søndag den 28. maj 2017

Aftaler B2C og B2B - Indhold og handelsbetingelser

Der er forskel på lovgivning omkring aftaler, afhængigt af om vi taler aftaler mellem en virksomhed og en privatperson Som ofte beskrives B2C Business to consumer - eller om der er tale om aftale mellem to forretninger - ofte betegnet B2B Business to business.

B2C:

Aftaler mellem en virksomhed og en forbruger/privat vil generelt være omfattet af langt skarpere regler en aftaler mellem to virksomheder, hvor der er udstrakt aftalefrihed.

Når du som almindelig privatperson handler med en virksomhed, så vil det være et forbrugerkøb. Her må du ikke have dårligere vilkår, end de som står i købeloven, f.eks. skal du altid have mindst 2 års reklamationsret mm.

Dette gælder, når du som forbruger handler med en virksomhed/forretning. Handler du privat med en anden privatperson, så er det et privatkøb. Her gælder købeloven, men helt som B2B - ikke de særlige forbrugerbeskyttende regler.

For privatkøb mellem to private - f.eks salg af indbo og for køb B2B, kan det aftales andet, end det som står i købeloven. Det kunne være at der kun er 1 års reklamationsret, eller købt som beset, som ofte vil kunne være tilfældet ved handler mellem to personer.

Hvis en person driver erhverv, som CPR person grundet lav omsætning, så vil denne som udgangspunkt være erhvervsdrivende og dermed skulle overholde købelov i forhold til kunderne som "forbrugskøb". Selv uden CVR kan man sagtens være virksomhed. Med forventet omsætning under 50.000 kr per 12 mdr er man blot ikke momspligtig men stadigt rent de facto - virksomhed.

B2C er dækket af hele købeloven som i DETTE LINK 

Du kan som virksomhed, der sælger til private, IKKE afvige fra købeloven, hvilket bla.a betyder, at du ikke kan fraskrive dig reklamationsret og ikke fraskrive kunden for returret for almindelige varer ved nethandel osv. Der gælder specielle regler for f.eks. varer der special fremstilles på mål o.l samt fødevarer mm, men alle almindelige varer, er omfattet af returret ved online handel.
Der er IKKE returret ved handel i fysiske butikker, med mindre butikken af ren kulance tilbyder det.

Du skal således som virksomhed give kunder ret til reklamation i 2 år.  Ved nethandel skal du som udgangspunkt tilbyde 14 dages fri returret for standard varer.


Du skal tilbyde din kunde tre muligheder ved fejl:



  • Du kan tilbyde, at kunden kan få manglen afhjulpet, fx få varen repareret
  • Du kan tilbyde kunden at få varen byttet til en ny vare
  • Du kan give kunde pengene tilbage – hæve købet
Kunden skal acceptere dit forslag, hvis det f.eks vil være uforholdsmæssigt dyrt at ombytte en vare - frem for at reparere den. 

Du kan downloade handelsbetingelser som skabelon flere steder - dog uden garanti for at de er 100% dækkende for dig - Jeg anbefaler dette link i skrivende stund til dansk erhverv for download af handelsbetingelser for varer.
Forskellen mellem reklamationsret og garanti:
Der skal ikke efter købeloven gives nogen form for garanti. Købeloven vil dog ofte i retspraksis blive set sådan, at det første år, er det leverandøren/sælgeren som skal bevise, at køberen har lavet fejl/ødelagt produktet og herefter ses mere på, om det kunne være kundens fejl, men reglen er - to års reklamationsret
Garanti - er en udvidelse af din kundes rettigheder. Den skal være noget ekstra ud over købeloven, f.eks en forlængelse af klagemulighed ud over 2 år, eller garanti for omgående ombytning eller tilsvarende.
Den største forskel er nok i praksis, at ved den almindelige reklamationsret, kan der lettere være diskussion om hvorvidt kunden har et ansvar for fejlen, specielt efter det første år, mens en garanti betyder, at kunden ikke skal bevise, at fejlen evt bestod på leveringstidspunktet. Ved reklamationsret, skal kunden som udgangspunkt sandsynliggøre, at fejlen var der ved leveringen - lå skjult i produktet.
Der er mange flere regler for forbrugerkøb, men jeg mener, at der her er dækket det væsentlige. 

E-mærket har lidt skabelon materiale til webshops B2C pt i DETTE LINK og her kan du hente god skabelon fra Dansk Erhverv og E-mærket som PDF I LINK
Da ting ændres - love fornyes, må du altid selv checke alt er opdateret til nyeste version.
Så er der AFTALER MELLEM TO VIRKSOMHEDER - B2B:
Her der tale om en udstrakt aftalefrihed. Bliver man enige om betingelserne for en handel, så er det den enighed der er gældende. Udgangspunktet er stadigt, alt andet lig, købeloven men her kan den afviges efter aftale.
Det er derfor afgørende nødvendigt, at man altid sørger for en helt klar aftale, og tager den meget seriøst fra starten.
En aftale kunne indeholde:
  • Beskrivelse af parterne og lad CVR nr. på begge parter indgå.
  • Aftalens formål - hvad skal det føre til - alle detaljer om hvad der skal opnås
  • Hvad er tidsforløbet, hvornår skal hvad være klart
  • Prisen - hvad skal betales, og hvornår
  • Er der rettigheder, billeder, tekst, hvem har rettigheden? Den der udarbejder eller køber?
  • Er der en garanti tilknyttet eller ikke?
  • Datering - start og slut for aftalen
  • Evt fortrolighed omkring aftalen eller det som udarbejdes
  • Løsning af konflikt - Hvis den ene part misligeholder, hvad er så fremgangsmåden og hvad skal der evt betales i erstatning.
  • Alle bilag nævnes
  • Underskrift af parterne
Der er ikke krav om advokat eller vitterlighedsvidner.
I virkeligheden er der ikke krav om skriftligt aftale, for mundtlig er lige så bindende. Problemet er bare, at det ofte er umuligt at bevise en mundtlig aftale, så derfor er skriftlig aftale altid at anbefale. Brugen af advokat eller jurist, kan naturligvis være med til at sikre, at det er langt lettere at køre en eventuel tvist ved retten, da aftalen normalt vil være udformet, så den juridisk vil være fuldt gældende.

Alt for mange B2B aftaler er uden en ordentlig opgavebeskrivelse og uden klare tidsfrister OG regler for hvad der skal ske, hvis aftalen ikke overholdes. Det medfører alt for ofte håbløse stridigheder.

Gør jer selv en tjeneste, ved B2B aftaler ALTID at lave en detaljeret beskrivelse af hvad i forventer af hinanden, det vil spare mange ærgrelser

Startvækst har gode skabeloner til B2B handelsbetingelser - pt i DETTE LINK.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK
Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog