fredag den 12. februar 2016

Fortjeneste regnes altid uden moms

Et af de oftest tilbagevendende spørgsmål er - Hvordan skal jeg beregne min fortjeneste.


Her roder folk moms med i billedet ofte. Det kan blive helt mystiske beregninger - hvor importmoms, salgsmoms, købsmoms og andet flyver rundt i luften.


Du skal aldrig have moms med, hverken som "udgift" eller "indtægt" når du regner brutto fortjeneste.

Det gør jo også ting meget lettere. Din rene fortjeneste ved en handel, som også er den du skal betale skat af, er helt enkelt:

Salgspris minus Indkøbspris inkl. evt. told og fragt

= Bruttofortjeneste på handlen.

Hertil kommer så naturligvis at du kan have andre udgifter at fordele med på udgiftssiden, udgift til webside, lønninger og alt andet, som jo sænker nettofortjenesten.

Moms er helt enkelt ikke udgift og heller ikke en indtægt når du skal regne fortjeneste og skat. Ellers ville man jo også komme til at betale skat af forskellen mellem salgsmoms og købsmoms.

Moms indgår slet ikke i driftsregnskabet, og det er resultatet af driftsregnskabet som man beregner skat af. Skat beregnes af resultatet af driftsregnskabet.

Som indtægt kommer salgsprisen UDEN moms, og som udgift købsprisen UDEN moms og momsen bogføres så kun i status hvor den slet ikke påvirker resultatet. Dette klarer alle regnskabsprogrammer helt automatisk.

KØBSMOMS OG SALGSMOMS:

Moms består af den moms du betaler ved købet = 25% på varens pris uden moms (eller 20% af varens pris med moms). Det er KØBSMOMS.

Når du sælger skal du lægge 25% moms på salget. Det er SALGSMOMS.

Når du skal afregne moms, så indbetaler du Salgsmoms minus Købsmoms helt enkelt.

Nu vil nogen tænke, jamen så koster det jo også når jeg skal indbetale noget, men svaret er, at det koster ikke noget. Momsen er jo som beskrevet ikke en del af din indtægt eller udgift. Det er blot penge som slutkøberen, personen der ikke er momsregistret skal betale, og det eneste du skal, er at opbevare pengene for skat.

Det er korrekt at moms kan gøre dig dyrere end hvis du var uden moms, men det er bare slet ikke en omkostning.

Moms er aldrig en omkostning for et momsregistreret firma.

Er du momsregistreret, så vil du altid få den moms du betaler ved indkøb, tilbage fra skat.

Importerer du som momsregistret, så sker det ved, at du bogfører importmoms som 25% af hele varens pris + fragten + eventuel told. Beløbet bogføres og angives som importmoms under salgsmomsen - og er det til et momspligtigt formål, så bogføres helt samme beløb under købsmomsen = ingen penge at betale. Meget mere om IMPORTMOMS HER 


Moms skal altid fremgå af den regning man modtager for at man kan trække den fra.

Man skal aldrig selv udregne den moms man kan trække fra ved køb, andet end ved ren import - og der skal man som beskrevet altid både lægge moms til på salgs og købs-siden så der er ikke en moms betaling eller besparelse.

Moms skal fremgå af den faktura man modtager og det skal altid være fra en dansk momsregistreret sælger, ellers er der aldrig moms at trække fra som købsmoms.

Mange skriver også, at de ikke kan forstå hvorfor de skal lægge moms på deres salg, men ikke have en moms at trække fra, når de køber fra f.eks. udlandet eller ikke have en moms at trække fra hvis man køber fra privat personer.

Svaret er, at der naturligvis ikke kan trækkes moms fra, når man ikke har betalt moms. Så har man jo heller ikke lagt de penge ud.


venlig hilsen John Hannover

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog