torsdag den 17. oktober 2019

Fra I/S til enkeltmands

Udtræden af et interessentskab bliver for den udtrædendes vedkommende betragtet som et salg af pågældendes ideelle andel af virksomheden, medens det for de tilbageblivende deltageres vedkommende bliver betragtet som køb af den udtrædendes ideelle andel af virksomheden. Se LSRM 1985, 63.



Når en partner udtræder af I/S og der kun er en tilbage, så lukker det I/S.

I skal derfor se til, at alle aktiver der er købt - inkl. evt telefon, computer og alt andet skal ud igen. Det sker ved at sælge det til enten jer selv med moms - eller hvis samlet - til et nyt CVR enkeltmands du opretter som momsregistreret - og så sælges i stedet uden moms når det er samlet overtagelse/fortsættelse.  Herefter har I det som skal til for at lave afslutingsregnskabet i jeres I/S til skat/selvangivelserne og du forsætter - med nye aftaler/genbekrædtede aftaler for alle aftaler, i det nye enkeltmands

Udtræden rent praktisk:

Udtræden kan ske på et hvilket som helst tidspunkt.

Afmeldelse skal ske på www.virk.dk med udtræden af ejerne og udtræden af momsregistrering, dersom der ikke længere er mindst to ejere.

Der udarbejdes et slutregnskab og her fordeles resultatet på interessenterne, ganske som i almindeligt årsregnskab, via interessenternes årsopgørelse (udvidet selvangivelse). Det kan være i forhold til oprindeligt indskud, f.eks 50/50% ved to ejere, eller - som besluttet i ejeraftale.

Lad os gøre det let og antage der er to 50/50 ejere i I/S - A og B - og den ene - B - nu ønsker at udtræde:

A opretter enkeltmandsvirksomhed med de oprindelige f.eks 50% uden ændringer. Når A så evt skal overtage B´s andel, så skal det ske til en pris som de to som udgangspunkt kan blive enige om.

A´s enkeltmands består så nu af de oprindelige 50% samt værdien af den købesum A har betalt B for dennes andele.

B skal beskattes af dels sin del af overskuddet fra lukningen af det oprindelige I/S samt af eventuelle fortjenester på driftsmidler, som jo godt kan være solgt over til en højere værdi, end den afskrevne værdi i regnskabet, samt evt betaling for goodwill.

Udtræden bør ske til de korrekte værdier:

Ofte læser man, at den der træder ud vil gøre det uden at skulle have penge ud, men så simpelt er det ikke altid skattemæssigt.

Hvis I/S anparten har en værdi, det kunne være alt fra penge til aktiver, computere, varer til f.eks værdien af en kundegruppe som goodwill, så vil dette have skattemæssig betydning.

Hvis den som fortsætter driften, nu et et nyt enkeltmands (eller hvis der er flere ejere i I/S og stadigt mere end en tilbage, så det fortsætter som I/S) så vil den der fortsætter - succederer med et fint ord i driften have købt den udtrædendes andel alt for billigt.

Det vil kunne skulle beskattes. Her vil SKAT betragte det som, at der skulle være sket et salg til de korrekte værdier, her vil SKAT, i forhold til sælger let se det som, at her burde være sket et salg til kr xxx, og den salgssum vil SKAT sagtens kunne tænkes at ville beskatte.

Det skal dog med, at det formentlig ikke er så ofte, at skat tilsidesætter den prisaftale som parterne indgår, omkring værdien af aktiver og goodwill. Det skyldes, at det jo generelt er to uafhængige parter der handler, og her må man forvente, at helt som at A ønsker at overtage B´s andel billigst muligt, så har B en interesse i at sælge sin andel dyrest muligt. Var det nærtstående parter, hvor man ikke kunne forvente de ville søge at få mest muligt ud af det, hver især, så ville risikoen for, at SKAT ville blande sig være stor.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook


fredag den 11. oktober 2019

Ny krav til dokumentation for momsfrit salg i EU


Fra 1/1-2020 er der lidt skærpede krav som du skal opfylde, hvis du sælger varer momsfrit til momsregistrerede købere i EU.
Det har i mange år været et krav, at for du som momsregistreret dansk virksomhed har kunne sælge momsfrit til momsregistrerede kunder i EU, at varen skulle forlade Danmark og at du, som sælger, skulle kontrollere modtageres gyldige momsnummer i VIES registret som i dette LINK ligesom du har skulle indberette salget til SKAT i EU moms f.eks HER eller i skat.

Beierholm revision har haft kontakt til skattestyrelsen, som faktisk bekræfter, at der er frit valg mellem at benytte de hidtidige regler eller de nye. Se mere i link om det her i alle fald
Det er ikke så voldsomt ændret, men her er lidt om kravene fra 1/1-2020.
Varen skal leveret til et andet EU af dig som sælger eller køber skal stå for transporten og - du skal have købes lokale momsnummer og kontrollere dette.
Opfyldes kravene ikke, så skal du opkræve 25% dansk moms af din kunde, ellers kan skat kræve 25% moms af summen indbetalt af dig uanset du ikke selv har modtaget noget.
Du skal kunne dokumentere, at varen leveres til et andet EU land for enten din eller købers regning.
Dokumentation skal være en transport-faktura, f.eks et fragtbrev eller anden erklæring fra transportøren. Står du, eller din kunde selv for transport, så dokumenteres det via modtager erklæring fra køber om, at denne har modtaget varen i det pågældende land.
Dokumentationskravet afhænger således af, om transporten udføres af dig som sælger eller af din kunde som køber.
Dokumentationskrav, når transporten udføres af dig som sælger:
Hvis transporten udføres af dig som sælger direkte eller via transportør, skal du have mindst to beviser fra en større liste, og hvor disse er udstedt af to uafhængige. Mindst det ene bevis, skal vedrøre transporten af varen.
Transportdokumenter, som der mindst skal være ét af, skal være:
  • Underskrevet, CMR som er standarden. fragtbrev
  • Ledsagedokument
  • Et konnossement/ Bill of lading - dokument
  • Et luftfragtbrev, eller en faktura fra transportøren af varerne.

De øvrige dokumenter, som der mindst skal være et af, hvis ikke der er to transportdokumenter fra to uafhængige parter, skal så være mindst et af disse:
  • Forsikringspolice for varernes forsendelse eller transport eller et bilag fra bank for betalingen af forsendelsen.
  • Du vil også kunne bruge et dokument, der er udstedt af en offentlig myndighed, f.eks en offentlig notar, som bekræfter varernes ankomst i til EU landet.
  • En kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i EU landet som bekræfter, at varerne er oplagret i EU landet.

Dokumentationskrav, når transporten udføres af køber
Hvis transporten udføres af din kunde eller anden for din kundes regning, så skal du som sælger – stadigt være i besiddelse af to ikke-modstridende beviser, hvor mindst det ene skal vedrøre transporten af varen – og du skal så også have en skriftlig erklæring fra køber om varens transport.
Erklæringen fra køber skal indeholde:
  • En angivelse af, at varerne er transporteret af din kunde selv eller anden for din kundes regning.
  • Dokumentation for hvilket EU-land varerne medtages til.
  • Udstedelsesdatoen.
  • Købers navn og adresse.
  • Mængden og arten af varerne.
  • Datoen og stedet for varernes ankomst.
  • Registreringsnummer på køretøjet hvis varen er transporteret med bil/lastvogn.
  • Identifikation af den køber eller den person, som fik varene udleveret varerne på købers vegne.

Dokumentation for købers momsnummer
Du skal kontrollere din kundes moms nummer i Vies som angivet i starten. og du skal indberette salget per kundes momsnummer, som også angivet i starten her.
Fejler du på nogen af kravene, så kan SKAT opkræve 25 % dansk moms hos dig som sælger, så det er afgørende at følge disse regler.
---------------------
Jeg blogger efter min bedste viden, men kan ikke holdes ansvarlig for fejl eller misforståelser.

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber - 2019 version med de nye kapitalkrav og inkl. IVS med de nye regler

”IVS” – Om at drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


søndag den 6. oktober 2019

Nemkonto personlig virksomhed


Et tilbagevendende spørgsmål er: Må jeg bruge min personlige konto som Nemkonto til min personlige virksomhed.

Svaret er JA og NEJ


JA: Fordi SKAT og myndigheder ikke forbyder det. Du må blande privatøkonomi alt det du vil i personlig virksomhed - MEN du skal - inden første betalingskontakt fra myndigheder til dig (f.eks. moms retur) have dit CVR tilknyttet kontoen.

NEJ: Fordi langt over 90% af alle henvendelser til banken giver NEJ til at knytte CVR til en personlig konto i dag. Banker ser helt korrekt store problemer med at sikre hvidvask lov, når firmabetalinger og private betalinger ind og ud blandes på samme konto. Da banker kan få store bøder for ikke stramt at sikre hvidvask kontrol, så vil svaret næsten altid være NEJ, OG - ja så er det vel også en del af billedet, at de langt lettere kan forsvare, at tage en pris for kontoen, når den tilhører erhverv, end de i dag gør med private konti.

Med andre ord: Hvis banken vil tilføje dit CVR til en personlig konto - så er det helt OK
-----------------
Kan jeg ikke bare gå ind på Nemkonto.dk og selv tilføje CVR til en eksisterende konto?

Jo - faktisk kan du det - og igen er det lovligt for skat så længe det kun er til personlig virksomhed MEN banken får omgående besked, og vil kunne lukke den omtalte personlige konto omgående, da du ikke må have erhverv fra en bankkonto, uden bankens godkendelse, og - banken vil generelt se det som, at du går bag om ryggen på dem, og udgør en klar risiko for hvidvask problemer.
                                                                      -----------------
Kan jeg så bruge en udenlandsk internetbank som Revolut, N26 eller andre?

De nævnte banker kan ikke, med de licenser de har, tilknytte CVR til danske Nemkonto system og fungerer kun for freelancere der opererer under CPR nummer. Dette gælder for de fleste af den type løsninger, mens egentlige banker i udlandet sagtens kan benyttes MEN - det er meget vanskeligt at få konto i udenlandsk bank uden at bo i det pågældende land. Dertil kommer, at det er mindst lige så dyrt som i en dansk bank.
--------------------
Hvad hvis alle danske banker nægter mig CVR, selv om jeg betaler for det - fordi jeg måske i deres øjne udgør en risiko eller står i RKI?

Så vil Lunarway.dk være et muligt alternativ for din personlige virksomhed - og for selskaber der kun ejes af en person direkte. Det skyldes, at Lunarway giver en løsning der slet ikke kan give banken risiko. Kontoen er en top-op konto og det tilknyttede kort er et top-op kort hvor du selv, for at kunne bruge det, skal flytte penge ind løbende fra din top-op konto ligesom du ikke må tilknytte betalingsservice - auto betaling af moms og andet til kontoen.
----------------------
Koster det penge i alle banker at få CVR tilknyttet som Nemkonto?

Nej ikke for alle. Der er gode faste kunder, som stadigt vil opleve at få et tilbud om CVR tilknytning uden omkostning MEN for langt de fleste, jeg vil sige 90% vil der være en omkostning fra ca 1500 til 5000 kr for etablering, og derefter et mindre måneds/kvartalsgebyr.
------------------------
Banken kræver mange oplysninger synes mange:

Ja banker SKAL kræve en del oplysninger. De SKAL skriftligt kunne vise, de kender FORMÅL med din forretning (ofte lille forretningsplan), OMFANG af din forretning (ofte lille budget) IDENTIFIKATION  med billede - af dig selv og registreringsbevis for dit CVR

Ofte vil banken også, hvis den ikke kender din private økonomi godt i forvejen, bede om seneste årsopgørelse fra SKAT.

Det kan være en rigtig god idé, at udarbejde en sådan pakke allerede inden man kontakter banken om en ny konto. Det er både godt for en selv at gennemtænke planer og økonomi (se link) og det stiller dig langt mere professionelt, i forholdet til samarbejdet med banken.

Jeg blogger her efter bedste evne, men kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og misforståelser i mine artikler


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd

søndag den 7. juli 2019

Min eneste betalte ydelser - Mine BØGER






Bøgerne er skrevet så de er letlæste og beregnet både for de som overvejer at blive selvstændig og stifte enten virksomhed eller selskab OG for de som allerede er igang, men kan bruge lidt ekstra viden.

E-bøgerne fungerer uanset de bruges på computer, iPad, anden tablet, eller måske printes.

Paperback udgaverne er gode til de af jer, som foretrækker helt almindelige bøger til skrive eller natbordet.

De kan så også bare hentes helt gratis, hvis man er mere til bibliotekerne - LINK HER til bestilling hos biblioteket


Indholdet bygger på de tusindvis af spørgsmål jeg gennem årene har set på en lang række fora, Amino, facebook og andre steder, og hensigten er, at føre læserne langt mere sikkert gennem selvstændigheden.

God læsning.   John Hannover  






mandag den 3. juni 2019

Fradrag for uddannelse




Der er fradrag for uddannelse/kurser til ansatte - efter skats regler, men dette gælder som udgangspunkt ikke for ejer selv.

Hovedreglen er, at der er fradrag for udgifter til at erhverve sikre og vedligeholde den løbende indkomst. Det vil sige ikke til at udvide forretningsområdet for at skabe en ny indkomst.

En let beskrivelse kunne være, at en uddannet frisør har fradrag for genopfriskning omkring hårfarvning, men ikke for kursus i Neglemani
cure, som ikke er del af frisør faget .men NY viden - uanset det jo kan bruges i forretningen

For ansatte gælder - taget fra SKAT, at:

Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget.

Kursusudgifter kan trækkes fra, hvis kurset har til formål at vedligeholde eller ajourføre din faglige uddannelse. Udgifter til grund- eller videreuddannelse kan ikke trækkes fra. Skriv fradraget i rubrik 58 på årsopgørelsen. Bundgrænsen på 6.700 kr.

  Link til SKAT om spørgsmålet

Skats tekst:
Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget.

og;
Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes."

Her skal man bide mærke i "faglige uddannelse" f.eks. en uddannet frisør der skal på opfølgningskursus i hårfarvning, eller en uddannet elektriker, der skal på opfølgningskursus i nye HFI regler osv.

Om der er fradrag for en uddannelse, herunder studierejser og kurser, afhænger af om uddannelsen har karakter af en driftsudgift, der er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, eller om det er en anlægsudgift, der etablerer et nyt indkomstgrundlag. Det samme gælder for faglitteratur. 
Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget. 
Der er derimod fradrag for udgifter til efteruddannelse, hvis uddannelsen har den fornødne forbindelse til ens lønnede arbejde. Efteruddannelse er uddannelse der er egnet til at vedligeholde ens viden og kvalifikation.
Fradrag for udgifter til kurser, studier og faglitteratur er omfattet af bundgrænsen for personalegoder på 6.300 kr. årligt i 2020 (link til SKAT)
  1. Ejere af personlig virksomhed - der jo ikke står som ansatte, kan ikke modtage fradrag for ny uddannelse.
  2. Nyere skattepraksis - og ligningslovens § 31 - giver mulighed for fradrag for ny uddannelse til ejere af selskaber der står som ansat - under visse forhold. Praksis omfatter ikke ejer alene i personlig virksomhed.
    For øvrige ansatte er der generelt mulighed for fradrag
  3. Fradrag for selskabsejere gives som fradrag i selskabet, og som nævnt, hvis rent erhvervsmæssig relevant uddannelse, uden det medfører personlig skat af betalingen
  4. For ejere af selskaber vil jeg stærkt tilråde, at man beder om bindende svar, da det vil være meget dyrt, dersom skat ser det som maskeret udbytte/løn.
  5. Fradraget gives i selskabet, og kan jo så som sådan kun udnyttes, via overskud som får modregnet underskuddet fra uddannelses perioden i efterfølgende år.
  6. Der skal have været klar drift og aktivitet i selskabet inden, har der ikke været det, anses det ikke for en driftsomkostning, og dermed ikke fradrag
  7. Der må ikke ske modregning i løn for modtageren
  8. Du har således ikke glæde af fradraget likvidt i form af penge under uddannelsen, men måske/formentlig - som modregning i kommende års overskud.
Reglen er reguleret i Ligningslovens § 31 som LINK 

Generelt gælder, at der ikke er fradrag for ny viden og uddannelse i personlig virksomhed, men kun for nødvendigt viderekursus til eksisterende uddannelse.

Det betyder f.eks. at der ikke er fradrag for et kursus i neglemanicure for en frisør, da negle ikke hører under frisøruddannelsen, men - der er fradrag for relevant opfølgningskursus i hårfarvning for frisøren.

I selskabsform er skat dog gået over til, at se ejer som egentlig ansat, og dermed give fradrag for for selskabet, uden det medfører skat for ejeren/den ansatte, forudsat det ikke kan ses som havende et personligt formål.

Man skal være ejer i selskabet, og man kan så få uddannelsen som bruttoløns ordning = selskabet har fradrag og man sparer dermed den personlige skat, som ellers ville falde, hvis man skulle hæve løn til uddannelsen. 

Det forudsætter man er ansat - for at det er et personaleforhold som gør, at man falder ind under ligningslovens § 31 - og den samlede løb og betaling for uddannelsen - skal så afspejle arbejdsindsatsen - Det kan ske som tillæg til lønnen - så længe det dækker over en løn der svarer til arbejdsindsatsen - eller ved bruttoløns ordninger, at man går ned i løn med et beløb der svarer til den udgift selskabet påtager sig.

Skattestyrelsen har til uddybning skriftligt svaret mig:

For at der kan gives fradrag for udgifter til uddannelse i en virksomhed skal der være tale om en erhvervsmæssig driftsudgift, der kan knyttes til virksomhedens indkomst.
Det gælder uanset om det er et selskab eller anden 
form for virksomhed.
Der er altid tale om en konkret vurdering, som mine kolleger kan hjælpe videre med på telefon 72 22 28 82.

Og henviste til bla.a. denne - hvor der er ekstra opmærksomhed netop op sammenfald ejer/beslutningstager og modtager

https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2293196&chk=216701...

Udgifter til faglige kurser og øvrig uddannelse for en virksomheds ansatte anses som udgangspunkt for fradragsberettigede driftsudgifter i virksomheden. Se SL § 6, stk. 1, litra a. Det er en betingelse, at indholdet og omfanget af kurset/uddannelsen knytter sig tæt til virksomhedens evne til at tjene penge (indkomsterhvervelse) og er relevant for den ansattes arbejde i virksomheden. Dette gælder generelt, men udgør et særligt fokus, når den erhvervsdrivende og den ansatte er nært knyttede til hinanden og dermed kan have sammenfaldende interesser.

Den erhvervsdrivende mv. kan som udgangspunkt trække udgifter til personalets uddannelse fra som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Om den ansatte skal beskattes af værdien af den modtagne uddannelse afgøres i det konkrete tilfælde.


BDO beskriver her i link, at bruttolønsordningen skal være reel aftale om ÆNDRING af lønnen og indebære en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn - og nedgangen skal være fast over hele aftale perioden.

Hvis et gode må anvendes privat af medarbejderen, bliver virksomheden begrænset i sin momsfradragsret for udgiften. Dette vil ofte ske på baggrund af et skøn.

Hvis Skattestyrelsen anser betaling som betaling af privat udgift = udlodning eller lønindtægt, skal det beskattes. Det afgøres ud fra en konkret vurdering, så vil du i selskabsform, lade selskabet betale ny uddannelse, så enten få skriftlig bedømmelse fra en revisor eller - Bed om bindende svar fra skat - alt andet kan være dyrt.

Man skal også være opmærksom på, at man - hvis man er nystiftet med selskabet til formålet - så fortabes egenkapitalen naturligvis, og man skal holde generalforsamling og tage korrekt seriøs stilling til dennes genetablering.
I IVS form skal der være 40.000 kr samlet bundet kapital per 15/4-2021 - og dermed jo ikke samlet underskud frem dertil. 

Endeligt skal man sikre sig, at man kan få en bankkonto, hvis selskabets første år peger på underskud.

Man kan også blive klogere HER I LINK TIL SKAT med citat:
Et kursus må heller ikke have karakter af videreuddannelse. I så fald kan udgiften ikke fratrækkes, fordi den vedrører virksomhedens indkomstgrundlag eller etablering af et nyt.

Skat erhverv har skriftligt givet mig følgende svar som stadigt mest peger på NEJ
Såfremt hovedaktionæren tager en videreuddannelse og lader selskabet betale for uddannelsen, vil hovedaktionæren som udgangspunkt blive beskattet af udgiften som maskeret udbytte og der vil ikke være fradragsret i selskabet. 
Der kan være tale om yderligere løn, som hovedaktionæren beskattes af og selskabet får fradrag for, men det kræver at der foregår en aktivitet i selskabet og at lønnen ikke større end, hvad der normalt vil udbetales en fremmed direktør for samme arbejde.
------------------------------

Denne afgørelse fra skat kommer ind på spørgsmålet, i bindende svar - dog ansættes en anden, lønnet, direktør under orloven i dette fald, og dermed var direktøren jo ikke eneste ansatte under uddannelsen og - nyansættelsen viste selskabets behov - ligesom det må have været i aktiv drift med visse indtægter, der både kunne lønne ny adm.dir og betale uddannelse.

BRUTTOLØNSORDNING hvor den ansatte går ned i løn, imod arbejdsgiver betaler uddannelse, er gennemgået godt af BDO i LINK her

------------------------------

Her følger en samtale mellem en spørger - og @skattefar - en revisor kyndig spørger, som sjovt nok vælger @skattefar - formentlig for at få et hurtigt svar


"@AAftenbakke

Hej igen :). I forlængelse af mit tidligere spørgsmål, er der så nogen øvre grænse for hvor stort et beløb der kan fradrages når selskabet betaler uddannelse for ejeren i henhold til Ligningslovens § 31? Er der altid fradrag for selskabet når betalingen er skattefri for modtager?
7:51 AM - 2 Jun 2019

@Skattefar
Replying to @AAftenbakke
Nej, der er ikke ingen beløbsmæssig grænse.
Der er altid fradrag for udgiften, uanset om det er løn eller uddannelse, der bliver betalt for. Spørgsmålet er om, det er skattepligtigt eller skattefrit for modtageren.^Simone

@AAftenbakke
Tak for svar. Så jeg kan altså I princippet starte et selskab, ansætte mig selv, og så bruge de første 5 år på at tage en erhvervsrelateret videreuddannelse på selskabets regning, med fuldt fradrag for selskabet og skattefrihed for mig?


@Skattefar
Som udgangspunkt ja.
Men hvis Skattestyrelsen anser betaling som betaling af privat udgift = udlodning eller lønindtægt, skal det beskattes. (Svar er som altid vejledende)
Det afgøres ud fra en konkret vurdering. Du kan anmode om et bindende svar, hvis du ønsker en afgørelse
---------------------
Og endeligt svar fra Skattestyrelsen til mig selv:

Hej John:
Det vil altid være en konkret vurdering om, der er tale om en uddannelse, der skal beskattes ved modtageren. Dette afhænger af omstændighederne. Der må således ikke ske modregning i lønnen ved betaling af en uddannelse.


Hvis der er tale om en driftsomkostning for et selskab, er dette fradragsberettiget, men dette afgøres også efter en konkret vurdering. 

Udlodninger er således ikke fradragsberettigede. Hvis der ikke er nogen aktivitet i selskabet, er der ikke tale om en driftsomkostning. 


KONKLUSION FOR MIG, HVIS DU ER SPOR I TVIVL ER - KØB BINDENDE SVAR FRA SKAT HVIS DU SOM SELSKABSEJER VIL PRØVE AT GÅ NED AF DEN VEJ.
'

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Købe "brugt eller blot nystiftet IVS"


Efter loven 15/4-2019 satte stop for nystiftelser af Iværksætterselskaber - IVS - er der opstået en del interesse for opkøb af allerede stiftede - nye - eller gamle IVS

Denne interesse KAN være øget lidt efter loven om, at IVS ikke skal fylde i negativ kapital men KAN omregistreres ved blot kontant indbetaling via bekræftelse revisor/bank er nok til omregistrering og - fristen er ændret til 15 oktober 2021.


Det er to ret forskellige ting. Her er hvad du skal tage hensyn til ALTID:

For nystiftede, som ofte ligger i stifteselskaber og hos advokater, som har stiftet en "bunke" inden der blev lukket for nystiftelser - men ofte i 2019 i alle fald - Og for alle "brugte" IVS gælder fælles:
 


Prisen er ofte ca 4-6.000 kr og omfatter så ofte, omregistrering af navn for du nystiftede - og svinger meget for de" gamle" 

Nystiftede fra advokater mm er generelt "rene" = der har ingen drift været.

Ofte vil banken idag blive opsagt så snart der er ejerskifte og så er der rigtigt mange banker der IKKE tager et IVS ind som ny kontohaver idag. Det er en stor risiko for køber.


Selskaber der har eksisteret nogle år kan være farlige. Man får altid besked om, at der INTET er sket og INGEN gæld er, men har loven altid været fulgt - forsikringer - regnskab og moms til tiden osv.

Købes f.eks efter 31/5, så kan man ofte risikere, at selskabet SKULLE have aflagt regnskab for året inden, men ikke har gjort det, og så kan man stå til at overtage noget, der giver bod personligt til den ny ledelse, lige fra starten. Se til ikke at køb et selskab der allerede har overskredet pligt til regnskab eller moms.


Få sælger af ældre IVS til i det mindste personligt at garantere, med personlig hæftelse, for alle forpligtelser, som ikke er nævnt ved salget.

Nye selskaber, har normalt ikke en bankkonto - ældre har forhåbentlig men du skal ikke regne med, at du automatisk kan køre videre med den. Banker får generelt altid besked om ejerskifte i deres kunders virksomhed, via abonnement i CVR - og dels skal du så nu godkendes, ganske som du ville skulle, hvis du selv nystiftede, ud fra DIN ide - og din økonomiske situation, og banken skal jo også, lovpligt, kende ejerforholdet og et evt nyt formål - så regn ikke med du slipper meget lettere over det med at få firmakonto.

Hvis du skifter formål med selskabet - så er der ikke fradrag for tidligere års underskud i de eksisterende selskaber. Det forudsætter du overtager alle forpligtelser, kunder og leverandører og kører videre, i princip, med helt samme formål.

Du skal så ALTID huske, enten at få stifteselskabet til at klare følgende, eller selv kunne håndtere det hurtigt efter start:
  1. Vedtægter der passer jeres formål
  2. Ejeraftale hvis I er mere end 1 ejer, og I ikke mener I kan klare den selv. Det er der ikke mange der kan med succes.
  3. Momsregistrering hvis I skal drive momspligtig virksomhed - de er normalt ikke momsreg.
  4. Ejerbog (skal findes på selskabets adresse)
  5. Legale ejere (register i EOS)
  6. Reelle ejere (andet register i EOS)
  7. Du skal hurtigt tilknytte nemID medarbejder/adm signatur til dit selskab - den skal bruges til alt med det offentlige. Tag backup af den OG se til, at du får besked fra firmaets digital e-boks til en e-mail du checker dagligt, så du ikke misser vigtige beskeder.
  8. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring for ejeren hvis denne er registreret som direktør - uanset holdingselskab eller drift, bod 5.000 kr for at mangle. Kan kun undværes i Holding hvis du kan bevise, at alt regnskab, årsrapport, selvangivelse osv - er outsourced (oftest jo ved at vise regning for det)
  9. Hvis ikke du har et regnskabsprogram, så anskaf det - og kan du ikke bogføre, så allier dig med en der kan regnskabsregler - og beslut om du selv kan klare årsrapport i EOS regnskab 2.0 og selskabsselvangivelse, eller indgå aftale med en der kan, inden for tidsfristerne.
  10. Check om selskabet er korrekt registreret f.eks til ikke at benytte revisor - eller om det har revisionspligt i stiftelse/vedtægter
Personlig ville jeg ofte stærkt overveje, at låne mig til de 40.000 kr et nyt ApS skal stiftes med. De penge kan du hurtigt få brug for i alle fald - eller:

Stifte personlig virksomhed, tage det fordele det giver, bla.a. fradrag i personlig indkomst for tab i starten, og ved succes - omdanne skattefrit til ApS via revisorerklæring, og uden succes, enten stille køre videre i personlig virksomhed - eller let kunne lukke ned. Mere om det HER 

Jeg blogger af interesse og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller mangler i mine indlæg, som ikke skal erstatte egentlig direkte rådgivning


SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S









 

Søg i denne blog