lørdag den 3. maj 2014

Fradrag i indtægt og moms ved tab på kunder

Fradrag for tab - for selve tabet - og momsen, ved tab på kunder/debitorer:


Tab af selve beløbet - uden moms:

En virksomhed har som hovedregel ret til at fradrag indtægten - og få moms retur, når et tab på en kunde eller andre fordringer er konstateret.

Selve tabet skal fradrages i samme regnskabsår som tabet konstateres. Det vil sige, indtægten kan være være fra en faktura man sendte i 2016 men tabet konstateres i 2017, og fradraget tages ved, at beløbet modregnes indtægten i 2017.

For fordringer på fakturaer med moms, udgør selve kravet i sagens natur 80% af det samlede beløb og 20% momsen.

Dette fradrag - og en bunke andre fradrag, som alle med firma, ofte har mange spørgsmål til, er kort og koncist gennemgået - alfabetisk ordnet, let og forståelig i bogen fradrag - med alle 2017 taksterne


Krav under 3.000 kr inkl. moms:
Her kan beløbet afskrives hvis du selv eller en advokat eller inkasso selskab har fremsendt rykkere og konstaterer, at beløbet ikke vil blive betalt.

Krav over 3.000 kr inkl. moms

Det normale udgangspunkt for fradraget af selve indtægten er, at man har opbrugt alle sine muligheder for at få pengene ind via inkasso m.m. En undtagelse er dog, hvis det helt tydeligt ikke kan lade sig gøre, at få sit tilgodehavende ud, grundet på, at den der skylder pengene helt åbenlyst ingen betalingsevne har.

Det kan være påvist ved at debitor er forsvundet og man har eftersøgt denne aktivt og forfulgt de muligheder der er for sporing. Det skal kunne påvises, at debitoren er fraflyttet Danmark og ikke kan spores umiddelbart i udlandet.

Det vil også række at man har rykket aktivt . Kravene er:
  • Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, idet en procentvis nedskrivning på den enkelte debitor ikke tillades. Det følger heraf, at en procentvis nedskrivning på den samlede debitormasse ligeledes er udelukket som grundlag for fradrag i momsgrundlaget. 
  • Det er endvidere en forudsætning, at fordringen er uomtvistet og endelig og at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen. 
Endelig er det normalt en forudsætning, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt, før fradraget foretages, men dette er dog ikke nogen absolut betingelse
Er skylder konkurs eller dennes selskab tvangsopløst eller er personen i en personligt ejet virksomhed død, kan tabet fradrages uden man skal i retten. Tabet kan tages når man fra boet har fået besked om den manglende dækning eller på tidspunktet for en tvangsopløsning

Skyldner må heller ikke har protesteret mod fordringen naturligvis, så skal den protest før afklares. Det ligger også i, at et sådan protesteret krav ikke bare kan køres gennem simpel inkasso men først skal efterprøves.

Hvis skylder er forsvundet, og man kan påvise, man har gjort hvad man kan for at finde denne, checket registre og ex politiet, så kan tabet også betragtes som konstateret.

Momsmæssigt fradrag af tab:

Som udgangspunkt gælder samme regel som for tab af selve beløbet, nemlig at momsen kan fradrages når tabet er konstateret. Momslovens § 27 stk 6 styrer dette. I slutningen af indlægget er der link til skat med deres gennemgang.

Der er der er dog ganske kraftige krav til dokumentation af, at tabet er endeligt og klart.

Lettest er det, hvis det samlede tilgodehavende inkl. moms ikke overstiger 3.000 kr. Her er det muligt at fradrage hvis man kan dokumentere, at man har rykket forgæves mange gange (sørg for klar dokumentation) og at man ikke længere har nogen som helst form for handelsforbindelse med skyldner længere.

Tilgodehavender på over 3.000 kr. inkl moms kræver at tabet kan konstateres som for selve tabet, at alle muligheder er opbrugt, inkasso, retslige skridt, debitor konkurs m.m. som nævnt i afsnittet om tabsfradrag på indtægten.

Forudsætning for momsfradrag er naturligvis, at fordringen var momsbelagt og at man har angivet momsen i den tidligere momsperiode.

Tabet skal angives i den momsperiode tabet konstateret os skal angives som en nedsættelse af firmaet salgsmoms i den periode. Denne man jo så blive et minus
.

Fælles for fradrag indtægt og moms:

Man skal være forsigtig med ikke bare at give meget lang kredit, eller ikke at rykke sine kunder. Hvis skat kan vurdere, at der ved den lange kredit er opstået noget der ligner et lån til kunden, og der er ikke som udgangspunkt fradrag for tab på lån. Jeg tror dog der skal en del til før skat anlægger sådan en holdning, men under alle omstændigheder er det klogt at rykke klart og tydeligt, også for at sikre en mere klar og stringent vej i retten, hvis det ender med inkasso.

Det siger vel også sig selv, at skulle man alligevel, helt mod forventning få sine penge igen, så skal momsen naturligvis igen betales - ligesom fradrag af selve indtægten jo så udlignes med den uventede betaling.

For almindelige virksomheder og selskaber, sker fradraget således efter konkret vurdering af det enkelte tab.

I en del indlæg kan man se forslag om, at man vel bare kan udstede en kreditnota hvis ikke man vil bruge tid på at kræve sit tilgodehavende ind.  Det er ikke lovligt. Man må ikke udstede kreditnotaer bare for at slippe for en korrekt konstatering af et tab, med det ene formål, så omgående at kunne få momsen tilbage og fradrag for tabet. 

En kreditnota må kun udstedes, hvis der har været fejl i en faktura, som skal betyde, at den oprindelige faktura var for høj, det må ikke bruges som middel til at konstatere tab.


Bogføring af tabet:


  1. Selve tabet - det fulde beløb med moms - bogføres i kredit (minus) på kundens debitorkonto i status, så denne ikke længere skylder noget
  2. En finanskonto i driften for "tab på debitorer" findes eller oprettes og her bogføres selve beløbet uden moms som debet (plus)
  3. Salgsmoms for perioden nedsættes (debet) for perioden. Er der ikke salgsmoms i forvejen, så kan salgsmoms dermed bliver negativ for den periode hvor man tager tabet.

Fradrag på bogført modtaget faktura som man er uenige om:

Får man en faktura man ikke på nogen måde kan anerkende, en falsk faktura f.eks. så skal man returnere den og ikke bare bogføre den. 

Omvendt, hvis fakturaen er udtryk for et udført arbejde, men der kan være en eller anden tvist omkring beløbet, så bør den bogføres for at vise hvilken gæld selskabet formentlig kan have.

Hvis der er en tvist omkring betalinger - som jo også kunne opstå grundet forudbetalinger og andet, så vil man enten skulle ha en kreditnota som tegn på at der er enighed, eller fakturaen må blive i systemet til man har vundet en tvist, og på det tidspunkt skal den naturligvis tilbageføres moms og skattemæssigt

I DETTE LINK kan man læses skats gennemgang af spørgsmålet om bogholderiets behandling af tab.

I DETTE ANDET LINK kan læses mere og tidspunkt for fakturering og tab

Disclamer; Jeg er ikke revisor eller jurist og har her blot efter bedste evne videregivet min viden, ud fra erfaring og litteratur, på området. Jeg påtager mig derfor ikke ansvar for fejl i artiklen og råder altid til, at man ved mindste tvivl kontakter advokat eller revisor ved afskrivning af gæld.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog