Jeg skal her prøve at redegøre lidt for udbytte i selskaber, både det ordinære og - ekstraordinære udbytte,
Udbytteregler for Iværksætterselskaber - IVS: Lad os starte med at gøre klart, at i et IVS må der først udloddes udbytte, når selskabskapitalen OG en bunden reserve under egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr.
Dette betyder, at denne bundne reserve udgøres af oprindelig selskabskapital OG senere overskud efter selskabsskat.
Det er IKKE et spørgsmål om hvorvidt der står 50.000 kr på en bankkonto - der er tale om bunden kapital der som udgangspunkt fremkommer ved, at selskabets overskud efter skat føres over til reserverne..
Når kapitalen er opbygget til de 50.000 kr, så kan der udbetales udbytte fra selskabets yderligere frie reserver, på samme vis som der kan i et ApS.
For Anpartsselskaber ApS og Aktieselskaber A/S gælder, at udbytte som udgangspunkt alene kan udbetales fra de frie reserver. Her holder jeg mig til anpartsselskaber.
Frie reserver betyder, at den oprindelige selskabskapital, og evt. senere bunden kapital, skal være intakt. Kun frie reserver (som jo vil være beskattede som udgangspunkt) kan udbetales som udbytte. Forskellen mellem IVS og ApS er alene, at IVS SKAL opbygge reserver på 50.000 kr - inden udbytte, hvor et ApS jo altid mindst er stiftet med disse 50.000 kr bundet.
HVORDAN VEDTAGES UDBYTTE SÅ:
Udbytter skal vedtages på selskabernes generalforsamlinger.
ORDINÆRT UDBYTTE:
Ordinært udbytte besluttes på selskabets ordinære generalforsamling, i forbindelse med fremlæggelsen og vedtagelsen af årsrapporten og regnskabet for året inden.
På en sådan generalforsamling vedtages hvorledes årets resultat skal anvendes og eventuel fordeling af det udbytte der ønskes udloddet.
Beslutningen må kun ske på grundlag af den årsrapport som fremlægges og kun frie reserver som i årsregnskabet fremgår som overført overskud og reserver som ikke er bundet, iht lov eller vedtægter, og med fradrag af overført underskud, må udloddes.
Opskrivningshenlæggelser, nettoopskrivning efter indre værdi o.l. giver ikke adgang til udlodning.
Udbyttet kan også udbetales i form af aktiver, men her skal der, som udgangspunkt foreligge en vurderingsberetning, udført af en godkendt/registreret revisor. Tal evt med din revisor om mulighed for undtagelse efter selskabsloven.
Overordnet har selskabet centrale ledelse ansvaret for, at der efter en udlodning, er fuld dækning for de bundne reserver OG, at udlodningen er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Det er det som hedder, at ledelsen til en hver tid skal sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab,
EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE:
Beslutning om ekstraordinært udbytte kan træffes når selskabet har aflagt første årsrapport.
Beslutningen kan træffes af generalforsamlingen eller, generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe en besluting.
I anpartsselskaber beslutter direktionen eller bestyrelsen, om det vil være forsvarligt at anvende seneste års balance, eller om man frivilligt vil udarbejde en ny.
Der er krav om mellembalance, hvis beslutingen træffes mere end 6 mdr efter balancedagen. De fleste vil derfor anvende udbytte ud fra seneste årsregnskab/balance og foretage beslutinigen inden 6 mdr efter regnskabsåret.
Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancer erlægges af godkendt revisor.
Beskatningstidspunktet: (taget fra SKAT)
Ordinært udbytte
Hvis udbyttet ikke er deklareret på generalforsamlingen, har aktionæren først erhvervet endelig ret til udbyttet på udbetalingstidspunktet. Udbyttet skal derfor medtages i indkomsten i udbetalingsåret
Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:
Selskabet har pligt til at indberette det samlede udbytte og udbytteskat og skal indberette de enkelte modtagere, danske såvel som udenlandske, med det beløb den enkelte har modtaget brutto.
Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.
Her har du mulighederne, at:
- Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
- Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.
- Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.
- 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS/IVS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.
- Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19
- Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.
- Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.
- Til slut en rubrik som bruges ved udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er sambeskattet (som udgangspunkt ejer 10%). Her er link til skat om betingelserne
Hvis du er ejer af et selskab, så start med at tage løn op til topskattegrænsen. Dermed betaler du ca 42% i skat og AM bidrag. Du betaler ikke selskabsskat af det beløb du tager ud som løn.
Tag så udbytte op til 27% udbytteskattegrænsen. Der betaler du først 22% selskabsskat og så - af resterende 78% af overskuddet som du tager ud som udbytte - 27% og det vil ramme ca de samme 42% som din løn op til topskat gjorde. Dermed forlænger/forhøjer du topskattegrænsen.