mandag den 7. november 2016

Fradrag velgørenhed

Som udgangspunkt er der kun fradrag for rene donationer til velgørenhed, hvis den forening man giver til, er på skats liste over godkendte foreninger.


Dersom du som virksomhed kan godtgøre at , donationen har en helt direkte og umiddelbar forbindelse til din indtægt fra f.eks. salg til dine kunder, og ligger inden for dit firmas naturlige rammer - og således ikke kan anses for at være af privat karakter, så vil du kunne opnå fradrag uden nogen øvre grænse.

Bidraget ville så kunne indgå som en almindelig driftsomkostninger/reklameudgift.

Skatterådet har f.eks. godkendt, at en virksomhed som led i sit salgsfremmende initiativ, tilbød sine kunder, at en anden af den pris de skulle betale for en vare, skulle gå til et bestemt velgørende formål.
Kunden skulle altså betale det fulde beløb til virksomheden, men denne skulle så afgive en andel af beløbet, til en velgørende organisation.

I samme forbindelse blev det slået fast, at de foreninger der modtog donationen, ikke dermed blev skattepligtige og - der skulle heller ikke betales moms.

BDO har gennemgået dette fint HER I LINK

Er der ikke tale om en del af helt almindelige forretning/markedsføring/reklame, så er vi tilbage i det almindelige udgangspunkt, at der kun er fradrag for donationer til foreninger som skat har forhåndsgodkendt som modtagere.

Er der efter almindelige kriterier tale om gaver til noget som må anses for personlige forhold, så er der ikke fradrag, og hovedaktionærer vil blive beskatte af maskeret udlodning.

Listen over godkendte velgørende foreninger, kan findes her i DETTE LINK.

Der findes også en liste over specielt godkendte forskningsformål HER I LINK.

Bemærk, at disse lister jo opdateres og du skal derfor gå ind og checke den nyeste der måtte ligge.

Gives til ikke godkendte foreninger og enkeltpersoner, vil det være en gave uden momsfradrag og kun kvart fradrag for udgiften.

Til de godkendte foreninger kan der i 2024 gives op til 18.300 kr per år med fradrag for personer. 

Vil man give mere, så skal man indgå en gavebrevsaftale som skal være en skriftlig forpligtelse til at give et bestemt beløb fast i en mindst 10 årig periode. Der kan så doneres op til 15% af den personlige indtægt med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Gaver til SKATTEGODKENDTE formål OG til SELVEjENDE INSTITUTIONER, FONDE OG FORENINGER som SKAT anderkender som almenvelgørende eller almennyttige:

Her er der en undtagelse, hvor gaverne vil kunne give fradrag uden at f.eks hovedaktioner beskattes af maskeret udlodning. Dog vil selskabet som udgangspunkt ikke have fradrag for disse gaver til ikke skattegodkendte foreninger. Det handler blot om, at hovedaktionær ikke bliver beskattet af maskeret udlodning. Se evt et godt link til skatteafgørelse om dette HER I LINK.

Det forudsætter, efter skattepraksis, at selskabets økonomi ikke forringes væsentligt som følge af bidraget, også selv om dette i er til fordel for selskabets økonomi. 
Man kan således – uden risiko for udlodningsbeskatning – lade sit selskab yde gaver til f.eks en sportsklub, friskole, eller et museum eller tilsvarende, så længe modtageren bør anses som almennyttig/almenvelgørende. 

Se fx denne afgørelse om gaver til en golfklub og til foreningen Hospitalsklovne.

For personlig virksomhed (f.eks enkeltmandsvirksomhed gælder, at det er indehaveren som kan få fradraget. Det er betingelse, at det gives i indehaverens CPR som så indberettes af modtageren. Fradraget er under ligningsmæssige fradrag (ikke i topskat f.eks) i rubrik 55

For selskaber er den faste grænse 15% af selskabets skattepligtige indkomst i donation til godkendte foreninger. LINK TIL SKAT.
Selskaber skal oplyse CVR til de godkendte foreninger de giver gaver eller ydelser til, hvis de skal have fradrag.

For god ordens skyld skal nævnes, at selskaber ikke kan donere til religiøse foreninger som vist her i svar fra skat:
Det skal for en sikkerheds skyld lige nævnes, at et selskab ikke kan være med i en religiøs forening.

En bindende aftale er, som navnet siger, bindende. Det betyder, at hvis du "hopper" ud af den ved ikke at betale, så kan foreningen retsforfølge dig for at få sin betaling. Dersom foreningen ikke retsforfølger, så kan SKAT kræve, at du nu betaler den skat du har sparet, ved at indgå den brudte aftale.

Der er dog en mulighed, at der er tale om bristede forudsætninger. Enten at foreningen har begået noget ulovligt der kunne begrunde et stop, eller at du f.eks. har meldt dig ud af en religiøs forening.
Aftaler kan ikke flyttes mellem foreninger.

Giver du som person, så vil den forening du giver til skulle bruge dit CPR nummer for at indberette til skat, så du får dit fradrag

Giver du som CVR registreret på vegne af et CVR skal dette nummer angives, således at foreningen også dér kan indberette på CVR nummeret til skat

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 


lørdag den 5. november 2016

Finde partner

Et tilbagevendende problem i mange fora er: Jeg har en super-idé som kan tjene mange penge MEN jeg mangler en eller flere partnere at udvikle den med.




Årsagerne kan være mange. Pengemangel til udviklingen, eller tid, eller evner, så man søger til at hjælpe sig videre,

For alt for mange, dør en idé alene ud fra det, at man ikke tør fortælle om den. 

Sandheden er, at meget få idéer stjæles af partnere og investorer - lang flere dør, fordi man ikke tør lade dem komme ud offentligt.

Her kan man, når tiden er inde, indgå en fortrolighedsaftale med investor eller partner, men man får normalt ikke en sådan underskrevet, uden man inden er ganske så åben om hvad det er man helt generelt har i tankerne. Det med fortroligheds erklæring er godt beskrevet i dette link. 

Jeg vil opfordre til, at I tænker meget over hvad I selv spiller ud med, når i søger en makker. 

Simple søgninger som bare går på, at "jeg har den næste store sociale tjeneste i hovedet. Den kan gøre os rige, men jeg mangler en partner - skriv en PB til mig"  vil meget sjældent give resultat

Overvej dette som udgangspunkt for dine tanker, når du søger en makker:

  • Hvad vil du lege?
  • Hvad kan du selv byde ind med i legen med?
  • Er du klar til at være fuld tid i legen, eller er det lidt til venstre hånd?
  • Hvad de andre skal byde ind med, er det penge, er det salg, IT, kodning osv. 
  • Hvor skal I lege (Gedser eller Skagen)? 
  • Kræves det man kan lege hele dagen - eller er det en time her og der?  
  • Leger man i hver sit hjem eller skal man sidde sammen?
  • Hvad får de som vil være med i "legegruppen" ud af det?
Bare sådan nogle ret simple oplysninger som viser, at du er åben og forstår, at det kræver oplysninger, for at nogen skal kunne byde ind med et godt bud på din søgning.

Åbenhed er konge - når vi taler investor og makker søgning.

Hvor skal du så søge? Du skal først og fremmest arbejde med at danne netværk = finde f.eks. facebook grupper, Amino, Linkedin og mange andre, hvor du kan fortælle lidt her og der. Det skaber interesse. Svar alle der deltager med noget i dine delinger venligt. Skab netværk.

God vind med projektet.

vh John Hannover 



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 1. november 2016

Valg af regnskabsprogram

EKSTERNT INDLÆG AF JØRGEN KIRKEGAARD 

Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge?
Dette spørgsmål dukker tit op, når det gælder start af små og mellemstore firmaer.
Der findes ikke et entydig svar. Jeg vil her give mit bud på, hvad du bør overveje.

1.       Pris.
Hvis prisen er altafgørende, er den hjemme. Vælg www.Dinero.dk, www.Dynaccount.dk, eller www.saldi.dk, som alle har en gratis version. Tak for snakken. Det er dog vigtigt, at det så også kun er de helt almindelige ting, du skal holde regnskab med, så skim alligevel de næste overskrifter. Vær opmærksom på, at selv de mindste ”udvidelser” kan koste ekstra. Se en henvisning til priser for diverse regnskabsprogrammer senere.

2.       Brugervenlighed. ”Look and feel”.
Alle programmer fokuserer på brugervenlighed. Men hvad synes du er brugervenligt? Prøv en test-version af et par af programmerne. Bare en halv time. Skriv en faktura, indtast en udgift, lav en rapport. Kan du lide layout og indtastningen? Er der fornuftige menuer? Er der fornuftig hjælp at hente? Bruges for mange fremmedord?

3.       Support.
Hvilken support findes? Telefon? Chat? Hvor hurtigt kommer du igennem? Hvornår er den åben? Laver du f.eks. regnskab udenfor normal åbningstid? Kan supporten hjælpe dig med egentlige, konkrete regnskabsspørgsmål?

