lørdag den 9. juli 2022

Investering i aktier, privat eller via et selskab?

 


Den korte version:

Hvis der er tale om frie midler, så skal du investere som privatperson helt enkelt, det er bedst skattemæssigt.

Det betyder nemlig, at du jo har betalt skat af dine frie midler, og du som person kan få udbytte og gevinster ud til 27/42%, hvor du i selskabsform først skal af med 22% selskabsskat, inden du kan få midlerne ud til dig selv til 27/42% yderligere af resten af beløbet.

Den længere version:

Hvis du investerer overskud skabt i et selskab (ApS f.eks) så skal du skaffe et LEI bevis og så kan du derimod godt forsætte opsparingen i selskabet.

Årsagen er, at du jo i det tilfælde, i fleste fald har betalt 22% selskabsskat af det overskud du investerer og i alle fald jo ikke kan få pengene ud, uden personlig skat eller - efter de betalte 22% selskabskat, på 27/42%.

Det betyder, at du kommer af med de 22% selskabsskat

Hvis du har alm. enkeltmandsvirksomhed kan du ikke investere i aktier. Ved brug af VSO kan du investere en en stæk begrænset mængde akkumulerende aktieforeninger.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd          

mandag den 30. maj 2022

Dansk momsregistreret virksomheds køb fra EU - MOMS - reverse eller MOSS

 


Momsregistrerede virksomheder der køber varer og ydelser fra EU, skal angive deres danske momsnummer til EU sælgeren. 

EU sælgeren skal herefter kontrollere det danske momsnummer, og så fakturere med "reverse charge" som betyder, at der ikke lægges dansk moms på, men modtager angiver selv momsen, både som erhvervelsesmoms under salgsmoms - og når det er til momspligtig brug, helt samme beløb under købsmoms. 

Samtidigt angives det samlede EU køb i rubrik A varer/ydelser.

Dermed har momsregistrerede ikke en momsbetaling inden for EU. VIl man nørde mere i importmoms kan det gøres i LINK HER

Sælger skal så angive salget på købers danske momsnummer hjemme i sælgers EU land.
--------------------------------------

Der har på et par facebook iværksætterfora været diskussion om, hvordan en dansk momsregistreret virksomhed skulle agere, hvis en EU sælger solgte med dansk moms på faktura, som følge af, at sælger var MOSS registreret - grundet reglen om at skulle lægge lokal moms på til private i EU.

Det startede men en, som havde fået faktura fra Linkedin med 25% moms på. Der fremgik ikke et dansk momsnummer på fakturaen.

Køber ville så vide, at han ikke bare kunne bogføre det på konto med helt almindelig dansk købsmoms, da det var netop dansk moms i MOSS systemet.

Det viste sig, at selv en del rutinerede revisorer kunne være i tvivl om, hvorvidt man her bare trak alm. dansk moms fra som var det køb fra Danmark, eller - om man var tvunget til at kontakte sælger med det danske momsnummer og bede om kreditnota og ny faktura uden moms.

De fleste mente dog, at man IKKE bare måtte trække den moms fra et EU MOSS system fra i alm dansk moms - som alm købsmoms.

Jeg hørte skattestyrelsen både i Facebook og kommunikation, og fik ens svar (Facebook ses i billedet)

Man SKAL kontakte sælger og få kreditnota og ny faktura med reverse charge angivet (ingen moms) da reverse charge indberetningen skal foregå korrekt hos både sælger og køber.

Man må reelt heller ikke tage den fejlagtige moms som fradrag, da det anses for en frivilligt på taget omkostning.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd

søndag den 24. april 2022

Bogføring af udbytte modtaget i selskaber


Skyd ikke frie midler ind i selskaber alene for at investere.


Det er dyrere end hvis du beholder midlerne som frie, da gevinst i selskaber lagerbeskattes af alle ikke realiserede gevinster som sammen med realiserede gevinster og udbytte beskattes med 22% selskabskat, inden du selv kan få dem ud til samme 27/42% udbytteskat privat, som du kunne have gjort ved at beholde midlerne uden for selskabet.
Er det overskyd skabt i selskabet, så giver det fin mening at investere i f.eks. aktier.
Du skal have en leikode før du må investere i aktier.

Her kan du se lidt udbydere og priser for LEI koder I LINK

Personlig virksomhed uden for VSO kan ikke investere i aktier, og inden for VSO er der er der en lang række begrænsninger, hvor i princip kun EFT kan anvendes til investering.

