Jeg har en idé - hvad nu?

Mange stiller i et utal af fora spørgsmålet:

JEG HAR EN IDÉ. HVAD ER DEN VÆRD OG HVORDAN KOMMER JEG VIDERE

Sandt og sige, så er en idé som hovedregel ofte intet værd. Der er masser af idéer til nye firmaer og utal af idéer til ny aps - som kan blive større og bedre end Facebook, Tinder og Twitter til sammen over natten, hvis bare lige........

Der er tre typiske forhindringer som stopper den gode idé som regel:

1. Jeg kan ikke kode, så jeg skal have en anden til at kode for mig, hvor finder jeg sådan en? 
2. Jeg har ingen penge, men jeg vil godt dele noget indtægt med en der vil arbejde gratis.
3. Jeg er hunderæd for at fortælle om min 1 milliard kroner værdifulde idé, for så stjæles den.

For det første så skal du vide, at en god app der skal ligne Facebook osv, kan tage hundredvis af timer at udvikle, og selv mere simple apps, som skal fungere perfekt, tager mange timer. 

Der er meget få personer der er dygtige til at kode, som bare lige siger ja til at kode i timevis for at få andel i en eventuel fremtidige app, ganske som meget få skaber en stor hjemmeside til din drøm om at sælge designertøj, ganske gratis uden videre.

For det andet skal du vide, at der normalt slet ikke er nogen der vil være med, hvis ikke du er ret åben omkring din idé.

For det tredie, er det VANSKELIGSTE TIDSPUNKT AT SÆLGE EN IDÉ - DET TIDSPUNKT HVOR DEN KUN ER OPPE I HJERNEN PÅ DIG SELV.

MIT RÅD: Kom i gang selv alt det du kan, begynd at eksekvere. 
Det er klart, at kan du slet ikke kode så duer en app ikke, men der startes jo også virksomheder på mange andre idéer, og her gælder det virkeligt, at jo mere du kommer i gang selv, med blod, sved, tårer og egne arbejdstimer og jo tættere du er på, at forretningen har indtjening, jo lettere bliver det hele for dig selv. Jo lettere får du andre til at arbejde for fremtidigt overskud.

Nu er fremtidigt overskud jo ikke noget værd, uden man konkretiserer, derfor:

• Start med at skabe en form for virksomhed som kan deles, eller i det mindste skitser, at det er det du vil. Det vil sige enten et I/S med en makker, eller et selskab, et ApS. Har du stiftet et selskab, er det langt lettere at tilbyde en makker en andel. Husk du ikke må give din makker en gratis andel som tak for arbejdet. Det skal vurderes konkret og beskattes som løn af den reelle værdi.

• Derved har du skabt grundlag for, at en anden kan gå ind og få en andel fra start, og du har skabt grundlag for, at en anden kan have indsigt og kan vide hvad det er for et overskud der kan deles.

• Opstil et budget, så en ny makker kan se hvad du selv har for tanker. Hvad tror du din idé kan give for indtjening, hvornår begynder den at tjene penge? Det kan godt være svært at sige noget om, men har du slet ikke tanke om den slags, så ryger du lige ud af "løvens hule" igen.

• Beskriv din idé eller plan. Du behøver måske ikke fortælle det aller mest hemmelige ved møde nr. 1, men du skal kunne give en klar beskrivelser af hvad det, du søger makker til går ud på, i ganske store detaljer.

• Beskriv hvad du selv byder ind med. Er du kun idémand eller kommer du med viden om produktion, markedsføring, SEO, økonomi og regnskab osv - OG kommer du selv med penge til projektet OG hvor mange timer ugentlig vil du selv lægge i projektet fra start.

Mange med en god ide, er super bange for at dele den med andre. Det giver naturligvis problemer, hvis man skal ha finansiering for at kunne udarbejde sin ide.

Lad mig slå fast, at man ikke kan tage patent på en ide. Patent kan tages på tekniske løsninger som er nye og har opfinderhøjde, men ikke selve tanken eller idéen

Man skal regne med, at det er vanskeligt, at få nogen til at underskrive fortrolighedserklæringer.  Det skyldes, at der er berettiget frygt for, at man derved kommer til at afskære sig fra noget, man måske i fremtiden kunne ha glæde af, eller at man underskriver fortrolighed om noget, man allerede arbejder med til anden side.

Du kan læse videre om fortrolighedserklæring her i dette blog indlæg om netop fortrolighedserklæring og NDA

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Nye firmaer stiftet de seneste år - fordelt på type

Her er lidt tal over nye firmaer for årene 2008, 2013 og 2015 samlet af eStatistik fra CVR - mere her om nogen vil nørde videre i LINK

Det er lidt interessant, at selv om visse facebook fora virker til at flyde lidt over med IVS, så er enkeltmands - klart det mest stiftede, og tager man personlig virksomhed ialt, Enkeltmands, PMV og I/S taler vi om 41.144 ny virksomheder i 2015 imod 19.747 ApS og 9.526 stk IVS.

Der er også noget der tyder på, at folk har taget det momsfrie lille Personlig Mindre Virksomhed til sig i ganske høj grad, med 9.385 nye små virksomheder.

En lidt mindre behagelig ting er, at alt for mange lukker igen alt for hurtigt, så man let efter 5 år vil se, man er nede på kun 1/3 der overlevede.

Og så lige et LINK HER med de væsentlige fordele og ulemper man skal tage hensyn til ved valg af personlig virksomhed eller selskab - Begge valg kan være rigtige, men for den enkelte er det en vigtig beslutning.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Varelager er ikke en udgift

Alt for mange driver firma uden at vide, hvordan indkøb af varer påvirker skatten.
Forklaring på hvorfor varelager ikke giver fradrag:

• Et varelager ændrer intet ved et firmas resultat og giver derfor ikke fradrag for udgiften.
• Først i det øjeblik en vare er solgt, og dermed har givet en forhåbentlig større indtægt, kan prisen bliver den solgte vares pris til en udgift.

Dette indlæg er skrevet for at fjerne den misforståelse, at man kan påvirke sit skatteresultat, ved at købe en masse varer ind.

En selvstændig erhvervsdrivende med personlig virksomhed - og et selskab skal medregne værdien af varelageret, mindst en gang om året, ved afslutning af regnskabsåret og føre værdien til indtægt.

Dette gøres, ved at man foretager en lageroptælling, og flytter værdien af lageret fra driften var det jo har været en udgift, da man købte det, og ned til værdi af lager i status.  Kort beskrevet findes der i de fleste regnskabsprogrammer en konto der kan hedde "varelagerregulering" Den vil befinde sig samme sted i regnskabet hvor man har bogført sit varekøb som omkostning. Ofte nogle få konti derfra.

Her bogføres værdien af lageret - uden moms - i kredit (minus) og modkontoen er så en post i status omsætningsaktiver, som normalt simpelthen vil hedde "varelager"

Herved fjerner du varen som udgift i indkøbet, men beholder momsfradraget som du skal. Varen kommer i stedet ned i beholdninger, hvor den ikke påvirker resultatet til skat.

Ved af flytte varelager bort fra udgifter i drift og ind som balancepost i årsregnskabet, lægges det automatisk til periodens skattepligtige indkomst.

En del regnskabsprogrammer har forskellige former for skabeloner/automatikker til varelagerregulering  som du kan benytte, hvis dit program har en sådanne.

Mere om det konkrete bogføringsmæssige i DETTE LINK du kan tage til sidst, hvis du har problemer med bogføringen-

Hvorfor må indkøbte varer ikke bare trækkes fra?

De udgifter der giver fradrag helt generelt, er udgifter som modsvares af en tilsvarende indtægt for samme år. Det betyder, at vareforbrug = varer der er brugt og jo generelt modsvaret af en forhåbentlig større indtægt, giver fradrag, mens varer der ligger på lager ikke gør.

Om man har penge i bank, guld i boxen - eller varer på lager - giver ikke fradrag:

Du skal se det som, at du ved indkøb af lager, køber en værdi som du flytter til det kommende år, hvis du ikke har solgt lageret. Ganske som hvis du havde haft pengene i din bank. 

