Link til lovforslaget L 70 med tidsplan fremsættes nov 2024 men ikraftræden helt ukendt.
HEL TEKST LOVFORSLAG
HER LIDT UDDRAG AF TEKSTERNE - FULGT AF MIN MENING OM SAGEN:
Det foreslås, at der skal fastsættes regler for retten til en basal erhvervskonto lignende de regler, der gælder for privatkunders ret til en basal indlånskonto.
Det betyder, at såfremt et pengeinstitut afviser at oprette en erhvervskonto, skal der foreligge en individuel og saglig skriftlig begrundelse. Henset til at begrundelsen skal være saglig, må banken kun inddrage forhold, der er relevante i forhold til at få en indlånskonto.
Det er ikke indeholdt i forslaget, at den basale erhvervskonto skal indeholde mulighed for kredit, lån eller overtræk.
Eftersom det ikke skal være muligt at tilknytte udlån eller kredit til en basal erhvervskonto, vil det ikke være relevant, om den erhvervsdrivende har studiegæld eller anden gæld.
Det bør endvidere ikke anses som en saglig begrundelse, at ansøgerens indtægt er for begrænset. I tillæg hertil må der ikke stilles krav til den erhvervsdrivendes ægtefælles økonomi eller den erhvervsdrivendes privatøkonomi, f.eks. rådighedsbeløb el.lign.
Pengeinstitutterne må endvidere ikke stille som krav for at få en basal erhvervskonto, at den erhvervsdrivende flytter sin privatøkonomi til det pågældende pengeinstitut.
Med den foreslåede model vil det være muligt for pengeinstitutter at afvise kunder ved mistanke om hvidvask og lign.
Det skal være muligt for den erhvervsdrivende at klage til det finansielle ankenævn over pengeinstituttets afslag på at oprette en basal erhvervskonto. Det finansielle ankenævn skal herefter tage stilling til, om afslaget er individuelt og sagligt begrundet.
En lovsikret ret til en basal erhvervskonto vil være et vigtigt bidrag til at fremme, at danske erhvervsdrivende og iværksættere har de bedste forudsætninger for at kunne realisere deres projekter. I dag er der efter forslagsstillernes opfattelse for mange erhvervsdrivende og iværksættere, der bliver afvist af bankerne, alene fordi bankerne ikke anser de pågældende for at være attraktive kunder.
Det forudsættes, at en basal erhvervskonto skal tilbydes af pengeinstitutterne inden for en rimelig tidshorisont og til en rimelig pris der må dække instituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste.
-----------------------------------------------
De banker som omfattes af pligten er:
Danske Bank A/S - Nykredit Realkredit A/S - Jyske Bank A/S - Nordea - Sydbank A/S - Spar Nord Bank A/S - Saxo Bank A/S - DLR Kredit A/S og A/S Arbejdernes Landsbank
Jeg synes det virker rigtigt, at indføre et sådan krav for bankerne. Der er lovkrav om det i forhold til alle selskaber, og for personlig virksomhed, betyder hvidvaskloven, at banker også der, kræver en særskilt erhvervskonto.
Jeg tror til gengæld, at prisen, som de i forslaget beskriver skal være rimelig, vil kunne blive højere end der niveau vi ser i dag, OG - jeg bliver ikke overrasket, hvis langt flere banker, i stil med Jyske og AL, fremover kommer med krav om revisorattestering af budgetter og øvrige ansøgnings oplysninger.
Det vil være naturligt, når banker nu tvinges til JA til langt flere, de måske tidligere gav nej, fordi banken var usikker på at kunne overholde kravene i hvidvaskloven - i forhold til kundens brug af banken. Det vil kunne blive en betydelige fordyrelse af den samlede omkostning ved erhvervskonti.
Eneste ejerkrav synes at være dansk bopæl for mindst 25% af bestemmende ejerkreds
Det skal dog med, at der samtidigt, i anden sammenhæng, er overvejelser om regelforenklinger i forhold til bl.a. netop bankers pligt til hvidvask indberetning af kunder. Sidste år indberettede bankerne over 65.000 transaktioner.
Samlet en god ide, men jeg tror let den samlede pris på en ny erhvervskonto - med det mulige revisorkrav, kan være 10.000 kr, og det vil staten IKKE kunne afvise, som urimeligt som jeg ser det
Et problem er måske, at forslaget ikke synes at garantere konto der kan tilmeldes betalingsservice og den type, men det er givet for at beskytte banker mod overtræk, som ikke kan forhindres med betalingsservice
Vedtagelse og ikrafttræden står til 1/1 2025 for hovedlov, mens andre dele af den står til 1/4 2025 eller til ikrafttræden efter bekendtgørelse i lovtidende, bla.a. lægges Finansdanmark inden, at have nedsat et klagenævn med en lang række regler.
Jeg er stadigt i tvivl om den kan være vedtaget og fuldt i kraft 1/1-25 . fingers crossed
Også regler om modtagelses af kontanter op til 20 t per måned vil give problemer under høringen, og i udformning være vanskelig, da der givet IKKE kommer krav om, at filialer skal modtage kontanter (farvel Lunar bank m.fl i så fald) Der er nok ret langt til gennemførelse og ikrafttræden
Jeg blogger her bare efter min
bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger
i mine tekster.
HUSK
AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN
I MIN BLOG SOM DETTE LINK
SE
MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO.
MANGE
AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:
”START-UP" Komplet
iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for
virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og
siden som uundværligt opslagsværk
"Grundbog til dig der vil
være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende
skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle
virksomhedsformer - stiftelse og hele driften
”Introduktion Til REGNSKAB” – en
begynderbog om regnskab og bogføring
”Fradrag” Generelt
om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag
"ApS" Alt
om anpartsselskaber
”Personlig virksomhed” Om
at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
all advertising as comment is spam and will not be allowed