Udbytter fra datterselskaber du ejer 10% eller mere af - er skattefrie til holdingselskab:

Hvis dit holdingselskab ejer 10% eller mere af det udbytte-betalende selskab, så har du lov til at udbetale et udbytte til holdingselskabet skattefrit. Ejes der mindre end 10% af selskabet, så skal der betales udbytteskat.

Det sparer ikke som sådan skat af fortjenesten der har skabt udbyttet, da der jo vil være betalt 22% selskabsskat, i det selskab du ejer og som overfører udbytte. Herefter skal du med de samme 27/42% udbytteskat hvis du skal have pengene fra holdingselskabet, som du ellers også havde betalt udbyttet ud direkte til dig selv og ikke via holdingselskabet.

Til gengælde er pengene jo så være sikrede for det tilfælde, at dit driftsselskab skulle være gået konkurs

Bogføringen her er relativt kompliceret at forklare, men jeg kan jo linke til Billy som har en udmærket gennemgang HER I LINK - Både i drift og holdingselskabet kan det, som du ser, være relativt kompliceret, og for også at sikre, du får det korrekt, så du ikke nu betaler skat af det modtagne udbytte i holdingselskabet, kan en god bogholder online eller revisor være nyttig.


Udbytter du som alm. virksomhed modtager fra selskaber du ejer mindre end 10% af, beskatning og bogføring:

Når udbytte kommer fra selskaber, såvel noterede på fondsbørsen, samt alle selskaber du ejer mindre end 10% af, så vil der skulle være trukket en foreløbig udbytteskat på 22%, inden dit selskab modtager udbyttet.

Aktieudbytter brutto - før tilbageholdt udbytteskat, medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst, når udbyttet kommer fra børsnoterede aktier.

Kommer udbyttet fra unoterede porteføljeaktier, medregnes kun 70% af af brutto udbyttet i den skattepligtige indkomst

Udbytte skal du indregne på tidspunktet retten opnås (det noterede selskabs generalforsamling).

Det bogfører du så som angivet her::

Kredit udbytte brutto - det fulde beløb før udbytteskat - på en indtægtskonto under finansielle indtægter. Hermed kommer du til at betale selskabsskat af selve udbyttet når du angiver resultat i selvangivelsen..

Udbytteskatten bogfører du under STATUS aktiver, ikke som en udgift - men finansiel post i aktiverne og så til slut debet udbytte netto i banken hvor pengene er gået ind.

Udbytteskatten bliver siden, ved selskabsselvangivelsen, reguleret mod selskabsskatten

Du kommer således ikke til igen at betale skat af udbytteskatten, selv om du ikke må bogføre den som en udgift, da den betalte udbytteskat bliver modregnet i selskabsskatten, når du indgiver selvangivelsen til SKAT for året.

Venlig hilsen. John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO.

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS



Facebook råd

lørdag den 16. april 2022

Brancher der har ekstra svært ved at få bankkonto

 

Der er brancher, som helt enkelt her i dag har mere end vanskeligt ved at få en erhvervskonto hos bankerne.

Der er ikke tvivl om, at en væsentlig årsag skal findes i hvidvask - kontrol lovgivningen, som har krævet mere end 5.000 ansatte alene til det område - i dansk banker.

Den lovgivning har bl.a.. betydet, at sidste år indberettede bankerne ikke mindre end 50.000 mistænkelige transaktioner = transaktioner, hvor de ikke umiddelbart kunne få klarhed over, hvad der var op og ned i forhold til afsender eller modtager, og pengene faktiske oprindelse.

Bankerne vil få bod, hvis en transaktion skulle have været anmeldt, og ikke blev det, OG det er bankerne der skal bevise, at BANKEN ikke på nogen måde kunne have fattet mistanke og at de faktisk kontrollerede en transaktion. Det er ikke SKAT, der skal bevise, at banken skulle have været mere aktiv. Det er omvendt bevisbyrde.

Det går ud over mange, ca. 5% af alle ny etablerede klager over, at de får nej i alle banker (i alle fald i alle de har prøvet). Ofte et afslag, som ikke engang skal begrundes. 

Den del bliver nok ændret, hvis de tanker regeringen har, om tvungen konto fra banker til alle erhverv, gennemføres.

