søndag den 26. februar 2023

Moms ved salg til FIRMAER:



DETTE HENVENDER SIG NATURLIGVIS KUN TIL MOMSREGISTREREDE MED SALG TIL VIRKSOMHEDER.


Sælger du til private skal du se DETTE LINK.


SALG TIL VIRKSOMHEDER I DANMARK - VARER OG YDELSER:

Alt salg til alle i DK er dansk momspligtigt og tillægges dansk moms.

                                               --------------------

SALG TIL VIRKSOMHEDER I EU, VARER OG YDELSER:

Du skal kontrollere virksomhedens oplysninger, sikre den ligger i EU samt dens momsnummer. Kan du ikke dokumentere det, så skal du sælge efter regler om salg til private (som udgangspunkt med moms).

Varer og ydelser der leveres til momsregistrerede firmaer i EU leveres som udgangspunkt uden moms, men med reverse charge.

De få ydelser, som der skal tillægges dansk moms på omfatter:

  • Ydelser vedrørende fast ejendom, som ligger i Danmark, herunder overnatning på hoteller i Danmark.
  • Personbefordring, som foregår i Danmark (turistbuskørsel).
  • Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende (fx messer, udstillinger, seminarer og kurser), som foregår i Danmark.
  • Restaurations- og cateringydelser, som udføres i Danmark.
  • Korttidsudlejning af transportmidler, som bliver stillet til rådighed for kunden i Danmark.

Hvis du kan dokumentere, at det er en EU virksomhed og kontrollere dens moms nummer, så skal du sælge med reverse charge (ikke lægge moms på).

Du skal fakturere uden moms så, og på fakturaen skrive f.eks.: Reverse charge VAT.

Du skal så hver måned indberette dit salg til moms som EU salg på hver kundes momsnummer og, ved den almindelige momsindberetning, som EU salg samlet i momsrubrik B.
                                        --------------------

SALG  AF VARER TIL VIRKSOMHEDER UDENFOR EU:

Du skal være importregistreret og have modtaget et EORI eksportnummer og indberette alt salg til e-eksport systemet

Udgangspunktet er, at salg ud af EU sker uden moms

Du skal kunne dokumentere, at varerne er eksporteret ud af EU ved fx en:

  • udførselsangivelse med udpassageattest i e-Export
  • skriftlig ordre
  • korrespondance med køberen
Denne dokumentation skal du gemme.

Salget indberettes til Moms samlet i rubrik C.

--------------------

SALG TIL AF YDELSER TIL VIRKSOMHENDER UDENFOR EU:

Her hovedreglen, at du skal sælge uden moms. Der er nogle undtagelser, om nok ikke rammer mange af jeg. 

Du skal kunne dokumentere, at ydelsen rent faktisk leveres uden for EU

Du skal også kunne dokumentere, at køberen er en virksomhed, ellers kan du pålægges dansk moms af salget.

Du skal kontrollere kundens oplysninger og identitet som virksomhed og landet du leverer ydelsen til. Du kan anvende internettet til at søge information. Gem print som dokumentation.

Er du i tvivl om, at kunden er en virksomhed, kan du bede kunden dokumentere det ved fx:

  • en attest, udstedt af skattemyndighederne i køberens hjemland om, at kunden har økonomiske aktiviteter, eller
  • kundens momsnummer eller et lignende nummer, som bruges til at identificere virksomheder i køberens hjemland.

Kan du ikke dokumentere, at køberen er en virksomhed, skal du behandle salget som et salg til en privatperson uden for EU, hvilket som udgangspunkt vil sige, fakturere med dansk moms..

ALT SALG UD AF EU SKAL INDBERETTES TIL MOMSRUBRIK C SAMLET.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

mandag den 20. februar 2023

Elbil opladning på arbejdspladsen 2023-2026


Opladning af såvel fri firmabil og privat elbil på arbejdspladsen og i hjemmet efter lov der ventes vedtaget (har flertal):

I kort opsummering - fra 2023 frem til forventeligt 2026:

Alle ansatte kan uden skattemæssig konsekvens lade på standere opsat på arbejdspladsen, og betalt af arbejdsgiver.

Der gives ikke, for ansatte skattemæssige muligheder for, at installere en ladestander på en ansats bopæl og heller ikke skattefri opladning på bopælen når vi taler privat ejet bil. 

For firmabiler gælder, at arbejdsgiveren kan opstille lader, og betale for opladning på den private bolig, da arbejdsgiver jo, ved firmabiler, betaler brændstof eller andet drivmiddel til bilen.
Det forudsættes, hvis firmaet opsætter ladestander på privaten til firmabiler, at det er firmaet/arbejdsgiveren som ejer laderen og modtager regningen for elforbruget fra det opkrævende selskab direkte. 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

fredag den 27. januar 2023

Kan SKAT kræve sikkerhed for moms og skat?

 


Hvornår må SKAT stille krav om sikkerhedsstillelse for moms og skat, ved stiftelse af ny virksomhed.

Dette er reguleret i opkrævningsloven § 11 og her omfattes såvel personer som CPR personer - og ejere af tidl. personlig virksomhed som alle der har været hovedaktionær, direktør, eller reelt ledet (stråmænd) selskaber som ApS, A/S og IVS.

Loven tilsiger kort beskrevet, at hvis du som CPR person eller enkeltmandsvirksomhed 4 gange på 12 afregningsperioder ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter og eller har en restskat som person eller enkeltmandsvirksomhed, sammen med personskater + restskat har påført SKAT et tab på over 50.000 kr, så kan/vil skat stille krav om sikkerhedsstillelse for moms og skat, med et beløb 
der kan svare til den forventede fremtidige moms og skat for en moms/skatteperiode.

Reglen gælder for 5 år efter skat har konstateret et sådan tab på personen

Tidligere/nuværende ejere af selskaber, som f.eks. ApS eller A/S (og IVS fra den gang de fandtes), kan også mødes af krav om sikkerhedsstillelse, hvis de skal være direktør eller hovedaktionær i et nyt selskab. Dette dækker de personer, som har påført SKAT tab som enten hovedaktionær, direktør, eller den som reet har drevet et selskab (stråmænd f.eks.).

Konklusionen er, at hvis du som person, i personlig virksomhed eller selskabsejer/direktør har påført SKAT tab på mere end 50.000 kr, så kan SKAT efter en række regler, kræve sikkerhedsstillelse for momsen ved etablering af nyt selskab, eller indtræden som ny hoveaktionær mm.

Reglen gælder både ved stiftelse, eller hvis en person der er omfattet, indtræder i hovedaktionærkreds eller ledelse af eksisterende selskaber.

For at der skal kunne stilles krav om sikkerhed, forudsætter det også, at der efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.

Kravet kan stilles
 for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret.

For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter
og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke omhandlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. 

Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab.

Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten.

Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før disse pålæg er opfyldt.

Omgåelser:

Der er givet en del som søger at omgå denne sikkerhedsstillelse, ved at indsætte en stråmands direktør og/eller ejer. Dette sker ofte ved at unge håbefulde lokkes med en noget fremtidigt guld, eller fordi de kan trues til det ligefrem (alternativet kunne være farligt synes de måske). Disse stråmænd sidder så ofte kort tid, og selskabet aflægger ikke regnskab for første regnskabsår, og erklæres så konkurs, efter de virkelige bagmænd har tømt alt. Herefter kan direktøren hænge på mange ting, og ofte er denne så bange for bagmændene, at der holdes lukket mund.

Her har du link til opkrævningsloven § 11 med hele indholdet.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

lørdag den 21. januar 2023

Investor pitch

Jeg har læst en del investor ansøgninger, og også læst mange spørgsmål hos Amino eller på diverse facebook sider, hvor en del håbefulde forklarer, hvad de ønsker sig af en investor.



Jeg synes, at mange er alt for ukonkrete og at mange ansøgninger nærmest virker som nedskrevet uden større tanke for, hvad investorer tænker.

VÆR TYDELIG I DIN PRÆSENTATION ELLER PICTH - OG VÆRE FORBEREDT:
  • Sørg for en meget tydelig, kort, og forståelig beskrivelse af projektet. Vær konkret
  • Gennemlæs eller få gennemlæst skriftlig materiale så der ikke er stavefejl.
  • Uanset skriftlig plan eller mundtlig fremlæggelse, så se til, at du på ganske kort tid har forklaret dit projekt, så investor stadigt "hænger med" (Elevator pitch)
  • Hvad er hoved værdien i det du fremlægger - projektets "core-value?
  • Hvem er du - eller I?
  • Hvor er projektet nået til?
  • Hvad skal der til for at bringe projektet til næste etape?
  • Hvad skal der bruges af midler, for at bringe projektet frem til indtægt?
  • Hvornår kan der forventes indtægter?
  • Hvad byder du selv ind med - arbejdsindsats? - Penge? Skal du have løn løbende?
  • Gør det tydeligt fra start, om det er et nyt projekt, eller et mere modent projekt, hvor der kan regnes på eksisterende resultater.
  • Hvad er din superrealistiske forventning til markedets størrelse?
  • Hvordan er du kommet frem til de tal? (investorer hader rent gæt)
  • Hvad har du for budget - for opstart og senere drift - og hvordan når du frem til de tal?
  • Hvem vil være jeres konkurrenter - om nogen?
  • Hvad mener du at skulle bruge af penge - og er det på en gang eller i rater.
  • Vær klar til at kunne redegøre for, hvad du kan anse for rimelige vilkår for investor - tænk realistisk. Om du lader investor byde ind eller ej med sine krav først, kan være individuelt, men gør dit alle dine tanker for - hvis investor nu spørger hvad du forventer? 
  • Tal investor sprog. Brug ikke vendinger som, at du vil finde en der vil "smide" penge ind i et eller andet, brug ord som investere osv.
  • Lad være med at fokusere for meget på fortrolighedsaftaler. De kan være nødvendige i visse aftaler, men brug dem ikke før investor har fået de store hovedpunkter, og kan føle sig lidt tryg ved at underskrive.
  • Medbring en en-sides præsentation med det vigtigste og vær stensikker på, at alt der står i den holder 100% vand. Der må ikke stå noget i den, som du risikerer du under fremlæggelse for din investor har måtte trække i land med. Sørg for beskrivelse af dig selv er fuldstændig og korrekt og med kontakt adresse mm.

