lørdag den 17. september 2016

Selvstændig? Ja! - Af Jørgen Kirkegaard eksternt indlæg


Indlæget her er skrevet - af Jørgen Kirkegaard (17/9 2016), selvstændig siden 2000 og som nu hjælper iværksættere i gang:


Jeg skriver dette til dig, som gerne vil være selvstændig. Du ved allerede, at du vil starte. Du har ideen, og måske har du allerede de første kunder! Du vil bare i gang. Måske er du gået i gang? Hov, der var måske liii noget med at skrive regninger og moms og Skat ”og alt muuhligt”. Du er måske alene om det hele og synes ikke, at du allerede nu skal hyre revisor og bogholder og advokat ”og alt muuhligt”. Du vil gerne prøve selv først.

Hvad gør du? Du ringer til mig! Jeg vil så fortælle dig, at så er det heller ikke værre. Se her:

De siger: Du kan bare komme ”ud over stepperne .., hvis det kan laves (eller gøres, jk), hvis kan det sælges, og hvis det kan svare sig.”

Meeeeen, innnnnnden du trykker på ”START”, skal du liiiii have et par ord med på vejen. Eller rettere nogle spørgsmål. Det er nemt. Hvis du svarer klart ”ja!”, går du videre til næste spørgsmål, svarer du ”nej” eller ”ved ikke”, skal du læse lidt mere (eller bruge en livline).

Svarer du ja til det hele, er det min anbefaling, at du bare går i gang med at registrere dig på siden op over!

1.       Er der andre end dig, der synes, det er en god idé, og at du kan tjene penge nok på det?
2.       Skal du i første omgang eje det helt selv?
3.       Skal du i første omgang være alene om driften (altså ikke have ansatte)?
4.       Har du råd til at starte både hvad angår indkøb, men også hvis du ikke tjener så meget i      starten?
5.       Har du grundlæggende styr på moms og skat i forhold til at være lønmodtager, herunder      at modtage  honorarer?
6.       Vil du gerne have et moms-nummer, også kaldet CVR-nummer?
7.       Vil du selv stå for at skrive dine regninger og holde regnskab?
8.       Vil du selv indtaste momsbeløb (taget direkte fra dit regnskabsprogram) til Skat?
9.       Har du råd til at få hjælp fra en revisor til at gennemgå årsregnskabet og lave       selvangivelsen?

Der er andre veje til Rom, men ”JA” til disse punkter er efter min mening nok til at starte. God fornøjelse!!

Det stopper så ikke ved et ”Nej” og ”Ved Ikke” her og der. Slet ikke. Men så bliver det måske lidt mere kompliceret. Måske. Jeg tager lige spørgsmålene igen:

1.       Er der andre end dig, der synes, det er en god idé, og at du kan tjene penge nok på det?

a.    ”Ved ikke”: Jeg synes, du skal spørge nogen. Det behøver ikke nødvendigvis at være fagfolk. Venner og familie kan måske svare på, om de måske ville handle med sådan én som dig.
b.   ”Nej”: Fortvivl ikke. Stå fast. Hvis du ikke prøver det af, vil du næsten sikkert fortryde det senere.

2.       Skal du i første omgang eje det helt selv?

a.    ”Nej” og ”Ved ikke”: Her anbefaler jeg rådgivning, især til aftalerne mellem dig og eventuelle andre ejere – og mulighederne.

3.       Skal du i første omgang være alene om driften (altså ikke have ansatte)?

a.   ”Ved ikke”: Det er ingen hindring at have ansatte, og du kan ligesom med alt andet betale dig fra at skulle styre det. Så længe du kun har højst et par stykker, er det dog nemt, direkte hos Skat, eller hos andre.
b.   ”Nej”: Det er stadig ingen hindring. Arbejdsgiverforeningen, fagforeningen, en jurist eller nettet kan hjælpe dig med kontrakten, og arbejdsskadeforsikringen er stort set standard og kan fås hos næsten alle forsikringsselskaber. Når det gælder Skat osv. er det i de simpleste tilfælde stort set lige ud af landevejen. Du kan få vejledning her: www.eindkomst.dk. Det er dog ikke så beskrevet så simpelt, som det kunne være. Jeg er i skrivende stund på vej med et skrift om dette. Selvfølgelig kan du også få en bogholder eller et løn-bureau til at gøre det.

4.       Har du råd til at starte, ikke kun mht. indkøb, men også hvis du ikke tjener så meget i starten?

a. ”Ved ikke”: Så må du lave budget, altså skrive dine udgifter ned, dels til en start, f.eks. køb af maskiner, og dels løbende, f.eks. buskort. Hvis du står for en afgørende del af indtægten i hjemmet, skal du så også skrive ned, hvor meget der forventes, at du kan indtjene. Mange glemmer dette. Sammen med udgifter skriver du selvfølgelig også, hvad du kommer til at tjene – eller din forventning til det.
b.”Nej”: Så må du låne og/eller finde investorer. Begge skal bruge forretningsplan og budgetter, så derfor vil jeg anbefale rådgivning. Du kan dog også være så heldig, at du kender en god, ukritisk kautionist – og så er den klaret. Husk afdrag og renter i budgetterne.

5.       Har du grundlæggende styr på moms og skat i forhold til at være lønmodtager, herunder at modtage honorarer?

a.   ”Ved ikke”: Det er vigtigt, hvis du er vant til at være lønmodtager, at kende forskellene. Det er ikke vanskeligt. Jeg er i skrivende stund på vej med et skrift om dette.
b.  ”Nej”: De vigtigste forskelle er: Som lønmodtager: Din arbejdsgiver afregner løbende med Skat. Du får 12,5% feriepenge eller ferie med løn. Du er sikret opsigelse og øvrige arbejdsmarkedsfordele. Du har måske en pension, udover ATP. I den bløde ende har du måske frynsegoder såsom betalte kurser, kantineordning, telefon, gode kolleger, fast løn osv. (For ikke at nævne fagforening og A-kasse). Som selvstændig har du det enten ikke, eller du skal betale dig fra det.

6.       Vil du gerne have et moms-nummer, også kaldet CVR-nummer?
a.   ”Ved ikke”: Du skal momse, hvis du sælger for over 50.000 i løbet af 12 måneder – ikke kun fra januar til december, men i det hele taget. Hvis du ikke gør, er det ikke nødvendigt, men du må gerne. Søg rådgivning.
b.  ”Nej”. Hvis du kender reglerne for ikke at skulle momse, er der sådan set ikke noget galt i dette. Du kan så heller ikke få den moms tilbage, som du betaler, når du køber varer eller ydelser.

7.       Vil du selv stå for at skrive dine regninger og holde regnskab?
a.   ”Ved ikke”: Det er ikke så svært. Det er f.eks. gratis hos www.dinero.dk. Du indtaster mail og kode og spørger supporten om resten J. Arh, lidt professionel hjælp skal også til.
b.  ”Nej”: Ja, så skal du bede mig om det. Eller én af mine konkurrenter, selvfølgelig.

8.       Vil du selv indtaste momsbeløb (taget direkte fra dit regnskabssystem) til Skat?
a.   ”Ved ikke”: Dinero og andre regnskabsprogrammer holder løbende styr på, hvad der skal momses. De har alle en oversigt over, hvad du skal indtaste, som regel 2 eller 4 gange om året, så det skulle være til at overse.
b.  ”Nej”: Søg hjælp.

9.       Har du råd til at få hjælp fra en revisor til at gennemgå regnskabet og lave selvangivelsen?
a.   ”Ved ikke”: De fleste stiller modspørgsmålet: ”Har du råd til at lade være”? I al fald første regnskab bør udføres af en kyndig revisor. Herved får du også gennemgået dit regnskab og får sikret, at du har fået alle dine udgifter (fradrag) med.
b.  ”Nej”: Så bør du virkelig enten have en anden god rådgiver eller have ret meget is i maven, grænsende til det dum-smarte.

Så, øh, følg drømmen, men ikke med hovedet i vandskorpen, så du ender med håret under armen og resten i postkassen. Og søg hjælp hos Skat, hvis du har spørgsmål. De er til at tale med, også hvis du er lidt ’på den’, bare du selv tager kontakt. 

Er du f.eks. 14 dage bagud med momsen, kan du givet få udsættelse, når blot du beder om det. På en god dag måske endda uden gebyr, hvem ved?

God vind! ---- Held og lykke! --- Pøj pøj! --- Knæk og bræk! ---


Jørgen Kirkegaard

joergen.kirkegaard(at)staticdata.com
Jk.v3 17/9-2016

Samme lille disclaimer gælder for dette, som for mine egne blog-indlæg:
Jeg er ikke jurist eller revisor/skatte-ekspert, så dette skal bare ses som mine bedste råd inden for området, og kan aldrig være ansvarspådragende for mig eller den eksterne skribent Jørgen Kirkegaard  
venligst John Hannover


fredag den 12. februar 2016

Fortjeneste regnes altid uden moms

Et af de oftest tilbagevendende spørgsmål er - Hvordan skal jeg beregne min fortjeneste.


Her roder folk moms med i billedet ofte. Det kan blive helt mystiske beregninger - hvor importmoms, salgsmoms, købsmoms og andet flyver rundt i luften.


Du skal aldrig have moms med, hverken som "udgift" eller "indtægt" når du regner brutto fortjeneste.

Det gør jo også ting meget lettere. Din rene fortjeneste ved en handel, som også er den du skal betale skat af, er helt enkelt:

Salgspris minus Indkøbspris inkl. evt. told og fragt

= Bruttofortjeneste på handlen.

Hertil kommer så naturligvis at du kan have andre udgifter at fordele med på udgiftssiden, udgift til webside, lønninger og alt andet, som jo sænker nettofortjenesten.

Moms er helt enkelt ikke udgift og heller ikke en indtægt når du skal regne fortjeneste og skat. Ellers ville man jo også komme til at betale skat af forskellen mellem salgsmoms og købsmoms.

Moms indgår slet ikke i driftsregnskabet, og det er resultatet af driftsregnskabet som man beregner skat af. Skat beregnes af resultatet af driftsregnskabet.

Som indtægt kommer salgsprisen UDEN moms, og som udgift købsprisen UDEN moms og momsen bogføres så kun i status hvor den slet ikke påvirker resultatet. Dette klarer alle regnskabsprogrammer helt automatisk.

KØBSMOMS OG SALGSMOMS:

Moms består af den moms du betaler ved købet = 25% på varens pris uden moms (eller 20% af varens pris med moms). Det er KØBSMOMS.

Når du sælger skal du lægge 25% moms på salget. Det er SALGSMOMS.

Når du skal afregne moms, så indbetaler du Salgsmoms minus Købsmoms helt enkelt.

Nu vil nogen tænke, jamen så koster det jo også når jeg skal indbetale noget, men svaret er, at det koster ikke noget. Momsen er jo som beskrevet ikke en del af din indtægt eller udgift. Det er blot penge som slutkøberen, personen der ikke er momsregistret skal betale, og det eneste du skal, er at opbevare pengene for skat.

Det er korrekt at moms kan gøre dig dyrere end hvis du var uden moms, men det er bare slet ikke en omkostning.

Moms er aldrig en omkostning for et momsregistreret firma.

Er du momsregistreret, så vil du altid få den moms du betaler ved indkøb, tilbage fra skat.

Importerer du som momsregistret, så sker det ved, at du bogfører importmoms som 25% af hele varens pris + fragten + eventuel told. Beløbet bogføres og angives som importmoms under salgsmomsen - og er det til et momspligtigt formål, så bogføres helt samme beløb under købsmomsen = ingen penge at betale. Meget mere om IMPORTMOMS HER 


Moms skal altid fremgå af den regning man modtager for at man kan trække den fra.

Man skal aldrig selv udregne den moms man kan trække fra ved køb, andet end ved ren import - og der skal man som beskrevet altid både lægge moms til på salgs og købs-siden så der er ikke en moms betaling eller besparelse.

Moms skal fremgå af den faktura man modtager og det skal altid være fra en dansk momsregistreret sælger, ellers er der aldrig moms at trække fra som købsmoms.

Mange skriver også, at de ikke kan forstå hvorfor de skal lægge moms på deres salg, men ikke have en moms at trække fra, når de køber fra f.eks. udlandet eller ikke have en moms at trække fra hvis man køber fra privat personer.

Svaret er, at der naturligvis ikke kan trækkes moms fra, når man ikke har betalt moms. Så har man jo heller ikke lagt de penge ud.


venlig hilsen John Hannover

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

torsdag den 11. februar 2016

Værdiansættelse ved salg af et firma


Det må først slås helt fast, at der ikke findes en facitliste for, hvad en virksomhed er værd i salg. Den er i princip altid kun præcist det værd, som en køber vil give.

Man kan skattemæssigt fastsætte en værdi ud fra aktiver men goodwill vurdering er altid en vanskelig ting. Der er dog også skattemæssige regler, for hvorledes goodwill skal ansættes, og disse KAN i visse tilfælde også smitte af på, hvordan man betaler for kundelister og anden goodwill.


Her kan man kort sige, at det er overskud som er med i goodwill værdien, og her vil man IKKE medregne de første ca 250 - 300.000 kr, med mindre ejeren har fået fuld løn. Det skyldes, at der jo ikke er nogen der vil betale for at få en virksomhed, de skal bruge fuld tid på, for at få 250- 300.000 kr ud. Det kunne de jo få ved at sidde i kassen i Netto.

Det hele afhænger dels af, om der er en køber der kan se en ekstra værdi ved at overtage firmaet, f.eks. mener at kunne få 1+1 til at blive 2, og meget afhænger også af, om det er et nyt eller ældre firma, med historik, man skal sælge.


Hvilke mål tæller med i prisen?:

Først og fremmest er det her afgørende, om det er en ny eller ældre virksomhed vi taler om.

For en ny virksomhed er det i sagens natur vanskeligt at finde konkrete måltal og vanskeligt at tegne en kurve over udviklingen over år. Nystartede virksomheder er derfor ikke nogle man kan lave beregning på værdien af.
For en ældre er det derimod langt lettere, og her vil det tal de fleste fokuserer på være et "reguleret overskud"


Lang lettest er det, for en virksomhed der er mindst 3 år gammel, og som har en rimelig stabil udvikling. Tilsvarende vanskeligt er det, hvis omsætning går dobbelt  op hver år.

Reguleret overskud er virksomhedens officielle overskud reguleret for eventuelle specielle hævninger til ejerkredsen.
Man kan ikke bare fjerne løn til ejeren, hvis denne er aktiv, da der vel stadigt er behov for at aflønne en ledelse. Man kan derimod regulere denne løn eller ejerens hævninger, ved at fjerne disse, og i stedet tillægge en omkostning der afspejler hvad man som køber selv vil skulle bruge af penge på samme tjeneste.
Det beløb man her kommer frem til, er udtryk for virksomhedens værdi i goodwill.

Man skal også regulere for en eventuel overværdi - eller for den sags skyld - underværdi - i aktiver og varelager, i forhold til det regnskabet opererer med.


Også bygninger er meget vigtige at regulere for så man får taget en evt. højere salgsværdi med ind som tillæg til regnskabsmæssig værdi.


Når man har disse reguleringer, så har man et udtryk for, hvad købet rent faktisk vil kunne give i fortjeneste per år, uden de ændringer man så selv kan tilføre.

Køber er også nødt til at se på hvad det koster i rente at finansiere købet. Betaler man 10 mio for at få en virksomhed der giver 1 mio i overskud om året, så får man et rentetab på x % af de 10 mio kroner man investerer - og det rentetab skal jo dækkes af den virksomhed man køber, inden man selv tjener på købet af virksomheden.

Hvad betyder ændring af ejerskab for kunderne?


Dette problem overses ofte, eller vurderes helt forkert. Mange købere undervurdere hvad det betyder i evt tab af kunder, at det ikke længere er den gamle ejer de skal handle med.

Det kan i sagens natur give flere kunder, at den gamle virksomhed fremover er en del af noget større, men det kan lige så godt betyde tab af kunder, at gamle Olsen ikke længere er der som tryghed.

Det spørgsmål vil der være god anledning til at gennemgå internet og meget seriøst, for netop her har vi grunden til, at statistisk set går mere end 50% af alle virksomhedsoverdragelser galt.

En tommelfingerregel for prisen:


En tommelfingerregel kunne være, at det firma man vil købe skal give en forrentning på f.eks. 10% over den rente man taber ved at bruge sine penge på købet.
De 10% dækker så over en risikopræmie, ved at man f.eks. flytter 1 mio fra sikker forrentning i obligationer eller andet, over i mindre sikker forrentning i køb af nyt firma.

I dag vil man nok finde 10% er en rimelig risiko præmie.


Med andre ord - det overskud køber kan tage ud - skal dække ca 10% + alm rente - lad os sige ialt 15% af investeringen som minimum.

Sælger vil altid mene, at firmaet kan give langt mere, hvis bare der laves lidt ændringer.


Her har vi den største og klareste konflikt. Sælgeren der mener, at hans firma let kunne tjene mere hvis det bare havde de ressourcer som køber nu kommer med - eller - at firmaet er på vej mod en helt fremragende pipe-line af ordrer.

Jeg advarer her altid købere imod den voldsomme trang der let opstår, til at "ville" dette køb, næsten uanset hvad. Keep cool og se på rent faktiske tal og husk, at som køber skal du jo ikke betale for det DU yder i den nye virksomhed, men kun for den faktiske værdi den har.

Konflikten er klar. Sælger mener, at om 3 år tjener firmaet 3 gange så meget som nu og vil ha prisen baseret på hvordan fremtiden ser ud.

Køber vil ikke betale for den indsats han skal yde, for at øge overskuddet, men for det overskud der ER opbygget.

Her bliver det meget afgørende, om der er en lang historik at bygge på, eller om det er et nyt firma. Med lang historik kan man med retfærdighed opbygge en kurve der viser udviklingen over en årrække, og også med rimelighed opbygge en prognose over de kommende år.

Med et firma der måske kun har eksisteret et par år, og måske tilmed taget store omkostninger ind for opstart, bliver det langt vanskeligere.

Køber vil i sin beregning kunne ha i baghovedet, at når han tilfører virksomheden de ting han mener han er bedre til , så stiger værdien - og sælger vil ha helt samme tanke, så ofte vil en handel rent faktisk ske til højere værdi, end den man rent faktisk kan begrunde i en almindelige kalkulation.

Det modne ældre firma med historik:

Her er det lettest at finde en pris. Man kan i princip tænke i helt almindelig forrentning. Hvis en køber vil ha forrentet sine penge med 10% om året, så kan han betale 10 gange virksomhedens regulerede overskud i købspris. Kun forhandlinger vil kunne afgøre, om man alene baserer sig på f.eks gennemsnit af sidste 3 års overskud + næste års budget gange 10 i pris eller om det skal reguleres, men selve princippet er relativt let at følge for en virksomhed med historik.

Den nyere virksomhed - eller sælge en ide?:

Her vel man igen se på den udvikling der nu en gang HAR været, selv om det så kun er et år eller to. Usikkerheden bliver langt større. Sælger vil ofte ha helt urealistiske forventninger til hvad dette nye firma vil kunne indbringe fremover.

Her er den mest almindelige fejl, at køber er lige så urealistisk og er villig til at satse for mange penge. Det er nok mindst lige så almindeligt, at sådanne nye virksomheder sælges for dyrt, end at de gives væk for ingen penge. I alle fald er der ikke nogen sikker formel for hvad de skal koste.

Køber skal overbevise sælger om, at fremtiden er det man betale for, og ikke historiken. Der kan være gode grunde til at betale meget for en "ide" men det er ofte ren gambling, hvor meget man mener den kan indbringe i de kommende år.

Uanset usikkerheden, vil en tommelfingerregel stadigt være, at man ser på hvad man tror indtjeningen giver de kommende 3 år f.eks - og så regner med at det skal forrente sig langt bedre, end hvis man som køber beholder pengene i egen lomme.

Her vil 10% årlig forrentning af købesummen normalt være alt for lidt. Man er ude i risiko, og man skal nok mindst ha 20% hvilket betyder, at man skal gange et gennemsnits årligt overskud i den nye virksomhed med 5 for at finde maksimumsprisen man vil betale.

10 gange overskud i pris = 10% rente på investeringen - 5 gange overskud = 20% rente på investering som er risiko fyldt.

Den slags formler kan køber og sælger normalt let være enige om, så slagsmålet vil altid være om hvad man kan forvente overskuddet vil være. Her er der ikke en løsning, det er en ren individuel diskussion.

Pris for en idé:

Her er der ikke nogen som helst formel, og generelt er idéer meget vanskelige at sælge. Det kan ikke udelukkes, at nogen vil tro så meget på en idé at de vil købe den, men vi taler sjældent store penge. En idé for som udgangspunkt kun værdi ved, at den udføres og fører til en virksomhed der viser værdien.

Betale for synergieffekt?

Synergieffekten af et køb er ofte en del af hele prisen. Hvad mener køber han kan tilføre i ren synergieffekt. Måske han kan fyre halvdelen af personalet og spare en masse penge, fordi køber i forvejen har alle de funktioner i sin virksomhed, og vil kunne klare alle de nye opgaver med bestående personale.

Måske køber har så godt et navn og stærk markedsplacering, at han automatisk vil forvente omsætningen stiger.

Måske køber har særlig interesse i at tilføre et nyt geografisk område til sin dækning, eller måske køber mener, at når han i forvejen sælger boremaskiner, så vil en virksomhed der sælger bor - helt automatisk øge indtjeningen langt over det normale

Alle disse synergieffekter vil både sælger og køber ofte ha med i betragtningen. Som sælger skal man afgjort søge disse effekter og slå på, at de må øge prisen, af den simple årsag, at det i sagens natur øger købes interesse i at gennemføre handlen.

Som køber, skal man omvendt være meget forsigtigt med ikke at betale for meget for disse effekter, for de er jo ikke en del af værdien i det man køber, de er rent faktisk en del af den værdi man allerede selv har i sin egen virksomhed - og et alternativ kunne jo være, selv at udvide i det pågældende område, eller selv at starte en produktion af bor.

Det praktiske:


Det kræver generelt en del tid at gennemføre en virksomheds overtagelse.

Tag fra starten en jurist ind (og er det i udlandet, en jurist fra det land man skal handle i)
Start med at udarbejde en fortrolighedsaftale - NDA som juristen hjælper med.
Fremskaf alt hvad der kan fremskaffes af regnskabsmateriale - lager, lager omsætningshastighed, personale og de forpligtelser der er for hver enkelt person, aftaler med 3. part - leverandører og kunde forpligtelser - ALT alt alt skal frem og dokumenteres.

På basis af det udføres en due-dilligence som betyder noget med "rettidig omhu" og lyder AP Møller agtigt. Det er helt enkelt en seriøs gennemgang af hele materialet for at forudse alle mulige fremtidige scenarier.

Hvad hvis man skal fyre 20% af personalet. Hvad hvis kunde nr 1 forsvinder - er der lager som burde smides ud osv

Tidsforløbet og - behovet for ekstern hjælp:


Regn med, at det tager tid at gennemføre alt dette. Let en måned eller to, og i den tid vil sælger ofte være i en zombie tilstand. Han ved ikke om han er købt eller solgt.

Ofte vil både køber og sælger nå til en tilstand, hvor handlen skal gennemføres, næsten uanset hvad. Mentalt har man købt eller solgt, og nu skal katten bare ned i sækken.
Her vil det ofte være et psykologisk spil om hvem der får overtaget og, hvem der tør stå mest fast på krav. Når først køber eller sælger i princippet i baghovedet har besluttet sig, så ændrer spillet sig, og her er det godt, hvis begge parter har en professionel hjælper i form af en mentor, en jurist eller andet med. Denne person skal i sagens natur ikke være lønnet ud fra, om handlen kommer i hus eller ej, for så har det jo ingen som helst positiv virkning. Løn denne udelukkende ud fra fast pris eller timepris og aldrig ud fra, at handlen lukkes.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd 


Bogføring

Lidt gode råd til dig der selv vil bogføre.


Mange bogfører i dag selv ret problemfrit i små virksomheder og selskaber. Der er flere nye programmer som er meget hjælpsomme over for personer der ikke kender regler, men alligevel gerne selv vil bogføre.

Der er mange programmer - De fleste brugerundersøgelser i div. facebook sider viser, at mindre iværksættervirksomheder oftest anvender www.dinero.dk - sikkert mange i gratis versionen, men jeg vil nok mene, man hurtigt får fordel af plus versionen. De lidt større anvender ofte www.economic.dk og atter andre kører www.billy.dk, www.uniconta.dk - eller andre. De er alle gode, og f.eks Dinero, selv i gratis versionen, er lysår foran f.eks Excel, som er noget skidt at bogføre i.

Desværre ændrer disse programmer nok ikke helt den kendsgerning, at der er fejl i ca. halvdelen af alle små og mellemstore virksomheders regnskaber ved kontrol. Personligt ser jeg masser af tydelige fejl i mange ApS årsregnskaber. Jeg ser også mange fejl i ApS holdingselskabers årsrapport, hvor gør det selv ejer blot sætter helt samme tal ind som drift. Gør det selv er bedst, hvis man trods alt kan det korrekt.

Det kan være klogt at outsouce regnskabet til en online bogholder, enten helt, eller blot delvis som "serviceeftersyn" f.eks. ved hver momsindberetning. Jeg er IKKE sådan en, så ingen reklame i det.

Mange vil selv, og det kan også ofte fungere så: Her er lidt gode råd til din bogføring:


Benyt altid en særskilt bankkonto til alt der har med firmaet at gøre, og bland ikke privatøkonomi ind i den.

Kør alt du kan via netbank, så har du nemlig en afstemning hele tiden.

Ved hver bogføring, så se til at bank stemmer hver gang inden du afslutter. 

I en del programmer kan man allerede når man lægger en postering ind se, hvad der sker med banksaldo - i andre kan man simulere bogføringen - og ellers - kontroller selv banken, inden du lukker dit regnskabsprogram ned.

Ikke alene sikrer du dermed, at banken stemmer, men du vil også opdage, hvis du ved en fejl bogfører indtægter på en udgiftskonto eller med forkert fortegn, for så vil bankkonto i regnskabet ikke vise det samme som bankkonto i netbank.


Sørg for at holde orden i dine bilag og giv dem tydeligt navn hvis du har dem på computer som filer. 

Du kan opbevare dem i dropbox eller på andet vis i "skyen" eller du kan have dem fysisk i en mappe. Fremtiden og nye regler for digital bogføring gør, at du bør have alt digitalt og gemme med backup i skyen.

Det er vigtigt, hvis du har dem på nettet, at du får navngivet dem, så du kan finde dem let igen, i forhold til regnskabet. Personligt har jeg alt i skyen - og printet ikke længere bilag.


Sørg for at bogføre regelmæssigt. Jeg vil anbefale mindst en gang om ugen.

Sorter på forhånd dine bilag, så du har alle bilag der skal på samme konto sammen. Læg f.eks. salgsfakturaer for sig - køb af varer for sig, køb fra EU for sig osv. så er det hurtigere at bogføre.

En del programmer er indrettet, så du opretter hvert salg som salg - hvorved faktura kommer frem i programmet, og hvor hvert køb oprettes som køb  og så oprettes købsbilaget med det samme. I begge tilfælde vil du jo have et eller andet materiale (bilag) som du udgår fra.

Du må ikke alene bogføre ud fra en bankkontoudtog, som jo ikke viser moms, og heller ikke altid klart identificerer køber/sælger og varen. Du må gerne trække bankkonto ind direkte i bogføring og automatik køre det hele, men - du skal stadigt have korrekt bilag til de forskellige transaktioner.

En del programmer kan have integration til f.eks. en webshop, og dermed kommer alt salg automatisk ind og bogføres i regnskabet, og her vil der generelt altid være lister at trække - eller de vil ligge i programmet, så det er let at kontrollere baggrunden for de enkle bilag.

Du kan godt bogføre mange fakturaer sammen som dagens salg så længe det er samme type = alle f.eks. er med moms til danske kunder osv. Så bruger du bare alle fakturaer eller lister som samlet bilag. 