Skulle du blive tvunget til at lukke, så kan du naturligvis dokumentere, at varene så enten sælges eller i værste fald, at du har destrueret varene. SÅ har du fradrag for dem, for så er de et forbrug. Du har så bare desværre jo købt noget du tabte på, og så dækker skat jo kun en mindre del af tabet, nemlig den skat du eller skulle have betalt af en sådan indtægt.

Resten af beløbet har du selv tabt.

Det er kun det første år, at hele det lager du tæller op, skal flyttes fra udgift til varelager. Efterfølgende år er det forskellen mellem lager sidste år og det ny år, som du regulerer for.
Er lageret mindre end det var f.eks 31/12 sidste år, så flytter du forskellen fra varelager over til varelagerregulering i drift som debet = du får en lidt større udgift som tegn på, at du har brugt noget af sidste års lager i dit salg, og er varelageret steget i forhold til sidste år, ja så flytter du det kredit varelagerregulering debet varelager, men kun forskellen i forhold til sidste år

Det kan være klogt at benytte en lagerstyring i regnskabsprogrammet. Korrekt brugt skal man så blot lige manuelt tælle op og se, at det stemmer med det regnskabsprogrammet viser, og man slipper helt for at foretage regulering, den er klaret løbende.

Værdien du skal optage lageret til:

Som udgangspunkt skal du blot anvende din indkøbspris for lageret - uden moms. Tælle lageret op og gange hver artikel med indkøbsprisen, og så har du den værdi du skal flytte fra forbrug til lager.

Det kan være særlige tilfælde, hvor dit lager kan skrives ned, men her er skarpe krav til dokumentation af årsager, og krav til prissætning fremover også, så i de relativt få tilfælde bør du kontakte en bogføringskyndig.

Hvad med varer du bruger som demo eller kasserer:

Så snart det er noget SKAT kan formode du selv kan bruge, eller give til venner og familie, så vil jeg råde til, at du dokumenteret, at de er smidt ud eller destruerede.

Det kan være en creme du har åbnet, en vin du har brugt i butikken til prøvesmagning, en køkkenmaskine som demo osv - men så snart man normalt ikke bare ville smide den ud, så skal/bør du dokumenteret, at det har du faktisk gjort. Det kan ske ved kvittering fra genbrugsplads om at den er afleveret, eller fra en butik du afleverer gammel telefon i ved køb af ny, eller du kan tage en video med din telefon, der viser, at varen hældes ud i toilettet, eller på anden vis er destrueret.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Fradrag velgørenhed

Som udgangspunkt er der kun fradrag for rene donationer til velgørenhed, hvis den forening man giver til, er på skats liste over godkendte foreninger.

Dersom du som virksomhed kan godtgøre at , donationen har en helt direkte og umiddelbar forbindelse til din indtægt fra f.eks. salg til dine kunder, og ligger inden for dit firmas naturlige rammer - og således ikke kan anses for at være af privat karakter, så vil du kunne opnå fradrag uden nogen øvre grænse.

Bidraget ville så kunne indgå som en almindelig driftsomkostninger/reklameudgift.

Skatterådet har f.eks. godkendt, at en virksomhed som led i sit salgsfremmende initiativ, tilbød sine kunder, at en anden af den pris de skulle betale for en vare, skulle gå til et bestemt velgørende formål.
Kunden skulle altså betale det fulde beløb til virksomheden, men denne skulle så afgive en andel af beløbet, til en velgørende organisation.

I samme forbindelse blev det slået fast, at de foreninger der modtog donationen, ikke dermed blev skattepligtige og - der skulle heller ikke betales moms.

BDO har gennemgået dette fint HER I LINK

Er der ikke tale om en del af helt almindelige forretning/markedsføring/reklame, så er vi tilbage i det almindelige udgangspunkt, at der kun er fradrag for donationer til foreninger som skat har forhåndsgodkendt som modtagere.

Er der efter almindelige kriterier tale om gaver til noget som må anses for personlige forhold, så er der ikke fradrag, og hovedaktionærer vil blive beskatte af maskeret udlodning.

Listen over godkendte velgørende foreninger, kan findes her i DETTE LINK.

Der findes også en liste over specielt godkendte forskningsformål HER I LINK.