Det er ikke en skam at skrive halvdårligt dansk - men det er en skam, ikke at få en der kan sproget til at gennemlæse og rette de mest oplagte fejl. Fejl fjerner ganske enkelt fokus.

Du skal være meget omhyggelig med udvælgelse af de investorer du kontakter. Det er sjældent samme investor som står klar med penge til en vindmøllepark i Nordsøen, som interesserer sig for en tøj webshop, eller et autoværksted.

Det kræver netværk, at finde de rigtige investorer, men det fordrer også, at din ansøgning er målrettet. 

Jeg ved, at mange investorer finder, at den der søger penge, udviser manglende "ydmyghed" over projektet.

Det er ikke en ydmyghed, der på nogen måde betyder, at du skal falde "i et med tapetet" eller "krybe langs panelerne". 

Det er blot sådan, at investor sjældent falder for en "pralerøv, som virker til helt at overse eventuelle problemer og "overpræsenterer" et projekt, som noget der inden for 2 mdr. vil have indtjent millioner hvis ikke der er meget god baggrund for at tro det.

Forvent ikke, det er som "Løvens hule" hvor investorer, straks du har fremlagt hvad der ligner en 10 minutters plan med det samme siger: "Jeg med med 2 mio. kr.

En investor vil normalt - med de ofte store penge der kan være tale om - gå dybt ind i due-diligence og, findes noget som helst over-præsenteret, vil det være noget der får de fleste til at løbe skrigende bort. 

Jeg tror de fleste investorer på sin vis selv vil opdage det geniale i et projekt - frem for 
risikoen ved, at investor skal finde ud af, at et eller andet er blæst op.

Det er vigtigt at du sikrer, at investor finder ind til kerneværdierne i projektet.

Er det en vare, eller en ide der er hovedværdien, så lad være med at slå på en stor hjemmeside eller to ansatte deltidssælgere men hold fokus på det, som er værdien i projektet, og som investor måske skal være med til at forme.

Tænk på, at investorer ofte vil lave en ganske stor due-diligence = gennemgå både selve projektet og den økonomi denne forventer OG - gennemgå ens personlige og ens firma fortid. 

Har man lig i lasten vil det normalt bliver opdaget? 

Al fortid og nutid tæller med, når investor skal se på, om projektet, OG folkene bag det, virker seriøse.

Har man en virksomhed i drift, så er det muligt at beregne værdi tal ud fra en lang rækker formler. Her bliver det lettere for investor at træffe beslutning, for investor kan næsten regne sig til, hvad der kan opnås per ejerandel.

Investor kan regne ud, hvor langt tid det tager at få pengene retur, forudsat udviklingen virker stabil.

Det er en så en investering for den type investorer, som går efter at kunne regne sig til forrentning og måske kunne sætte næsen op efter endnu bedre resultater, ofte vil selv at gå ind i driften.

Er det derimod et relativt nyt projekt, så er det ikke omsætning og overskud der skal være hoved fokus, men selve projektet. Her kræves også en god plan og gerne et meget realistisk budget over først og fremmest udgifter (langt den letteste del af et budget) og så gerne nogle markedsundersøgelser eller henvisninger til tilsvarende projekter og deres succes.

Dette er i sagens natur ikke en facitliste, for investorer er forskellige. Trods forskelle er deres forventninger dog ofte, når man dykker ned i substansen, ret ens.


Læs her en tidligere artikel om hvad INVESTOR FORVENTER. 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

onsdag den 11. januar 2023

Ny bankkonto - Hvad skal bruges

Jeg skal her prøve at forklare lidt om baggrunden for det besvær mange kan føle, når de skal ha en konto til deres virksomhed.
Først napper vi forskellen mellem en personlig konto og en erhvervskonto. Den personlige er tilknyttet  dit CPR og må ikke uden tilladelse fra banken bruges til erhverv, og en erhvervskonto tilknyttes dit CVR - Mere for nørder i dette LINK

Kort fortalt anser bankerne erhvervskonti for større risiko, flere transaktioner og mere arbejde med at sikre forståelse af formål og budget. Hvordan man evt kan bruge samme personlige konto som Nemkonto til både CVR og CPR for personlig virksomhed er forklaret i linket i forrige afsnit.

HAV FØLGENDE KLART TIL BANKEN - det vil gøre alt så meget lettere

  • Sikker identifikation af dig selv og alle andre ejere og evt. direktører (ofte både kørekort og sygsikring) 
  • Hvis vi taler om selskab så kopi af selskabets nyeste registreringsattest (du kan hente på på SKAT.dk som indlogget.
  • En let forretningsplan - der viser du /I har en plan
  • Et budget der giver indtryk af omfanget og viser du/I har tænkt jer lidt om.
  • For sikkerheds skyld - print senest årsopgørelse fra skat for dig selv eller alle ejere og hav klar.
  • Hvis du ikke vælger egen bank, så kontoudtog fra anden bank - gerne over et par år der viser, hvordan du overholder aftaler.
  • Vær forberedt på der ofte kræves underskrevet selvskyldnerkaution. Det kan lyde grimt hvis man stifter selskab for at slippe for hæftelse, men hvis du ved du ikke vil trække over i banken, så er det jo ikke farligt, og vil du ikke godkende det, så vil banken jo let forvente, at du nok vil trække over.

LAD MIG TAGE AFSÆT I MANGE AF DE SPØRGSMÅL JEG FÅR:

BANKEN KRÆVER FORRETNINGSPLAN OG BUDGET OG EN MASSE ANDET? KAN DET VÆRE RIGTIGT, NÅR JEG IKKE SKAL LÅNE PENGE?

Du kan lige så godt forberede dit materiale, for det er del af hvidvask krav i dag, og i princip alle banker kræver ganske meget materiale.

Loven kræver, at banken har:
  • Sikker identifikation (ofte både kørekort og sygsikring)
  • Forstår formålet med kontoen (ofte en let forretningsplan)
  • Forstår omfanget med det forventede forbrug (oftest budget)
Dette er 100% krav fra det offentlige og alt skal dokumenteret og foreligge på skrift - og kunne fremlægges for tilsyn. Kan banken ikke det, kan den få meget store bøder. Arbejdernes landsbank fik sent i 2013 bøde på 5,5 mio. for ikke at ha systemerne tilstrækkeligt på plads og også DDB har været i maskinen - senest har Lunar bank flere gange fået stærk kritik..

Selv private vil fremover kunne blive mødt med spørgsmål hvis de vil oprette ny konto, og banken ikke selv ved hvor et beløb kommer fra, men erhverv skal helt enkelt være klar på at aflevere disse ting - up-front.

Dertil vil sidste private årsopgørelse fra skat ofte være et krav, hvis man ikke er kendt i banken i forvejen. 

Stiller man sig på bagbene i forhold til at afgive alle disse oplysninger, så er det sig selv man står på bagbene for.´

Siden April 2014 har en lang række pengeinstitutter en ordning med skat, i et system der hedder ESkat-data. 

Her kan bankerne på kort tid hente skatteoplysninger direkte i skats systemer, inkl. løn oplysninger o.l., Forudsætningen er, at skat får tilladelsen af den enkle borger, men det vil kunne spare tid, og borgeren skal ikke hjem og hente alle mulige papirer frem fra nettet eller mapperne.

Hav dette materiale samlet så du kan e-maile eller aflevere det med fed skrift hurtigt, så går tingene normalt langt lettest.

JEG SKAL IKKE LÅNE PENGE - SÅ MÅ DET DA VÆRE LIGE TIL AT FÅ GRATIS ERHVERVSKONTO?

Nej ikke nødvendigvis. Det koster banken når den skal opbevare dine penge. IT er dyrt og indgangskontrollen loven kræver, er i dag ofte flere A4 sider Know Your Customer (KYC) kontrol for banken 

Hvis man skal låne og kan være kreditværdig, så er det langt morsommere for banken, der kan tjene på lånerenten og på gebyrer. Uden lån tilknyttet, er det kun arbejde med netbank, opringninger, kontoudtog, hvidvaskgennemgang og risiko på de mange transaktioner og fejl der kan opstå.

Banker har også klart større risiko ved erhverv, selv uden lån. Bare som lille eksempel kan man jo anvende en erhvervskonto til en webshop - sælge ting, hæve penge når man sender, og så kan kunderne returnere dyre TV og andet indenfor 14 dage.
Her er der så måske ikke penge på den konto du har tømt, og banken skal nu medvirke til at kunden alligevel får sine penge retur. Der er flere andre risici som er beskrevet i DETTE LINK hvis du vil vide mere,


Man må derfor forvente, at har man et godt forhold privat eller firmamæssigt til banken, så vil den ofte tilbyde gratis ny konto, også til erhverv, men ellers er det idag desværre ikke usædvanligt, at der er oprettelsesgebyr, ofte omkring 3 - 6.000 kr og et årligt kontogebyr omkring de 750 kr. DER ER IKKE FRADRAG I SKATTERESULT ATET FOR ÅRS/MÅNEDSGEBYRET.

BANKEN LUKKER MIN PERSONLIGE KONTO, HVIS JEG BRUGER DEN TIL ERHVER, MEN LOVEN KRÆVER JO IKKE PERSONLIG VIRKSOMHED HAR EN SÆRLIG BANKKONTO

Det er bankens fulde ret. Det ville være meget farligt og besværligt for den, at skulle kunne foretage korrekt hvidvask kontrol, hvis private træk og erhverv lån på samme konto
Bare sidste år anmeldte danske banker mere end 55.000 transaktioner til bagmandspolitiet. Det er IKKE gratis og - de får bod hvis de misser.
At leve som, uden en erhvervskonto kan i princip ikke lade sig gøre, da der i flere forhold er krav om nemkonto tilknyttet netop ens CVR. I et selskab må man endeligt ikke modtage penge på en personlig konto, lige som ens CVR jo skal være nemKonto for at man f.eks. kan modtage moms retur.

Der er bare ikke noget krav om, at banken skal åbne en sådan erhvervskonto for en, så det er med at forhandle, og som minimum, stille de ting banken efterlyser til rådighed.

KAN JEG BRUGE PRIVATKONTO TIL ET ApS ELLER KRÆVES HER ERHVERSKONTO

Til selskaber kræves altid en konto der alene er ejet af ens CVR.


BANKEN VIL IKKE LAVE ERHVERVSKONTO UDEN JEG HAR ET CVR NR MEN JEG SKAL BRUGE EN KONTO TIL AT STIFTE?

Bankerne bør medvirke ved at oprette en ny erhvervskonto som de tilknytter "ApS xxxxxx understiftelse". En sådan konto kan bruges til at indsætte ApS kapitalen og, man skal  have advokat eller banken selv til at bekræfte kapitalen digitalt eller med stempel og underskrift for selskabsstyrelsen. Det går banker generelt ikke, så du skal regne med at gå via advokat, revisor eller stiftelsesselskab..

Når det nye CVR nr er modtaget, gives banken kopi af registreringsattest og kontoen får fjernet betegnelsen under stiftelse og tilhører nu det nye ApS

JEG STIFTER SELSKAB FOR AT UNDGÅ PERSONLIG RISIKO, MEN BANKEN VIL HA JEG PERSONLIGT GARANTERER?

Ja sådan er det helt generelt. Banker vil normalt kræve selvskyldnerkaution af en ejer af et selskab der stifter ny konto. Man kan vel også godt lidt forstå, at hvis man jo frit kan bruge af kapitalen i driften og måske så stadigt vil kunne undgå personlig hæftelse, så tyder det jo ikke på man har stor tillid til projektet selv og ja, - så kan banken ha ulyst til at tage en risiko som personen selv netop gør alt for at undgå.
Regn derfor med, at der ofte vil være krav om garanti fra ejeren personligt for en ny erhvervskonto. Forholdet er ikke blevet lettere af, at det offentlige kræver at bankerne generelt "polstrer sig" = holder fingre fri af tab og øger indtjening.


JEG VIL IKKE HA PERSONLIG KONTO OG ERHVERV I SAMME BANK?

Også noget man ofte kan høre, men hvor det tidligere gik ret let, så er det i dag meget vanskeligt for en nystiftet, at få erhvervskonto i en bank hvor de ikke kender en, uden sikkerhed, med mindre man går til den bank man har personligt, eller er villig til at flytte den personlige økonomi med.