Butikker og andre som anvender kasseapparat bruger kassestrimlen som bilag og bogfører så den del der er betalt via f.eks. dankort ind i banken, og den del der kommer kontant ind på kontant kasse, på hver sin postering. Igen vil totalen i regnskabet jo så skulle stemme med kassestrimlen, og både bankens saldo og kontantkassen skal afstemmes. 
Afstemning skal gøres dagligt.

Giv dine posteringer tydelig beskrivelse. Skriv klart og tydeligt hvad det er du bogfører - Skriv gebyr bank eller gebyr post frem for bare gebyr. Skriv parkering kundemøde Petersen frem for bare parkering. Jo tydeligere du beskriver den ting du bogfører, jo lettere er det at genfinde i bilag, og jo lettere er det for en ekstern person, online bogholder, revisor, eller SKAT der evt. skal gennemlæse regnskabet.

Skriv kommentar på selve bilaget + det nummer bilaget får i regnskabsprogrammet - Igen - hvis det er en parkering f.eks. så skriv hvor og hvorfor på bilaget. Har du spist ude, så skriv tydeligt om det var under rejse og kun dig eller om du spiste med andre, om det var med en kunde - eller personale. Det letter en kontrol og lægger du bare bilag ind, uden at skrive en forklaring på bilaget, så er risikoen for, at SKAT forkaster bilaget klart større.

Vær omhyggelig når du vælger konto for køb og salg så du får momsen korrekt. Det er vigtigt at skille alt, så du får det på korrekt konto. Køb/salg Danmark, eller EU eller uden for EU. Dermed får du din moms korrekt i de fleste programmer og kan derfor indberette korrekt.

Faktura dato er generelt bogføringsdato - Du skal som udgangspunkt bogføre alt på den dato din faktura din faktura til din kunde er udstedt og helt det samme hvad angår fakturaer du selv har modtaget. Det betyder at mange bilag skal bogføres i to omgang. Først bogføres salget mod en konto i status som ofte hedder tilgodehavender

Det sker i mange programmer helt af sig selv når salget oprettes. På samme vis sker det når et køb oprettes. Det posteres som køb og modkonto er Kreditorer udestående i status. Når man så modtager betaling, eller selv betale en regning, kan man i mange programmer blot vælge betalt, og så bogføres pengene over i banken. Igen - STEM BANKEN AF HVER GANG DU ER FÆRDIG MED AT BOGFØRE.

Husk at vareindkøb til lager IKKE er en omkostning. Seneste ved årsafslutning, men efter min smag hver måned, skal du tælle lager op, og værdien skal flyttes fra omkostninger og ned til værdi i status. De fleste programmer han en konto til vareregulering. Husk det er værdien uden moms der skal tages ud af udgifterne.

Helt kort beskrevet svarer det til, at man ved årsskiftet lægger værdien af varelageret til ens resultat til skat. Om man har penge i banken eller værdi i varer er samme sag.

.............................


Skat har lavet en ret fin bogførings-guide - som kun kan anvendes af personlig virksomhed og med visse begrænsninger som er nævnt, men ellers er den ganske omfattende og til at klikke sig igennem - se LINK HER

Vil du vide mere helt generelt om bogføring, de simple regler, hvad er drift og hvad er status, og hvad er kredit og debet, og hvorfor vises mit resultat med et minus i de fleste programmer, så kan du læse min bog Introduktion til REGNSKAB som i linket her. Den er letlæst og fås som E-bog og paperback.


Vil du vide mere om hvad du kan trække fra, så du får alle fradrag korrekt med, så er der min 
E-bog FRADRAG som i linket her. Den giver de helt generelle regler og praksis, og så gennemgår den et stort antal af alle de fradrag som selvstændige ofte slås med.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Facebook video om det at få erhvervskonto til IVS

Dette er link til min video på facebook, hvor jeg forsøger at forklare, hvorfor det kan være en udfordring for visse, at få erhvervskonto til et lille nyt IVS og - hvorfor der ofte vil være krav om sammenkobling til det personlige engagement - eller en personlig kaution

Facebook videoen vil åbne ved klik på DETTE LINK:

Overvej også gerne mere viden om IVS i e-bog eller paperback om selskabsformen. Bogen kan købes - efter f.eks. gennemsyn af indholdsfortegnelsen i DETTE LINK.



SE MEGET GERNE MINE 5 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+


onsdag den 27. januar 2016

Dankort handel stadigt STOR

Der eksisterer en myte - specielt blandt helt unge nye webshop ejere, at dankortet er dødt.
Man kan tit læse, at der kun er 5% af befolkningen som idag har rent dankort (korrekt tal) og at det er gamle mennesker som ikke bruger nettet.

Det er bare en total misforståelse, at det betyder at dankort ikke bruges via nettet, for alle VisaDankort bruges som Dankort, for alle shops der har Nets aftale.
Det betyder, at ca 70% af al handel, og lidt mere af al handel der kører via kort - sker via DANKORT i danske web-shops - 

Nogle af de sidste tal jeg har set er 1,5% rent dankort og ca 72% visaDANKORT som er til dankort gebtr

Det betyder i runde tal, at knapt 4 ud af 5 handler online gennemføres med dankort.

