lørdag den 25. januar 2020

Medarbejdene ægtefælle personlig virksomhed


Hvis du driver personlig virksomhed, og går med tanker om at få din ægtefælle med i virksomheden, så kan du naturligvis ansætte - på samme måde som var det en helt 3. person - lønnen må ikke stå i misforhold til det som du ville betale enhver anden medarbejder for tilsvarende arbejde -

Alternativt kan I benytte skattemodellen - MEDARBEJDENDE ÆGTEFÆLLE:


SKAT FORKLARER DET FINT HER:


Ægtefæller kan anmode om at få en del af virksomhedens overskud overført som indkomst til den ægtefælle, der ikke driver virksomheden i overvejende grad. Der er følgende betingelser for at få overført en del af overskuddet:
  1. Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.
  2. Ægtefællerne har begge i væsentligt omfang deltaget i driften af den ene eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed.
  3. Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i virksomheden.
  4. Der er ikke indgået en lønaftale mellem ægtefællerne, der gælder for hele eller en del af indkomståret.
  5. Det overførte beløb må ikke overstige 50 pct. af virksomhedens overskud opgjort efter KSL § 25A, stk. 3.
  6. Det overførte beløb må højst være 241.000 kr. i 2019 og 246.400 for 2020.
Det skal lægges vægt på punkt 3, at fordelingen mellem ægtefæller, rent sagligt kan begrundes i virksomhedens drift.
For at overføre overskud til medarbejdende ægtefælle er der reelt betydelige krav til arbejdsindsatsen denne yder. Der skal som nævnt være tale om væsentlig deltagelse i driften. Hvad det så betyder, vil bero på en helt konkret vurdering af den medarbejdende ægtefælles indsats.

Hvis ægtefællen har fuldtidsjob, eller stor indtægt fra andet arbejde, eller f.eks modtager sygedagpenge en stor del af året, så vil det tale imod, at der er tale om en væsentlig deltagelse.

Ændring af medarbejdende ægtefælle til ikke at bruge ordningen:

I kan ændre beslutning ved at give Skattestyrelsen besked om det, inden den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Efter den dato, kan I ikke ændre, uanset skatteansættelse for en af jer måtte blive ændret siden.

Dette var blot en, forhåbentlig letlæst, gennemgang af mulighederne. Skal I til at benytte ordningen, vil jeg råde jer til at tage lidt proff rådgivning på området inden. I kan læse Skattestyrelsens artikel om det her i LINK

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

fredag den 24. januar 2020

Indberetningspligt for eksterne bogholdere og revisorer


Billedet er jo nok kun aktuelt i ganske få tilfælde 😀 MEN - det kan jo være ganske alvorligt, ikke at overholde loven, også når vi taler om regnskaber. Vil du ikke bruge tid på baggrunden, kan du hoppe ned til HVAD skal indberettes.

Indberetningspligten for alle som professionelt beskæftiger sig med hjælp til regnskaber for virksomheder og selskaber, kom allerede 25/6-2018, blev skærpet 4/11-2019 og senest skærpet i januar 2020 kom endnu øget indberetningspligt 

Det er Erhvervsstyrelsen som er ansvarlig for at føre tilsynet med Ikke-finansielle virksomheder, jf. hvidvasklovens § 1, nr.15-18. 

Følgende ikke finansielle erhvervsaktiviteter giver pligt til registrering i styrelsen - og pligter i forbindelse med indberetning til Hvidvask sekretariatet - mine fremhævninger af de som måske er mest interessante her:
  1. Revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven.
  2. Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder.
  3. Skatterådgivere, eksterne bogholdere, ikke-godkendte revisorer og andre virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som advokater, revisorer og ejendomsmæglere.
  4. Tjenesteydelser til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 2, nr. 12, a-e:
  • a) Virksomhedsoprettere (stifteselskaber)
  • b) Professionelle ledelsesmedlemmer
  • c) Udbydere af c/o adresser og virtuelle kontorhoteller
  • d) Fondsforvaltere
  • e) Professionelle aktionærer

