mandag den 9. december 2013

ApS Stiftelse kontant eller via Apportindskud

tirsdag den 3. december 2013

Aktiver købt til blandet brug privat og firma og deres bogføring

Deling af moms er lovpligtigt for alle aktiver der anskaffes i virksomheden/selskabet men bruges delvist privat

Der er rigtigt mange der spørger på div. fora, hvordan de skal forholde sig til køb af aktiver, de vil kunne bruge både privat og i virksomhed, i små nystiftede personlige virksomheder.

Første sag inden jeg svarer mere konkret skal være at sige, at du skal drive virksomheden intensivt for at kunne få fradrag for underskud, og med det menes, at får du underskud, og vil kunne trække dette fra i skat i anden personlig indkomst, ja så skal du har drevet virksomheden intensivt efter skats regler, for ikke at risikere, at de nægter fradrag i anden personlig indkomst.

Den anden sag er et lille personligt råd. Køb det du virkeligt behøver naturligvis, men betragt aldrig det, at ha fået virksomhed som tilskyndelse til, at nu skal du ha ny smart-phone, ipad, computer og hvad ved jeg. Køb "need to have og ikke nice to have"


Alt for mange får startet op med optimisme og forventning om stor indtjening, men opdager at ikke alt er så let, og så kan man let risikere at gå kold, hvis man har brugt for mange penge og få besvær med underskud - som måske accepteres, måske ikke og som i alle fald koster.

Slut med moralen :) og over til konkrete regler om aktiver privat/firma og delt moms:


Lad mig starte med momsen for aktiver stillet til rådighed for ansatte: Fra og med 1/4-2017 skal der i nyt forslag beregnes fuld udtagelsesmoms = 25% af prisen ex moms skal tillægges salgsmoms - og dermed er der slet ikke fradrag for momsen af aktiver stillet til rådighed for ansatte,

For selvstændige med virksomhed gælder:
De fleste aktiver må man kun fratrække procent mæssigt i firmaet i forhold til den % del af brugen der er firmaets - og ikke den private forbrugs procent%

For computere og deres tilbehør, har Ligningslovens  § 16 stk 14 positivt nævnt, at en selvstændig ikke beskattes af privat brug - forudsat den er købt som behov for firmaet.
Selv om selve computeren således kan tages som udgift, skal der deles momsmæssigt, hvis den også skal benyttes privat:

Når man i enkeltmands virksomhed, I/S eller selskaber indkøber aktiver som er til rådighed privat - f.eks, en computer som befinder sig i hjemmet og dermed til rådighed, mobil telefon, printer, og meget andet, så skal man dele forbruget op i privat forbrugsdel og faktisk firma forbrugsdel. 

De fleste andre aktiver, vil man også skulle dele selve omkostningen ud på firmabrug/privat brug.

Reglen gælder også for ansatte som får et aktiv stillet til rådighed i hjemmet. F.eks. en computer til hjemmearbejde. Her skal arbejdsgiveren også dele momsen og kun fratrække den forventede firmabrug. Uden egentlig "dokumentation" godkender skat generelt oftest 50/50

Skat vil ikke godkende, at man f.eks. køber sådanne IT gadgets og tilsvarende, og har dem i hjemmet, uden at ansætte en rimelig fordeling. Er det eneste bærbare og eneste ipad m.m., så siger det sig selv, at formodningen om privatandelen øges, men hovedreglen er klar:

Man skal blot så godt det er muligt, vurdere fordelingen privat og firma, og er det rent firma, ja så skal der ikke deles.

Det er, så længe vi taler om ting der købes fordi de er klart nødvendige for at ha den indtjening man skaffer via virksomheden helt i orden, at de skattemæssigt købes via virksomheden, og så det er kun momsen der evt. skal deles. Delen bliver så ejet af virksomheden, og ved evt. lukning, skal den købes ud igen, med moms af virksomheden for at kunne overgå til privat eje.


Opdeling af moms gælder uanset personlig virksomhed eller selskab i forhold til aktiver der stilles til rådighed for ejer og medarbejdere og følger helt enkelt momslovens § 38 stk 2


Den praktiske deling af momsen i betyder at den del der ikke er moms fradrag for - i stedet er alm. udgift som jo også giver "fradrag"

Deling af momsen vil volde en del mennesker besvær regnskabsmæssigt. Jeg går i dette eksempel ud fra en fordeling privat og firma på 50% / 50% men brug en konkret vurdering.

Jeg er i eksemplet gået ud fra et aktiv der koster 8000 kr + moms 2000 kr = 10.000 kr ialt

50/50 betyder så, at 50% = halvdelen af momsen kan fradrages, i det valgte eksempel, 1.000 kr og resten af prisen = 9.000 kr, hvilket så er beløbet aktivet kan tages ind i regnskabet som udgift med. 

Den del af momsen som således ikke giver momsfradrag - i dette tilfælde 1000 kr  - giver således generelt altid fradrag som omkostning i regnskabet

Man kan ofte komme nemmest om det ved at oprette en ny konto - "aktiver med privat andel" som oprettes som ny konto "ved siden af" småanskaffelser og lade denne være uden moms.

Når den er oprettet, så kan man bogføre de 9.000 kr på denne, med bank eller hvor aktivet nu betales fra, som modkonto

I linje to i kassekladden bogføres så 1.000 kr på konto "købsmoms" og igen bank som modregning


Bogføring af udligningsmoms for ansatte vil blive debet udgift (ex samme som købet eller egen konto lige under) og kredit direkte på salgsmoms

Du kan også oprette en ny momskode i dit regnskab - til f.eks. halv moms. Dinero har anvisning på hvordan man gør hos dem LINK 

Gamle multimedie afgift er borte og afløst af kun skat på fri telefon

Kun telefon medfører idag skat af fri telefon med 2.600 kr p.a. (her LINK TIL SKAT AF FRI TELEFON) medens computer og IT i det omfang det er anskaffet ud fra nødvendigheden i virksomheden, ikke medfører personlig beskatning af nogen art. Det er dog ofte, sammen med mobiltelefon typiske aktiver som bruges delvist privat og derfor skal ha opdelt momsen.

Straksafskrivning:

Forudsat aktivet koster under 12.600 kr (2014) som samlet aktiv (f.eks. kan computer og skærm kun bruges sammen og skal ses som ET aktiv), så er der straksafskrivning af beløbet. Overstiger beløbet dette, skal det skattemæssigt afskrives over flere år, overordnet med 25% af rest summen hvert år, indtil den samlede værdi af aktiver under afskrivning er under 12.600 kr.


Virksomheden ejer så aktiverne og de må ikke beholdes privat ved lukning:

Aktiver købt til virksomheden ejes naturligvis nu af virksomheden. Man skal ved evt. lukning selv købe disse ud eller sælge til trediepart inkl. moms til korrekt markedspris.

Sælges alle aktiver i forbindelse med en lukning, skal dette ske uden moms, såldes at man ikke selv sammen med lukningen har en ekstra moms at indberette, og dermed er der naturligvis ikke en moms at fradrage for køber heller. 

Man bør altid kunne redegøre for aktiver købt via virksomheden, så de ikke bare pludseligt er borte. Hold en liste over alle aktiver, uanset afskrivning og dokumenter hvis de udgår enten gennem salg eller på andet vis.

JJeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 


tirsdag den 19. november 2013

Indberet B indkomst hos skat i E-indkomst

Start med at sikre dig i virk.dk at du er arbejdsgiver registreret, ellers sæt kryds i ændringsrubrikken og gem.

Du kan bruge skat fine anvisning HER I LINK med bl.a. En lille video
Eller se mine egne billeder:

Alle billeder kan man blot klikke på, så bliver de store, og med escape kommer man tilbage.

Når du logger på skat, kommer du til punktet ANSATTE



Så finder du punktet - indberet e.indkomst helt til venstre



Dette åbner et pop up vindue (så pop up skal være tilladt for skat.dk)

I det vindue vælger du "indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn:


Og i næste vindue så vælger du indberet lønoplysninger - online


Så skal du blot indtaste CPR nummeret og et af dig valgt medarbejder nummer (det du ser nedenfor er hvis du overfører honorar til udlændinge så det er kun til det brug - tag så færdig og du kommer til næste billede med det samme og udfylder dato for periode start og slut samt dispositionsdato og kan sætte kryds hvis du vel genbruge oplysningerne til en senere løn


næste klikkes:


og i næste billede har du neden under mulighed for at indtaste a-indkomst. for at få mulighed for B indkomst som nu er felt 36 - skal du lige trykke knappen ofte brugte og sætte kryds i tilføj felt 36 så har du nu feltet du bare skriver mandens b indkomst ind i det felt (som du altså skal kalde frem under ofte brugte felter


Så trykker du blot FORSÆT og for et billede der viser alt du har indtastet - og er alt OK, så trykker du "Bekræft" og har indberettet korrekt

Gruppe 5 som vist - er til dansk honorar til CPR person -

Er det en udlænding er det gruppe 09 og fra 2024 skal du bede alle i EU - som jeg ser loven, også uden for, om deres internationale skattenummer som hos dem hedder TIN International Tax Identification Number - som skal indtastes ved betalinger. Her er link til mere om det

Det var måske mange billeder men jeg har jo delt dem lidt - klik på den hvis de er for små til at se, men jeg håber det kan hjælpe

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

lørdag den 16. november 2013

Finansiering via "greenlight" - Når projektet er sikret


Greenlight finansiering er en finansieringsform der skal sikre, at et projekt FÅR penge i tide til at, projektet kan sættes i verden, men heller ikke før. Det giver investor en vis sikkerhed og det er ofte lettere at finde den type investorer.

Jeg oplever mange starte projekter, som behøver finansiering fra start. Helt enkelt ønskes en finansiering af virksomhedens omkostninger, medens den udvikler en idé og sætter et projekt i gang arbejder på sagen. 

Til de formål skal pengene naturligvis falde up-front og være til rådighed. Den type investeringer er ofte de langt vanskeligste at opnå OG de langt dyreste.

Årsagen er, at investor løber en oplagt stor risiko. Investor risikerer, at projektet aldrig bliver til noget og, at alle pengene går op i idémandens personlige forbrug. Kravet til tilbagebetaling eller ejerandel vil derfor være langt størst ved den slags investeringer.

EN anden besværligt ting er, at løbe tør halvvejs og nu skulle skaffe yderligere finansiering. 

Problemet er stadigt, at den der skal investere har hele risikoen for, at projektet måske uventet løber tør for penge og slet ikke kommer i gang. Så skal investor til lommen igen måske.

Det er derfor vigtigt, at projektets ejer altid har en god forretningsplan der sætter tidsfrister, kombineret med et budget der styrer, at man kan nå i mål for de investerede penge.

Der er givet mindst 100 forskellige indfaldsvinkler. som en investor vil ha på krav til projektet og personerne, når det skal besluttes om man vil investere.

Selv ville jeg ved enhver investering stille krav til:

  • Forretningsplan 
  • Finansbudget 
  • Likviditetsbudget 
  • Egen sympati for selve projektet og personkredsen bag. 
  • Realistisk indtjening i projektet 
  • Projekt starters egen indsats i både penge og tid.
Er der støj på linjen i form af mangler på en række af områderne, inkl. tvivl om personens måde at reagere på - efter gennemgang via internettet, linkedin, facebook, cvr.dk mm, så ville resultatet være stop for interessen.

Når alt virker OK, så kan problemet ofte være, at skelne mellem om ens investering rent faktisk går til projektet, eller til finansiering af personerne bag, medens de venter på, at de har penge nok. 

For at undgå den risiko, kan man benytte Greenlight finansiering. 

Der garanteres penge MEN de er først til rådighed når hele finansieringen er på plads og selv projektet dermed opnår Greenlight, og kan sættes i fuld gang.

Type eksempel: Der skal hentes finansiering til et projekt der koster 1 mio - En eller flere investorer går ind og garanterer samlet denne ene mio men ingen skal betale før projektet har fået sikkerhed for at 1 mio findes og pengene udbetales f.eks ON the first day of production (forsimplet forklaret))

Det medfører intet negativt i forhold til at få andre investorer, for der skal stilles garanti for investeringen fra investors side, enten personlig, virksomheds eller bankgaranti - som tilsiger, at pengene udbetales, når den samlede investering til projektet foreligger klar med xx (kunne være 5 mio).

Alle kan give penge, men ingen risikerer, at pengene bare forsvinder i person lommer og strid efter at få flere penge og få projektet i gang. Der er ingen risiko for at man skal af med 1 mio hvis ikke resten af pengene også er fundet OG projektet dermed sættes i værk.

Hele opstartsfasen ligger på den som vil sætte det ene eller andet igang - Projektstarter må klare sin egen økonomi - men når projektet har fuld finansiering, udløses alle investorer pengene efter de regler som er aftalt med hver.

Man kan sagtens kombinere Greenlight finansiering med andre former. 

F.eks. kunne de første omkostninger i virksomheden eller "løn" til projekt starter selv, finansieres af banken eller vennelån.

Tilbagebetaling:

Som med andre investeringsformer, vil tilbagebetaling kunne ske både kontant som royalty ret på del af overskud eller som ejerandel eller for den sags skyld som fast beløb med en rente. Det afgørende er, at Greenlight finansiering er en langt sikrere investering for investor, i og med pengene først skal falde, når der er sikkerhed for projektet kommer i gang.

Typeeksempel kunne være en film, hvor investorer garanterer nogle millioner, som dog først skal udbetales på den første fotodag, eller en ny "dims" der skal markedsføres i verden, hvor pengene falder når "dimsen" er f.eks. patenteret - eller i prototype, eller ligger klart til markedsføring.

I mange fald vil man have en 3. person, kunne være advokat som den der afgør om man er ved det punkt hvor pengene kan udbetales, andre gange kan samarbejdet være tæt nok til, at investor selv kan se, at NU ligger f.eks en prototype færdig eller NU begynder holdet at filme som aftale.
Der kan også være inkluderet, at for at "greenlight" pengene skal falde, så skal det bevises, at hele projektet er finansieret, så der ikke betales 1 mio kr til et 2 mio kr. projekt, uden bevis for, at de fulde 2 mio er sikrede.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

mandag den 11. november 2013

Nye skattesatser vækstplan 2013 + ekstra til 2014 og frem

VÆKSTPLAN 2013 FOR KOMMENDE ÅR OG SKATTESATSER OG REGLER 2014

Jeg har her søgt at samle lidt information om den vækstplan folketinget har vedtaget sommeren 2013, en plan der til lille del allerede er trådt i kraft, og for andre sider træder i kraft løbende over de nærmeste år

Jeg påtager mig ikke rådgiver ansvar for disse oplysninger, som dog er samlet med kontrol flere steder.

Her først et lille skema med de vigtigste skatte-og moms ændringer for virksomheder og selskaber - ændrede momsperioder - for under 1 mio i omsætning direkte fra 2014, for de lidt større, fra glidende overgang i i 2015 til helt uændret for de største:


Også et par andre områder er af betydning for firmaer, momsfradrag for hotel ophold og andet



Topskattengrænsen går op

¨

Hvad angår bundskat kan man regne med at man inkl. AM bidrag ud over fradraget kommer af med 44-45% i skat


D er et par ændringer af betydning for privatpersoner nemlig forsat rabat ved ændring af kapitalpension til alderspension i 2013 og forsat håndværkerfradrag i 2014:


Der er også - uden for vækstplanen, besluttet ændring i befordringsfradrag, som følge af lavere benzinpriser og forsikringer iflg. skatterådet. 

Ligeledes er satserne for statens takser for kørsel i egen bil sat ned

Taksterne for 2013 og 2014 fremgår her:


Nyeste satser for skattefri rejsediæter:


Og grænserne for personalegoder o.l.



Der er også en ny let forhøjet sats for fri telefon for 2014, hvor beløbet er 2.600 kr mod 2.500 kr på helår i 2013.

Frivillige i sportsforeninger kan få visse beløb skattefrit - læs HER FRA SKAT:


Med venligst hilsen John Hannover (facebook startupadvice)

torsdag den 7. november 2013

Faktura - krav til faktura + afregningsbilag

KRAV TIL FAKTURA FRA FIRMAER:



For de som vil have loven er den HER i link - se kapitel 12 - men ellers forklaret lettere forståeligt måske - her 

Fuld faktura:

Fuld faktura er krav ved handel over 3.000 kr.

En fuld faktura skal indeholde følgende oplysninger, og mangel på disse kan resultere i problemer for både sælger og køber. I en nylig dom har østre landsret givet skat ret i at nægte køber momsfradrag, fordi en faktura ikke indeholdt de krævede oplysninger.
  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Fortløbende nummer - Skal være i direkte rækkefølge, men må starte med det nummer man selv vælger - og forsætter over flere år, eller starte på ny ved nyt år.
  • Man må gerne have 2 forskellige nummerserier, hvis man f.eks. har 2 webshops i samme CVR - De skal så hver især være fortløbende og starte med hvert sit nummer f.eks. som A001 og B001 eller A2015001 og B2015001
  • Momsnummer/CVR nr på den som fakturerer (momsnummer evt = CVR med DK foran.
  • Sælgers navn og adresse
  • Kundens navn og adresse
  • Mængde og art af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • Dato der viser den dag levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • Pris per enhed 
  • For momsregistrerede vises momsgrundlaget som pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats - normalt 25%
  • Momsen i kroner

Forenklede fakturaer:

Der er i visse fald mulighed for blot at udstede en forenklet faktura.  Hvis det er til andre registrerede købere, skal beløbet være under 3.000 kr, ellers skal der altid udstedeS fuld faktura.

Den forenklede faktura skal som minimum indeholde:
  • Sælgers navn og adresse
  • Sælgers registreringsnummer (cvr-nr.)
  • Fortløbende nummer (fakturanummer)
  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Mængden og arten af de leverede varer/omfanget eller arten af de leverede ydelser
  • Det samlede omsætnings beløb og momsbeløbets størrelse. Momsbeløbet kan også angive ved at skrive, at momsen udgør 20% af den samlede pris inkl. moms.

Kassebon:

Virksomheder der overvejende sælger til privat kan også blot udstede en kassebon - eks fra skattegodkendt kasseapparat. 

Så er kravene endnu færre - nemlig:
  • virksomhedens navn eller registreringsnummer (cvr-nr./SE-nr.)
  • udstedelsesdato
  • leverancens art
  • momsbeløbets størrelse.

Til udlandet:

Ved levering til andre momsregistrerede i udlandet kan de sidste punkter med dansk moms naturligvis udelades men ved levering af varer til afgiftspligtige i andet EU land, skal fakturaen i stedet påføres teksten -  "Reverse charge" og til momsregistrerede skal fakturaen derudover påføres din kundes moms registreringsnummer (og du har pligt til at kontrollere at dette nummer er korrekt hvilket kan gøres HER )

Leverancer som er momsfritaget (momslovens § 334 stk 1 nr 1-4) hvor køber skal betale erhvervelsesmoms i andet EU land, skal fakturaen påføres tekst som f.eks. "zero rated - free of VAT" og igen skal købes momsregistreringsnummer fremgå af din faktura


Samlefaktura:

Det er muligt at anvende en samlefaktura der opsamler div. leveringer af varer eller ydelser, så længe disse omfatter samme kalendermåned. Specifikation må da også fremgå af bilag, så som følgesedler


Anvende Nets betalings oversigt eller indbetalingskort som faktura:

Betalingsoversigterne fra NETS - det som tidligere hed PBS, kan anvendes som faktura forudsat de indeholder de oplysninger som er angivet som gældende for fakturaer generelt, herunder en tydelig faktura dato - så hver fakturering/transaktion i oversigtet skal indholde en egen fakturadato. Bogføring skal ske efter denne faktura dato og ikke på den dato oversigten fremkommer (ofte jo bare 1. i en måned.

Tilsvarende kan indbetalings kort anvendes som faktura, igen forudsat disse indeholder de oplysninger der kræves for en egentlig faktura. Typisk ved leje eller abonnement bruges dette, og disse indbetalingskort skal så hver i sær indeholde egen fakturadato som f.eks. bruges ved beregning af moms tilsvaret, men de kan godt sende ud som f.eks. 12 girokort samtidigt.

Der findes lidt undtagelser fra kravene, f.eks benzinselskabers faktura for brændstor til momsregistrerede selskabers biler hvor det rækker at bilens registreringsnummer fremgår, og endvidere er Store Bælts broen og Øresunds broen fritaget.

Elektronisk faktura eller papir?

Det vil idag være helt naturligt at sende faktura elektronisk, f.eks via E-mail men faktisk kan kunder nægte at modtage elektronisk. Det er momslovens § 66 stk 4 der styrer det. Skat beskriver det også HER:



Ved elektronisk fakturering forstås fakturaer, der opfylder indholdskravene til enten en fuld faktura eller forenklet faktura, og som er udstedt og modtaget i hvilket som helst elektronisk format.

Fakturamodtageren skal være indforstået med at modtage en elektronisk faktura. Denne accept anses at foreligge ved enhver form for accept, hvad enten denne er

  • formel eller ej, eller
  • stiltiende,
  • hvis en elektronisk faktura indgår i modtagerens bogføring og regnskab, eller
  • hvis modtageren betaler det fakturerede beløb ifølge en elektronisk faktura.

Ikke teknisk muligt med kassebon eller fuld faktura:

I de få tilfælde hvor der ikke kan udstedes kassebon, f.eks vil salg fra helt midlertidige markedspladser, kan man slippe med en håndskrevet bon MEN skats praksis er stram og der skal være tale om meget midlertidige salgs steder og ofte vil skat kunne bedømme,, at det faktisk var muligt, ex sågar med batteridrevet kasseapparat, så det er et område man som virksomhed i alle fald skal være meget forsigtig med.

Afregningsbilag:

Hovedreglen er, at det er sælger der udsteder faktura, men det er også muligt, under visse omstændigheder at anvende "afregningsbilag", hvor det er køber der udsteder bilaget på sælgers vegne. Det betegnes også selvfakturering.
Afregningsbilag skal opfylde alle krav til fuld faktura, som du kan finde øverst i indlægget og skal påføres tekst som "selvfakturering" eller på engelsk "selv billing" og købers registreringsnummer skal fremgå af fakturaen.
Der skal også inden man går igang,  findes en aftale mellem parterne, hvor det står klart, at det så er leverandøren der godkender hvert enkelt afregningsbilag.
For anvendelse mellem danske firmaer gælde desuden at:
Begge parter skal være momsregistrerede
Udsteder af afregningsbilaget (køber) skal sikre sig at leverandøren er momsregistreret ved at kontrollere dennes momsnummer hos skat
Der skal foreligge skriftlig aftale.
Læs mere direkte fra skat i DETTE LINK 

Afregningsbilag kan ikke erstattes af kredit nota. Kreditnota udstedes kun imod en faktura som skal krediteres. Kravet om moms kontrol og andet, som adskiller helt fra kreditnota fremgår af momslovens § 52 stk 3 og § 70 som bl.a. stiller krav om momskontrol og aftale om godkendelse: Citat
Stk. 3. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura.
Endvidere har den der udsteder pligt til at kontrollere momspligt for den der bliver udstedt for - med andre ord KØBER har ansvar for at checke sælger moms - citat:

Afregningsbilag, der indeholder salg, hvoraf der skal beregnes moms, kan kun udstedes, når både sælger og køber er momsregistreret. Udstederen af et afregningsbilag har pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistreret.
Efter de gældende danske regler har køber et fælles ansvar med sælgeren for, at sælger har et gyldigt momsregistreringsnummer. I praksis kan køber få dokumenteret momsregisteringen ved at tjekke momsnummeret.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog