejdet - eller lignende, og så kan det, at man er direktør medføre fyring. Det skal man bare lige checke inden.

Direktøren vil ikke kunne forvente dagpenge (eller barsel) hvis han står som direktør i et selskab.

En unge må gerne i princippet lave alt direktørens arbejde, men direktøren har som nævnt, en række formelle forpligtelser.

Løsningen ligger lige for, hvis man er sikker på en helt ung sagtens kan drive selvstændigt firma. Du unge vil være ejer, og kan blive direktør så snart der fejres 18 års fødselsdag.

PERSONLIG VIRKSOMHED OG LØSNINGEN: DEN UNGE SØGER DISPENSATION FRA STATSAMTET TIL VIRKSOMHED:

Kort beskrevet består løsningen i, at f.eks. forældre sammen med den unge indsender en ansøgning om dispensation til statsamtet. Her beskrives projektet og der angives lidt budget og planer. 

Hvis det som beskrives, virker relativt risikofrit for større gæld, så vil man ofte få dispensationen, og en person kan så være helt selvstændig fra 15 år.

Lav risiko er af betydning, da dispensationen betyder, at forældrene påtager sig ansvaret for evt gæld og forpligtelser over for kunder og leverandører, indtil den unge er 18. Statsamtet giver ikke ret gerne dispensation til risikofyldte projekter. 

Det er derfor lettere at få dispensation til at levere ydelser (IT service f.eks) eller sælge produkter man selv fremstiller, end det vil være at få dispensation til import af dyr elektronik fra Kina.

Dispensation gives i dag som udgangspunkt kun til enkeltpersoner og ikke til flere under 18 der vil stifte noget (et I/S) sammen.


Det tager i gennemsnit ca. 7-10 uger at få dispensation, men der er også kendte tilfælde som er gået igennem på 3-4 uger. Herfra en opfordring til lovgivere og statsamter om, at lette processen med mere klare regler og hurtig ekspedition.
Unge vil ofte mene, at 7-10 uger svarer til halvdelen af resten af deres liv.


Dette er ofte den billigste løsning. At søge dispensation, med beskrivelse af fremgangsmåden og adresser med mere - har sit helt eget BLOGINDLÆG I LINKET HER. 


Jeg håber med denne gennemgang, at ha lettet lidt på forståelsen af, hvordan man som under 18 evt. kan blive selskabsejer. Alle oplysninger er givet efter bedste viden og jeg påtager mig ikke ansvar for evt. fejl

Venligst John Hannover

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

 

Søg i denne blog