Det bliver så i alle fald sådan, at et nej skal kunne ankes. Prisen bliver sikkert ikke mindre end i dag, og den tvungne konto, bliver sikkert også begrænset på mange måder (du kan nørde mere om det HER I LINK.

Branchen som hovedårsag: Det er ikke let, at få en præcis liste over hvilke brancher der har det sværest, men hvis vi ser på en bank, som ellers er kendt for at tage i princip alle ind, som Revolut - UK online bank med licens i Litauen, ja så ser man faktisk, at også de, givet af frygt for besvær med hvidvaskloven, undtager rigtigt mange brancher. 


Her fra deres egen information om brancher der ikke tages ind som kunder (deres LINK her):

  1. Armaments, nuclear, weapons or defence manufacturers (Militær)
  2. Adult entertainment/Pornography (Voksenlegetøj/porno)
  3. Auction houses, (Aktionshuse)
  4. Cannabinoids (THC, CBD, CBN) (Varer med kanabis)
  5. Chemicals and allied products not elsewhere classified* (kemikaliehandel)
  6. Crowdfunding platforms (Crowdfunding)
  7. Cryptocurrency firms** (Virksomheder der handler med crypto valuta)
  8. Consulates (Undenlandske konsulateter)
  9. Dating escort services (Eskort services)
  10. Diplomatic Offices  (Diplomatiske kontorerer (udenlandsk)
  11. Gambling (Spille virksomheder
  12. Embassies (Ambassader)
  13. Equity/mutual funds and other investment funds - (Kapitalfonde mm)
  14. Fake goods/counterfeit consumer products (De som handler med evt kopivarer)
  15. Fine art dealers (Kunstforretninger)
  16. Foundations 
  17. Funds (including venture capital funds)
  18. Non-profit organisations
  19. Pawnbrokers (Pantelånere)
  20. Pension schemes (Pensionsudbydere)
  21. Political organisations and institutions (Politisked foreninger)
  22. Precious metals & stone dealers (Ædelmetal/diamant forretninger)
  23. Quasi-cash merchants  (Værdier der kan vekslet til cash, spil mm)
  24. Religious organisations (Religiøse foreninger)
  25. Registered and unregistered charities (Registreret og uregistreret velgørendhed)
  26. Second-hand car dealers (Brugtbil forhandlere)
  27. Second-hand heavy construction equipment dealers (Forhandlere med brugt byggeudstyr)
  28. Special Purpose Vehicle/Special Purpose Entity (SPV/SPE) (Special formål bilhandlere)
  29. Streaming companies (companies getting donations from viewers) (Streaming tjenester og tjenester der bygger på donationer fra brugerne)
  30. Tatoo business
  31. Trusts (Vekselerere mm)
  32. Video game arcade (Spillefirmaer)
  33. Unregulated FX businesses (Ikke regulerede finansforretninger)
  34. Unregulated Loan businesses (Uregulerede låneforretninger)
  35. Unregulated Money Services businesses (Uregulerede penge instutitter)
    Hairdressers - frisører mm

Listen er nok ikke helt gal i forhold til hvilke brancher man også kan have besvær med i danske banker. Jeg kan for egen regning tilføje, at jeg ved restauranter, caféer og barer + tattovører har meget vanskeligt ved at få ny erhvervskonto.

Hvis man bare ser på voksenlegetøj, alt med kanabis, crowdfunding, brugte biler, caféer osv - så er det jo brancher, med en aktivitet som gør, at de da aldrig kunne drives uden en bank, men mange nyetablerede vil opleve, at den type brancher ikke får erhvervskonto.


Årsager, ud over branchen:
Ud over branchen, så er der nogle forhold der også spiller stærkt ind:

  1. Alder for den der stifte ny virksomhed og søger bank. Helt ung gør det vanskeligere oplever jeg. Jeg kan ikke sige om det er alder alene eller erfaring med at helt unge måske oftere springer i målet og er sværere at følge, og det er alene baseret på, hvad jeg faktisk oplever på iværksætterfora.
  2. Udlandstransaktioner, jo flere jo vanskeligere (skyldes besvær med hvidvask)
  3. Mere kompliceret ejerstruktur, mange ejere f.eks. gør det vanskeligere.
  4. Personlig økonomi og personlige forhold for ejeren i banken.
  5. Behov for, og modtagelse af kontanter kan være årsag til nej.
  6. Mange hakker bankerne helt ned - kalder dem mange grimme ting på f.eks. Facebook fora mm, og det skaber ikke en forbedret stemning mellem banker og nye selvstændige med en, ofte unuanceret, bank-bashing
I nogle tilfælde kan det hjælpe, hvis man viser man benytter en autoriseret revisor - da det understøtter at banken ikke er alene i hvidvask kontrollen. Enkelte banker, som Jyske f.eks. kræver helt enkelt i dag revisor for alle nye erhvervskunder. I så fald og specielt for de ramte brancher, kan det være klogt at have en revisor med når der søges om konto.