Årsagen er enkel. Næsten alle lidt større danske online shops har Nets aftale og tager mod dankort. Det gør de, fordi gebyret her er lang billigst, og fordi de ikke har bekymringer med at få indgået en nets aftale.

Det er korrekt, at kan man ikke tage mod dankort, så er der kun ca 3% danskere der ikke kan bruge ens shop, det er bare slet ikke det som afgør, om man skal tage dankort, det er gebyret som afgør det,

Mange små shops, springer over en sådan aftale, fordi det er for "svært" for dem. Det er bare tosset.

Det er OK at springe over, hvis man er en lille shop og ejeren måske ikke skal leve af den, men så snart den skal have en størrelse man kan leve af, så vil Nets næsten altid give billigste betalingsløsning.

Det vi bestemt heller ikke skade, i forbrugerøjne, at man har Nets aftale og man må vise VisaDankort logoet, og de shops konverterer generelt bedre end alle andre shops.

Udenlandske shops må ikke have dankort aftale og protesterer ofte via EU, da de anser det for konkurrenceforvridende.

Her et lille billede af udviklingen i omsætning og brug af Dankort - og her skal I huske, at VisaDankort er rent dankort men KUN når handlen gennemføres via nets. Grafen viser, hvor mange handler der kører via Nets og Dankort - Dansk handel står for denne graf:
Her ser en anden visning af stigningen - igen er det KUN når handlen er gennemført med dankort (eller dankort del af visadankort) og kun dermed kun via nets



Og en tredie graf 

Og nyeste tal fra Dankort selv - som viser at der naturligt nok er kraftig vækst i brugen af både kontaktløst Dankort og af mobile betalinger via dankortet fra LINK

Igen er der vel ingen tvivl. Dankortforbruget er meget stort - via dankort og visadankort - og Nets.

Nye tal viser også, at Mobilpay - som jo også er via kreditkort - ofte igen dankort (visadankort) tilknyttet er meget brugt - for mange 25% af kreditkort omsætning via mobilpay

Her er så lidt citater fra to personer der via deres fag har stor indsigt i Dankort - fra en Amino tråd om emnet:

Først skriver Quickpays Thomas Jensen: CITAT

Det er 77,8% af alle _transaktioner_ (uanset om det er kort, viabill, paypal, whatever) der er kørt som dankort mod Nets (til dankort gebyr-sats).
Det er transaktioner på tværs af alle merchants - dvs. også udenlandske merchants og udenlandske kortholdere - men naturligvis også danske kortholdere som vælger at betale m. ex mastercard.


Hver gang folk råber at de for alt i verden vil undgå Nets og siger at dankortet er ligegyldigt bliver jeg simpelthen bare så træt .)   CITAT SLUT

Og her så Ulrik Moe: CITAT

Med tal fra Dansk handel bl.a.

Ifølge FDIH's 2013-tal, som bygger på en spørgeundersøgelse blandt kunder, bliver dankortet brugt i ca. 70% af alle online betalinger og 80% hvis man kun kigger på betalingskortforbruget - i min egen webshop ligger det desuden ret konstant omkring de 81-82%. CITAT SLUT

Også Epay - går det fint igennem i DETTE LINK

I vil se at også Epay gør helt klart: 

  • At visaDankort bruges som rent dankort i netsaftaler
  • At dankort derved står for ca 80% af al online handel
  • At dankort gebyrmæssigt (herunde visaDankort i Nets) er klart billigst i gebyr

Jeg kan anbefale at bruge www.kortgebyr.dk til at teste med egne tal, om dankort eller ikke dankort er bedst.

I sætter flueben i dankort - og fjerner det - til i finder det bedste. Gebyrer og alt er med - tryk på VIS MERE for at se hvordan gebyrene er bygget op.

Den er her sat til 200 transaktioner a 200 kr per måned og med flueben i dankort. Fjerner i flueben i dankort, så ser i prisen uden, og I kan ændre priser og antal.

For små shops er der bestemt mulighed for, at det er for dyrt med Nets aftale, og selv for store kan det være klogt at supplere med alt fra Paypal, Mobilepay, Swipp - til udenlandske aftaler.

Jeg håber i det mindste, at have forklaret, at Dankort ikke her i 2017 er døende eller kun bruges af helt få.

At der så 2018 og 2019 kan være modstand mod dankort fra mange banker, som hellere vil have rent visakort og højere gebyrer, og det kan flytte billedet langsomt, er der nok ikke tvivl om.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende paperback eller som e-pub med alle former for virksomhed enkeltmands, I/S - selskaber som ApS  (og gamle IVS) og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Søg i denne blog