Bemærk, at disse lister jo opdateres og du skal derfor gå ind og checke den nyeste der måtte ligge.

Gives til ikke godkendte foreninger og enkeltpersoner, vil det være en gave uden momsfradrag og kun kvart fradrag for udgiften.

Til de godkendte foreninger kan der i 2024 gives op til 18.300 kr per år med fradrag for personer. 

Vil man give mere, så skal man indgå en gavebrevsaftale som skal være en skriftlig forpligtelse til at give et bestemt beløb fast i en mindst 10 årig periode. Der kan så doneres op til 15% af den personlige indtægt med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Gaver til SKATTEGODKENDTE formål OG til SELVEjENDE INSTITUTIONER, FONDE OG FORENINGER som SKAT anderkender som almenvelgørende eller almennyttige:

Her er der en undtagelse, hvor gaverne vil kunne give fradrag uden at f.eks hovedaktioner beskattes af maskeret udlodning. Dog vil selskabet som udgangspunkt ikke have fradrag for disse gaver til ikke skattegodkendte foreninger. Det handler blot om, at hovedaktionær ikke bliver beskattet af maskeret udlodning. Se evt et godt link til skatteafgørelse om dette HER I LINK.

Det forudsætter, efter skattepraksis, at selskabets økonomi ikke forringes væsentligt som følge af bidraget, også selv om dette i er til fordel for selskabets økonomi. 
Man kan således – uden risiko for udlodningsbeskatning – lade sit selskab yde gaver til f.eks en sportsklub, friskole, eller et museum eller tilsvarende, så længe modtageren bør anses som almennyttig/almenvelgørende. 

Se fx denne afgørelse om gaver til en golfklub og til foreningen Hospitalsklovne.

For personlig virksomhed (f.eks enkeltmandsvirksomhed gælder, at det er indehaveren som kan få fradraget. Det er betingelse, at det gives i indehaverens CPR som så indberettes af modtageren. Fradraget er under ligningsmæssige fradrag (ikke i topskat f.eks) i rubrik 55

For selskaber er den faste grænse 15% af selskabets skattepligtige indkomst i donation til godkendte foreninger. LINK TIL SKAT.
Selskaber skal oplyse CVR til de godkendte foreninger de giver gaver eller ydelser til, hvis de skal have fradrag.

For god ordens skyld skal nævnes, at selskaber ikke kan donere til religiøse foreninger som vist her i svar fra skat:
Det skal for en sikkerheds skyld lige nævnes, at et selskab ikke kan være med i en religiøs forening.

En bindende aftale er, som navnet siger, bindende. Det betyder, at hvis du "hopper" ud af den ved ikke at betale, så kan foreningen retsforfølge dig for at få sin betaling. Dersom foreningen ikke retsforfølger, så kan SKAT kræve, at du nu betaler den skat du har sparet, ved at indgå den brudte aftale.

Der er dog en mulighed, at der er tale om bristede forudsætninger. Enten at foreningen har begået noget ulovligt der kunne begrunde et stop, eller at du f.eks. har meldt dig ud af en religiøs forening.
Aftaler kan ikke flyttes mellem foreninger.

Giver du som person, så vil den forening du giver til skulle bruge dit CPR nummer for at indberette til skat, så du får dit fradrag

Giver du som CVR registreret på vegne af et CVR skal dette nummer angives, således at foreningen også dér kan indberette på CVR nummeret til skat

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Finde partner

Et tilbagevendende problem i mange fora er: Jeg har en super-idé som kan tjene mange penge MEN jeg mangler en eller flere partnere at udvikle den med.

Årsagerne kan være mange. Pengemangel til udviklingen, eller tid, eller evner, så man søger til at hjælpe sig videre,

For alt for mange, dør en idé alene ud fra det, at man ikke tør fortælle om den. 

Sandheden er, at meget få idéer stjæles af partnere og investorer - lang flere dør, fordi man ikke tør lade dem komme ud offentligt.

Her kan man, når tiden er inde, indgå en fortrolighedsaftale med investor eller partner, men man får normalt ikke en sådan underskrevet, uden man inden er ganske så åben om hvad det er man helt generelt har i tankerne. Det med fortroligheds erklæring er godt beskrevet i dette link. 

Jeg vil opfordre til, at I tænker meget over hvad I selv spiller ud med, når i søger en makker. 

Simple søgninger som bare går på, at "jeg har den næste store sociale tjeneste i hovedet. Den kan gøre os rige, men jeg mangler en partner - skriv en PB til mig"  vil meget sjældent give resultat

Overvej dette som udgangspunkt for dine tanker, når du søger en makker:

• Hvad vil du lege?
• Hvad kan du selv byde ind med i legen med?
• Er du klar til at være fuld tid i legen, eller er det lidt til venstre hånd?
• Hvad de andre skal byde ind med, er det penge, er det salg, IT, kodning osv. 
• Hvor skal I lege (Gedser eller Skagen)? 
• Kræves det man kan lege hele dagen - eller er det en time her og der?  
• Leger man i hver sit hjem eller skal man sidde sammen?
• Hvad får de som vil være med i "legegruppen" ud af det?

Bare sådan nogle ret simple oplysninger som viser, at du er åben og forstår, at det kræver oplysninger, for at nogen skal kunne byde ind med et godt bud på din søgning.

Åbenhed er konge - når vi taler investor og makker søgning.

Hvor skal du så søge? Du skal først og fremmest arbejde med at danne netværk = finde f.eks. facebook grupper, Amino, Linkedin og mange andre, hvor du kan fortælle lidt her og der. Det skaber interesse. Svar alle der deltager med noget i dine delinger venligt. Skab netværk.

God vind med projektet.

vh John Hannover 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Valg af regnskabsprogram

EKSTERNT INDLÆG AF JØRGEN KIRKEGAARD 

Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge?

Dette spørgsmål dukker tit op, når det gælder start af små og mellemstore firmaer.

Der findes ikke et entydig svar. Jeg vil her give mit bud på, hvad du bør overveje.

1.       Pris.

Hvis prisen er altafgørende, er den hjemme. Vælg www.Dinero.dk, www.Dynaccount.dk, eller www.saldi.dk, som alle har en gratis version. Tak for snakken. Det er dog vigtigt, at det så også kun er de helt almindelige ting, du skal holde regnskab med, så skim alligevel de næste overskrifter. Vær opmærksom på, at selv de mindste ”udvidelser” kan koste ekstra. Se en henvisning til priser for diverse regnskabsprogrammer senere.

2.       Brugervenlighed. ”Look and feel”.

Alle programmer fokuserer på brugervenlighed. Men hvad synes du er brugervenligt? Prøv en test-version af et par af programmerne. Bare en halv time. Skriv en faktura, indtast en udgift, lav en rapport. Kan du lide layout og indtastningen? Er der fornuftige menuer? Er der fornuftig hjælp at hente? Bruges for mange fremmedord?

3.       Support.

Hvilken support findes? Telefon? Chat? Hvor hurtigt kommer du igennem? Hvornår er den åben? Laver du f.eks. regnskab udenfor normal åbningstid? Kan supporten hjælpe dig med egentlige, konkrete regnskabsspørgsmål?

4.       Sprog, udviklingsland.

Har du behov for, at programmet også skal kunne fungere på andre sprog end dansk? Eller omvendt, ville du kunne bruge ét, som var lavet i udlandet og dernæst oversat til dansk? Der er ofte danske forhold, som udenlandske programmer ikke tager højde for. Medmindre du har særlige behov i denne retning, vil jeg anbefale dig, ikke at vælge et udenlandsk.

5.       Valuta

Skal du handle i andet end kroner, så er det vigtigt, at programmet kan håndtere dette på en nem måde. Det kan overraske, at nogle programmer ikke kan håndtere dette. Og nogle kun på en uhensigtsmæssig måde.

6.       Budgetter

Forventer du, at programmet skal kunne håndtere dine budgetter? Skal det også kunne følge op på dem? Skal tal fra budgettet kunne indsættes direkte i regnskabet? Skal det være over flere år? Det gælder:

A.      Éngangsbudget. Det gælder ikke kun opstartsbudgettet, men også budgettering af ekstraordinære satsninger på f.eks. reklamefremstød og ekspansionsplaner.

B.      Driftsbudget i forhold til det egentlige resultat.

C.      Likviditetsbudget (som mange glemmer). Har jeg likvider til at betale moms og øvrige kreditorer?

7.       Løn.

Hvordan håndteres løn og honorarer, herunder feriepenge og årsopgørelser, indberetninger til Skat?

8.       Kompleksitet i forhold til selve regnskabet og årsrapport.

Du skal være opmærksom på det, hvis du ønsker ’komplekse’ ting. Dette kunne være:

A.      Kan der være flere ejere og håndteres dette nem måde?

B.      Kan du køre et ”forskudt” regnskabsår, f.eks. 1/7 til 30/6. I en opstart og senere kan det endda være fra 6 måneder op til 18.

C.      Styring af debitorer, måske endda i et kundehåndteringssystem (Customer Relation Management). Forventer du mange kunde og regninger at holde styr på, eller har du blot få (måske store) kunder?

D.      Styring af kreditorer. Har du mange kreditorer, så du forventer mange regninger? Lange betalingsfrister?

E.       Lagerstyring

9.       Kompleksitet i forhold til selve programmet. Samspil med andre systemer.

Hvordan spiller programmet sammen med andre systemer. ”Integration” er et misbrugt ord, for ofte er der tale om, at data kun kan importeres eller eksporteres. ”Integration” i mit verdensbillede betyder, at du kan ændre data i det ene system, hvorefter det i samme sekund automatisk er ændret i det andet. Det er ofte en tredjepart, som kan tilbyde ’integrationsprogrammer’. Hav de sædvanlige overvejelser ved at skulle forholde sig til andre leverandører.

En lille checkliste:

A.      Webshop.

B.      Kasseapparat.

C.      Betalinger: Dankort/øvrige kreditkort? Mobilepay? PayPal?

D.      CRM – Håndtering af kundeliste? Og kreditor-liste?

E.       Mailsystem.

F.       Lagersystem

G.     Budgetsystem

H.      …

10.   Teknik.

Det er ikke altid, man liii tænker over det, men der er nogle få tekniske overvejelser, man bør gøre sig:

A.      Kan du bruge systemet, uden at være logget på internettet?

B.      Kan systemet håndtere flere brugere? Og med hver deres login og autorisationer? Kan de arbejde samtidig?

C.      Kan du bruge systemet fra alle enheder (”devices”), som du har: PC, Mac, iPad, SmartPhone, …

D.      Kan du skifte fra/til et andet regnskabssystem, uden at skulle indtaste det hele igen? Det kræver først og fremmest, at relevante data kan eksporteres. Det beror selvfølgelig også på dét regnskabssystem, du skal flytte til/fra.

E.       Bliver der taget sikkerhedskopier (”backup”) af dine data? Og endnu vigtigere: Kan du få dem tilbage igen – et ofte overset spørgsmål! Kan du få regnskabet tilbage til et tidligere punkt og fortsætte derfra? Dette er relevant, hvis du er kommet til at lave en stor mængde fejl – OG kan gå tilbage uden at komme i klammeri med bogføringsloven.

F.       Kan programmet håndtere bilag i filer (også kaldet ”elektroniske bilag”)

11.   Revisor/bogholder/kurser.

Skal du arbejde sammen med en revisor, er det måske en god idé at skele til, hvilket system, hun/han er ekspert i og derfor nemmere kan rådgive dig i. Har du tænkt dig at tage kurser i bogholderi, sørg for at vælge et system, der holdes kurser i.

12.   Øvrige og ’det med småt’.

Hvor længe binder du dig for? Hvilke funktionaliteter koster ekstra? Er der begrænsninger på ’basisversionen’, så du skal betale ekstra, hvis du har 200 posteringer? 5 kunder? 3 valutaer? Jeg ser tit, at dette ’snyder’ mange. Jeg har for eksempel en kunde, som havde et gratis program og brugte muligheden for ”import af kassekladde fra et udtog fra min bank”. Den gratis version har så netop begrænset denne facilitet til højst at måtte omfatte 25 rækker – dér røg kundens incitament til at bruge dét program!

Trøst og afsluttende.

Alle regnskabsprogrammer overholder regnskabslovgivningen, men kan selvfølgelig ikke være ansvarlig for, at dine fradrag er korrekte, at du ’momser’ korrekt, at du får alle dine indtægter med osv., altså at du i det hele taget bogfører korrekt osv. Men, de kan både lægge sammen og trække fra OG de kan præstere momsrapport og årsrapport. Det er måske en ”omvendt definition”, for hvis de ikke kan det, er det ikke et regnskabsprogram.

De bud, jeg har givet, er ikke nødvendigvis i prioriteret orden. Nogle finder noget vigtigere end andre. Jeg håber, at det kunne hjælpe dig til at komme videre.

For mig er et af de vigtigste punkter, at du kan flytte det hele til et andet regnskabssystem, hvis du har valgt forkert!

Jeg har lavet en oversigt over de almindeligste regnskabssystemer med de mest almindelige spørgsmål. Du kan se den her: www.liste002.kirkegaardlive.dk

Held og lykke med det hele. Og god jagt!

Tak til John for gennemlæsning og optagelse på hans hjemmeside.

Jørgen Kirkegaard

IT og bogholderi – Online hjælp til selvhjælp.

www.bh.kirkegaardlive.dk

Har du kommentarer til dette indlæg, lad mig straks høre dem.

Ret fejl i regnskabet

En del slås med at rette fejl i bogføringen. Nogle programmer tillader man sletter bilag - og det kan ofte fungere godt, men så skal du bare huske at lave den ny bogføring på samme dato.

Personligt mener jeg man har langt bedre overblik, hvis man benytter kassekladde og helt enkelt korrigerer fejlen.

Det er i virkeligheden lige ud af landevejen:

• Du konstaterer en fejl - enten i beløbet eller momsen eller den konto (det kontonummer) du har brugt ved bogføringen.

• Bogfør nu med med nyt bilagsnummer - eller med helt samme bilagsnummer - med samme dato som den oprindelige bogføring. Lige modsat det du gjorde da du lavede fejlen = debet (plus) på den konto du sidst havde i kredit (minus) og så tilsvarende kredit på den du før lagde i debet

• Nu er bogføringen ophævet

• Du er så klar til din nye bogføring - igen nyt bilagsnummer - eller om du vil - samme bilagsnummer og dato og nu med korrekte beløb på korrekte konti

• Nu kan du se, at alt er korrekt på dine konti så du er helt sikker

• Endeligt skal du nu se, om din bogføring betyder noget for din moms. Har du ændret i momsen fra en tidligere periode, så skal du lige ind og efterindberette momsen så den bliver korrekt. Det er nemt i skat.dk under moms at ændre tidligere moms. Det har sit eget punkt under moms.

• Skulle det være en fejl du opdager efter et år er afsluttet, så skal du så også lige ændre årsregnskabet 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Moms på betalingsgebyr

Der er lidt misforståelser ofte, omkring moms på kreditkortgebyr.

Finansielle virksomheder/institutter er momsfrie, og opkræver derfor ikke moms af deres gebyrer men:

Så snart du som virksomhed, fysisk eller som webshop, opkræver gebyr af dine kunder, så er det en del af DIN momspligtige aktivitet, og du skal derfor altid opkræve moms af gebyret

Dette gælder også selvom du ikke selv lægger fortjeneste på, men blot opkræver præcist det som kortudstederen anvender som gebyr ved handlen.

Leverancen er momspligtigt når du som momspligtig virksomhed giver din kunde mulighed for betalting via kreditkort.

Det er momspligtig uanset du kun opkræver præcis det beløb som dine faktiske udgifter til transaktionsgebyret

Momspligten gælder forsat, hvis din kunde ikke foretager betaling samtidigt med købet, men hvor du først senere, afhængigt af din kundes valg af betalingsmiddel, modtager et transaktionsgebyr for betalingen.

Du skal derfor lægge moms på hele det beløb du opkræver af din kunde.

Skatterådet har behandlet dette i et bindende svar som jeg HER LINKER TIL

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+