En del firmaer tilbyder i dag at skaffe bankkonto, ofte udenlandsk - men også dansk kan findes. Det er dog dels ganske dyrt, (og der er ikke fradrag for udgiften) dels ret usikkert resultat, så gå ikke ind i sådanne aftaler, hvis ikke det er med "no-core - no pay" så du ikke skal af med penge, før du faktisk har en bankkonto til din rådighed. Du vil generelt selv skulle tilknytte den som NemKonto via blanket med vitterlighedsvidner. Hvordan er gennemgået HER I LINK.

Lunar bank forklarer her i LINK ret godt, hvad årsagen er til, at de afviser en del erhvervskunder

Husk lige, at det ikke er fradrag for prisen til oprettelse af erhvervskonto eller årligt fornyelsesgebyr  - LINK

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

lørdag den 9. april 2022

Få en investor med ind i eksisterende ApS

 

Hvordan får man lige en ny investor ind - sådan rent praktisk, er et ofte set spørgsmål.

Dette er ikke en videnskabelig artikel om alle muligheder, men en forklaring, til de mange, som slet ikke rigtigt kender emnet.

Lad mig starte med at sige til de nok mange af jer, som ønsker en ny medejer ind, som tak for en indsats denne skal yde for jer, at den går ikke. Du kan ikke "lønne" en IT person, eller hvad det måtte være, ved at give ham nye anparter eller nogle af dine egne, som tak for arbejdet, uden det udløser almindelig skat af løn for værdien.

Der kan laves medarbejderaktiver for eksisterende medarbejdere, men ellers skal en ny investor ind, ved at tage penge op af lommen, og ikke ved at udføre arbejde.

I personlig virksomhed er svaret kort, at der kan man ikke rigtigt få en investor ind. Man kan låne penge personligt men ikke afgive en del af sin virksomhed til en investor. Så skal der i stedet, som minimum, stiftes et Interessentskab (I/S) så I bliver flere ejere. Her kan I så hver støde det ind i vil - via jeres mellemregninger, så det er stadigt ikke rigtigt en investor

Investor kan man få ind i et selskab, f.eks. et ApS eller et A/S

Her kan vi så tage de tre mest almindelige måder:

1: Der foretages en kapitaludvidelse. Det betyder, at investors penge går ind i selskabet som kapital, og øvrige ejere modtager ikke disse penge.

Her kan man operere med overkurs, så de nye andele bliver dyrere end de oprindelige, men jeg forklarer blot helt enkelt, at hvis I er 2 ejere der i dag har investeret 20.000 kr hver - i et selskab med 40.000 kr anpartskapital, så skyder den ny investor f.eks. nye 20.000 kr ind i selskabskapital, så den går op til nu 60.000 kr i alt, og I ejer så nu alle 3 for 20.000 kr af selskabet. Selskabet fik penge ind og I fik ikke noget som ejere.

Da man ofte vil ønske, at den ny investor skal give mere for sin tredjedel end vi selv gav ved stiftelsen, så vil man operere med overkurs og - evt. med forskellige aktieklasser. Det skal du ikke som gør det selvperson rode med, i så fald gå til revisor. Man må ikke operere med underkurs.

Der skal generalforsamling til, for at vedtage kapitaludvidelsen og den skal bekræftes via bank jurist eller revisor - og korrekt registreres i Erhvervsstyrelsen (virk.dk) 

2: Investor køber andele fra de som ejer andelene i dag (eller nogle af dem). Selskabet får ikke penge ud af det, ejerne får pengene.

Her går jeg ud fra et eksempel, hvor I igen har et selskab til 40.000 kr som er 20.000 fra hver af jer. Hver anpart koster 1 krone.

Nu sælger i så for 6.666 kr hver, så I har 13.333,33 tilbage hver, og den ny investor køber disse 6.666 kr anparter fra hver af jer, og står så også med 13.333,33 kr i andele, i alt stadigt 40.000 kr samlet selskabskapital.

I kan naturligvis også sælge jeres anparter til den ny til en langt højere pris per anpart, men så han stadigt i antal anparter jo blot ejer en tredjedel. 

Det kræver ikke vedtægtsændringer, og sælges til samme pris man stiftede til, udløses ikke skat, sælger man med tab, har man fradrag for tab på aktieindkomst uregulerede aktier og sælger man med gevinst, skat på aktieindkomst.

3: Investor får ikke ejerandele - men låner selskabet penge, mod en eller anden aftalt gevinst.

Det kan jo være sådan, at I gerne vil have penge, men ikke vil afgive ejerandele, ligesom der kan findes investorer, som ikke er spor interesserede i at eje en virksomhed sammen med jer, men gerne vil stille penge til rådighed, mod en god tilbagebetaling.

Her er der mange muligheder, bl.a. kan det være gældsbasseret / debt-funding, hvor det reelt er jeres kundeudeståender som ligger til grund. Investor yder et lån, mod fuld sikkerhed i tilgodehavender +  en præmie ud over betaling, som ofte er aftalt på forhånd som deadline.

Det er også muligt, at investor ikke kan få sikkerhed i noget større, men alligevel tror så meget på jeres projekt, at det er værd at låne penge til, mod en - ofte - ganske stor præmie ved tilbagebetaling af lånet.

Overordnet ville jeg ikke tage fat i nogle af de tre scenarier uden en revisor og en jurist tæt på sidelinjen. (det er ikke sådan en som mig, der ikke har den type ydelser) Ganske som jeg heller ikke optræder som investor i startups osv 😅

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

Facebook råd


tirsdag den 5. april 2022

Selvstændiges fradrag for kursus - personlighedsudvikling, uddannelse:

 



Jeg ser mange spørgsmål på nettet om "fradrag" for deltagelse i kurser, konferencer, udvikling mm.  Link til SKAT om spørgsmålet

Skats tekst:
Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget.

og;
Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes."

Som jo siger det samme, med lidt anden tekst

Specielt for selvstændige/virksomhedsejere, skal man være opmærksom på, at skat har ganske så hårde krav, før der ydes fradrag.

Tag ikke fejl, jeg synes det kan være super godt at være med til konferencer, også gerne spændende steder, men mit udgangspunkt er alt, at det skal jeg ikke lige forvente fradrag for, og så skal indholdet række til, at jeg vil betale af egen lomme. Det gør jeg gerne hvis det giver MIG noget.

Mange tænker, at så længe JEG mener det er med til at  erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, så er der fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er jo også hovedreglen MEN - der er ret skarpe regler, før SKAT godkender, og det vil gælde rigtigt mange konferencer og kurser, hvor indholdet ikke er fagligt målrettet mod videreudvikling af en bestående faglig kunden, men har et, enten for personligt udviklende formål, for megen selskabelighed, eller tilfører ny viden.

Den simple forståelse kan måske fås ved, at en uddannet frisør kan fratrække et opfølgnings kursus i ny viden og metoder til hårfarvning, men ikke umiddelbart et kursus i neglemanicure,  da manicure er uden for frisørfaget - uanset det naturligvis kunne bringe indtægt i en frisørsalon som ekstra tilbud,

Vi kan lige så godt bruge SKATS egen tekst:

Udgifter til kurser kan fratrækkes som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a, hvis der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og den pågældendes aktuelle indkomsterhvervelse. Formålet med at deltage i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden og uddannelse.

Det betyder, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter. I så fald kan kurset ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse.

Et kursus må heller ikke have karakter af videreuddannelse. I så fald kan udgiften ikke fratrækkes, fordi den vedrører virksomhedens indkomstgrundlag eller etablering af et nyt. 

Udgifter til kurser af privat karakter kan ikke fratrækkes. Se SKM2006.411.LSR.

Skatteyderen har som udgangspunkt bevisbyrden for, at kurset opfylder betingelserne for fradragsret, det vil sige, at der skal være en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Se SKM2009.753.BR.