Det skyldes dels, at bankerne har langt bredere overblik så, og at de kan ha mulighed for at tjene på det personlige. Endeligt vil det være langt nemmere at hente selvskyldnerkaution ind når man selv har alle konti samme sted

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Samlet kan man konkludere, at langt de fleste kan få konto til erhverv. Står man helt uden egne midler, eller endnu værre i RKI register, kan det dog vise sig vanskeligt. Banken vil jo ikke ha nogen som helst sikkerhed ud af at kræve at ejer selv personligt garanterer, hvis ejer er værd minus 14 kroner. 
Det er derfor en overvejelse man skal ha med når man stifter f.eks. IVS, om man kan risikere at være i en gruppe, hvor banken bliver game-spoiler og nægter erhvervskonto. Tag debatten med banken med allerede i stiftelse overvejelserne. For langt de fleste går det glat når man bare spiller med - eller evt tager en der forstår økonomi og bankers tankegang, ex en revisor, med til at underbygge budgetter f.eks.

Jeg har også lagt en lille video ud på Facebook. Her forklarer jeg lidt mere, om hvorfor bankerne ofte reagerer som du gør. Der er LINK TIL DEN HER.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

tirsdag den 10. januar 2023

Oplysningsskema - Udvidet selvangivelse

Alt her er efter min bedste viden og reglerne på tidspunktet for udgivelsen - men er du i tvivl, så køb dig til hjælp, jeg kan ikke påtage mig ansvarer for, at du får udfyldt korrekt 😇

Alle der har personlig virksomhed skal udfylde udvidet selvangivelse - som i dag hedder oplysningsskema/årsopgørelse. Den skal være indberettet senest 1/7 året efter. Tænk over at få rettet forskud til også, så næste år bliver korrekt.

For sen aflevering udløser bod med 200 kr per dag - dog maksimum 5.000 kr. Afleveres fortsat ikke, kan SKAT skønsmæssig selv sætte dine tal ind, så det er ikke en god ide.

Hvordan får man udvidet selvangivelse:

Fra omkring 10/3 og indtil 1/5 kan man som indlogget på skat.dk vælge udvidet selvangivelse. Derved får man hurtigt mulighed for at taste sit resultat og oftest se sin skat direkte.

Er du nystartet, skal du i alm. selvangivelse sætte flueben i feltet for "har startet virksomhed under året" 


Lad mig først lige linke til SKAT´s (skattestyrelsens) egen gennemgang - ikke helt detaljeret men let at bruge - følg LINKET HER.

Her har du link til hele oplysningsskemaet inkl. felter til selvstændig virksomhed

Her er så lidt mere om hvilke felter som skal udfyldes:

Hvilke rubrikker der skal udfyldes afhænger bl.a,. af, om virksomheden har omsat over eller under 300.000 kr under året. Under 300.000 kr i omsætning betyder, at man kan nøjes med færre rubrikker nemlig som udgangspunkt 111 til 118 og felterne 300 til 306 hvis der ikke er noget specielt.

Omsatte du får mindre end 300.000 kr under året, så skal du kun læse den del er følger, ned til billedet af min bog, "Personlig virksomhed" 
Kun I der har omsat mere, skal læse videre derfra.

Alle skal udfylde rubrikkerne fra 111 og frem til 118 som er de felter der skal udfyldes ud fra årsregnskabet og som danner udgangspunkt for skatten. Det vil fremgå hvis der er nogle felter man ikke skal skrive i, f.eks. hvis man har skrevet overskud i 111 så skal man i sagens natur ikke udfylde 112 med underskud


Rubrikkerne 125 til 139 er til de som anvender kapitalafkastmetoden og vil ofte betyde, at man kan ha behov for revisor eller økonomihjælp


Rubrikkerne 147 - 152 er til virksomhedsskatteordningen VSO - og igen vil revisor eller økonomihjælp klart være at anbefale


Rubrik 162 er til registrering af kapitalafkast ved aktier ved virksomhedserhvervelse - nok ikke en der kræver opmærksomhed i almindelighed 


Rubrikkerne 166 - 167 er til at bekræfte oplysningerne skat har om ejendomme, og vil normalt heller ikke give problem


Alle momsregistrerede skal udfylde rubrik 638

Rubrik 638 er til skyldig eller tilgodehavende moms.
Skyldig moms skrives med plus iflg skat og tilgodehavende med minus:
  • Har din virksomhed moms til gode fra SKAT ved regnskabsårets udløb, så skriver du minus foran beløbet.
  • Opdager du ved afslutningen af årsregnskabet, at der er fejl i din virksomheds momsindberetninger, skal du rette den for lidt eller for meget indberettede moms. Du retter momsen ved at logge på Tast Selv Erhverv og at gå til momsindberetning, hvor du vælger "Ret" og den tidligere momsperiode, der skal rettes.
Det er ikke ualmindeligt, at regnskabs-afslutningen giver anledning til, at tidligere indberettet moms skal rettes. Det er vigtigt, at du følger op og retter tallene i den eller de tidligere momsperioder, som fejlene vedrører.
Så er vi igen ovre i rubrikker som er virksomheds-oplysningerne så som CVR nummer og bekræftelse af, om der er anvendt revisor m.m.

Fra og med 2013 opgørelsen er 300 til 306 de eneste virksomheds oplysninger der skal udfyldes af virksomheder med under 300.000 kr i omsætning

For omsætning under 300.000 kr:

  • Udfyld CVR/SE-nr. i rubrik 300.
  • Sæt X i "Ja" i rubrik 301 om virksomheden er fritaget.
  • Sæt X under "3" i rubrik 302 om begrundelse for fritagelse.
  • Udfyld rubrik 303 - 306 om revisorbistand skal udfyldes.
  • Du skal ikke udfylde rubrik 320 - 380.
Det er vigtigt, at du har foretaget de korrekte skattemæssige korrektioner fra driftsregnskabet til skatteregnskabet, f.eks bespisning, visse rejseudgifter, møder, receptioner, gaver og reklameomkostninger, kan ha begrænset fradrag skattemæssigt, og her skal korrigeres så resultatet fra drift tillægges procenter for at komme frem til det skattemæssige resultat til rubrik 111. Tilsvarende kan der være kørefradrag efter statens takster og ført kørebog, som skal reducere regnskabets driftsresultat, inden det skrives i rubrik 111, da man har fradrag for den kørsel som fradrag i personlig indkomst.

Her kan alle der omsætter for mindre end 300.000 kr som udgangspunkt slutte læsningen -

I kan så overveje at skaffe min e-bog eller paperback Personlig virksomhed, som dækker PMV, enkeltmands og I/S. Klik på billedet for at se indholdsfortegnelse og evt køb.




Har virksomheden omsat for over 300.000 KR. SKAL OGSÅ rubrikkerne 320-335 udfyldes med regnskabstal og evt 345 til 349 med afskrivninger m.m. 

Disse rubrikker bruges ikke ved beregning af skatten, som baserer sig på de første 111 til 118, men de bruges til at kontrollere ting som moms og andet som disse regnskabstal fra 320 til 349 kan give skat indikation om, når det handler om at bedømme sandsynligheden i selvangivelsen

De sidste rubrikker, 350 til 359, også for virksomheder med omsætning over 300.000 kr omfatter afskrivninger o.l.


HER ER EN ANVISNING FRA SKAT TIL ALLE PUNKTER FRA 320 TIL 380 - UDFYLDES KUN HVIS MAN IKKE ER FRITAGET FOR REGNSKABSOPLYSNINGER (i princip over 300.000 kr omsætning med mere) ELLERS IKKE:


Oplysningerne angives som udgangspunkt uden fortegn og i hele tal. Dog benyttes fortegn i rubrikkerne 325, 327, 328 og 331 under udvalgte oplysninger fra regnskabet.
Rubrik 320: Nettoomsætning
Du skal altid oplyse nettoomsætningen. Når du opgør nettoomsætningen, skal du huske at medregne tilgodehavender for varer og tjenesteydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
Rubrik 321: Vareforbrug I rubrikken skal du skrive vareforbrug i form af køb af råvarer, hjælpematerialer, handelsvarer og emballage. Du skal huske at regulere for forøgelse/formindskelse af lagrene.
Rubrik 322: Fremmed arbejde I rubrikken skal du skrive udgifter til køb af fremmed arbejde, herunder underentrepriser, som indgår i virksomhedens ydelser.
Rubrik 323: Salgsfremmende udgifter I rubrikken skal du skrive omkostninger til rejser, reklame, annoncer, sponsorering, repræsentation og lignende.
Rubrik 324: Vedligeholdelse af fast ejendom I rubrikken skal du skrive omkostninger til vedligeholdelse af fast ejendom. Udgifter til vedligeholdelse af lejede lokaler skal ikke medtages i feltet.
Rubrik 325: Ordinært resultat før afskrivninger og renter I rubrikken skal du skrive din virksomheds resultat før afskrivninger og renter.
Hvis resultatet er negativt, skal du anføre et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 326: Regnskabsmæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive alle regnskabsmæssige afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver.
Rubrikken omfatter de løbende afskrivninger, som afspejler det mønster, hvor virksomheden forbruger anlægsaktivet.
Hvis regnskabet er aflagt efter skattemæssige principper, er det de skattemæssige afskrivninger, du skal angive i rubrikken.
Rubrik 327: Regnskabsmæssigt resultat efter renter Hvis resultatet er negativt, skal du skrive et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 328: Andel af regnskabsmæssigt resultat (for virksomheder med flere ejere) Du skal kun udfylde rubrikken, hvis virksomheden har flere ejere.
Skriv din andel af virksomhedens resultat. Hvis andelen er negativ, skal du skrive et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 329: Varebeholdninger I rubrikken skal du skrive varebeholdninger i form af råvarer og hjælpematerialer, varer under fremstilling og fremstillede varer (eventuelt inklusiv IPO) og handelsvarer.
Rubrik 330: Anlægsaktiver I rubrikken skal du skrive summen af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Rubrik 331: Egenkapital I rubrikken skal du skrive virksomhedens egenkapital. Hvis egenkapitalen er negativ, skal du skrive et - (minus) foran beløbet.
Rubrik 332: Balancesum I rubrikken skal du skrive summen af alle aktiver, som skal svare til summen af egenkapital, hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser.
Rubrik 333: Årets tilgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver til købspris I rubrikken skal du skrive tilgang af aktiver, der er bestemt til virksomhedens vedvarende eje eller brug.
Hvis der i regnskabet indgår nye finansielle leasing-kontrakter, skal du medtage leasinggenstandens anskaffelsessum.
Rubrik 334: Årets afgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver til salgspris I rubrikken skal du skrive salgsprisen for afhændede aktiver. Afhændede bygninger og grunde skal medtages omregnet til kontantværdi.
Alternativt kan du anvende den bogførte værdi (de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger).
Rubrik 335: Gæld ved årets udgang på lån, der ikke er indberettet til SKAT I rubrikken skal du skrive gæld ved årets udgang på lån, der ikke er omfattet af en indberetningspligt til SKAT.
Rubrik 350: Private andele Hvis der indgår private andele ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal du anføre beløbet.
I rubrikken skriver du det beløb, du reducerer dine omkostninger med. Typisk er det beløbet før (eksklusiv) moms.
Sæt et eller flere krydser alt efter, om den private andel vedrører biludgifter (blandet benyttelse), fri bil i virksomhedsordningen, eget vareforbrug eller andet.
Rubrik 351: Fast ejendom, skattemæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer.
Straksfradrag eller nedrivnings-fradrag indgår ikke i posten, men skrives i rubrik 352.
Rubrik 352: Fast ejendom, straksfradrag/ned-rivningsfradrag I rubrikken skal du skrive straksfradrag af udgifter til ombygning eller forbedring/ned-rivningsfradrag ved nedrivning, udskiftning af installationer eller salg.
Rubrik 353: Fast ejendom, genvundne afskrivninger I rubrikken skal du skrive genvundne afskrivninger ved salg af fast ejendom.
Rubrik 354: Driftsmidler, skibe og inventar, skattemæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive saldoafskrivninger på driftsmidler og skibe, afskrivning på driftsmidler med levetid under tre år og afskrivning på blandede driftsmidler.
Straksafskrivning på småaktiver skal ikke medtages i rubrikken, men skrives i rubrik 356.
Rubrik 355: Immaterielle aktiver (goodwill, indretning af lejede lokaler mv.) skattemæssige afskrivninger I rubrikken skal du skrive skattemæssige afskrivninger på goodwill og andre immaterielle aktiver.
Rubrik 356: Straksafskrivning på småaktiver I rubrikken skal du skrive straksafskrivning på småaktiver.
Andre straksafskrivninger, fx af udgifter til software og driftsmidler med levetid under tre år, skal ikke medtages i rubrikken, men skrives i rubrik 354.
Rubrik 357: Tab på debitorer I rubrikken skal du skrive tab på debitorer, der er fratrukket skattemæssigt.
Rubrik 358: Nedskrivning af varelager for ukurans I rubrikken skal du skrive nedskrivning for ukurans på varelager, der er fratrukket skattemæssigt.
Rubrik 359: Fratrukne hensættelser I rubrikken skal du skrive hensættelser af enhver art, der er fratrukket skattemæssigt.
Eksempler herpå er hensættelser til tab på debitorer, service- og garantihensættelser og hensættelser til fremtidige udgifter.
Rubrik 380: Er der opnået gældseftergivelse eller akkord? Sæt kryds, hvis der er opnået gældseftergivelse eller akkord.

SÆRLIGT FOR I/S EJERE:
Resultatet i rubrik 111/112 angives med hver ejers andel i dette - Øvrige regnskabsoplysninger oplyser hver ejer med de fulde tal.
Man kan også hente selvangivelsen via virk i DETTE LINK og fra skat HER I LINK

----------------

Har man tvivl om udfyldelsen, vil jeg tilråde, at man tager fat i en økonomiperson, gerne en revisor, som ikke nødvendigvis skal lave fuld revision, men blot gennemgå regnskabet overordnet og lige få det korrekt klar til skat. www.agera.dk fra Amino er et site hvor man kan få nogle gratis uforpligtende tilbud på en sådan hjælp.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 


Søg i denne blog