tirsdag den 7. august 2018

Kørselsgodtgørelse personlig virksomhed

Kørsel i egen bil med kørselsgodtgørelse - personlig virksomhed:


Har du ikke personlig virksomhed men ejer et selskab - så ser du HER I LINK

Kørselsgodtgørelse benyttes når man kører i sin private bil for sin arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig. Udgiften til kørslen skal kunne dokumenteres, at medgå til at erhverve, sikre og vedligeholdelse indkomsten i firmaet.

Godtgørelse gives ikke for kørsel mellem hjem og arbejde, men udelukkende for ren kørsel for firmaet. 

Kørsel mellem hjem og arbejde kan man i stedet opnå befordringsfradrag for.


Kørselsgodtgørelse forudsætter det er egen bil, eller den tilhører husstanden - med fælles økonomi (f.eks. ægtefælle - eller hjemmeboende unge - mor og fars bil) og samlever, hvor man dog skal kunne klart dokumentere, at man har fælles økonomi. 


Godt link om dette fra BDO revision . 


For ægtefæller rækker det således at vise, at de har fælles økonomi.


For et hjemmeboende barn fra husstanden, skal det kunne bevises, at at denne søn eller datter betaler for bilen, via overførsel fra "barnets" konto såldes det kan påvises, at "barnet" rent faktisk betaler bilens udgifter.


Benyttes andet end egen bil, må der ikke tages kørselsgodtgørelse. Man må leje af andre, men de skal så betale skat af lejen, eller man må rent praktisk føre kørebog, og fylde den lånte bil op ved start af firmakørslen og igen ved slut - så benzin passer med kørebog, og så trække den benzin fra, uden skat for bilejeren. (ikke moms på udgifter til hvidpladebil)


Køres der f.eks. fra arbejdsplads til kundebesøg og videre hjem, så trækkes det antal km der ellers er i daglig kørsel mellem arbejdsplads og hjem fra, ved beregningen af kørselsgodtgørelse.




Satserne i skema til start:

KRAV TIL KØREBOG:

Der skal føres kørebog, og man er på den sikre side hvis man noterer: Dato, km-stand ved start - slut - antal km, adresse fra og til - samt f.eks. kundenavn eller formål OG for at leve op til krav skal man så faktisk også skrive - privat - inde mellem firma km. så hvis man stoppes skal kørebogen kunne vise hvad man har kørt også privat. Det er angivet her fra SKAT LINK, at km stand skal fremgå af kørebogen.

Skats regel er så firkantet at også den private kørsel skal noteres. Her skal ikke stå fra og til men bare klargøres, at det der er mellem firma kørslen er privat - ex ved dagligt at notere slut km ind efter det privat.


Jeg tror ikke ret tid skat fælder nogen kun på manglende privat km angivelse, men jeg ved fra revisorer, at det kan forekomme. 
Kravene fra skat er klare - kørebogen skal vise i citat:
  • hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
  • datoen for kørslen den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
  • bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

I dette link til skat fremgår også disse krav-  inkl. kilometertællerkravet. 

Kørselsgodtgørelse - SELVSTÆNDIGE med enkeltmands virksomhed eller I/S - udbetales ikke men gives som fradrag i personlig indkomst 

Selvstændige kan benytte skattefri kørselsgodtgørelse efter samme satser som ansatte - eller de kan vælge at trække udgifterne til den erhvervsmæssige kørsel i egen bil fra, med samme standard satser.


Selvstændige kan ikke modtage skattefri kørselsgodtgørelse men kan trække udgifterne til erhvervsmæssig transport fra med standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse. Se hertil Kørselsgodtgørelse til selvstændige.

Udgiften tages som fradrag i driftsresultatet - som en skatteregulering, således at man får skattebesparelsen af kørselsfradraget. Man tager det ikke som en udgift i regnskabet og udbetaler, men altså som skattefradrag i virksomhedens resultat

Med andre ord - hvis resultatet er + 100.000 kr og kørebogen viser kørselsfradrag ialt 4.000 kr, så skriver du overskud i selvangivelsen som 96.000 kr


Resultatet er af helt samme værdi, om det tages som fradrag for personlig virksomhed eller udbetales skattefrit for ejer af selskaber. I begge tilfælde er værdien lig med skatten af fradraget, hverken mere eller mindre.


Rent praktisk er denne løsning givet OK: Man bogfører kørepenge som udgift, men istedet for at udbetale, så modposterer man i status på konto for kørepenge ud - Derved reduceres resultat til skat direkte i regnskabet, og man slipper for skatteregulering.

Det skal med her, at der findes revisorer der argumenterer for, at man kan tage det som udgift i personlig virksomhed og udbetale, og resultatet er jo helt det samme. Det er dog i strid med skats egen juridiske vejledning..


Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter, og at hvervet anses for erhvervsmæssigt. 


Ligningsrådets takster dækker alle udgifter til befordring men broafgifter er ikke en del af taksten og må tages som udgift i virksomheden. 


PARKERING OG UDBETALING AF DENNE UDGIFT:

Parkering indgår siden 2017 ikke i beløbet man modtager - og ligger ud over.


Frit valg mellem statens takster eller % del af driftsomkostninger 

Man kan i stedet for at anvende statens takster, vælge at bruge kørebogen til at dokumentere % andel firmakørsel og privat kørsel, og så tage firmaprocenten som % af de samlede driftsomkostninger ved at have bilen (ikke afdrag som jo ikke er omkostning og ikke rente som jo giver rentefradrag for den personlige ejer.)

Dersom man som ejer/ansat i selskab ikke modtager løn og derfor ikke må modtage skattefri godtgørelse, så kan det være en mulighed, at man fører fuldt regnskab over bilens driftsudgifter og så tager % del der passer med omhyggeligt ført kørebog ud  - som udlæg fra selskabet.


Benytter man VirksomhedsSkatteOrdningen så kan man ikke vælge % fordeling af driftsudgifterne. Så skal bilen sælges til virksomheden som tager udgifterne mod, at man betale skat af fri bil.

Man må kun vælge at skifte mellem statens takster og % del privat/firma EN gang, så man skal vælge rigtigt. Ofte vil statens takster kunne være bedst.

For personlig virksomhed der anvender VSO er der to regler:

Hvis bilen ikke indgår i VSO, kan den skattepligtige få refunderet udgifter til privatbilen efter kørebog, efter de sædvanlige standardsatser. 

Hvis bilen indgår i VSO kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, men de faktiske udgifter indgår jo så i regnskabet.

KØRSELSGODTGØRELSE FOR ANSATTE:

Lønmodtagere - uanset de er ansat i personlig virksomhed eller selskab - som anvender egen bil til kørsel for firmaet - kan modtage kørepenge efter statens takster. Her har ejeren/direktøren krav på sig om at kontrollere, at kørebogen er korrekt ført og afspejler den faktiske kørsel for firmaet.

Er den ansatte berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, men arbejdsgiveren ikke udbetaler en sådan, er den ansatte berettiget til et fradrag efter satserne for befordring mellem hjem og arbejde. Der skal stadigt føres kørebog


Grænsen på 20.000 km for den høje sats, er per arbejdsgiver, så man får ny grænse ved jobskifte. Årsagen er formentlig, at man ikke kan pålægge en ny arbejdsgiver, at checke hvad en tidligere har udbetalt. Dette gælder kun for ansatte.


Arbejdsgiveren har altid:


INDBERETNINGSPLIGT FOR KØREPENGE TIL ANSATTE

Selskabet/virksomheden skal indberette det udbetalte beløb ved hver udbetaling for den ansatte. Det skal som sagt hænge sammen med en lønudbetaling der står i proportion til kørepengene (er klart højere normalt) - eller ingen kørepenge. 
---------------------------

Jeg er ikke revisor eller specialist i fradrag og har her blot redegjort for det jeg selv har fundet sammen til eget brug. Dobbeltcheck derfor - og jeg påtager mig ikke ansvar for redegørelsen


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S



Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

fredag den 20. juli 2018

Skattekort

1   Hvilket skattekort skal man bruge?
2   Hvad er forskellen på A og B indkomst?
3   Hvad er et frikort?
4   Sparer man personlig skat ved at have selskab i stedet for personlig virksomhed?
5   Hvor meget betaler man egentlig i skat af sin indkomst?



Mange er lidt forvirrede over hvad de skal bruge - Hovedkort eller Bikort eller - omkring forskellen på angivelse og fradragene ved A indkomst og B indkomst

1 - Hovedkort eller Bi-kort?

Du bør benytte dit hovedkort der hvor du har størst indtægt, ganske uanset om det er fra selvstændig virksomhed, eller som lønmodtager.

Du angiver til din arbejdsgiver - eller der hvor du ønsker hovedkortet benyttet, at det er dit valg og så sker der det, at alle dine fradrag benyttes ved udbetalingen af de penge. Det er det du ser angivet fra SKAT i den røde cirkel markeret "Hovedkort".

Du bør benytte dit Bi kort hvis du har indtægt fra flere kilder, og så bruge det der hvor du ikke har din hovedindtægt - da dine fradrag jo allerede benyttes på din hovedindtægt. Ellers ville du få dobbelt fradrag, som ville betyde du skulle betale penge tilbage i skat.

Bikort:   
Dit bikort bruges kun, hvis du har flere udbetalere (fx en arbejdsgiver og SU). Du kan bruge bikortet flere steder. På bikortet står kun, hvor mange procent du bliver trukket i skat. Når en udbetaler bruger dit bikort, trækker udbetaleren fuld skat af udbetalingen.

Du kan finde mere information her: www.skat.dk/forstå-skattekort

2 A og B- indkomst:

Forskellen på A-skat og B-skat - eller A indkomst og B indkomst, forklares fint af skat som sådan (i dette link bl.a.) - Jeg citerer for at gøre det endnu nemmere:

I det danske skattesystem findes to forskellige former for indkomster, nemlig:

A-indkomst som er:
  • løn
  • dagpenge, f.eks. sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge
  • pensioner
  • honorarer
  • feriegodtgørelse
  • SU (statens uddannelsesstøtte)
  • m.v.

Af disse indkomster betales der A-skat.
A-skat indeholdes principielt af arbejdsgiveren.

A-skattepligtige indkomster vil også som udgangspunkt altid skulle indberettes af arbejdsgiveren.

B-indkomst er:
  • kapitalindkomster der ikke automatisk oplyses
  • underholdsbidrag
  • børnebidrag m.m.
  • civil værnepligt
  • løn som hushjælp, når arb.giver ikke kan fradrage nogen del af lønnen
  • vederlag der modtages fra en forening for udført frivilligt arbejde
  • kunstnere
  • principielt indtægter fra selvstændig virksomhed
Af disse indkomster betales der B-skat.
B-skat indbetales af den skattepligtige selv.

Udbetaler momsregistrerede firmaer honorar til personer, så er det et lovkrav, at disse virksomheder indberetter Honorar - bidragspligtig B indkomst til skat, på modtagerens CPR nummer. Herved vil beløbet automatisk fremgå af modtagerens årsopgørelse - rubrik 12.
Mangler tallet i rubrik 12, så er det din pligt at gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at denne mangler at indberette.

Det er klogt at forskudsregistrere hvis du ved du modtager honorar som B-indkomst, da du skatten jo ikke tilbageboldes af udbetaleren, men skal indbetales af dig selv.

Der er ikke frit valg for arbejdsgiveren at vælge mellem A-indkomst eller B-indkomst. Er der tale om lønmodtager arbejde, så vil det som udgangspunkt altid skulle indberettes korrekt som A-indkomst, og skat skal tilbageholdes.

Det vil forhåbentlig fremgå, at der derfor ikke som sådan er sammenhæng mellem valg af hovedkort eller bikort, og om indtægten er A indkomst eller ikke. Man kan sagtens benytte hovedkort til sin hoved A indkomst, og bi-kort til øvrige A indkomster.

Du kommer altid til at få dit fulde fradrag uanset du anvender dit hovedkort eller bi-kort og uanset du får løn eller er selvstændig. 
Så længe du forskudsregistrerer korrekt, også som selvstændig, så får du fradraget hver måned, og skulle du ikke have forskudsregistreret korrekt, så får du stadigt præcis hele dit fradrag, når skatten gøres op i forbindelse med årsopgørelsen. 
Du mister aldrig dit fradrag, uanset hvilke indkomstform du har - uanset skattekort og uanset a eller b-indkomst.

3 Frikort

Dit frikort bruges, hvis din forventede indkomst på et år er under det beløb, du må tjene uden at betale skat. Det er typisk, når du er ung og får dit første job eller får SU som hjemmeboende og ikke arbejder ved siden af.

Frikort er udtryk for det beløb du kan tjene uden at skulle betale almindelig skat, men du skal dog altid betale AM bidrag - også kaldet bruttoskat - af al indkomst.Frikorts beløbet vil fremgå øverst på din forskudsopgørelse. 

Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene uden at betale skat. Det afhænger af dine fradrag, som igen afhænger af en række personlige forhold - din alder (personfradrag over eller under 18 år) og andre forhold.

Hvis du har et hovedkort, så vil der på det stå et fradrag, og det vil vise, hvor meget du må tjene per md/14 dg uden at skulle betale skat, men blot bruttoskat på 8%

4  Sparer man personlig skat ved at have selskab i stedet for personlig virksomhed?

Den personlige skat er helt den samme uanset, du driver virksomhed, selskab, eller er lønmodtager.

Du kan tjene penge i både virksomhed og selskab, og "nøjes" med at betale 22% skat hvis du ikke hæver pengene, men før pengene er i din egen lomme, så er skatten helt ens uanset hvad du vælger.

Det KAN ligge fordele i at kunne udskyde skat i både selskaber (22% selskabsskat) og i Personlig virksomhed ved at benytte VSO (22% a-kontoskat) men det kan i virkeligheden også blot give en samlet højere skat. Emnet er for kompliceret til denne gennemgang, så der må du søge videre råd - blot vær klar over, at før pengene er i egen lomme, er skatten i princip helt ens.

5   Hvad betaler man i skat af lønindtægter i Danmark

De fleste har personfradrag mm. Det udgør for 2018 - 46.000 kr hvis du er over 18 og 34.500 hvis du er under. Op til det beløb betaler alle blot bruttoskat / AM bidrag med 8% af al indkomst. Der kan være andre årsager til at du har et andet fradrag, og det vil fremgå af din forskudsopgørelse.

Derefter betaler man ca 41% inkl. bruttoskatten (svinger fra kommune til kommune) op til man rammer topskattegrænsen som ligger omkring ½ mio i indtægt, hvor skatteprocenten er 56% af alt over denne grænse.

Der er andre skatteformer, udbytteskat - aktieskat - kapitalindkomst skat - som ikke gennemgås i detaljer her. Skatten der der 27% op til ca 50.000 kr og 42% over. Da der inden udbytteskat vil være trukket en selskabsskat på 22%, vil udbytteskatten også svare til de 41% inden den er i lommen på modtageren - og 56% hvis man oppe i 42% grænsen.

Det er blot for at illustrere så simpelt som muligt at:

Man betaler 8% af al indkomst op til man har brugt sit fradag og derefter 41% op til grænsen på ca ½ mio og 56% derefter, inden man har pengene i egen lomme.
Jeg siger ikke, at der ikke kan skattetænkes og udnyttes udskydelser eller spares topskat ved f.eks. pensionsindbetalinger og andet - blot at skattesystemet som sådan er relativt meget enklere, end mange måske vil gøre det til - med det sigte, at alle før eller siden kommer af med samme skat af samme penge i egen lomme.
Har man en mere kompleks økonomi, eller driver et firma, så vil en god skatterådgiver let kunne være pengene værd.

Overvej letlæst e-bog eller paperback omkring skat i personlig virksomhed, som jeg tror de fleste med denne problemstilling driver, og - som giver forståelsen



Jeg påtager mig intet ansvar for evt fejl og misforståelse i mine blogindlæg som alene er skrevet ud fra bedste viden og med forbehold for evt fejl og senere lovændringer mm.

venlig hilsen John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd

torsdag den 19. juli 2018

Skattefri eller skattepligtig omdannelse - kort svar



                                     

Man ser ofte råd på Facebook - til folk der har personlig virksomhed men heller vil have et ApS, - at de bare skal lukke deres personlige virksomhed og stifte nyt selskab uden videre.

Det KAN være et godt råd, men det kan også være en af de dyreste fejl man kan kan jo stifte et selskab for 670 kr i gebyr + lidt til en revisor bekræftelse af kapitalen.

Alt sammen fordi man jo i dag helst vil gøre ALT uden nogen form for hjælp, men lige den afgørelse, skattefri eller skattepligtig omdannelse, er det område man bør tage hjælp til rådgivning med.  


Når det kan gå helt galt, så er det i de tilfælde, hvor den personlige virksomhed har eksisteret lidt tid, og fået opbygget en værdi i form af kundelister, omdømme og måske har mange afskrevne aktiver.


Først skal du meget gerne være sikker på, AT det er rigtigt at omdanne - læs forskellene 
på personlig virksomhed of selskaber, så du ikke gør noget galt her I LINK 

1
 
Hvis du har aktiver du har købt over årene og måske straksafskrevet disse, eller blot almindeligt afskrevet aktiverne over en årrække, så kan der her ligge en ganske stor værdi, som så beskattes til aktivernes reelle værdi.

Hele den værdi skal beskattes, når du lukker det personlige og sælger aktiverne over i det nystiftede selskab.


Sælger du til 0 kr - overdrager frit, betyder det intet for den skat DU rammes af, for du må ikke forære noget fra personlig formue/skat og til et selskab, uden du beskattes af værdien af den indtægt Skat er meget efter at det sker korrekt når de kan se en tidligere personlig virksomhed er forsat i selskabsform. Det uanset man rent praktisk lukker eller bare laden den personlige ligge helt død. Kontrollen kan sagtens ske op til 3 år efter - og hvis skat kunne mene, det var direkte svindel, også længere tid efter. 

2

Du har måske en god kundekreds og så foretager skat ( eller du) en korrekt goodwill vurdering = hvad er din kundekreds og dit omdømme hver hvis det skulle sælges til en helt trediepart. Der findes en række retningslinjer for hvornår goodwill opstår. Man skal som udgangspunkt have et overskud der er højere end en alm minimumløn per år men der indgår en del andre faktorer i vurderingen

Uanset dit selskab bare får kundelisten gratis og kører videre med samme projekt UDEN at betale for den goodwill, ja så siger skat: Goodwill vurdering = kr xxx og så skal man af med personskat af det beløb.

Det er derfor, man kan lave skattefri omdannelse = man lægger alle aktiver og goodwill ind i et nyt ApS - fra det personlige UDEN skat. Man udskyder skatten af det hele, til man engang lukker (eller sælger til en eller anden pris)

Det er den vurdering man lige skal have foretaget, hvis man har drevet noget personlig med en eller anden vis succes. Det er ikke en helt simpel vurdering, og det er derfor, for langt de fleste noget jeg vil råde til, man betaler sig fra hos folk med erfaring i skattefri omdannelse.

Omsætter man ganske lidt, f.eks. 100.000 kr per år over en årrække, kan man være ret rolig for, at der næppe regnes goodwill ud fra det alene, men man kan jo stadigt have en masse afskrevne aktiver og dem skal man redegøre for - hver og en - til skat.

Man kan jo også forsætte det personlige - men det ændrer ikke ved at skat, hvis man får en kontrol - vil se, at ens ApS jo er samme forsatte aktivitet som ens gamle personlige virksomhed - og så kører møllen

Siger vurderingen at der IKKE er risiko for større skat af aktiver og goodwill, ja så lukker man oftest - og stifter nyt. Det kaldes også Skattepligtig omdannelse 

Viser vurderingen at der ER aktiver og goodwill af en vis værdi, så laver man en Skattefri omdannelse  

Denne koster så noget til en revisor.

Revisor skal så koste langt mindre end den skat man udskyder hvis det skal give mening - og så slipper man jo generelt også for at skulle have kapital op af lommen samtidigt - da aktiverne m.m. jo erstatter kontanterne, ved at ApS så stiftes med disse som værdi.

Skattefri omdannelse kan kun ske fra 1/1-30/6 hvert år, for at sikre rimeligt "frisk regnskab"


Når omdannelse  således sker 1/1 - 30/6, vil det ny selskab stå for driften fra 1/1 i året, uanset der omdannes i maj f.eks. 

Ved skattefri omdannelse må man ikke sælge anparter i det omdannede selskab - uden skatteopløsning - første 3 år

Omdannes skattefrit fra personlig virksomhed der benytter VSO, så vil et evt. opsparet overskud blive konverteret til negativ anskaffelsessum i dit ApS. Denne kommer så til beskatning, når dit ApS ophører.

Ved omdannelsen skal alle omdannelsesdokumenter indsendes til SKAT.

Penge du har trukket ud i selve året mens omdannelsen udføres indgår ved omdannelsen som B indkomst

Jeg slutter med de vigtigste punkter i skatteFRI omdannelse (udskydelse af skatten(

  • En skattefri omdannelse skal ske med virkning fra begyndelsen af et regnskabsår og skal være effektueret senest seks måneder efter udløbet af det seneste regnskabsår - for alm EMV er det så 30/6
  • Senest en måned efter omdannelsen skal der indsendes dokumenter til Skattestyrelsen - det kan den som gennemfører det sikre sker korrekt
  • Omdannelsen skal omfatte alle aktiver og passiver i virksomheden. Dog kan man trække egne lokaler ud, hvis der laves leje aftale i stedet.
  • Forskellen mellem de aktiver og passiver, der indskydes i selskabet, skal i sin helhed betales med aktier eller anparter i selskabet, og den skattemæssige anskaffelsessum for disse må kun på særlige vilkår være negativ.

    Der må ikke udstedes et gældsbrev til ejeren.
  • Et eventuelt opsparet overskud i virksomhedsordningen kan vælges modregnet i anskaffelsessummen for anparterne, og så udskydes beskatningen til den dag, hvor disse sælges eller selskabet likvideres. Det opsparende overskud kan også vælges beskattet i omdannelsesåret

Jeg håber gennemgangen er forståelig - for det er et af de punkter jeg har set flest slå sig alvorligt på

Husk der er en del omkostninger som er større i selskabsform end personligt - se forskellene i omkostninger let gennemgået her i LINK

Lille annonce (og anbefaling) Mange med disse overvejelser, kunne nok med fordel købe E-bog Fradrag med regler og praksis for fradrag + mere end 70 konkrete virksomhedsfradrag .Her i 2024 versionen



Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 


lørdag den 16. juni 2018

Frist for regnskab og selvangivelse


De fleste husker heldigvis de forskellige frister for regnskab og selvangivelse, men for de som glemmer, kan det være en dyr forglemmelse.

Du skal derfor skrive alle frister ned, moms, regnskab og selvangivelse mm.

Der er forskel på selskaber og personlig virksomhed. Personlig virksomhed har ikke offentligt regnskab og skal ikke indsende regnskab nogen steder, med mindre skat anmoder om en kopi til kontrolbrug.

Jeg tager her først frister for regnskab, og dermed gælder denne første del alene for selskaber som IVS og ApS, idet jeg også udelader de lidt kortere frister for A/S.

REGNSKABER - SELSKABERNE IVS OG ApS FRISTER:

Selskaber skal indberette regnskabet til erhvervsstyrelsen - virk.dk digitalt i det som hedder "regnskab 2.0". Mit råd er, med mindre du er meget sikkert på det med regnskaber, at du tager hjælp til den indberetning, også selv om du i al væsentlighed selv har bogført.

Fristen er 5 mdr efter regnskabsårets afslutning. Det betyder, for det store flertal med regnskabsår der slutter 31/12, at fristen er 31/5.

Har du ikke indberettet inden fristen, så udsender styrelsen et rykkerbrev. De udsendes over en periode på normalt ca 8 dage fra ca 6 dage efter fristen til 14 dage efter. Det skyldes det at styrelsens servere ellers kom under pres, dels at vældig mange ringer til styrelsen efter at have modtaget rykker, ofte for at få yderligere udsendelse, og hvis alle fik rykker samme dag, ville telefonerne blive rødglødende.

Det hjælper i øvrigt ikke at ringe for at få udsættelse på den måde. Udsættelse gives meget sjældent og ikke efter fristen.

Rykkeren sendes til dit selskabs digitale postkasse. Det er derfor vigtigt at du får kontrolleret den. Det gør du bedst, ved at få tilknyttet en mail du checker hver dag, som notifikations mail, så du altid omgående får besked om ny post til selskabet i dets digitale postkasse.

I rykkerbrevet er der to frister. En frist der giver selskabet 8 dage til at indberette - 8 dage fra brevets datering. Indberettes inden udløbet af den frist, sker der ikke yderligere
Overholdes 8 dages fristen ikke, så får hvert medlem af selskabets øverste ledelse en bøde på 500 kr for den første måned fra den oprindelige frist, 2.000 kr for næste måned og så når man det maksimum bøden kan være, ved indsendelse mere end 2 måneder for sent.


Den anden frist er en 4 ugers frist fra datering af rykkerbrevet. Den angiver, at erhvervsstyrelsen efter disse 4 uger, uden yderligere varsel, kan indsende selskabet til tvangsopløsning. Der vil ofte gå lidt mere end disse 4 uger, men tag ikke en chance på det.

Hvis selskabet er indsendt til tvangsopløsning, så kan det kun genoptages, ved at der indsendes en erklæring fra en aut./godkendt revisor på, at kapitalen på genoptagelsesdatoen er intakt. Er den ikke det (ex negativ eller ikke fuld egenkapital på tidspunktet, så skal der tilføres ny kapital.

Prisen for denne erklæring + omkostninger til regnskabshjælp og bod for regnskaber får desværre nogen til blot at lade selskabet tvangsopløse. Dermed vil disse altid stå med et tvangsopløst selskab ved søgning i CVR.dk og det er IKKE en smuk løsning for at sige det mildt.
Uanset du evt lader selskabet tvangsopløse skal du inden en måned efter opløsningen sende anmeldelse til skat, med opgørelse af indkomsten for det afsluttede regnskab.


SELVANGIVELSE

Her er der to forskellige frister for selskaber og for personlig selvangivelse.

For selskaber:

Fristen for selskabsselvangivelsen er i det nævnte fald 30/6 året efter regnskabsåret.

Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2) 

Overholder man ikke denne frist, så påføres et skattetillæg for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. Dette starter uden yderligere varsel.

Maksimalt skattetillæg på 5.000 kr er for selskaber der indgår i sambeskatning per selskab, og det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets (holding normalt) årsopgørelse 

Regnskabet skal være indsendt til erhvervstyrelsen og godkendt på generalforsamlingen men ikke idag vedlægges selvangivelsen.


Hvis indkomståret udløber i perioden 1. februar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. august i samme kalenderår

Link til SKAT om selvangivelse for selskaber.


For Personligt virksomhed:

Disse skal som nævnt ikke aflevere regnskab men skal udfylde udvidet selvangivelse til skat. Her er fristen som udgangspunkt 1/7 i året efter regnskabsåret. Dersom fristen udløber en fredag eller lørdag, så kan selvangivelsen indsendes rettidigt den følgende søndag. (SKL § 4, stk. 2)

Overskridelser koster et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides – dog højst 5.000 kr. i alt.
Hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 467.300 kr., er skattetillægget dog mindre, nemlig 100 kr. pr. dag og højst 2.500 kr. i alt.

Her har du LINK TIL HVORDAN du udfylder udvidet selvangivelse.

-------------------
To bøger fra mine udgivelser kunne være aktuelle for dig med regnskab - nemlig INTRODUKTION TIL REGNSKAB som IKKE har detaljer om selve angivelse men til gengæld giver det en masse viden om selve din bogføring og dit regnskab, så du er klar til indberetning, og så FRADRAG 2018 som gennemgår regler og praksis for fradrag og giver dig mere end 70 konkrete vigtige fradrag for firmaer, hvad må du og hvad må du ikke. Du finder begge i DETTE LINK og kan se indholdsfortegnelserne.

Jeg blogger ud af interesse og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl og misforstålser i mine blogindlæg

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


onsdag den 13. juni 2018

Udbytte - og hvordan indberettes det

Ejere af ApS og A/S kan modtage udbytte. Udbyttet kommer som udgangspunkt fra selskabernes overskud. Dette overskud er først beskattet i selskabet, i form af skat på selskabets overskud, og er så til rådighed, enten som overførsel til selskabets reserver, eller - som udbetaling af udbytte til ejerne.

Udgangspunktet er, at udbyttet fordeles helt ligeligt mellem ejerne af selskaberne, i forhold til ejernes andel af anparter og aktier i selskabet.

Man kan ikke beslutte, at Peter skal have udbytte mens Jens ikke skal som ejere, uden at man inden har opdelt anparter eller aktier, i forskellige klasser med forskellige udbytte rettigheder. Det er derfor som udgangspunkt vanskeligt at fordele udbytte andet end lige mellem ejernes % ejerandel.

Husk at det generelt er klogt, at tage løn op til topskat - inden man roder med udbytte som aktiv ejer.


For Anpartsselskaber ApS og Aktieselskaber A/S gælder, at udbytte som udgangspunkt alene kan udbetales fra de frie reserver. Her holder jeg mig til anpartsselskaber.

Frie reserver betyder, at den oprindelige selskabskapital, og evt. senere bunden kapital, skal være intakt. Kun frie reserver (som jo vil være beskattede som udgangspunkt) kan udbetales som udbytte. 

HVORDAN VEDTAGES UDBYTTE SÅ:

Udbytter skal vedtages på selskabernes generalforsamlinger. 

ORDINÆRT UDBYTTE:

Ordinært udbytte besluttes på selskabets ordinære generalforsamling, i forbindelse med fremlæggelsen og vedtagelsen af årsrapporten og regnskabet for året inden.

På en sådan generalforsamling vedtages hvorledes årets resultat skal anvendes og eventuel fordeling af det udbytte der ønskes udloddet.

Beslutningen må kun ske på grundlag af den årsrapport som fremlægges og kun frie reserver som i årsregnskabet fremgår som overført overskud og reserver som ikke er bundet, iht lov eller vedtægter, og med fradrag af overført underskud, må udloddes.

Opskrivningshenlæggelser, nettoopskrivning efter indre værdi o.l. giver ikke adgang til udlodning.

Udbyttet kan også udbetales i form af aktiver, men her skal der, som udgangspunkt foreligge en vurderingsberetning, udført af en godkendt/registreret revisor. Tal evt med din revisor om mulighed for undtagelse efter selskabsloven.

Overordnet har selskabet centrale ledelse ansvaret for, at der efter en udlodning, er fuld dækning for de bundne reserver OG, at udlodningen er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Det er det som hedder, at ledelsen til en hver tid skal sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab,

EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE:

Beslutning om ekstraordinært udbytte kan træffes når selskabet har aflagt første årsrapport.

Selskabet skal have godkendt og indleveret et årsregnskab. Der kan altså ikke udbetales ekstraordinært udbytte i selskabets første regnskabsår. Udbytte kan alene betales af det overskud, som fremgår af selskabets senest godkendte årsregnskab.

Beslutningen kan træffes af<< generalforsamlingen eller, generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe en beslutning.


I anpartsselskaber beslutter direktionen eller bestyrelsen, om det vil være forsvarligt at anvende seneste års balance, eller om man frivilligt vil udarbejde en ny.

Der er krav om mellem balance, hvis beslutningen træffes mere end 6 mdr efter balancedagen. De fleste vil derfor anvende udbytte ud fra seneste årsregnskab/balance og foretage beslutinigen inden 6 mdr efter regnskabsåret.

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellem balance erlægges af godkendt revisor.

For ekstraordinært udbytte gælder de sædvanlige regler om pligt til at sikre kapitalberedskabet.

Hvordan indberettes udbytte og udbytteskat rent praktisk?:

Selskabet har pligt til at indberette det samlede udbytte og udbytteskat og skal indberette de enkelte modtagere, danske såvel som udenlandske, med det beløb den enkelte har modtaget brutto.

Som indlogget med nemID finder du i SKAT.DK tast selv et menupunkt "Udbytteskat og modtagere.

Her har du mulighederne, at:

  • Indberette udbyttemodtagere OG indeholdt udbytteskat - brug dette punkt som hovedregel.
  • Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, hvis du ikke har indberettet udbyttemodtageren i tast selv erhverv.
Du skal under skat være tilmeldt og have tildelt dig disse punkter under administration under tilmeldingsoplysninger men har du angivet løn og andet, så vil du kende dette og normalt være forberedt.
Du kan også tildele din revisor ret til at indberette for dig. Det kan revisor så forklare dig.

Du vil møde forskellige rubrikker til udbytteskat satser.
  • Den simple og første er 27% udbytteskat. Den vil for mange læsere her, være nok at koncentrere sig om. Den omfatter personlig og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag for lavere udbytte %. Det er nok, sammen med det sidste punkt i denne rubrik gennemgang, den rubrik de fleste her skal benytte. Vist med fed skrift.
  • 22% udbytte skatteprocent vil omfatte udbytter udloddet til andre danske selskaber, fonde, foreninger med med A/S eller ApS i det officielle navn, eller som findes på database hos skat, over 22% udbytteskat berettigede. Det er også procenten hvis datterselskab udlodder udbytte til moderselskab der ejer mindre end 10%.
  • Der er også en rubrik til udbytte omfattet af udbytte som betales, hvor du som udlodder har særligt tilladelse fra skat til at indeholde lavere % samt rubrik for en særlig 15% udbytteskat til investeringsselskaber efter skattelovens § 3.1.19
  • Egne aktier har egen rubrik. Her oplyses udbytte til aktier/anparter som selskabet selv ejer Der skal ikke indeholdes udbytteskat af dette.
  • Der er i samme forbindelse en rubrik til 0 skattetræk hvor SKAT har givet tilladelse til tilbagekøb af egne aktier eller kapitalnedsættelse, med fritagelse for beskatning af udbytte.
  • Til slut en rubrik som bruges ved udbyttebetalinger fra driftsselskab til holdingselskab. Her skal ikke indeholdes udbytteskat forudsat modtager af udbyttet er sambeskattet (som udgangspunkt ejer 10%). Her er link til skat om betingelserne
SELVE SKATTEINDBERETNINGEN RENT PRAKTISK.

Selskabet skal indeholde 27% udbytteskat af beløbet - uanset størrelsen af udbyttet. Selskabet indberetter og afregner så særskilt via skattekontoen for selskabet.

Hvis udbyttet er højere end årets grænse for 27% udbytteskat, så skal der betales forskellen op til 42% i skat, og det sker ved, at modtager kan forskudsregistrere udbytte og så opgiver det via årsopgørelsen, hvorved forskellen mellem de allerede betalte 27% og 42% opkræves via modtagers skat.


UDBYTTE ELLER LØN:

Hvis du er ejer af et selskab, så start med at tage løn op til topskattegrænsen. Dermed betaler du ca 42% i skat og AM  bidrag. Du betaler ikke selskabsskat af det beløb du tager ud som løn.

Tag så udbytte op til 27% udbytteskattegrænsen. Der betaler du først 22% selskabsskat og så - af resterende 78% af overskuddet som du tager ud som udbytte - 27% og det vil ramme ca de samme 42% som din løn op til topskat gjorde. Dermed forlænger/forhøjer du topskattegrænsen.

Herefter vil det så være ret lige meget om du tager løn til topskat med ca 56% skat eller udbytte til 42% udbytteskat - da du inden de 42% jo har været af med 22% selskabsskat - og samlet vil det så svarer ganske meget til den kendte topskat på ca 56%
Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 


Søg i denne blog