Her kan vi lige tage et par afgørelser hvor SKAT har nægtet fradrag, da de kan give lidt forståelse:

En psykoterapeut havde deltaget i en række forskellige kurser, bl.a. foredrag, weekendkonference, weekendkursus og en gralsuddannelse, som foregik over 3 år. Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifterne til kurserne. Ved afgørelsen var der lagt vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter, samt på at kurserne indeholdt et væsentligt element af egen terapi.

Så er der lidt yderligere, hvis f.eks. vi taler om kursus eller konference med rejse:
Igen er SKATS tekst sjovt nok dækkende:

Rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Rejseudgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Der er derfor ikke fradrag, når formålet med rejsen er af generel karakter, se SKM2009.753.BR.

I denne vurdering indgår

  1. Er kurset/studierejsen fagligt relevant for deltageren?
  2. Er der tale om, at deltagelse sker for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden, eller er der tale om videreuddannelsesformål?
  3. Er der tale om et turistmæssigt islæt? Vurderingen heraf foretages bl.a. ud fra programmets tidsmæssige tilrettelæggelse, herunder fordelingen mellem studie/undervisningstid og fritid.
Deltagelse i konferencer med oplæg af diverse dygtige ledere og iværksættere og med formål at møde andre iværksættere og blive inspireret, vil jeg anser for generelt at falde uden for fradragsret. Her vil de tre ovennævnte punkter skulle besvares meget klart, med program og alt, for at få JA tril ET og TO og NEJ til punkt TRE.

Hvis du som ejer af et selskab, sender dine lønmodtagere på kursus, ud fra vurdering af, at det er fagligt begrundet for selskabet, så kan du selv deltage på lige fod ud fra samme vurdering.
Det er lidt i samme tråd som, at du ikke kan give dig selv en god Julefrokost alene eller med ægtefællen, men hvis du afholder en, for hele virksomheden og alle ansatte, så kan du selv deltage.

Det kan i denne sammenhæng også nævnes, at der generelt ikke er fradrag for deltagelse i erhvervsnetværk eller disses arrangementer, hverken indenlandsk eller i udlandet

Der skal KLART påvises direkte sammenhæng mellem udgifterne til en sådan deltagelse, og de indtægter man skaber i virksomheden.

Man skal for alvor sikre sig, at helt reelle indhold af konferencen/mødet, i AL væsentlighed er RENT fagligt indhold og ikke med sociale netværk som noget bærende. Det står også klart, at hvis kontingentet i stor grad går til bespisning, rejse, sociale engagementer mm, så vil det generelt IKKE blive godkendt.

Danrevisor skriver godt om det her I LINK 

Det må i alle fald tilrådes, at man - hvis fradrag er afgørende for lysten til at deltage, undersøger dette meget konkret, evt. gennem spørgsmål til bindende svar fra SKAT

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

onsdag den 30. marts 2022

Frist for indberetning af selskabers årsrapport og selvangivelse


Dette vedrører alene selskaber og ikke personlige virksomheder som blot skal udfylde årsrapport til skat -inden 1/7 blot.


Den normale frist for indsendelse af årsrapport er 6 mdr efter afslutning så selskaber der har balancedag 31/12 skal indsende inden 1/7 året efter

Den ny frist er således nu: Årsrapport skal være udfyldt inden udgangen af Juni måned og samme frist gælder uændret for selvangivelse for alle selskaber med regnskabsudløb 31/12.

Der kan ikke dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporten.

Husk at checke om dine vedtægter siger noget om fristen, da den er ændret i 2022 kan vedtægter mangle update.

MANGLENDE INDSENDELSE AF SELVANGIVELSE FOR SELSKABER - KONSEKVENS:

Frisen for selskabsselvangivelser har i hele perioden blot været  - inden udløbet af 6 mdr. efter regnskabsåret

Manglende indsendelse medfører et skattetillæg til selskabet på 200 kr for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr i alt. Det er selskabet der får boden og, der er ikke fradrag for denne i selskabets skattepligtige resultat.

Er selvangivelsen ikke korrekt fyldestgørende, kan SKAT påføre endnu et skattetillæg.

For selskaber der er sambeskattede udgør de 5.000 samlet maksimum tillæg og det opkræves hos administrationsselskabets (holdingselskab) årsopgørelse.
-------------------

MANGLENDE INDSENDELSE AF REGNSKABER FOR SELSKABER - KONSEKVENS:

Ved manglende indberetning, sendes der rykker til selskabets digitale postkasse (husk derfor at få besked ved ny mail til den)

Her får selskabet 8 dage, fra den dato EOS sendte rykkeren, til at indberette regnskabet. Overholdes den frist sker der ikke videre.

Overholdes fristen ikke, så får hver medlem af selskabets øverste ledelse (direktører/reg bestyrelse) bøder på 500 til 3.000 kr, afhængig af hvor stor overskridelsen er.

- 500 kr. for 1. påbegyndte måned (efter 8 dages fristen)
- 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
- 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.
Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (henholdsvis filialbestyrer)

BEMÆRK DET ER LEDELSESPERSONERNE PERSONLIGT DER FÅR BOD OG, DER ER IKKE FRADRAG FOR DENNE FOR PERSONERNE.

4 uger efter fristen kan Erhvervsstyrelsen desuden - UDEN VARSEL - sende selskabet til tvangsopløsning. Besked om dette kommer fra skifteretten til selskabets digitale postkasse.

Selskabet kan så, inden for 3 måneder, anmode om genoptagelse, forudsat det ikke tidligere har været sendt til tvangsopløsning, og forudsat der foreligger revisor erklæring på, at den oprindelige kapital er intakt. Har selskabet f.eks. tabt noget af sin kapital, så skal denne først "fyldes" op igen - før selskabet kan genopstå.


HUSK, AT EJERE DER HAR EN KONTROLLERENDE INDFLYDELSE (+50% EJER ELLER AKTIONÆRAFTALE DER GIVER KONTROLLERENDE INDFLYDELSE) - SÅ SKAL DER OGSÅ INDSENDES SKEMA FOR KONTROLLEREDE OPLYSINGER TIL SKAT PESONLIGT SOM GENEMGÅET HER I LINK

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

onsdag den 16. marts 2022

Bo i bolig ejet af ens eget selskab - eller leje privat ud til selskab man har bestemmende indflydelse i

Bo i bolig ejet af ens eget selskab - eller leje privat ud til selskab man har bestemmende indflydelse i

BO I BOLIG EJET AF SELSKAB:

Hvis man ønsker at bo i en del af en ejendom, som ejes af et selskab, man har bestemmende indflydelse på, så vil det ofte være meget dyrt skattemæssigt, uanset man bebor en del af ejendommen, eller det måtte være et helt hus.

Man skal beskattes af en markedsleje (eller betale en markedsleje som selskabet beskattes af) svarende til 5% af det største af beløbene for: 

1 Anskaffelsessum inkl. forbedringer, eller: 

2 Ejendomsværdien pr 1. okt. året før

Den skattepligtige værdi forhøjes herudover med 1% af ejendomsværdien op til 3,040.000 kr og 3% af alt over 3.040.000 kr

Betalingen modregnes i evt. skat af værdi af egen bolig og  - beregningen ændres, hvis parametrene ændres, f.eks. stiger vurderingen mm.

Metoden skal anvendes, uanset evt. andre boliger i samme bebyggelse udlejes til en anden mindre pris.

Her har du et godt link til vidensportalen om emnet 

LEJE LOKALER MAN EJER PRIVAT UD TIL  SELSKAB MEN HAR BETYDENDE INDFLYDELSE I:

Dette skal ske til markedspris - find altid noget tilsvarende mindst - og du har som privat ejer af arealet fuld skat af overskuddet fra lejen, uden bundfradrag, som kapitalindkomst.

Dette uanset det er fuld leje af hel grund/bygning, eller et areal i din privat ejede hus.

Der er meget skarpe regler, for at udleje privat lokale i egen selvejede bolig ud, til erhverv.
Læs link her: FRADRAG FOR FIRMA BRUG AF LOKALER I PRIVATEN 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd 

onsdag den 2. marts 2022

Import fra uden for EU - helt kort basis regler

Import fra uden for EU kort forklaret

For at importere varer fra uden for EU med videresalg for øje, skal man være CVR registreret og IMPORTØRREGISTRERET

Man vil i den forbindelse ofte også vælge at være momsregistreret, bla.a. fordi man derved undgår moms på importen men momsregistrering er ikke et krav. 

Momspligt følger de helt sædvanlige regler om, at registrering skal foretages når man kan forvente at kommer over 50.000 kr i omsætning på en hvilken som helst 12 mdrs periode som i MOMSPLIGT.

Når man alligevel sætter kryds importregistrering, så bør man også krydse af for eksportregistrering, da det vil kunne være nødvendigt hvis man skal returnere varer ud af EU. 

Told tilkommer på varens pris inkl. fragt og varierer fra land til land. den beregnes af speditør eller f.eks PostNord

Importgebyr tillægges af PostNord eller er med i andre speditørers samlede pris.

Moms beregnes med 25% af vare+fragt og skal betales hvis du ikke er momsregistreret. Momsregistrerede betaler ikke momsen, men bogfører som importmoms.

Satserne for fortoldning og gebyr er som følger

0  -   1.150 kr -                                                  Ingen told men moms og importgebyr
over 1.150 kr                                                    Told, moms og importgebyr

Importører ansvarer for, at alt der købes indfortoldes korrekt - med korrekt told tarifnummer og korrekte papirer, faktura med korrekt værdi og CVR/firmanavn på pakken.

De færreste roder selv med tarifnumre men overlader den del af importen til speditører som kan hjælpe med dette mod betaling.

Toldtarifen kan volde vanskeligheder for en del, jeg mener DENNE er hoved tariffen - tryk på eVita tarifering. Her er så også  SKATS TOLDTARRIF hvor tolden kan findes når man har tarriffummer Skat anbefaler i dag man bruger det sidste link, da eVita systemet ikke i al fremtid vil blive opdateret

Man kan også downloade en fuld TOLDTARRIF HER

At finde ret toldtarif er vanskeligt men man kan bede om bindende svar hos told, og det vil ofte kunne være en rigtigt løsning. Her LINK TIL BINDENDE SVAR OM TOLDNUMMER

Tolden kan man aftale betalt forsinket samlet f.eks. og som registreret virksomhed pålignes der ikke moms ved importen, men man skal som momsregistreret bogføre og indberette IMPORTMOMS

Alt salg du som momsregistreret har til lande uden for EU skal du, uanset varen kommer via Danmark eller ikke, registrere som salg i momsrubrik C.

Det foregår ved at man som momsregistreret bogfører denne med 25% af fakturabeløbet - på egen konto for importmomsmoms - under salgsmoms og samme under købsmoms, forudsat det drejser sig om varer der er momsfradrag for, og ikke noget som ex delvist skal bruges privat.

Man kan læse om MOMS VED IMPORT HER. Det er vigtigt at få alt dette korrekt, ellers kan man få ganske meget bøvl og bod fra told og moms.

Tolden er forskellig fra varegruppe til varegruppe og fra land til land - selv hovedgrupper som "tøj" kan ha mange forskellige toldsatser,

Der skal naturligvis gøres overvejelser om øvrige omkostninger, DHL og andre speditører kan være nemme og hurtige, men koste mange penge. Både de og Post Danmark har gebyr for at indfortolde.

Tanker om at importere små pakker til under 80 kr for at undgå told og gebyr, hører ikke rigtigt hjemme hvis man driver virksomhed, da sådanne små pakker ikke giver rentabel fragt og ofte jo også alt for høj pris for varen. Sendes flere små pakker under 80 kr og told/moms/postDK ser det vil de være klar over der er tale om erhvervsmæssig import.

Pas på kopivarer.

Husk - der er mange kopi varer fra Kina - og de kan give alvorlige problemer. Læs om KOPIVARE PROBLEMET og for mange varer skal du huske at DU har hele ansvaret for mærkning - CE - el-prøvning mærkning - tilsætningsstoffer - du kan aldrig sige at det var Kinasælgeren der mærkede varen forkert

Pas på parallelimport af originale mærkevarer fra uden for EU

Parallelimport af originale varer fra uden for EU vil være ulovligt, med mindre følgende betingelser er opfyldt
  • Varerne er ægte og
  • Varerne er sat i cirkulation af mærket selv, eller af en af mærkets distributører/agenturer - eller
    Varerne kommer fra et agentur i EU, eller du har tilladelse fra mæsket selv, til at importere varer fra uden for EU:
Jeg er ikke import specialist men har samlet en række af de for mig kendte problemer som helt nyt der vil ud i import fra Asien eller USA ofte løber ind i, i håb om at derved ha et standard svar, men jeg påtager mig ikke ansvar for de enkelte elementer

Jeg blogger af interesse og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller mangler i mine indlæg, som ikke skal erstatte egentlig direkte rådgivning

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Søg i denne blog