Hvad skal indberettes:

De her nævnte grupper, har pligt til at foretage underretning af bagmandspolitiet - med det officielle navn "Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)", i alle tilfælde, hvor der kan være mistanke om hvidvask, hvilket begreb også omfatter ulovlige lån.
Det omfatter også alle tilfælde hvor der er mistanke om bevidst skatte eller momssnyd mm
Pligten gælder, uanset der er fravalgt revision mm, også for bogholdere der blot assisterer eksternt med regnskabet.
På grund af f.eks revisorers tavshedspligt må de ikke orientere deres kunder om sådanne indberetninger.
Et område som kan ramme en del selskabsejere, vil være hævninger uden indberetning som løn eller udbytte. Det er det som fører til ulovlige aktionærlån, som har både meget ubehagelige skattemæssige konsekvenser - og mulige strafferetslige konsekvenser, de meget grove tilfælde.
Indberetning skal ske, også ved små fejl, der har ført til hævning privat fra et selskab, og også selv om fejlen hurtigt har været korrigeret.
Det betyder, at hvis du er kommet til at bruge selskabets kort til at betale for et privat køb ved en fejl, ja så skal det indberettes, uanset du hurtigt har ført penge retur fra privaten til selskabet. Se derfor endeligt til ikke at kunne komme til at bruge firmakortet privat ved en fejl.
Jeg formoder  ikke der som sådan vil være en sanktion der træder i kraft, hvis det er en simpel fejl som er hurtigt korrigeret, men loven har ikke en bagatelgrænse, så indberettes skal det.
Problematikken med ulovlige lån eksisterer kun i selskaber og ikke i almindelig personlig virksomhed. Har personlig virksomhed under VSO været brugt på en "ulovlig" måde skattemæssigt mm, så vil der skulle ske indberetning dog.
De fleste større revisionsselskaber opfatter lovens vedtagelsesdato som at ulovlige lån, der både er optaget og indfriet før den 4. november 2019, ikke skal indberettes.
Seneste skærpelse er, at de berørte også skal kontrollere, at det er de korrekte reéle ejere der er registreret i CVR ejerregisteret, helt som at alle selskaber har fået pligt til, mindst en gang om året, selv at checke, at det er de korrekte reéle ejere der er registreret.

Fejl i ejerregistre må/bør revisorer mm gerne informere kunden om indberetning af, for at sikre hurtig korrektion.
At Hvidvasksekretariatet formentlig ikke har en kinamands chance for at følge op på alle anmeldelser, er temmeligt klart, da de i dag ikke har stor succes med at følge op på mange tusinde hvidvask anmeldelser fra bankerne - men der er meget stor fokus på området, og man kan godt forvente, at der vil være fulgt op, ved at direktoratet videregiver til SKAT, politi mm
Jeg tror vi kan forvente, at der vil komme yderligere krav overfor selskaber som ikke anvender ekstern hjælp, og derved kan undgå anmeldelser. Det kunne være i form af, at de som anvender ekstern hjælp, som man jo skal krydse af i svar ved selvangivelsen, får klart færre kontroller, end de som krydser af, at de ingen form for ekstern hjælp anvender.
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Bod til firmaer - manglende moms og skat

MANGLENDE OPLYSNINGSSKEMA/UDVIDET SELVANGIVELSE PERSONLIG VIRKSOMHED
Udvidet selvangivelse/oplysningsskema skal som udgangspunkt være indberettet inden 1/7 året efter virksomhedsåret som for personlig virksomhed løber 1/1 - 31/12.
Manglende indsendelse medfører et skattetillæg til virksomhedsejeren på 200 kr for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr ialt.
SKAT kan så naturligvis selv ansætte en overskud og dermed en skat, hvis man blot slet ikke udfylder skemaet.
-------------------

MANGLENDE INDSENDELSE AF SELVANGIVELSE FOR SELSKABER:

Frisen er inden udløbet af 6 mdr. efter regnskabsåret.

Manglende indsendelse medfører et skattetillæg til selskabet på 200 kr for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr ialt.

Er selvangivelsen ikke korrekt fyldestgørende, kan SKAT påføre endnu et skattetillæg.

For selskaber der er sambeskattede udgør de 5.000 samlet maksimum tillæg og det opkræves hos administrationsselskabets (holding) årsopgørelse.
-------------------

MANGLENDE INDSENDELSE AF REGNSKABER FOR SELSKABER:

Selskaber skal indberette årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen senest 5 mdr efter regnskabsårets afslutning, d.v.s hvis det slutter 31/12, skal regnskabet ind inden 31/5. året efter.
Ved manglende indberetning, sendes der rykker til selskabets digitale postkasse (husk derfor at få besked ved ny mail til den)
Her får selskabet 8 dage, fra den dato EOS sendte rykkeren, til at indberette regnskabet. Overholdes den frist sker der ikke videre.

Overholdes fristen ikke, så får hver medlem af selskabets øverste ledelse (direktører/reg bestyrelse) bøder på 500 til 3.000 kr, afhængig af hvor stor overskridelsen er.

- 500 kr. for 1. påbegyndte måned (efter 8 dages fristen)
- 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
- 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.
Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (henholdsvis filialbestyrer)

4 uger efter fristen kan Erhvervsstyrelsen desuden - UDEN VARSEL - sende selskabet til tvangsopløsning. Besked om dette kommer fra skifteretten til selskabets digitale postkasse.

Selskabet kan så, inden for 3 måneder, anmode om genoptagelse, forudsat det ikke tidligere har været sendt til tvangsopløsning, og forudsat der foreligger revisor erklæring på, at den oprindelige kapital er intakt.
-------------------

MANGLENDE MOMSINDBERETNING:
Virksomheden/selskabet får en bod på 800 kr, hvis ikke moms er indberettet til tiden, og skal vil så fastsætte en foreløbig moms, som gælder indtil den korrekt moms indberettes.
Boden er som nævnt til firmaet og ikke personlig.
-------------------
OPLØSNING AF FIRMAET VED MANGLENDE INDBERETNING:
Her skal vi se på opkrævningsloven § 4 som link som siger:
Såfremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder, for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering hos told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger. 
Der kan så tildeles personlige daglig bod, for ikke at efterleve et påbud, til ejeren af en virksomhed, eller den daglige ledelse i selskaber, og de skal udgøre mindst 1.000 kr pr dag.
(opkrævningsloven § 18 A)
Drives en virksomhed videre trods lukning af CVR nummeret, hæfter den daglige ledelse PERSONLIGT for manglende SKAT og MOMS.
Den daglige leder kan personligt straffes med bod og sågar fængselsstraf for direkte moms og skattesvindel (eksempel link)

KRAV OM SIKKERHED VED MANGLENDE BETALINGER:
SKATTESTYRELSEN og MOMS kan kræve sikkerhed, både af eksisterende firmaer og ved stiftelse af nye, fra personer der i andre selskaber har været ansvarlig for manglende betalinger til det offentlige. Sikkerheden må som udgangspunkt svare til f.eks det momssvar som MOMS som styrelse kan sandsynliggøre vil kunne være aktuel fremover. Der kan desuden kræves moms betalt månedsvis.
-------------------
JAMEN ER DET SÅ STRAFBART IKKE AT BETALE SKAT OG MOMS I FIRMAET?
Nej ikke i sig selv. Det kan være tidernes ugunst, udygtighed, kunders konkurs og meget andet der ligger bag, så det er ikke som sådan strafbart ikke at KUNNE betale.
Det er derimod strafbart ikke at indeholde og angive skat, og ikke at angive moms.
SKAT har som sådan ikke viden om hvad du skylder dem, før du selv fortæller det. Det gælder både din moms, og evt skat af løn og andet, som du skal tilbageholde. Derfor skal du sørge for at indberette alt til tiden, da alt andet er strafbart.
I princippet kan manglende betaling godt ende som noget strafbart, f.eks hvis du kan dømmes for skyldnersvig, betaler andre eller dig selv men bevidst undlader andre kreditorer, eller du direkte søger at holde det skjult for skat, at du faktisk skylder dem penge.
Selv om det således ikke er strafbart ikke at kunne betale, og man ellers får de type bod som du kan finde oppe i de forskellige skatteforhold, så accepterer skat naturligvis ikke den manglende betaling og de vil starte en helt almindelig inddrivelse af deres tilgodehavende, også et de evt. selv er nødt til at ansætte ved manglende indberetning og, man kan få inddraget sin firma registrering og i yderste konsekvens, blive mødt med konkursbegæring.
Der kan også udstedes konkurskarantæne ved gentagne forhold, så der ikke blot kan stiftes nyt selskab.
Det skal med, at det også vil kunne være strafbart at indgive forkerte tal, for evt at spare likviditet, uanset man så mener kan kan rette op på det senere på året. Det nytter derfor ikke noget, hvis man lige ikke er klar med regnskabet, blot at angive 100 kr i moms, og så tænke, det kan jeg bare ændre senere, når jeg er klar. Man skal derfor undgå at få indberettet for lidt.
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

mandag den 20. januar 2020

Keep it simple

Ofte oplever jeg, at mange overkomplicerer deres firmastruktur.

I starten af ens karriere som selvstændig iværksætter, har man tit masser af planer og roder ting frygteligt sammen. Man vil tjene penge og for at kunne det, skal man have gang i en masse samtidigt, mener mange. 

Det kan sagtens være, at man - når først ting viser sig at flyve, med fordel vil dele op, men det ændrer ikke ved, at jeg ser alt for mange alt for hurtigt stifte CVR til en masse mindre aktiviteter.

Man kan mene, at man er god til at lave hjemmesider og, så man starter en "hjemmeside virksomhed" og så opdager man, at man jo ikke lige kan leve af den, så man kaster sig over at importere caps and hoodies fra Kina - eller man mener at tegne godt, så man åbner webshop med salg af t-shirts med egne motiver, og da det hele ikke flyver dag 1, så kan man jo lige så godt starten lille vinduespudser virksomhed ved siden af og sådan kan man blive ved.

For, at det skal se rigtigt professionelt ud, så vil man have, at de skal have hvert sit fine navn, som man bruger mere tid på end man bruger på at sælge - og når det er på plads, så skal de jo helst have hvert sit "firma".


Det sker så enten i enkeltmands virksomhed, hvor man skaffer hvert sit SE nummer (det er med hver sit regnskab og hver sin moms - da man jo kun kan have ET CVR som enkeltmands, men kan dele i SE numre - se LINK) - eller også skal man da have et Holding ApS med en 2-3 drifts ApS under sig.

Mange har så også hørt, at man ALTID skal have et holding selskab - det sparer skat. Det er noget vrøvl helt enkelt. Holdingselskab sparer ikke skat. De kan meget andet, men de sparer ikke selskabsskat overhovedet.

Det bliver dyrt det her. Ofte er det bogholdere, revisorer, banker, regnskabsprogrammer og - naturligvis de som lever af at stifte selskaber for andre, som er de eneste er rigtigt tjener på det.

Billigste, men ikke nødvendigvis den bedste løsning - er ofte den med personlig virksomhed og flere SE numre, da der ikke her er krav om flere lovpligtige arbejdsskadeforsikringer og man også kan nøjes med EN bankkonto til alle SE. Det gør det sværere at afstemme bank i regnskabet, men det er fuldt lovligt

Dyrere er det straks med Holdingselskab ApS med flere datterselskaber ApS. Her er der krav om at hvert CVR skal have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for den registrerede direktør og værre, der er krav om selvstændig bankkonto til hvert selskab. Dertil kommer jo regnskabsprogrammer, årsrapporter - selskabsselvangivelser, sambeskatning mm, så let gør, at hvert selskab kan koste 5-10.000 kr om året - blot til de ting

Ikke desto mindre er flere SE numre eller selskaber ofte et rent overkill. 
Keep it simple er ofte det bedste råd man kan give. 

Det kan være en helt gal tanke, at man absolut skal have et firma til hver af de idéer man går og får. Så længe det er mindre omsætninger, så kan man normalt bare have det hele i et og samme CVR.

Der er intet galt ved at have en onlineshop og en vinduespudser virksomhed (bare som eksempler) i et og samme firma

OM man så kan passe begge dele ordentligt, er en sag for sig, for ofte er det jo bedst at bruge alle sine kræfter på det man tror man kan komme til at leve af, og ikke sprede sig for meget, men kan man passe begge ting ordentligt, så vil det ofte være fint at holde det i et og samme CVR så længe det ikke er noget med store omsætninger.

Hvis omsætningen i en aktivitet, ud over hovedbranchen, overstiger 300.000 kr, så skal man i virk.dk registrere den pågældende branche som bibranche.

Det vil altid være klogt, når man driver flere forretningsområder i samme firma, at anvende et regnskabsprogram hvor man kan dele op i de forskellige forretningsområder. 

Det kan hedde "sagsstyring", "afdelingsstyring" eller f.eks i Economic hedde "dimensioner". 

På den måde kan man se hvor man tjener sine penge og til hvilken aktivitet man bruger sine penge. Det hjælper jo ikke meget at vide man har et overskud på 10.000 kr, hvis det i virkeligheden dækker over tab på 5.000 i webshoppen men gevinst på 15.000 fra vinduespudse afdelingen.

Konglomerater - de her store forkromede løsninger med holdingselskaber og mange døtre skal du forbeholde de steder det virkeligt giver mening. 

Det vil det let kunne gøre, hvis det er to eller flere personer der skal have firma sammen.


Her er I/S som personlig virksomhed for flere personer, noget man skal være meget varsom med. 

Der er personlig solidarisk hæftelse = de som har penge tilgode kan kræve ALT fra den ene af jer, normalt den rigeste med hus, bil eller andet at pante i, og så må den ejer, der måtte punge ud, selv slås med at få de andre ejere i det I/S til at betale deres del af penge tilbage.

I/S har dog også sine fordele må man erkende. F.eks er der ikke offentlige regnskaber, ikke lovkrav om nogen forsikring og man kan meget let beslutte hvordan et evt overskud skal deles, og tilmed ændre det fra år til år, f.eks afhængig af hvilken arbejdsindsats der ydes.

I selskabsform kan man kun give forskellig løn, men udbytte fra overskud, skal altid fordele i forhold til anparts antallet den enkelte har.

ApS har andre fordele, først og fremmest, at hæftelsen er begrænset til de penge man har skudt ind i selskabet forudsat man tager kapitalberedskabet alvorligt og ikke fortsætter med at stifte gæld, på et tidspunkt hvor det burde være oplagt, selskabet ikke kan betale sin gæld.

Det er også en fordel i selskaber, at det er let at tage nye ejere ind. 


Fordele og ulemper ved personlig virksomhed contra selskaber som ApS, kan du læse meget mere om her i LINK. 

Jeg håber du fik lidt mere struktur på tankerne, og i alle fald meget seriøst overvejer, OM du nu nødvendigvis skal have flere SE numre eller flere selskaber til dine forskellige planer, eller, om du i alle fald i starten skal KEEP IT SIMPLE.

VH John Hannover



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S




lørdag den 18. januar 2020

Moms for begyndere



Momspligt - hvornår indtræder den?

For at arbejde med moms, skal man være momsregistreret, og pligten til registrering sker når det er åbenlyst man vil overskride 50.000 kr i omsætning på 12 mdr i træk. Det er med andre ord ikke en bundgrænse men man skal registrere, så snart man ved man VIL komme over de 50.000 kr på enhver 12 mdr periode.

Ofte vil man kunne bruge tommelfingerreglen om, at man bør momsregistrere sig, når man rammer omkring 4.000 kr om måneden i omsætning, og ser en vis stigning. Da vil det kunne ses som åbenlyst, at man vil ramme de 50.000 kr.

Ikke momspligtig - hvad så?:

Som ikke momspligtig må man IKKE fakturere noget som helst med moms og heller ikke trække moms fra noget som helst indkøb - når man VED man holder sig under grænsen på 50.000 kr for enhver 12 mdr periode, eller fordi ens aktivitet kunne være momsfri - .

Det betyder, at man i forhold til at sælge til private personer, kan være lidt billigere, netop fordi man ikke skal lægge moms på. Ved salg til momsregistrerede har det ingen betydning, da disse jo bare trækker den betalte moms fra igen.

Ved salg til momsregistrerede vil det derfor ofte være klogt, frivilligt at momsregistrere sig.


Alle ens køb skal bogføres som udgift inkl den moms der er på regningen, ligesom man vil få moms ved køb fra udlandet.

Uanset momspligt eller ikke, og uanset CVR og firma eller ikke, SKAL du føre regnskab og gemme alle bilag 5 år, samt opgive dit resultat til skat.

Momspligtig - hvad er der så af pligter?

Som momspligt skal du:
  1. Føre regnskab over alt moms
  2. Lægge moms på alt det momspligtige salg.
  3. Det inkluderer også al porto/fragt og al kørsel du fakturerer kunderne
  4. Trække moms fra dine køb men KUN når momsen klart fremgår af regning fra en dansk momspligtig leverandør
  5. Angive importmoms ved al import men IKKE betale det som udgift, hvis du har importeret til din momspligtige aktivitet. Mere om import/eksport senere.
  6. Angive dit salg til f.eks. EU og udenfor i særlige rubrikker ved momsangivelsen
  7. Angive moms, i starten hvert kvartal og efter startår + næste år, normalt per kvartal
  8. Du skal angive moms også selv om den er 0 - i 0-indberetning

Moms er ikke en del af firmaets resultat:

Moms er ikke en del af en virksomheds resultat. Moms er noget man betaler ved køb og opkræver ved salg, men de indgår ikke i virksomhedens resultat. De indgår i "status" og skal bare ses som beløb de momspligtige opbevarer for skattevæsenet og indbetaler.

Man betaler derfor heller ikke skat af sin moms, den er ikke en del af resultatet.

Man skal også altid kun tænke priser, køb og salg uden moms, når man vil beregne fortjeneste.

Moms skal altid bogføres og angives ud fra fakturadato

Helt uanset betaling eller ikke, skal moms angives, og kun ved konstateret tab kan den tilbageføres. Momsen bogføres altid på den dato fakturaen har, uanset fakturaen er betalt eller ikke.

Du har aldrig momsfradrag hvis ikke moms fremgår:

Der er ALDRIG momsfradrag for køb af noget som helst, som ikke kommer fra en dansk momsregistreret virksomhed og hvor momsen tydeligt fremgår af fakturaen. 

For at du har momsfradrag - så skal moms fremgå af en faktura der er udstedt til dit firma/CVR - som egentlig fuld faktura, hvis beløbet er over 3.000 kr (eller kan bon benyttes)
Link til skat om dette se momsbekendtgørelsen § 82

Der er to hovedformer for alm. dansk moms:

Salgsmoms som pålægges selve varens pris og som alle momsregistrerede sælgere skal indbetale til skat.
Det er i virkeligheden slutkunden der betaler momsen hvis slutkunden er en privatperson. Alle momsregistrerede kunder trækker jo bare momsen fra som købsmoms.


Købsmoms som momsregistrerede fratrækker deres salgsmoms, og dermed betaler 
momsregistrerede forskellen mellem købs og salgsmoms.

Købsmoms må kun fratrækkes når man har modtaget en regning fra et dansk CVR momsregistreret firma og momsen fremgår af regningen. Man må aldrig selv "beregne" moms af noget som helst. 

Du kan også skulle have penge udbetalt af moms, ved at du har købt for mere end du har solgt for, eller f.eks. hvis du f.eks eksporterer meget til områder uden moms. Her vil du kunne have momsfradrag for dine køb, men ikke skulle lægge moms på dine salg.



Ikke al købsmoms kan fratrækkes. Her må man sætte sig ind i reglerne på andet vis, men eks kan moms fra drift af hvidpladebiler aldrig fratrækkes, uanset den fremgår af regning, ligesom der er begrænsninger ved repræsentation, bespisning, hotel, gaver med mere. 

Har du mere salgsmoms end købsmoms, så betaler du ind, og har du mere købsmoms end salgsmoms, får du moms retur forudsat det er erhvervsmæssigt drevet (mere for at forstå man ikke må momsregistrere en hobby)


Hvor der er fuldt momsfradrag og hvor der er kvart eller slet ikke noget momsfradrag, vil klart fremgå af bogen FRADRAG som link. 

Momsen angives: 
Ved at man logger på skat.dk med sin virksomhed eller selskabs nemID og under punktet moms angives både købs og salgsmoms, samt evt anden moms såsom importmoms, ligesom de angivne rubrikker udfyldes.

Momsen beregnes på denne måde - hvis man skal lægge til - eller trække moms ud af et beløb:

Momsen tillægges varens pris med 25%. En vare der uden moms koster 100 kr., skal således sælges for 125 kr. inkl. moms.

Kender man i stedet prisen inklusiv moms, så regner man modsat ned med 20%, En vare der med moms koster 125 kr - regnes der minus 20% fra = 25 kr, og den har så kostet 100 kr. uden moms

Standard forventning er, at salgsmoms vil være højere end købsmoms, og får man konstant penge retur, vil moms kunne reagere og kræve begrundet regnskab.

Husk altid at tilmelde moms til automatisk betaling


Du skal selvklart betale til tiden MEN heller ikke for tidligt. Skat må ikke beholde dine penge hvis du betaler for tidligt, så betaler du mere end 5 dage før fristen, så får du pengene retur. Opdager du ikke det, så risikerer du bod for at mangle at betale.
Sørg derfor altid for at tilmelde dig automatisk betaling.  Det er fint forklaret her af SKAT


DETTE NÆSTE AFSNIT KAN MAN SPRINGE OVER HVIS MAN KUN HANDLER I DANMARK OG KUN NYE VARER - ellers kommer der her mere om:

Moms ved import og eksport:

Der er faktisk lidt mere end de to former, nemlig importmoms og enkelte danske varer som kan ha omvendt betalingspligt. Importmoms vedrører kun når man importere varer som man kan læse mere om HER OM IMPORTMOMS

Der er også en speciel BRUGTMOMS man kan bruge hvis man handler brugte varer, med specifikke fakturakrav og andet. Klik på linket for brugtmoms hvis det er noget du skal bruge. Kort beskrevet:

  1. Salg til private og firmaer i Danmark: Moms på
  2. Salg af varer til private i EU: Moms på
  3. Salg af ydelser til private i EU: Moms på for hvert EU lands momstakst. SE her
  4. Salg til momsregistrerede i EU: Ikke moms på, men teksten "Reverse charge" på fakturaen som betyder, at modtager selv skal angive momsen i sit land. Angives som EU salg på hver kundes momsnummer og i rubrik B i momsangivelsen
  5. Salg til private og virksomheder uden for EU - Ikke moms på - angivelse i rubrik C

Mere om salg til kunder i EU her fra SKAT EU
Mere om salg uden for EU her fra SKAT eksport udenfor EU

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

mandag den 13. januar 2020

Ansat i holdingselskab


Jeg ser en del, som har overvejelser om hvordan de bedst kan få penge ud fra deres holdingselskab.

Ofte går overvejelsen på, at man kun er mindre ejer i driftsselskaberne under holdingselskaber, og i stedet for udbytte, vil nogen så hellere kunne trække penge ud som alm. løn. i deres holdingselskab.

Andre har overvejelsen fordi de vil ansætte noget familie og lade denne have en lønindtægt fra holding, og der er sikkert mange andre grunde.

Det er vigtigt at forstå, at holdingselskaber i den rene form, alene ejer andre selskaber, og derfor ikke normalt har en skattepligtig driftsindtægt. Dersom de HAR en skattepligtig aktivitet som driftsindtægt, så kan man altid lønne personer, som udfører det nødvendige arbejde for at opnå indtægten.

Der er i 2018 et styresignal fra skat, som dog ændrer en del ved hidtidig skattepraksis, både i forhold til evt momsfradrag i holdingselskaber, og i forhold til fakturering af administrationsarbejde fra holdingselskab til underliggende driftsselskab.

Det betyder så også, at der kan komme en momspligtig skattepligtig indtægt til holdingselskabet, og dermed være plads til lønning i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Det forudsætter, at ejerne rent faktisk bruger bestemmende indflydelse i et datterselskab, til at direkte påvirke beslutningerne i dette. Vil man nørde i det, så er det selskabsskattelovens § 31 c stk 2-6 der styrer dette.

Hvis ejere, eller andre, ansættes til at udføre sådanne arbejde for datterselskab, inkl, regnskaber mm, så er det afgørende, at der udstedes en reel faktura som svarer til det udførte arbejder og, at der sker en faktisk betaling til moderselskabet.

Der skal altså være tale om:
  • Reel indgriben i administration af datterselskab(er)
  • Der skal faktureres et momspligtigt salg af denne ydelse fra holdingselskab til datterselskab - og denne faktura må formodes, at skulle have reel sammenhæng med omfanget af arbejdet.
  • Arbejdet skal også have en "permanent karakter" og bør generelt ikke bare besluttes ad-hoc
  • I det momsregistrerede holdingselskab, vil der så kunne være fradrag for købsmoms i det omfang udgifterne bag denne, hører til den momspligtige aktivitet.
  • ANSÆTTES PERSONER UDEN FOR ARMSLÆNGDE - personer uden relation til ejeren/familien, så kan man ansatte og lønne til f.eks det bogholderiarbejde man ønsker, uden hindring, også i holdingselskaber med samme pligter som i drift - Skatteindberetning, ferie, ATP og arbejdsskadeforsikring f.eks. Dette er på linje med, at man jo også må betale for revision.
Mere fra PWC i link om denne praksisændring

TILBAGE TIL DET MEST NORMALE:

Dersom man IKKE har en skattepligtig driftsindtægt i holdingselskabet, og det er jo det mest normale, så kan og må man ikke som ejer tage løn ud.

Vi taler her om Statsskattelovens § 6 som indeholder den helt grundliggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra når den skattepligtige indkomst udregnes.

De fradragsberettigede driftsomkostninger, er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten - herunder ordinære afskrivninger"

Det betyder helt kort, at: Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften, og erhvervelsen af indkomsen. Det vil sige der skal være en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Her der vigtigt at forstå, at ved ordet Indkomsten forstår man den skattepligtige indkomst.

Udbytte som holding modtager fra sine driftsselskaber, er naturligvis en indkomst, men det er ikke for holding en skattepligtig indkomst, og det giver derfor ikke adgang til fradrag for en lønudgift for holding.

Et holdingselskab kan naturligvis have skattepligtige indtægter, f.eks helt generelle udlånsporteføljer og værdier - eller renteindtægter ved udlån til driftsselskaber. 

I så fald kan man have en lønudgift der har fornuftig sammenhæng med netop disse skattepligtige indtægter for holding - men kun til præcis det, og ikke for anden administration der udføres i forbindelse med andre selskaber eller - udvikling af andre projekter som endnu ikke giver skattepligtig indtægt.

Flere holdingselskaber har gennem tiden fået underkendt fradrag for lønninger, bonus mm fordi der ikke har været helt konkret sammenhæng mellem skattepligtig indtægt og udgift.

Dette LINK til Dahl Law giver måske bedre - eller mere uddybende end jeg, mere om forholdet.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Søg i denne blog