4.       Sprog, udviklingsland.
Har du behov for, at programmet også skal kunne fungere på andre sprog end dansk? Eller omvendt, ville du kunne bruge ét, som var lavet i udlandet og dernæst oversat til dansk? Der er ofte danske forhold, som udenlandske programmer ikke tager højde for. Medmindre du har særlige behov i denne retning, vil jeg anbefale dig, ikke at vælge et udenlandsk.

5.       Valuta
Skal du handle i andet end kroner, så er det vigtigt, at programmet kan håndtere dette på en nem måde. Det kan overraske, at nogle programmer ikke kan håndtere dette. Og nogle kun på en uhensigtsmæssig måde.

6.       Budgetter
Forventer du, at programmet skal kunne håndtere dine budgetter? Skal det også kunne følge op på dem? Skal tal fra budgettet kunne indsættes direkte i regnskabet? Skal det være over flere år? Det gælder:
A.      Éngangsbudget. Det gælder ikke kun opstartsbudgettet, men også budgettering af ekstraordinære satsninger på f.eks. reklamefremstød og ekspansionsplaner.
B.      Driftsbudget i forhold til det egentlige resultat.
C.      Likviditetsbudget (som mange glemmer). Har jeg likvider til at betale moms og øvrige kreditorer?

7.       Løn.
Hvordan håndteres løn og honorarer, herunder feriepenge og årsopgørelser, indberetninger til Skat?

8.       Kompleksitet i forhold til selve regnskabet og årsrapport.
Du skal være opmærksom på det, hvis du ønsker ’komplekse’ ting. Dette kunne være:
A.      Kan der være flere ejere og håndteres dette nem måde?
B.      Kan du køre et ”forskudt” regnskabsår, f.eks. 1/7 til 30/6. I en opstart og senere kan det endda være fra 6 måneder op til 18.
C.      Styring af debitorer, måske endda i et kundehåndteringssystem (Customer Relation Management). Forventer du mange kunde og regninger at holde styr på, eller har du blot få (måske store) kunder?
D.      Styring af kreditorer. Har du mange kreditorer, så du forventer mange regninger? Lange betalingsfrister?
E.       Lagerstyring

9.       Kompleksitet i forhold til selve programmet. Samspil med andre systemer.
Hvordan spiller programmet sammen med andre systemer. ”Integration” er et misbrugt ord, for ofte er der tale om, at data kun kan importeres eller eksporteres. ”Integration” i mit verdensbillede betyder, at du kan ændre data i det ene system, hvorefter det i samme sekund automatisk er ændret i det andet. Det er ofte en tredjepart, som kan tilbyde ’integrationsprogrammer’. Hav de sædvanlige overvejelser ved at skulle forholde sig til andre leverandører.
En lille checkliste:
A.      Webshop.
B.      Kasseapparat.
C.      Betalinger: Dankort/øvrige kreditkort? Mobilepay? PayPal?
D.      CRM – Håndtering af kundeliste? Og kreditor-liste?
E.       Mailsystem.
F.       Lagersystem
G.     Budgetsystem
H.     

10.   Teknik.
Det er ikke altid, man liii tænker over det, men der er nogle få tekniske overvejelser, man bør gøre sig:
A.      Kan du bruge systemet, uden at være logget på internettet?
B.      Kan systemet håndtere flere brugere? Og med hver deres login og autorisationer? Kan de arbejde samtidig?
C.      Kan du bruge systemet fra alle enheder (”devices”), som du har: PC, Mac, iPad, SmartPhone, …
D.      Kan du skifte fra/til et andet regnskabssystem, uden at skulle indtaste det hele igen? Det kræver først og fremmest, at relevante data kan eksporteres. Det beror selvfølgelig også på dét regnskabssystem, du skal flytte til/fra.
E.       Bliver der taget sikkerhedskopier (”backup”) af dine data? Og endnu vigtigere: Kan du få dem tilbage igen – et ofte overset spørgsmål! Kan du få regnskabet tilbage til et tidligere punkt og fortsætte derfra? Dette er relevant, hvis du er kommet til at lave en stor mængde fejl – OG kan gå tilbage uden at komme i klammeri med bogføringsloven.
F.       Kan programmet håndtere bilag i filer (også kaldet ”elektroniske bilag”)

11.   Revisor/bogholder/kurser.
Skal du arbejde sammen med en revisor, er det måske en god idé at skele til, hvilket system, hun/han er ekspert i og derfor nemmere kan rådgive dig i. Har du tænkt dig at tage kurser i bogholderi, sørg for at vælge et system, der holdes kurser i.

12.   Øvrige og ’det med småt’.
Hvor længe binder du dig for? Hvilke funktionaliteter koster ekstra? Er der begrænsninger på ’basisversionen’, så du skal betale ekstra, hvis du har 200 posteringer? 5 kunder? 3 valutaer? Jeg ser tit, at dette ’snyder’ mange. Jeg har for eksempel en kunde, som havde et gratis program og brugte muligheden for ”import af kassekladde fra et udtog fra min bank”. Den gratis version har så netop begrænset denne facilitet til højst at måtte omfatte 25 rækker – dér røg kundens incitament til at bruge dét program!

Trøst og afsluttende.
Alle regnskabsprogrammer overholder regnskabslovgivningen, men kan selvfølgelig ikke være ansvarlig for, at dine fradrag er korrekte, at du ’momser’ korrekt, at du får alle dine indtægter med osv., altså at du i det hele taget bogfører korrekt osv. Men, de kan både lægge sammen og trække fra OG de kan præstere momsrapport og årsrapport. Det er måske en ”omvendt definition”, for hvis de ikke kan det, er det ikke et regnskabsprogram.
De bud, jeg har givet, er ikke nødvendigvis i prioriteret orden. Nogle finder noget vigtigere end andre. Jeg håber, at det kunne hjælpe dig til at komme videre.
For mig er et af de vigtigste punkter, at du kan flytte det hele til et andet regnskabssystem, hvis du har valgt forkert!

Jeg har lavet en oversigt over de almindeligste regnskabssystemer med de mest almindelige spørgsmål. Du kan se den her: www.liste002.kirkegaardlive.dk

Held og lykke med det hele. Og god jagt!

Tak til John for gennemlæsning og optagelse på hans hjemmeside.
Jørgen Kirkegaard
IT og bogholderi – Online hjælp til selvhjælp.

Har du kommentarer til dette indlæg, lad mig straks høre dem.

onsdag den 28. september 2016

Ret fejl i regnskabet

En del slås med at rette fejl i bogføringen. Nogle programmer tillader man sletter bilag - og det kan ofte fungere godt, men så skal du bare huske at lave den ny bogføring på samme dato.



Personligt mener jeg man har langt bedre overblik, hvis man benytter kassekladde og helt enkelt korrigerer fejlen.



Det er i virkeligheden lige ud af landevejen:
  • Du konstaterer en fejl - enten i beløbet eller momsen eller den konto (det kontonummer) du har brugt ved bogføringen.
  • Bogfør nu med med nyt bilagsnummer - eller med helt samme bilagsnummer - med samme dato som den oprindelige bogføring. Lige modsat det du gjorde da du lavede fejlen = debet (plus) på den konto du sidst havde i kredit (minus) og så tilsvarende kredit på den du før lagde i debet
  • Nu er bogføringen ophævet
  • Du er så klar til din nye bogføring - igen nyt bilagsnummer - eller om du vil - samme bilagsnummer og dato og nu med korrekte beløb på korrekte konti
  • Nu kan du se, at alt er korrekt på dine konti så du er helt sikker
  • Endeligt skal du nu se, om din bogføring betyder noget for din moms. Har du ændret i momsen fra en tidligere periode, så skal du lige ind og efterindberette momsen så den bliver korrekt. Det er nemt i skat.dk under moms at ændre tidligere moms. Det har sit eget punkt under moms.
  • Skulle det være en fejl du opdager efter et år er afsluttet, så skal du så også lige ændre årsregnskabet 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Moms på betalingsgebyr

Der er lidt misforståelser ofte, omkring moms på kreditkortgebyr.

Finansielle virksomheder/institutter er momsfrie, og opkræver derfor ikke moms af deres gebyrer men:

Så snart du som virksomhed, fysisk eller som webshop, opkræver gebyr af dine kunder, så er det en del af DIN momspligtige aktivitet, og du skal derfor altid opkræve moms af gebyret

Dette gælder også selvom du ikke selv lægger fortjeneste på, men blot opkræver præcist det som kortudstederen anvender som gebyr ved handlen.

Leverancen er momspligtigt når du som momspligtig virksomhed giver din kunde mulighed for betalting via kreditkort.

Det er momspligtig uanset du kun opkræver præcis det beløb som dine faktiske udgifter til transaktionsgebyret

Momspligten gælder forsat, hvis din kunde ikke foretager betaling samtidigt med købet, men hvor du først senere, afhængigt af din kundes valg af betalingsmiddel, modtager et transaktionsgebyr for betalingen.

Du skal derfor lægge moms på hele det beløb du opkræver af din kunde.

Skatterådet har behandlet dette i et bindende svar som jeg HER LINKER TIL

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog